Formål med organisationsanalysen: Hvordan kan man få mere dialysebehandling til at foregå som udgående behandling, og hvilke organisatoriske fordele og.

Præsentationer af emnet: "Formål med organisationsanalysen: Hvordan kan man få mere dialysebehandling til at foregå som udgående behandling, og hvilke organisatoriske fordele og."— Præsentationens transcript:

1 Formål med organisationsanalysen: Hvordan kan man få mere dialysebehandling til at foregå som udgående behandling, og hvilke organisatoriske fordele og ulemper vil dette kunne medføre? Hvilke dialysemetoder anvender de enkelte dialysecentre, og hvordan er centrene organisatorisk opbygget? Hvordan tilbydes de forskellige dialyseformer og til hvilke patienter – både kommende og nuværende patienter? Hvad kræves der organisatorisk for at mere dialysebehandling kan foregå i udgående regi? Hvad kræves der af: organisatoriske processer, interaktioner, kompetencer og kapaciteter Hvad er de organisatoriske fordele og ulemper ved udgående dialysebehandling i forhold til centerhæmodialyse Hvad kræver en overgang og implementering af mere udgående dialyse rent organisatorisk?

2 Metoder Dataindsamlingsmetoder:
Systematisk litteraturstudie af dansk og international litteratur Telefoninterviews med en repræsentant fra ledelsen på hvert af de 14 dialysecentre Fokusgruppeinterviews – I alt 7 stk. med hhv. nefrologer, PD sygeplejersker, HD sygeplejersker og AAPD sygeplejersker. Enkeltinterview med dialysetekniker Analysemetoder: Ordret transskribering og behandling i NVivo Meningskondensering og for fokusgruppedata temaanalyse efter temaerne: Hvordan ser den nuværende organisering ud på dialyseområdet, og hvad kræver de enkelte overordnede patient- og dialyseforløb organisatorisk set? Hvordan kan man evt. få mere dialysebehandling til at foregå som udgående behandling, og hvilke organisatoriske fordele og ulemper vil der være herved. Evidens? Dataindsamling – november 2005 til februar 2006 Evidens - vigtigt at sondre mellem forskellige forståelser af begrebet evidens eller sandhed. Klinisk verden - klinisk evidens i den forstand, at man på baggrund af statistiske beregninger har en viden om, at noget forholder sig på en bestemt måde. Socialvidenskab og kvalitative undersøgelser tager derimod udgangspunkt i forskellige aktørers egne oplevelser og forståelser i forhold til et bestemt område eller en situation (virkelighed – udgangspunkt for handlinger) Derfor er der ikke tale om sandhed eller evidens i ren kvantitativ eller klinisk forstand, men derimod om hvad der er sandhed eller virkelighed for de fagpersoner, som i praksis skal løse opgaven i forhold til at få mere dialyse til at foregå som udgående behandling

3 Overordnede initiativer
Resultater: Oplevede problemområder samt mulige løsninger og initiativer i forhold til at få mere dialysebehandling til at foregå som udgående behandling: Overordnede initiativer Der er behov mere tværfaglig koordinering og samarbejde mellem hæmodialyse og peritonealdialyse området samt en fælles forståelse på hele det nefrologiske område omkring dialysemetoderne Der er behov for helhedsfokus samt videns- og tillidsskabende initiativer og indsatser ift de to dialyseområder, fx i form af: Helhedsorienteret nefrologisk kompetenceudvikling til sygeplejersker Studiebesøg for alle faggrupper på alle nefrologiske områder Fælles nefrologisk mødeforum på tværs af alle fag-, behandlings- og evt. centergrænser For at kunne skabe fælles forståelse er der behov for skabelse af fælles mål og strategi på hele området, som meldes klart ud til alle Mulig strategi: At der altid tages udgangspunkt i udgående behandlingsmetoder, når dialysemetoder overvejes sammen med patienten. Centerhæmodialyse sidste valg og kun hvis andet ikke er muligt Overordnede initiativer - ændring af organisationens overordnede kultur, normer og vaner Koordinering og samarbejde – p.t. fysisk og mental adskillelse Kompetenceudvikling – alle eller enkelte (fagligt bredt område – enkelte med allround viden) Fælles mål og strategi – fx i fælles mødeforum, fælles strategi og mål omkring dialysemetoderne + prædialyse (alle arbejde mod samme mål) Udgående strategi – fagprofessionelle bekymring (ordinationsret) + moderne patients medbestemmelse

4 Resultater (fortsat): Oplevede problemområder samt mulige løsninger og initiativer i forhold til at få mere dialysebehandling til at foregå som udgående behandling: Prædialyse Prædialyse spiller en vigtig rolle i forhold til valg af dialysemetode og i forhold til at undgå automatisk centerhæmodialyse Viden hos patienterne er en vigtig forudsætning for lyst og mod til at vælge en udgående dialysemetode Forudsætning for tidsnok at kunne få denne viden er tidlig henvisning til det nefrologiske område og at man tidsnok får givet information og taget beslutning om behandlingsmetode Kræver viden om og opmærksomhed på nefrologi hos andre specialer og sektorer samt udarbejdelse af synlig strategi for prædialyseforløb og tidspunkt for henvisning, information, valg af dialysemetode og anlæggelse af adgangsvej Patientinformation skal være alsidig, helhedsorienteret og målrettet den enkelte både i individuelle og gruppebaserede informationsforløb, fx vha. patient-til-patient kontakt. Prædialyse – svært at flytte en patient fra en dialysemetode til en anden Behandlingsmetode – transplantation eller dialyse (hvilken metode) Andre specialer og sektorer – fx retningslinier for henvisning som fx DNS og DES, udredning af patientforløb (følge til dørs) Synlig strategi – internt på nef.omårde – fast tidspunkt (hvornår ift sygdomsforløb) for infostart (fælles database) – problem – svært at forudsige progressionshastighed, patient ikke modtagelige Info – også psykolog og socialrådgiver Nyreskole – matche patienterne Info – også patienter som er kommet i CHD samt akut dialyse

5 at der anlægges akut peritonealdialyse adgangsvej
Resultater (fortsat): Oplevede problemområder samt mulige løsninger og initiativer i forhold til at få mere dialysebehandling til at foregå som udgående behandling: Akut dialyse Det er afgørende at undgå at akut dialyse automatisk betyder, at dialysemetoden bliver centerhæmodialyse, dette undgås bl.a. vha.: viden og kompetencer i forhold til udgående dialysemetoder på sengeafdelingen, opnås fx vha. studiebesøg på alle nefrologiske afdelinger at der udarbejdes retningslinier for, hvad der skal gøres og overvejes i forbindelse med akutfasen, fx krav om argumentation for valg af adgangsvej i journal at der så tidligt som muligt efter opstart af akut dialyse overvejes permanent dialysemetode at der anlægges akut peritonealdialyse adgangsvej PD adgangsvej – kræver viden om og kompetencer på PD området på sengeafdelingen (standard i dag CHD) samt bemandingsmæssige ressourcer til både anlæggelse af adgangsvej og til at udføre selve dialysen

6 Resultater (fortsat): Oplevede problemområder samt mulige løsninger og initiativer i forhold til at få mere dialysebehandling til at foregå som udgående behandling: Self care Muligheder ift dialysetid og fleksibilitet er væsentlige for motivation for self care To organisatoriske self care modeller kan give mere fleksibilitet og dialysetid: Separat self care enhed på dialysecenteret med mindre bemanding, fleksible rum og vægge, luft i kapaciteten og patientbookingsystem Sygeplejestyret self care enhed i eksterne lokaler (nærmiljø) med fleksibel kapacitet og ambulant kontrol på dialysecenteret Der eksisterer på nuværende tidspunkt visse holdningsbarrierer i forhold til self care generelt og i forhold til de to self care modeller: Der mangler blandt visse fagprofessionelle en tro på self care – at patienter kan og vil self care – opleves allerede at være ved at ske Der mangler ledelsesmæssig forståelse for nødvendige primærinvesteringer Dialysesatellitter relateres til tidligere dårligere erfaringer med (full care) satellitter Fordel model 1 – først oplært, så ikke behov for meget sygeplejetid – firgive ressourcer til plejekrævende patienter + flere dialysestationer (øge antallet af dialyser til SC-pat. Flex vha. pt.bookingsys, flx vlgge – undgå ventetid. Fordel model 2 – spare transporttid (specielt fordel hvis muligt med flere dialyser), målgrupper HHD-egnede, muligt at udnytte stationer til flere patienter, fx gæstedialyser Begge modeller kræver plads i CHD kapacitet til aflastningsdialyse Ledelsesmæssig forståelse – dansk komparativ økonomisk analyse Tidligere dårligere erfaringer m. full care – vigtigt med fælles definition af hvad menes med SC

7 Økonomisk afklaring i forhold til taksering af hjemmehæmodialyse
Resultater (fortsat): Oplevede problemområder samt mulige løsninger og initiativer i forhold til at få mere dialysebehandling til at foregå som udgående behandling: Hjemmehæmodialyse En række hindringer og barrierer står i vejen for at øge andelen af hjemmehæmodialyse patienter, der er behov for: Økonomisk afklaring i forhold til taksering af hjemmehæmodialyse Ledelsesmæssig forståelse for primærinvesteringer Selvbestemmelse i nogle hjemmehæmodialyse tilbud i forhold til hvornår og hvor ofte der dialyseres Fleksibilitet i oplæringsplan Hvis andelen af hjemmehæmodialyse patienter øges, affødes organisatoriske behov i forhold til: Tilstrækkelige hjemmehæmodialyse kompetencer i ambulatoriet samt tilstrækkelig backup og aflastningsmuligheder på centeret Flere tekniske ressourcer til kontroller i hjemmene Kompetencer til teknikere, så de kan opfylde behov for at yde støtte i hjemmene Økonomisk taksering – pt. kassetænkning

8 Resultater (fortsat): Oplevede problemområder samt mulige løsninger og initiativer i forhold til at få mere dialysebehandling til at foregå som udgående behandling: Peritonealdialyse Hvis andelen af peritonealdialyse patienter skal øges er der behov for at en række barrierer nedbrydes. Der er behov for: Tidligere planlægning og koordinering af anlæggelse af adgangsvej, så flaksehalsproblemer kan afhjælpes samt behov for at skabe tværgående opmærksomhed på disse flaskehalsproblemer og deres konsekvenser At forbedre mulighederne for at tilbyde tilstrækkelig og individualiseret støtte til patienterne i opstartsfasen, fx i form af flere hjemmebesøg Tilstrækkelige ressourcer i ambulatoriet og kompetencer på sengeafdelingen til at yde backup til patienterne Tidsnok overvejelser, information og beslutning om valg af ny dialysemetode, når peritonealdialyse ikke længere er muligt Tidligere planlægning og koordinering – bl.a. med andre specialer – at de har de nødvendige ressourcer til at gøre det i tide (operationsplads og bemanding + kompetencer) – må ofte prioritere andre opgaver, fx politisk fokus på andre ventelister – vigtigt med obs på konsekvenser heraf + vilje til at løse problemer

9 Assisteret automatiseret peritonealdialyse
Resultater (fortsat): Oplevede problemområder samt mulige løsninger og initiativer i forhold til at få mere dialysebehandling til at foregå som udgående behandling: Assisteret automatiseret peritonealdialyse Assisteret automatiseret peritonealdialyse er en relativt ny dialysemetode. Derfor findes der stadig barrierer og en række forhold, som endnu ikke er afklarede. Der er behov for: Afklaring af økonomiske forhold mellem hospitalet og kommunen samt taksering Fokus på vigtigheden af at en plejebehovsvurdering og en arbejdspladsvurdering foretages inden assisteret automatiseret peritonealdialyse tilbydes. Fx vha. retningslinier for hvilke ting, der skal vurderes hvor, hvornår og af hvem Specialiseret oplæringsmateriale og program på dialysecenteret, samt tilstrækkelige ressourcer på både dialysecenter og i kommunen til oplæring og opdatering af hjemmeplejens viden og kompetencer Vigtigt med fælles tværsektoriel kultur, hvor dialysecenteret stadig føler ansvar på patienten