Årtusindeskiftets yngre realisme Om begrebet realisme og realismestrømning (2-6) Definition, historisk, de sidste 25 år. Den nye realismebølge 1994-2006 (6-13). Udvikling, temaer, former og synsvinkler Realismebølgen i perspektiv (14-19). Litteraturhistorisk, andre kunstarter, internationalt

Realisme: En bred definition Litterær realisme ikke lig naturtro efterligning (således at A = B) Det er en fiktiv verden, der opererer inden for det ”der konventionelt accepteres som virkelighed” Realismen: En bred skildring af samspil mellem mennesker og miljøer, horisontalt iagttagende og objektfokuseret

Realisme som strømning Realisme er noget, der ”forekommer i skiftende styrke til alle tider” (Bredsdorff) Begyndelse: Omkring 1800, frigørelse fra kirken, borgerskabets fremkomst, individualisering Er at ligne med en flod, hvis løb forandrer sig konstant. Styrken afgøres af aktuelle historiske, materielle og institutionsmæssige forhold.

Den romantisk-modernistiske sidestrøm En anden kunstnerisk strategi Rødder i samme periode (ca. 1800) Subjektet: Indefra og ud. Rudelignelsen Senere: Ekspressionisme, Modernisme, minimalisme

Realismen trængt 1975-1995 Dekonstruktion, Reader-Response-kritik. Derrida, R. Barthes ”The Death of The Author” (1968) Skrifttematiske romaner og eksperimenter Den store lyrik-generation 1980 Forfatterskolens oprettelse 1987 Minimalismebølgen 1990-1995 asdasdasd

Realismen forstærkes: Vendepunkter Jan Sonnergaards Radiator 1997 Forfatterskoleelevernes opbrud fra minimalismen 1996/1997 (Rester, Folk, Blank, Bannister) To store generations- og samtidsromaner i 2002: Jacob Ejersbos Nordkraft og Benn Q. Holms Album Tese: En realismebølge i gang hos de yngre forfattere

Afhandlingen Værker skrevet i perioden 1994-2003 af forfattere under 35 v. debut. 125 værker af 52 forfattere undersøgt I alt 93 værker af 45 forfattere kunne omfattes af den brede realismedefinition De er medtaget i afhandlingen. Vurdering 75 % af den udgivne lit. i.f. kriterierne med.

Yngre dansk realisme 1994-2003 1. Fase. Begyndende genorientering 1994-1996. 2. Fase. Realismen bider sig fast 1997-2000. 3. Fase: Realisme som gennemgående tendens: 2000-2006. Mange yngre forfattere skriver/debuterer inden for realismestrømningen. De ældre også med.

Den nye realismebølge: Stiltræk og karakteristika Skildringer fra landets provinser og randområder - geografisk, horisontalt. Helle, T. Jensen, Wung-Sung, Ejersbo Fornyet interesse for fortiden og familien (historisk-vertikalt) Ramsland, Blæsbjerg, T. Andersen, H. Andersen, K. Fastrup. Inddragelse af perifere og marginaliserede miljøer og mennesker (”demokratisering”). Mange Formmæssig mangfoldighed.

Forfatterne Ikke ”realister” hele tiden (fx I. Jessen, J. Wung-Sung) Mange ”bliver realister” (alder) Opgør med forgængere: Man må lave noget nyt for at markere sig

Tema: Individualisering og forbrug Individualisering, kropsfokusering Egoisme: Det er din egen skyld tabernar Forbrug af varer og mennesker Sonnergaards trilogi 1997-2003, Superego 1999, Hafnia Punk 1998

Tema: Vareforbrug og identitet Forbrugsfællesskaber: Fællesskab uden fælles mål (Fields, tvprogrammer, reklamer) Anonyme storbysamfund: Forbrugsgoder og livsstil vigtige identitetsmarkører Sætter sig spor i strømningen, som fortællestrategi. Transit (94), JS Trilogi (97-03), Neverland (2001), Superego (1999)

Tema: Ensomhed og marginalisering Ghettoen: Den postmoderne brokkasse De rurale reservater: Lolland revisited Storbyensomhed (depression, selvmord) Den fortabte (96), JS Trilogi (97-03), Kompleks (1998), Hafnia Punk (99), Kender du ikke akkusativ (1999), Neverland (01), Album (02), Jorden under Høje Gladsaxe (02)

Tema: Opbrud fra kernefamilien Mange skilsmisser/parforhold der bryder sammen Børn et problem for den yngre generation, specielt kvinderne. Den marginaliserede mand Lotte Garbers Hun har det hele (01), Ida Jessen Vandpaladset (98) og Den der lyver (01), Trisse Gejl Stilleben (02), Karen Fastrup Brønden (00), Jørn Frederiksen Kantarel (98), Benn Q. Holm Hafnia Punk og Album (98, 02)

Foretrukne former Kollektivromanen Benn Q. Holm, Trine Andersen, Jacob Ejersbo, Camilla Christensen, Mads Brenøe Slægtsromanen Henrik Andersen: De skyldfri, Morten Ramsland: Hundehoved, Kim Blæsbjerg: Niels Bohrs kærlighed, Karen Fastrup: Mine syvogtyve sansers elskede Den carverske novelleform og fortællestil Helle Helle, Thøger Jensen, Simon Fruelund, Daniel Dencik, Jesper Wung-Sung Magisk realisme Camilla Christensen, Trine Andersen, Jan Sonnergaard.

Realisme 1998-2006 – Hvorfor? Fremkomsten af det postmoderne samfund Individualisering, single-liv, ustabile, korte arbejdsrelationer, øget mobilisering, globalisering, stærk økonomi. Følge: Nye livsformer opstår, kalder på skildring i litteraturen (den nyrige reklamemand, ghettoens beboere, demografiske ændringer (Lolland), nye livsstile etc. 3/4 samfundet. Marginalisering rammer bredt. Pga fællesskabsopløsning.

Realismebølger opstår i perioder med vækst og materiel forandring Ca. 1875. Det moderne samfund. Massesamfund, urbanisering, industrialisering. Klassekamp ”Højrealisme”. Ca. 1965. Velfærdssamfundet: Kernefamilie, ”suburbanisering”, servicesamfundet. Generationskamp ”Nyrealisme”. Ca. 2000: Det postmoderne samfund: Individualisering, globalisering, videnssamfundet: Individernes kamp med hinanden og sig selv. ”Millennium-realismen”

Demokratiseringen af synsvinkler 1820-1870: Miljøer omkring borgerskabet: Studenten, soldaten, kunstnerspiren. 1870-1890: Kritik af det borgerligt-kristne samfund, kvinderne, lavere sociale klasser. 1890-1975: Beskrivelser af provinsen, almuen, bønder, børn og unges synsvinkler. Der skrives fra alle slags miljøer og mange synsvinkler er repræsenteret. 2000: Plejehjemsmiljøet, ghettobebyggelsen, Storby-single-livet, den narcissistiske forbrugskultur, det ensomme, postmoderne menneske. Synsvinkler: Den nyrige reklamemand, invalidepensionisten, den pædofile, plejehjemsbeboeren, den velstillede kokainjunkie, den fanatiske fodboldfan, etc.

Realismens rolle historisk: kampmiddel og identitetsgiver 1860 – 1920: Som kritisk kampmiddel for demokratiet mod den borgerligt-kristne dobbeltmoral 1920 – 1950: Kampmiddel for bedre vilkår. Vigtig identitetsgiver for mange befolkningsgrupper. Den brede befolkning skrivende – meget udgives. 1950 - : Litteratur-realismen i konkurrence med visuelle medier. Andre identitetsgivende alternativer end lit. Akademisering af litteraturen. Der er samlet set ikke blevet mindre ”realisme” eller kritik (tværtimod). Har blot spredt sig fra litteraturen til andre medier.

Realismen og andre kunstarter Følger bølgen af yngre realisme i dansk film 1995 og frem. Lets get lost (97), Små ulykker (02), Bænken (00), Elsker dig for evigt (02), En kort en lang (01), Okay (02), Elsker dig for evigt (02), Arven (03) og Forbrydelser (04) Af TV-serier: Nikolaj og Julie, Krøniken, Rejseholdet (02-04) Af fotokunst: Lehotalas Young Heroes (95-96). Presse- og portrætfotoets renæssance. Af reality-TV og dokumentar: Robinson, 48 timer, Hot Doks.

Yngre svensk og norsk litteratur Linn Ulmann, K. O. Knausgård (1998) Abo Rasul: The Cocka Hola Company (2001) P.T. Andersen: Felles for nesten alle de yngre forfattere i 90-talet er en relativ traditionel, realistisk fortellemåte (2001) Horace Engdahl tager i en pristale for Ulf Linde afstand fra ”teoretiserandet” (1997)

Perioden i internationalt perspektiv Hovedpåvirkninger fra USA: Især Ellis og Carver. Nordiske lande undergår en synkron udvikling fra 1980erne – 2006. Vestlige verdens litterære tendenser vil blive mere homogene (globalisering, internet, Skype, satellit-tv). Realisme: Stadig vigtigt som kampmiddel og for mange forfattere i den 3. Verden.

En spådom: Nye tendenser Arabisk indvandrerlitteratur (Flere film: Bl.a. Pizza Blues) De nye østeuropæere i Danmark Homo-litteratur (Film: En kort en lang) Postkolonial dansk litteratur (Grønland, Sct. Croix, danske slaver) Tendenser som vi har set i USA i flere årtier

Et par anbefalinger Kirsten Hammann: Fra Smørhullet (2004) Helle Helle: Rødby Puttgarden (2005) J. Wung-Sung: Lidt berømt, meget berygtet (2006) Naja Marie Aidt: Bavian (maj 2006)