Danmark og FN 1945-65 Aktivisme under den kolde krig? Kristine Midtgaard, SDU Oplæg Rødvig. 5. maj 2011

Hovedspørgsmål Hvordan kan Danmarks FN-politik under den kolde krig karakteriseres og forklares? Hvad var FN-politikkens status og rolle i dansk sikkerhedspolitik i perioden 1945-65?

Begreber Aktivisme og selvstændighed: selvstændig bestræbelse på at fremme en bestemt verdensorden Magt og sikkerhed: Snævert magtbegreb: stater centrale aktører, militære ressourcer afgørende for en stats internationale magt og sikkerhed Bredt magtbegreb: internationale organisationer kan spille en vigtig rolle i den internationale politik; magt og sikkerhed kan opnås via materielle og immaterielle magtressourcer (dialog, forhandling) Magt og sikkerhed skal ses i et dobbelt tidsperspektiv – opnå magt på kort og på lang sigt.

Danmark og FN 1945-49 Optagelsesproblemet Erklæret politik: Danmark vil påtage sig de forpligtelser, herunder militære, som FN-medlemskabet indebar. FN-politikken i praksis (fx vetoretten, Korea-kommissionen, undgå indvalg i Sikkerhedsrådet) Karakteristik: lav profil, nordisk koordinering, vestlig drejning i 1948 Forklaring: hensyn til stormagterne, hensyn til at fastholde FN, indenrigspolitisk hensyn til modstandsbevægelsen, ikke andre muligheder end FN, brug af FN mens andre sikkerhedspolitiske løsninger blev afsøgt (Nordisk Forsvars Forbund, Atlantpagten)

Danmarks valg af Atlantpagten Den 19. februar 1949 var det klart at Norge ville søge om Atlantpagtmedlemskab Danmarks optioner: Atlantpagten/følge Norge eller isoleret neutralitet. Julius Bomholt (S): ’Valg mellem to onder’.

Atlantpagtdatoer 27. februar 1949 traf Socialdemokratiets hovedbestyrelse beslutning om at søge om optagelse i Atlantpagten. 17. marts 1949: Danmark blev officielt inviteret til at være medunderskriver af Atlantpagten 23. marts 1949: Rigsdagsbeslutning om dansk medlemskab at Atlantpagten 4. april 1949: Danmark underskrev Atlantpagten Atlantpartierne: S, K, V >< RV, Retsforbundet,DKP

Danmark og FN 1949-65 Den danske FN-vision International retsorden og kollektiv sikkerhed FN som ramme for fredelig løsning af internationale konflikter via forhandling og mægling International normdannelse (fx demokrati, menneskerettigheder, ikke-brug af magt) Udvikling af social og økonomisk lighed International konventionel og nuklear nedrustning under behørig kontrol (til forskel fra tidlige national/ensidig dansk nedrustning) Universalitetsprincippet Småstatssamarbejde Koldkrigs niveau (regulering af den kolde krig) – langsigtet, systemisk niveau (fremme af alternativ verdensorden koblet eksplicit til især små staters sikkerhed) = vision om en alternativ international orden baseret på kollektiv sikkerhed og international retsorden = en vision om international sikkerhed og magt for små stater

Dansk sikkerhedspolitisk tænkning om FN og NATO NATO som sikkerhedspolitisk supplement til FN så længe/i det omfang FN ikke fungerede NATO vigtig for dansk sikkerhed og i forhold til at skabe en stabil magtbalance som grundlag for vestens forhandlingsposition (partivariationer) FN skulle anvendes i den internationale politik som ramme for forhandlinger, med henblik på at undgå konflikter/virke afspændingsfremmende - dvs. FN blev set som supplement til NATO Pragmatisk holdning til anvendelse af FN i den internationale politik => Hensyn til NATO i FN-politikken var ikke ensbetydende med en uselvstændig dansk politik, men blev set som en integreret del af FN-visionen

FN-politikkens tilblivelse: nogle kilder Referat af møde i UPN 5.7.1950 Instruktion til FN-delegationen 1951

FN-politikken i praksis 1949-65 Dansk militært FN-engagement (Korea 1950-53, Suez 1956, oprettelsen af en stående dansk FN-styrke som en del af en fælles nordisk 1958-65) Afkolonisering (Cypern, Vest Ny Guinea, Tunesien, Marokko, Algier, Angola) Nedrustning (samlet nedrustningsplan under kontrol, forbud mod atomprøvesprængninger, forbud mod spredning af atomvåben, atomfrie zoner) Kinas repræsentation i FN

Hensyn i FN-politikken 1949-65 Idealisme og afspænding National tilpasning Sikkerhedsbehov/for-svarsevne Indenrigspolitik (partipolitik) International tilpasning USA/NATO USSR

Danmark og NATO 1949-65 Nej til allierede baser og allierede tropper på dansk grund i fredstid (1953) Skepsis overfor nuklearisering af NATOs forsvarsstrategi og afvisning af atombevæbning af de danske styrker (1958) Skepsis overfor fælles europæisk kommandosystem (SHAPE) med amerikansk øverstkommanderende (SACEUR) over stående integrerede kampstyrker, herunder et vesttysk bidrag (1949-51) (DK får igennem at det i fredstid kun var den danske tysklandsbrigade der kom under SACEUR; kun i krigstid alle danske styrker; og at de danske styrker i Vesttyskland skulle anvendes til forsvaret af Danmark; derimod fik Danmark ikke igennem at alle militære organer skulle være direkte under et politisk organ hvor alle medlemslande var repræsenteret og havde vetoret – suverænitetsovervejelser og grundlovsproblem.

Modvilje mod udvidelse af NATO med Grækenland og Tyrkiet 1951-52 og imod udvidelse af NATO med politisk samarbejde, modvilje mod COCOM samarbejdet om forbud mod samhandel med østblokken Støttede Vesttysklands medlemskab af NATO (1955) Forsvarsudgifterne steg især i første halvdel af 1950erne hvor de tredobledes/grundet genopbygning af Danmark’s forsvar, NATO-medlemskab, Korea-krigen Østersøkommandoen 1961 (flåde- og forsvarssamarbejde mellem Danmark og Vesttyskland = dansk militær integration i alliancen; lagt under NATOs Nordregion frem for Centralregionen, øverste chef for selve COMBALTAP: dansk). NATO kritik (mangel på ’burden sharing’ vs. høj dansk levestandard. DK’s respons (hensyn til forsvarsviljen, opinionens støtte til NATO, nationsforsvar)

Sammenhæng mellem Danmarks politik i FN og NATO Danmark i NATO Danmark i FN 1949-60: forbehold 1960-65: integration og tilpasning 1949-60: Danmark på linje med NATO-landene , integration og tilpasning 1960-65: forbehold overfor NATO-landenes politik i FN, øget selvstændighed

FN-politikken karakteristik og forklaring Udvikling over tid: skift slut. 1950erne/beg. 1960erne Øget aktivisme og selvstændighed (dog aldrig støtte til militære sanktioner mod Portugal i Angola-spm. NATO skulle kunne fungere og være militær fleksibel) Forklaring på øget selvstændighed og aktivisme: de militære operationers karakter, opfattelse af behov for afspænding, NATO-medlemskabet Udvikling i hensynet til Sovjetunionen Modvægt til NATO-politikken Sideløbende to interdependente linjer i dansk FN-politik: en forsvars/NATO linje og en afspændingsrettet FN-linje, afspændingslinien/FN-politikken udgjorde en vigtig modvægt til NATO-politikken, forsvarslinjen/NATO dannede grundlag for afspændingslinjen i FN NATO-hensyn i FN-politikken ikke ensbetydende med fravær af selvstændighed, men kompatibel med den langsigtede FN-vision. FN-politikken repræsenterede derfor en international magt og sikkerhedsstrategi for småstaten Danmark og Danmarks FN-politik var derfor i konteksten af den kolde krig aktiv og selvstændig.

Problematisering og diskussion NATO-venlig tolkning? Relevansen af det lange sigt – hvor langt ude i fremtiden er det? Skal vi primært fokusere på at analysere FN-politikken (og NATO-politikken for den sags skyld) i det konkrete, korte sigt? Hvis den langsigtede vision ikke accepteres som vurderingsgrundlag, er det stadig muligt at tolke FN-politikken som aktiv fra 1960erne og frem Aktivismens indhold før og idag – valg af UP strategi eller sameksistens af linjer Brug af historien i aktuel debat (i forhold til NATO, FN, EU) Brud-kontinuitet 1930’erne-den kolde krig-idag og forekomsten af UP valgmuligheder i disse perioder