Hvem er vi? Martin Dahl Karin Dam Nielsen

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
PRAKTIKDOKUMENTET CUPP –PROJEKT
Advertisements

SMUT PAKKE 2 VIDEN OM SUKKERSYGE.
Barrierer for solidaritet i velfærdssamfundet
KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! Dias.
At forholde sig professionelt Anne Skov
Set i forældreperspektiv
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
Tyskeren fortæller at han købte en lille gave til sin kone i går.
Vi hører altid om kvinders “regler”, her er så mændenes regler.
Værktøjer/tips og tricks - til implementering af ændringer i egen organisation Hvorfor benchmarking/evaluering Er der nogen, der ved, hvorfor vi laver.
James Bond går tur i en park...
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
? At sige NEJ Vrede uden autopilot Integritet & Samarbejde
Processuelle netværksmøder – et psykologisk perspektiv på samarbejde i praksis Af Rikke Kann, cand. psych. Speciale ved Institut for Psykologi, Københavns.
Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene… - Nogle få perspektiver på ungdoms- og foreningsliv i en ”synes godt om”-kultur København 3.decemberr.
John.M.Nielsen Metode & Co.
Den svære ungdom Om unge i gråzonen.
Du skal vide nogen om blodtrykket, fordi det fortæller noget om hvordan dit hjerte har det. HUSK - at hjertet ikke er til at undvære ligesom bilen.
Roskilde Tekniske Skole
Hvad gør livet værdifuldt?
Hvad gør livet så værdifuldt?
Læringsmiljø på hhx; kvaliteter og udfordringer Temaoplæg 2: IKT i undervisningen på hhx DEA, 13. Oktober 2010 Ph.d.-stipendiat, Arnt Louw Vestergaard.
Vi hører altid om kvinders “regler”, her er så mændenes regler.
1 Alder år 55 % år 24 % år 17 % Hvor længe på VUC? 1 år 93%
Modul 1 - Processer.
NDU Jan Jaap Rothuizen Pædagogik og etik NDU Jan Jaap Rothuizen.
Børn og sorg - og sprældøde døde
GOD SKOLE SUNDHEDSPROFIL
Hvor der er fokus på klimaet.
”Der er ingen sår der ser godt ud”
Mindre grimt, tak.
Den lille forskel - der gør så stor forskel Kære familie og venner Selvom I alle kender til Daniels diagnose, så ved vi at det kan være svært helt at forstå.
Psykose og skizofreni Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Det er sjovere at yde en indsats, når vi arbejder godt sammen!
Hvem kommer på Perron 3 Hvilken profil har de? Hvad har fået dem til at komme?
Hjælp mig med at finde den !!! En stor belønning til dem, der SER bedst! Præsenterer Klik her for at starte JEG HARMISTET MIN MIS !! Red Bulls.
Problemliste Listen laves vilkårligt – herefter udvælges det problem der har 1. prioritet
5. Mos 6:4-9 Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er én. Derfor skal du elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din.
mine observationer Filmanalyse af OK Gloser til filmen
Fortællinger fra kanten
Teenage Coaching Dagnæsskolen.
Hvad gør livet så værdifuldt?
SMUT PAKKE 4 VIDEN OM MOTION.
Hold fast, hold ud eller hold igen
Hvordan passer jeg på mig selv ?
Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse
SEO PÅ AU.
Bjergprædikenen (26) Rigets konge Matt 7,28-29.
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Vi hører altid om kvinders “regler”, her er så mændenes regler.
Løjtegårdsskolen tirsdag d. 12. januar 2010
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Midtvejsseminar den november Disposition  Kort om undersøgelsen  Psykisk sårbare og rygestop  Rygestoprådgiveren  Rygestopkurset som.
Læring i et vejledningsperspektiv
Circle of change Benægtelse Reaktion Accept Handling
Vejlederens kommunikation
Psykoterapeutisk Center Stolpegård Klinik for Spiseforstyrrelser Flerfamilieeftermiddage II PC Stolpegård 1.
”Et virtuelt spring over bæltet” ITMF projekt november 2003 Ella Myhring Skolebibliotekar, projektleder Højby Biblioteksbutik.
Børn og unge med handicap siger deres mening
At tale om sexualitet.
Den digitale kløft Professor Birgit Jæger Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet.
Hvis du ønsker at opnå fremragende
OPSTART VI STARTER OM LIDT! Der bliver ikke optjent nogen kompensation hos ACN, med mindre der er formidlet kunder. Ingen uafhængig ACN-repræsentant er.
Oprettelse af tabeller (Access, del 2)
At være søskende… At være søskende i en familie med et anderledes, sygt eller handicappet barn. At være søskende til et barn med AD/HD.
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer er du være med til at sætte rammerne for, at der skabes.
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer kan du være med til at sætte rammerne for, at der.
Præsentationens transcript:

Hvem er vi? Martin Dahl Karin Dam Nielsen Psykolog i projekt PUST, Odense Kommune mdje@odense.dk Karin Dam Nielsen Studievejleder på Kold htx kdn@koldcollege.dk

Diagnosetænkning "Kom og fortæl om diagnoser, tjeklister og objektive kriterier, så vi ved, hvad vi skal kigge efter."

Diagnosetænkning Objektivitet Sandhed - sand viden Generel viden Eksperter Naturvidenskabelig tilgang Evidens Objekt: elev

Risikoen ved diagnosetænkning At tolke og bedømme eleven ud fra sygdomsbeskrivelser Definerende for hele mennesket Usikkerhed om egne pædagogiske færdigheder og sund fornuft Følelse af inkompetence Diagnosen suger opmærksomhed til sig Risiko for at der lægges afstand til eleven

Spørgsmål til lærerne Hvad vil du gerne blive bedre til/klogere på i relation til at opdage og støtte eleverne? Hvad er du mest i tvivl om? Hav en konkret elev i tankerne: hvilke konkrete spørgsmål vil du gerne stille eleven om hendes/hans erfaringer med at blive hjulpet på den bedste måde, blive hjulpet forkert eller slet ikke blive hjulpet?

Lærernes svar Lars: ”Nogle konkrete værktøjer til hurtigere at spotte de elever som kunne have begyndende problemer, f.eks. føler sig uden for socialt eller har svært ved at strukturere deres hverdag” Ellen: ”Hvad er de typiske signaler for forskellige elevtyper?”

Lærernes svar Signe: ”Hvordan finder man ud af, at en elev har brug for hjælp uden at pådutte eleven et problem?” Ellen: ”Det, som jeg er mest i tvivl om, er i hvor høj grad, man som lærer skal 'blande' sig . . . ”

Lærernes svar Lars: ”Jeg er ikke så fokuseret på hvordan jeg hjælper eleverne, da jeg betragter mine kompetencer til være begrænset til ”at stoppe ulykken”. Opfølgning overlader jeg til vores studievejleder”

Elevernes svar ”I skal ikke kigge efter noget bestemt – I skal snakke med os. Og lytte til os. Vær åben overfor os” ”Behandl os individuelt. Og giv os noget snor når vi har behov for det”

Elevernes svar ”Spørg os! I skal ikke være bange for at spørge os. Hellere en gang for meget end en gang for lidt. Der er ingen der bliver kede af at blive spurgt”

Elevernes svar ”Der er mange forskellige lærere/lærertyper -  og det er helt ok. Vi kan selv vælge, hvem vi  helst vil spottes af og støttes af. Vi har forskellige behov” ”Vi kan også godt spotte, når lærere har en dårlig dag. Vi forstår det også godt og kan sagtens tage hensyn til det”

Elevernes svar ”Man kan ikke dele det op i hhv.” læreren” og ”en anden” (vejleder eller psykolog), der skal snakke med mig – snakken med en lærer kan hjælpe mig, og læreren skal jo også vide om det, der er svært for mig, hvis han skal tage hensyn til det” ”Lærerens forståelse er afgørende – fordi så tør man spørge om hjælp, og det gælder både fagligt og socialt, og så bliver det en god cirkel”

Elevernes svar ”Lad være med at sige:” Du skal måske kontakte vores psykolog!” Det er vigtigst, at du tager nogle snakke med os, og at vi ikke er freaks, der bare skal ”sendes videre”, blot fordi vi har en periode med problemer”

Opsamlingsspørgsmål til lærerne Hvad har eleverne lært dig med deres svar og den viden, de har stillet til rådighed for os?

Lærernes svar Karsten: ” At de er de bedste til at vide, hvad de har brug for fra os lærere, og at de har noget mere selvindsigt, end jeg havde troet”. Lars: ”Jeg synes det er svært at lave generelle retningslinjer for, hvordan vi som lærere skal agere, fordi vi er så forskellige som personer”

Opsamlingsspørgsmål til lærerne Har oplægget og dialogen på mødet betydet, at du har gjort eller tænkt noget nyt i forhold til dine elever og din måde at være lærer på?

Lærernes svar Karsten: ”Ja - jeg vil spørge mere ind til eleverne end jeg tidligere ville have gjort, plus at jeg ser dem på en lidt anden måde end tidligere- måske som lidt mere ligeværdige (det er jeg faktisk lidt overrasket over …. Tankevækkende ! )”

Lærernes svar John: ”Jeg tror, jeg vil være varsom med at blande mig for meget i elevernes interne forhold, men jeg vil godt hjælpe dem noget. Eksempelvis havde jeg en pige som fortalte om sine selvmordstanker til de andre elever i min time, det syntes jeg var flot af hende . . . Jeg vil så ikke hjælpe med at analysere hende (!), men vil hen af vejen assistere hende med at evt. udskyde afleveringer og høre hvordan det går”

Opsamlingsspørgsmål til lærerne Hvad var brugbart?

Lærernes svar Ellen: ”At høre elevernes udtalelser” Signe: ” . . . at jeg hellere skal spørge en gang for meget end en gang for lidt”

Lærernes svar Signe: ”Jeg skal respektere et nej, dvs hvis eleven siger, at han/hun ikke har nogen problemer, selv om det virker åbenlyst, at han/hun har det, så skal jeg respektere svaret og gå ud fra, at eleven i stedet søger hjælp et andet sted”

Lærernes svar Christina: ”Super at inddrage eleverne . . . Det lyder som om de har tillid til os og deres åbenhed inviterer til at vi også har tillid til, at vi kan henvende os til dem, hvis vi går og funderer over om der skulle være noget galt”

Vigtige spørgsmål til elever Hvad kan jeg gøre, der er hjælpsomt for dig? Er der andre, der kan hjælpe os yderligere på vej? Skal vi ændre noget? Sig til hvis jeg kan gøre noget andet for dig Hvad kunne jeg have gjort anderledes? Kære elev: hvis du skulle give mig et godt råd, så jeg ikke ender i den her situation en anden gang, hvad skulle det så være?

De grundlæggende ideer bag vores projekt Eleven er eksperten på sit eget liv Vi skal lære af eleverne Problemer skal forstås i deres kontekst og løses i deres kontekst Samarbejde Relation og dialog Nysgerrighed, åbenhed og oprigtig interesse = god medicin Det handler om etik

En evaluerende praksis Vilje til at lytte til og lære af elevernes erfaringer Vilje til at lytte til og lære af kollegernes erfaringer At lære af de gange hvor vi ikke ”rammer rigtigt” At skabe rum for elevernes stemme Dialog og samarbejde (skolekultur, etik)