Sociologi og Samfundsvidenskab 2013

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Set i forældreperspektiv
Advertisements

Kulturmøder og kulturforskelle
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
Det senmoderne samfundsfag i Dk.
Hvis inklusion er lig retten til deltagelse som forudsætning for udvikling og læring er inklusion principielt grænseløs.
Sundhedsfremme på arbejdspladsen i et etisk perspektiv
Intro til kommende praktikanter og praktikvejledere
‘Compacts’ i konkurrencestaten
Lad os samarbejde –gør som jeg siger
Forsøgsskoleprojekt – med inspiration fra John Dewey
Psykoedukation til unge i OPUS
Frie informationer og kampen for demokrati Biblioteker og demokratisk dannelse.
UDVIKLINGSKATALOG - A •være mere direkte og krævende overfor andre •påtage sig nye varierede opgaver noget oftere •bruge sin autoritet noget mere •træffe.
Kan man gøre andre mennesker lykkelige?
Lærerprofessionen.
Dahlbom & Mathiassen Computers In Context 9. Power
SFU’s Skolestartskampagne i et ideologisk perspektiv
Reservatet Kapitel 1: Reservatet - Virksomheden som et reservat
Politiske grundholdninger og ideologier
Fagets formål, fokus og fagmål
Kultur i organisationer
Principprogramsoplæg
Velfærd kontra fattigdom
Hvad er det der socialisme og marxisme egentlig
Sociologi – Individ og samfund
Globalisering og internationale forhold
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Katastrofen – årsager og konsekvenser
 1800tallet og frem til 1920erne Sociale problemer i industrialiserede byer -> små velfærds-tiltag Frygt for revolutioner -> små velfærds-tiltag Fx aldersrente,
Forbrugsgenetik - Etiske aspekter Mickey Gjerris Lektor, Ph.d. Medlem af Det Etiske Råd.
- Hvad kan I forvente som forældre?
Danmark i en globaliseret verden
1 New Right September Hvordan skabes politik Supply side – fokus på staten som bestemmende aktør Demand side – fokus på grupper som bestemmende.
Demokratiteori I 21. September a. Kriterier for en demokratisk proces Udgangspunkt for kriterier for en demokratisk politisk beslutningsproces:
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
DEMOKRATI SOM POLITISK ANSVAR – POLITISKE STRATEGIER ER NORDEN DEMOKRATIETS PARADIS?
Råd til velfærd? Velfærdspolitiske problemstillinger anno 2011 – muligheder og udfordringer.
2.lektion: Civilsamfund, stat, plan-, markeds- og blandingsøkonomi
Uddrag af politiske principprogrammer
- Global islamistisk terrorisme
Introduktion til ideologiske forgreninger
1 & 2 lektion: Samfundet og samfundsfag – hvad er det?
3.Lektion: Identitet 3.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus.
KIRKERNES ROLLE I FRIVILLIGHEDSSAMFUNDET Nyborg Strand den 4. november 2011 Centerleder Laust Kristensen 1.
Samfundsvidenskab /samfundsfag Introduktion i forbindelse med almen studieforberedelse.
Socialisme anno 2007 Oplæg om SFU’s principprogram Sommerlejr ’07 Nanna Westerby.
Økonomiske begreber Samfundsfag.
Velfærd – stat, marked og det civile samfund
Etikken halter bagefter Accelereret hastighed -antallet af teknologiske nyskabelser per tidsenhed vokser Ukendte konsekvenser Ingen erfaring at læne sig.
Sociologi og Samfundsvidenskab 2013
Samfundsfag Frisholm. Indhold Økonomi Sociologi Politik.
Introduction to consent: ethical and legal issues
Kapitel 6: Teorier om social ulighed – fokus på funktionalismen og Bourdieus teori om social ulighed Ulighedens mange ansigter – perspektiver på social.
Stress En folkesygdom?.
Kapitel 8: Ulighed og ideologi
Bruch up repetition I samfundsfag Jan Christiansen.
KNÆK KODEN Det samfundsfaglige område Opgaveformulering 1 - Frivillighed.
Dilemmaer og paradokser i diagnosekulturen Oplæg ved lektor i sociologi, Anders Petersen Velkommen til diagnosekulturen Dilemmaer i diagnosekulturen Paradokser.
Hvad er samfunds- videnskab?. Samfundsfags discipliner  Eksempel: Finanskrisen…  Kan angribes ud fra økonomi  Kan angribes ud fra politik  Kan angribes.
Hvad er samfundsfag?. Samfundsfag handler om…. demokrati, det politiske system, de politiske partier, ideologier, sociale forhold, økonomi, globalisering,
Den selvejende institution – mellem stat, marked og civilsamfund Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet.
Uddannelse til bæredygtig omstilling Universiteternes bidrag Ulrik Jørgensen, prof., centerleder DIST, Aalborg Universitet København 1 Ulrik Jørgensen.
Barrierer for solidaritet i velfærdssamfundet. Kærlighedsanerkendelse i helt nære relationerisær mellem mor og barn og i forholdet mellem familie og venner.
Psykisk arbejdsmiljø med fokus på teamsamarbejdet Temadag for AMR – Gladsaxe Lærerforening.
CHRISTIAN BJØRNSKOV AARHUS UNIVERSITET OG IFN, STOCKHOLM Økonomisk frihed og tillid giver Danmark velstand 1.
Historisk oversigt fra antikken til 2010’erne
En stærk pædagogprofession i bevægelse BUPL’s nye professionsstrategi
Nye muligheder og potentialer
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Sociologi og Samfundsvidenskab 2013 Anders Petersen apt@socsci.aau.dk Lektor i Sociologi, Aalborg Universitet

Dagsorden for oplægget Kriterier for udvalget Arbejdsliv og Identitet Debat og Kritik Samfund og Sammenhængskraft Ny faggrundbog Oversættelser Sociologi Classic

Kriterier for udvalget En udfordrende og vanskelig opgave! Kvalitet og tilgængelighed Holdt mig til bøger på dansk – enkelte oversættelser Fravalgt bøger om metode og videnskabsteori Hovedsageligt monografier – men dog enkelte antologier Tro mod mit perspektiv på sociologien, og samtidigt orientere mig i samfundsvidenskaben generelt

Arbejdsliv og Identitet Arbejdslivets Skyggesider: Niels Christian Mossfeldt Nickelsen (red.): Forlaget Klim Arbejdslivet som centralt i danskernes liv: Identitet, indhold, status, mad på bordet, følelse af sammenhold. Hvad med arbejdslivets skyggesider (lidelse, mobning, eksklusion, svigt osv.) og de potentialer for kreativitet, indsigt og fornyelse, som knytter sig hertil? Hvordan kan arbejdslivets skyggesider forstås og begrebsliggøres som et socialt og organiseret fænomen? Bogen henvender sig primært til ledere (offentlige såvel som private), men er også interessant for alle med interesse for konsekvenser af samtidens arbejde Bogen inddelt i tre dele: Forførende diskurser: Når idealer møder virkeligheden opstår der… Upåagtede virkninger af ledelse og reformer: Utilsigtede konsekvenser… Eksklusion og følelser: Når lidelse organiseres… Hvilke muligheder bringer det frem at se nærmere på skyggesiderne?

Arbejdsliv og Identitet Hvordan ser forholdet ud mellem familie og arbejdsliv i forskellige velfærdspolitiske regimer i Europa? Bogen tilbyder en komparativ analyse af situationen i forskellige europæiske lande. Hvilke bredere samfundsmæssige problemer opstår, som følge af en manglende sammenhæng mellem familie og arbejdsliv – og hvilke politikformer gavner en positiv relation? Hvilke typer af uligevægt skabes – bogen behandler fem: Kønsfordelingen mellem det lønnede arbejde og omsorgsarbejdet i hjemmet – skævt, men hvordan skabes lighed? Anerkendelse af omsorgsarbejde og ligestilling mellem kønnene på arbejdsmarkedet – orlovsordninger skaber uligevægt, men hvordan kan det undgås? Social tryghed og nye risici på arbejdsmarkedet – utrygheden vinder frem, men hvordan skabes sikkerhed og bedre balance mellem underbeskæftige og overbeskæftigede familier? Arbejdstiden – forventning om mere arbejde fra politisk hold – fleksibel tilpasning af arbejdstiden og virksomhedernes behov. Hvordan skabes bedre tilpasning mellem arbejdsmarkedets krav og familielivets krav? Få børn og gøre karriere – hvordan realisere sig på arbejdsmarkedet og få børn. Hvordan skabes de bedste rammer?

Debat og Kritik I økonomiens tidsalder og midt i finanskrisen, er sociologiske og filosofiske betragtninger over tre grundlæggende spørgsmål centralt: Hvor kommer penge fra? Hvem laver dem? Hvem burde lave dem? Svar på de to første spørgsmål: Penge ikke længere bundet til nogen fast værdi (ex guld). Bankerne og de finansielle markeder skaber/laver penge via gæld og finansielle transaktioner og kreditter. Elektroniske penge hersker: 809 mia. mod 54 mia. i sedler og mønter. Staten ikke længere i kontrol! Finansialisering af samfundslivet, der også slår igennem i politikken: Lefler for finansmarkederne Sidste spørgsmål (normativ kritk): Banksystem med fuld reserve (nationalbanken som styrende organ) – et økonomisk og demokratisk projekt!

Debat og Kritik En kompromisløs analyse af og opsang imod samtidens herskende økonomiske/politiske doktrin: Neoliberalismen Udgangspunkt: Den økonomiske krise er dyb – og verdens arbejdere betaler prisen! Krisen er blevet brugt som undskyldning for at fjerne politiske og sociale rettigheder: Kapitalen har skruet op for klassekampen! Neoliberalismen – med dens særlige fokus på markedets logik – har overtaget! MEN: Bogen revitaliserer en marxistisk klasseanalyse – undertrykkelse, fornedring og udbytning af arbejderklassen! Fokus: Verdens sociale revolter – et tegn på opstand og protest imod det neoliberale verdensbillede Modsætningsforholdet mellem arbejdere og kapitalister må genoprettes: Dynamik! Er sammenbruddet under vejs, og hvordan omstyrte et undertrykkende system – er brugen af vold en legitim mulighed?

Debat og Kritik En krasbørstig analyse/diagnose af samtiden! Sætter fokus på vrangsiden af vor tids individualistiske kultur, og hvad det betyder for forståelsen af kritik Hovedtese: Vi er gået fra samfundskritik til selvkritik Økonomisk liberalisme har besejret den politiske liberalisme – eller de er blevet ens! Poletisk (normativ) kritik mod tre tidstypiske fænomener – individualisering fører selvkritik med sig: Coaching – hvad kan du selv gøre? MUS – anerkendende ledelse, omstillingsparathed og positivitetsfacisme Fitness – hvilket selv skal trænes? Demokratisk problem, når samfundskritik taber terræn og selvkritik vinder frem

Debat og Kritik Hvorfor trækker den økonomiske krise så meget længere ud i DK end i de lande, vi normalt sammenligner os med? Bogens hovedhypotese: Regeringen behandler den forkerte økonomiske krise, og den behandling man har valgt gør patienten mere syg! Regeringen behandler konkurrenceevnekrisen mere end finans- og konsolideringskrisen – og den sidste krise er den centrale! Nulvækst i DK kan derfor risikere at trække ud! Bogen ikke bundet til nogen specifik løsningsstrategi (analytisk kritik) eller økonomisk skole Et eksemplarisk eksempel på politologisk analyse MEN: Hvad der mangler i DK er tryghed (om arbejde, investeringer osv.) og det modsatte er sket: Understøttet konsolideringstrangen = holder privatforbruget i en skrustik. Det er kerneproblemet – og det risikerer at blive en nedadgående spiral!

Samfund og Sammenhængskraft Liberale politiske og økonomiske ideer/ideologi står utvivlsomt centralt i den vestlige verden, herunder i DK. Tematiserer den helt centrale forskel mellem politisk liberalisme (retsstaten, individualisme, menneskerettigheder i demokratiets begrænsning) og den økonomiske liberalisme (markedet skaber velstand og velfærd) Tematiserer politiske, økonomiske, retslige og filosofiske spørgsmål om den liberale ideologis implikationer og anvendelighed Intet overordnet partsindlæg – forskelligartede analyser, der har deres perspektiver Fire overskrifter: Hvad er liberalisme, Liberalismens gennembrud, Liberalismens kriser og genkomster, Liberalismen erfaret og forsvaret Bogen belyser DK liberalisme og socialliberalisme – fundament for velfærdsstaten – i et Europæisk/internationalt perspektiv (sjældent set) Tematiserer hvilken slags liberalisme (krydsning?) vi har i DK pt.

Samfund og Sammenhængskraft På hvilken måde er de skandinaviske velfærdssamfund andre europæiske samfund overlegent? Bogen dykker ned i den verserende debat om sammenhængskraft – hvad gør samfund stærke Bogen er skrevet i et tilgængeligt sprog, og henvender sig både til indviede og en bredere offentlighed Bogen har fokus på social kapital og social tillid for at forklare det overordnede spørgsmål Bogen er inddelt i fire dele Tillid, gensidighedsnormer og netværk som social kapital: Hvad er social kapital? Den social kapital er vokset i Skandinavien: Social tillid, institutionstillid og foreningsnetværk som udslagsgivende faktorer Social kapital gør en forskel: Demokratiet bedres og velstanden øges? Potentialer og barrierer for dannelse af social tillid: Frivillig organisering, etnisk diversitet og årsager til variationer i tillid Historiske og kontemporære analyser, der understøtter argumentationen Hvilke udfordringer og problemer for social kapital? Hvilke risici er forbundet med afviklingen af mulighedsbetingelserne for social kapital og social tillid? Ikke fokus på krisens optik – vi har ikke råd til at finansiere vores velfærd: Vi har ikke råd til at lade være!

Samfund og Sammenhængskraft Verden efter 1989 er forvirrende, global, forbundet og kompliceret: Finanskrise, ingen øst-vest blok, Kina økonomisk stormagt, klimakatastrofer osv. På trods heraf hyldes åbenhed som idé – som et uundgåeligt livsvilkår! MEN: Efter 89 har forhåbningerne om fredlig sameksistens (åbenhed) lidt alvorlige knæk: Øget sårbarhed på dagsordenen! Bogen behandler tre emner med særlige blikke: Globalisering: diskussionen af de vestlige staters rekonstruktion og opkomsten af en bekymringskultur i 1990’erne Militarisering: fokus på det amerikanske militærs samtidsforståelse og fremtidsplanlægning – usikkerhed, tvetydighed og overraskelse Terrorisering: konsekvenserne af terrorismen og antiterrorismen på debatten om, hvilket samfund vi vil være: Terrorisering som udtryk for den frygt, terrorisme skaber i samfundet! ´Den akademiske dyd om neutralitet anstrenges i bogen til bristepunktet – ikke ukritisk ift. vesten men forholder sig analytisk: ikke normativ. Bogen er vedkommende for alle – let at læse, og kapitlerne kan læses hver for sig.

Samfund og Sammenhængskraft ,l Cecilie Eriksen (red.): Ulydighed og etisk dynamik. Forlaget Klim. Ulydighed forbindes ofte med noget negativt – af autoriteter, arbejdsgivere, forældre osv. MEN hvad når autoriteter osv. ikke udfylder deres rolle – motiveres vi så ikke til at ændre reglerne? Ulydighed som etisk dynamik – muligheden for nytænkning - til diskussion Hvad går forud, når vi forkaster det, vi hidtil har kaldt retfærdigt, for at være tro mod retfærdigheden? Hvilke erfaringer, forestillinger, idealer eller problemer får os til at kritisere moralen og driver os til at forsøge at handle etisk forsvarligt, men måske både oprørsk og ulovligt? Er det altid rimeligt at gøre oprør, når vi oplever uretfærdighed? Dét er nogle af de spørgsmål, bogen belyser gennem interview, debat og filosofisk orienterede artikler

Ny Faggrundbog Hvad er socialpsykologi – en ”kamp” om perspektiver? En sociologisk vinkel En psykologisk vinkel En socialpsykologisk vinkel Bogen er ikke et partsindlæg i denne kamp! Bogen indfører læseren i (del 1) socialpsykologiske hovedtraditioner, retninger, paradigmer og personer og i (del 2) konkrete temaer, hvor specifikke teorier, begreber og empiriske resultater præsenteres. Personlighed Identitet Grupper Lykke Sociale patologier Køn Anerkendelse Følelser

Oversættelser Robert Whitaker: Den psykiatriske epidemi – Illusionen om mirakelpillen. Forlaget PsykoVision. Bogens primære spørgsmål: Hvorfor er antallet af psykisk syge eksploderet i samme periode, som de nyere psykofarmaka (lykkepiller) er kommet på markedet? Hvad hvis der ikke findes videnskabeligt bevis for, at depression, bipolar lidelse og skizofreni er hjernesygdomme? Hvad hvis psykofarmaka ikke alene gør brugerne afhængige men også forværrer deres lidelse? Hvad hvis den psykofarmakologiske revolution er baseret på et falsk grundlag? Hvad hvis den psykiatriske epidemi forstærkes af de midler, der er konstrueret for at bekæmpe den? Hvad hvis skal gentænke hvad psykiatri, psykiske lidelser og behandling?

Oversættelser En moppedreng – en klassiker, der går på tværs af fagdiscipliner. Alexis de Tocqueville (1805-59) skrev bogen i 1831-32 - udsendt af den franske regering for at undersøge det amerikanske fængselsvæsen I stedet for undersøgte han det amerikanske samfund per se - ikke mindst det spirende amerikanske demokrati: Hvad havde det gamle aristokratiske Europa i vente? Hvordan har ligheden indvirkning på demokratiets udformning Politiske frihedsrettigheder over alt andet - frygtede, at borgere i alt for lighedsorienterede samfund kom til at sætte økonomisk og konkret lighed over den politiske frihed med ligegyldighed og passivitet til følge Han afviste ikke demokratiet, men var dybt skeptisk over for den demokratiske fare for flertalstyranni og populisme Central indsigt: Demokrati skal ikke kun studeres i de politiske institutioner, men lige så meget i vaner og skikke. Det er den demokratiske livsform, som både interesserer, fascinerer og anfægter Tocqueville Aktuel ift. diskussioner af, hvor vores demokrati skal/bør bevæge sig hen: Konflikter, klima, indvandring osv.

Sociologi Classic Hans Henrik Bruun: Max Weber. DJØF’s Forlag. Weber – en af sociologiens fire fædre: Marx, Durkheim og Simmel Weber spændte – naturligvis – bredt i sin tænkning: Hvad er sociologi – systematisk forståelse af sociale fænomener! Hvad er idealtyper? Hvilke typer af rationalitet findes? Hvad er bureaukrati? Hvordan forankrede kapitalismen sig? Bruuns bog har (ganske eksemplarisk) fokus på Webers politiske sociologi og indlæg i den politiske debat (var selv politiker): Hvad er politik og hvad er staten og hvordan undersøges det – værdifrihed? Hvad er herredømme, stat, legitimitet, bureaukrati? Den protestantiske etik og kapitalismens ånd Hvad er Webers indflydelse i dag – hans aktualitet? Slutter af med uddrag fra nogle af Webers nøgletekster.

Nye Tendenser Er klasse ikke yt – eller er det på vej ind igen? Er overbevist om det sidste! I vestlige samfund – herunder det danske – skabes større og større skel mellem rig og fattig: Klassebegrebet reaktualiseres! Bogen introducerer væsentlige sociologiske og samfundsvidenskabelige perspektiver på klasse, som kan benyttes som udgangspunkt for bredere offentlig diskussion og som indgang til (empiriske) analyser.

Gennemslagskraftig samtidsdiagnose! Nye tendenser Gennemslagskraftig samtidsdiagnose! Bogens intention er at udfolde en kritisk teori om social acceleration som fremmedgørende i det senmoderne samfund. Acceleration (fart) som modernitetsfænomen – tegn på fremskridt og rationalitet: Tre former observeres: Teknologisk: Transport, kommunikation, produktion Sociale forandringer: Forøge antal muligheder og oplevelser – vores normer og værdier om eks. Arbejde og familie har ændret sig radikalt Livets hastighed: Tiden central – vi jagter tid og er tidshungrende! Nyt perspektiv på fremmedgørelse Fremmedgjorte fra ting – forbrugssamfundet Fremmedgjort fra vores handlinger – vi er hjemløse i vores handlinger Fremmedgjort fra tiden – vi kontrollerer ikke tiden Fremmedgjort fra os selv og andre Vi behøver en ny teori om det gode liv!