Dialysebehandling er, uanset dialysemetode, en belastning og betyder store ændringer i det daglige liv for den hvis liv afhænger af dialyse og for de nære.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvad er behovene i Danmark?
Advertisements

CASA Thora Brendstrup Hvad siger litteraturen om lange arbejdsdage blandt bygningsarbejdere? •To studier blandt bygningsarbejdere med lange arbejdstider.
Børn som pårørende til alvorligt syge forældre Anbefalinger til sundhedspersonalet Udarbejdet på baggrund af: Retningslinier for god praksis ved forebyggende.
Men hvad er forskellen på disse to lovgivninger?
Den 16.august 2010 Regionsgården
Enhed for MTV Dialyse ved kronisk nyresvigt – kan antallet af patienter i udgående dialyse øges? Introduktion Finn Børlum Kristensen Sundhedsstyrelsens.
Konklusion på Workshop om sindslidende
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Vores krav til økonomiforhandlingerne v/Palle Simonsen, Det Sociale Netværk.
Psykoedukation til unge i OPUS
VELKOMMEN TIL PÅRØRENDE PSYKOEDUKATION Session 1 - Introduktion.
Omsorg sundhed eller samvær? Rehne Christensen filosofisk firma
Inddrag nu kredsformandsmøde den 8 marts 2011
Døende i plejebolig Den lindrende indsats Den 23. august 2010
feedbackmøder - En systematisk tilgang til patientinvolvering
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Samarbejde om opgaveløsningen - udfordringer og muligheder Med udgangspunkt i hverdagen og fremtiden i Guldborgsund kommune.
Kan omsorg accelereres?
Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse
Session 8: Medicinsk behandling - hvad skal jeg selv gøre Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv lidelse.
Session 16: Hvad forstår vi ved sundhed Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Empowerment og sundhed
Hvordan kan regionerne udfører misbrugsbehandling i praksis
Pårørendeindsatser, hvorfor og hvordan?
Forløbsprogrammer – et værktøj i kronikerbehandlingen
Hospicedagcenter – et nyt palliativt tilbud ? Patientforløb for kræftpatienter i region Midtjylland Hospice Djursland 28.maj 2008.
Videoanalyse efter VIKOM´s principper:
Børn og Palliation Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker
Bæredygtig økonomi Kun revisitation på plejecenter hvert fjerde år – bortset fra særligt ”dyre” borgere.
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Hvordan griber vi det an? En stor del af de ambulante patienter vil have behov for støtte til at være aktive i hverdagen.
af den ældre medicinske patient
Behandling i hjemmet København den
Jan Nielsen praktiserende læge Århus
Hvordan ser patientens supersygehus ud? Chefredaktør Erik Rasmussen Mandag Morgen Dansk Selskab for Medicinsk Prioritering 7. maj 2009.
Nye sygeplejeetiske retningslinjer 2014 – hvad er nyt?
Johannesen: ’Døden på Internettet’ (2008) Teksten ser nærmere på, hvordan vi har indoptaget de funktioner og praksisformer, som Internettet tilbyder, i.
Johannesen: ’Døden på Internettet’ (2008) Teksten ser nærmere på, hvordan vi har indoptaget de funktioner og praksisformer, som Internettet tilbyder, i.
Ældre Sagen distrikt 3 Århus 25.september 2014
Offentlige goder, succeskriterier og ledelsesformer
KR Rådgivning Det gode genoptræningsforløb Afsluttende konference den 29. oktober, 2007 Region Syddanmark.
Patienthotel i DNV-Gødstrup  Programgrundlaget for DNV: Der skal indrettes et patienthotel, der er designet og indrettet med henblik på at betjene selvhjulpne.
Sygeplejens virksomhedsfelt
Palliation til ældre med kræft
Dette er starten på et lille slideshow, der kan præsenteres på minutter. Slideshowet bygger alene på de materialer, der er udleveret i ’Pårørende-kittet’
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 7 - Den bipolare patient og familien Undervisere:
Evaluering og dokumentation af efterskolens vejledning Af Rie Thomsen og Ulla Højmark Jensen Forskningsenheden i Vejledning, Erhvervs- og Professionsuddannelse.
Kvalitet i fremtidens sundhedsuddannelser Uddannelsespolitisk oplæg.
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
Hvordan skal man se ud? Hvem kan træne? Alle kan træne Alle kan træne MEN –Cleares af lægen –Forskel på behandling og forebyggelse –Målsætning –Vælge.
17. Januar 2007 Karine Bech Dialyse ved kronisk nyresvigt Perspektivering Karine Bech Overlæge, dr.med. Hvidovre Hospital Formand for projektgruppen.
Efterskoleforeningens Årsmøde, 2013 Dialoggruppe 5 Vejledning og overgange v/ Bent Bisballe Østergård, Bestyrelsesmedlem Lis Brok-Jørgensen, Vejledningskonsulent.
Temadage med SJH. Arbejdsskade Ulykke En fysisk eller psykisk skade, som opstår efter en hændelse eller en påvirkning, der er sket pludseligt eller inden.
Efteruddannelse om hjerterehabilitering Marts 2010 Kontakt: Forløbskoordinator Tove Sommer, Faaborg- Midtfyn Kommune, mobil: ,
Unipolar depression - Patienter og pårørende 1. Session - Introduktion til undervisningsforløbet.
Forandringskompasset. Program 9:00- 9:15Velkommen og formål med dagen 9:15- 10:00Introduktion til kompassets forandringsfaser + mini øvelse 10:00-10:15Pause.
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
Afsluttende behandling i eget hjem af terminale patienter
Lindrende behanding.
Aftale format – Use cases
Sammenhæng i hjerterehabilitering
Pædagogiske intentioner ved inspirationsforløb i erhvervsøkonomi
Formål med organisationsanalysen: Hvordan kan man få mere dialysebehandling til at foregå som udgående behandling, og hvilke organisatoriske fordele og.
Rehabilitering og hjemmehjælp
Optakt til samarbejdet om sundhedsaftaler og praksisplan 2014
Metoden fælles beslutningstagning
Metoden brugerstyret behandling
Patientinformation altid ved hånden
Kommunikationskursus
AKUTTEAMET I SILKEBORG KOMMUNE
Præsentationens transcript:

Dialysebehandling er, uanset dialysemetode, en belastning og betyder store ændringer i det daglige liv for den hvis liv afhænger af dialyse og for de nære pårørende.

Hvordan påvirker sygdommen og dialysebehandlingen patientens livskvalitet? Hvad er afgørende for valget af dialysemetode? Hvilke behov er der for understøttende omsorg og teknisk assistance ved udgående dialyse, og hvordan kan disse behov tilgodeses? Hvilke fordele og ulemper oplever patienter og pårørende ved de forskellige dialysemetoder?

Litteraturstudie: Interviewstudie: systematisk søgning i relevante databaser læsning og vurdering af udvalgt litteratur inklusion af 69 primære studier Interviewstudie: fokusgruppeinterviews med patienter i forskellige dialysemetoder, og deres pårørende fokusgruppeinterview med nyresyge for hvem det snart var aktuelt med dialyse, og deres pårørende

Hvordan påvirker sygdommen og dialysebehandlingen patientens livskvalitet? Dialysebehandling ændrer grundlæggende det daglige liv for såvel patienten som dennes pårørende Der er ingen sikker evidens for at der er forskel på selvvurderet helbred mellem de forskellige dialysemetoder Alder, komorbiditet og den måde hvorpå patient og pårørende evner at håndtere sygdom og behandling på har formentlig betydning for i hvilken grad de belastes af sygdom og dialysebehandling Involvering i, og viden om sygdom og behandling, i det omfang patient og familie magter det, synes at have betydning for accept og tilfredshed

Hvad er afgørende for valget af dialysemetode? Planlagt dialysestart med forudgående tværfaglig information og undervisning i bl.a. dialysemetoder ser ud til at have betydning for et øget valg af udgående dialysemetoder Især de udgående dialysemetoders større fleksibilitet har betydning for valg af disse Patienterne er ofte tilfredse med nuværende dialysemetode og ikke specielt motiveret for at ændre denne

Hvilke fordele og ulemper oplever patienter og pårørende ved de forskellige dialysemetoder? Der opleves såvel fordele som ulemper ved de forskellige dialysemetoder Hvad er motivationen for at vælge en udgående dialysemetode? Mindre tidsforbrug, bl.a. ved at undgå transport til dialysecentret, er en motivation for at vælge en udgående dialysemetode Fleksibilitet og uafhængighed, herunder mulighed for selv at tilrettelægge dialysetidspunkt og hyppighed, mulighed for at lægge dialysen på et tidspunkt hvor der ikke tages tid fra andre aktiviteter, mulighed for at forblive i arbejde er motivation for at vælge en udgående dialysemetode Mulighed for øget dialysetid er i en vis udstrækning en motivation for at vælge en udgående dialysemetode

Hvilke behov er der for understøttende omsorg og teknisk assistance ved udgående dialyse, og hvordan kan disse behov tilgodeses? Behovet for understøttende omsorg og teknisk assistance varierer afhængigt af patientens formåen Understøttende omsorg og teknisk assistance må være let tilgængeligt og kan have betydning for valg af udgående dialysemetode og for hvor godt denne fungerer

Kan antallet af patienter i udgående dialyse øges? Der må være et reelt tilbud om udgående dialysemetoder Reel information om fordele og ulemper ved de forskellige dialysemetoder må tilbydes tidligt i forløbet og gentages ved behov Information og inddragelse af patient og pårørende i behandlingen med udgangspunkt i det liv patienten lever, og ønsker at leve som dialysepatient, kan have betydning for at flere patienter vælger en udgående dialysemetode