CAND.PSYCH. MORTEN SOPHUS CLAUSEN Unge-Teamet Venner? hvem er jeg? stoffer? CAND.PSYCH. MORTEN SOPHUS CLAUSEN

Brug af tegning sammen med den unge. Unge-Teamet Brug af tegning sammen med den unge.

Unge-Teamet Stofedukation - at ”undervise” den unge i emner, der er relateret til den unges rusmiddelbrug

Hvorfor bruge tegning med de unge? Unge-Teamet Hvorfor bruge tegning med de unge? # Ikke sprogbundet Mange af de unge har svært ved at formulere sig. De har svært ved at nuanceret deres sprog. De kan være ordfattige. Kan let opleve de kommer til kort overfor alle de velmenende voksne de har haft inde på livet, og som hele tiden vil snakke om tingene. # Flytter fokus lidt Tegningen bliver omdrejningspunkt for dialogen mellem den unge og pædagogen. For mange af de unge kan det være rart, at fokus bliver flyttet lidt væk fra dem. Det bliver mere ”ufarligt” at tale om, når fokus er på et stk. papir. Den unge og pædagogen taler med andre ord om ”det fælles tredje”.

Hvad kræver det? Hvad kræver det ikke? Unge-Teamet Hvad kræver det? # At både den unge og pædagogen kan tænke kreativt/i billeder. # At pædagogen kan tegne ”tændstikmænd”, kasser, cirkler og pile. Hvad kræver det ikke? # At man er god til at tegne. Der findes ingen ”rigtige” eller ”forkerte” tegninger!

Unge-Teamet Hvem er de unge?

marginaliserede unge, udsatte unge, svage unge, antisociale unge Unge-Teamet 2 grupper af unge # Velfungerende unge Main-stream unge # Sårbare unge - eller marginaliserede unge, udsatte unge, svage unge, antisociale unge

Faktorer der definerer ”main-stream” unges familier Unge-Teamet Faktorer der definerer ”main-stream” unges familier # Emotionelt støttende Lærer at forstå og håndtere både egne og andres følelser # Videns/kompetencemæssigt støttende Hjælper med lektier. Forældre lærer fra sig # Socialt støttende Hjælper i forhold til mobning i skolen – blandt venner # Opbyggende i forhold til selvværd/tillid Meninger, behov, følelser er legitime og vigtige

Faktorer der definerer ”main-stream” unges familier Unge-Teamet Faktorer der definerer ”main-stream” unges familier # Giver den unge oplevelse af betydningsfuldhed Jeg er vigtig – Jeg er elsket # Interesseret og kontrollerende Ved hvor den unge er Ved hvem den unge er sammen med # Servicerende Hjælper den unge med praktiske ting (privatchauffør m.m.) Aflaster den unge

Forventninger, krav eller pres Unge-Teamet Forventninger, krav eller pres # Forældre håber på den unges ”succes” Forældre og unge har i varierende grad ambitiøse uddannelsesplaner – men altid en plan # Krav om social synlighed og position Bedre at være ekstrovert end introvert # Krav om at kunne ”performe” Skal ”være” noget – ”kunne” noget. Gerne noget der gør mig unik ”Popstarssyndromet”

”Main-stream” unge er: Unge-Teamet ”Main-stream” unge er: # Aktive # Deltagende # Vidende # Kritiske # Selvbevidste # Ikke autoritetstro

”Main-stream” unge er også: Unge-Teamet # Usikre # Forvirret # Selvoptagede # Pressede og stressede # Overoptaget af social position/identitet # Bange for fremtiden

De sårbare unge – hvem er de? Unge-Teamet De sårbare unge – hvem er de? ”Rask” ”Syg” Den sårbare unge ligger i området mellem det ”sunde” og det ”syge” Der er ingen faste grænser Ikke målgruppe for ungdomspsykiatri Ikke velfungerende, deltagende og i udvikling Sårbar

Faktorer der definerer de sårbare unges familier Unge-Teamet Faktorer der definerer de sårbare unges familier # Dysfunktionel familiebaggrund Ofte manglende faderfigur – problem for især drengene Ofte ingen troværdig moderfigur – problem for især pigerne # Ringe forældrekontrol og interesse Ingen ved hvad jeg laver og hvem, jeg er sammen med # Ringe vidensmæssig støtte Dårlig eller ingen forberedelse på skolelivet

Ingen eller få venskaber der strækker sig over flere år/hele livet Unge-Teamet # Ringe social støtte Dårlig eller ingen støtte i forhold til problemer/mobning # Ringe støtte i etablering og vedligeholdelse af sociale relationer/venskaber Ingen eller få venskaber der strækker sig over flere år/hele livet # Ringe psykologisk støtte Ligeglad med mig – ikke elsket # Ringe støtte i fht. negative skemaer Jeg dur ikke til noget, gennemfører ikke noget, ved ikke noget # Ringe støtte i fht. affektregulering og anden emotionel bearbejdning Følelser i et vakuum. Følelser anerkendes ikke

# Dårlig kommunikation # Diffuse magtrelationer Unge-Teamet # Dårlig kommunikation Vi snakker ikke sammen – vi råber # Diffuse magtrelationer De voksne tror de kan bestemme over mig # Misbrug Min mor drikker selv flere kartoner hvidvin hver dag # Vold Jeg bankede min far, fordi han bankede min mor

De sårbare unge: # Diffust selvbillede/identitetsproblemer Unge-Teamet De sårbare unge: # Diffust selvbillede/identitetsproblemer # Kronisk tomhedsfølelse # Selvmedicinering # Misbrug opleves og beskrives som selvvalgt # Risiko for kriminalitet # Ingen/ringe tilknytning til alm. ungdomsaktiviteter

Unge-Teamet Gruppens betydning

Gruppens betydning for ”main-stream” unge Unge-Teamet Gruppens betydning for ”main-stream” unge # Nogen at sige ”hej” til Du har venner, du bliver genkendt. # Nogen at gøre noget med Fælles om et projekt, en aktivitet, en opgave. # Fortrolige # Gruppen bruges som spejl Den unge orienterer sig mod gruppen, men som individ.

Gruppens betydning for sårbare unge Unge-Teamet Gruppens betydning for sårbare unge # Søger identitet i fællesskaber med andre unge i samme situation # Gruppen har en kompenserende funktion/skaber tilhørsforhold Vi” overfor eller modsat ”de andre”. Mine venner er min familie. Bange for at miste gruppen og dens kompenserende funktion. Man orienterer sig som gruppe – ikke som enkeltindivid. # Høj grad af respekt Hvis den unge overholder gruppens normer.

Gruppens betydning for sårbare unge (fortsat) Unge-Teamet Gruppens betydning for sårbare unge (fortsat) # Problemfrit område Ingen spørger om de problemer de (måske) ved jeg har. Jeg kan være i fred uden at blive kritiseret. # Høj grad af forudsigelighed giver høj grad af tryghed Jeg ved hvad der skal ske: Hash, Playstation, video, Coca Cola. # Ingen almindelige kompetencekrav Så som aktiv i skole og fritid. # Kan honorere gruppens kompetencekrav God til at mixe, til at stole på, en der altid ”er der” for vennerne.

Hvilke stoffer appellerer til hvilke unge? Unge-Teamet Hvilke stoffer appellerer til hvilke unge?

Hvilke stoffer appellerer til ”main-stream” unge? Unge-Teamet Hvilke stoffer appellerer til ”main-stream” unge? Tanker om mig selv og andre +++ (positive) Fremtid +++ (positive) Fortid +++ (positive) Familierelationer +++ (positive)

Hvilke stoffer appellerer til ”main-stream” unge? Unge-Teamet Hvilke stoffer appellerer til ”main-stream” unge? Det gør stoffer der giver den unge (endnu mere): - overskud, selvtillid, styr på tingene og gør den unge mere udadvendt. Hvad er det for stoffer? - de såkaldte ”hurtige” stoffer. ”Handelskole dope”. Dvs. amfetamin, ecstacy, kokain m.m.

Hvilke stoffer appellerer til de sårbare unge? Unge-Teamet Hvilke stoffer appellerer til de sårbare unge? Tanker om mig selv og andre --- (negative) Fremtid --- (negative) Fortid --- (negative) Familierelationer --- (negative)

Hvilke stoffer appellerer til de sårbare unge? Unge-Teamet Hvilke stoffer appellerer til de sårbare unge? Det gør stoffer der giver den unge: - ro, som dulmer, sløver og lægger låg på negative tanker og følelser. Hvad er det for stoffer? - Det vil ofte være hash der bliver brugt effektivt. Det kan også være rygeheroin, heroin, opium, opløsningsmidler, GHB (fantasy), PCP (englestøv) , alkohol og benzodiazepiner m.m.

Hvordan kan man tegne det for en ung? Når en sårbar ung ryger hash. Unge-Teamet Hvordan kan man tegne det for en ung? Når en sårbar ung ryger hash. Det går nok Tanker om mig selv og andre --- (negative) Fremtid --- (negative) Fortid --- (negative) Familierelationer --- (negative)

Tanker om mig selv og andre +++ (positive) Unge-Teamet jj Hvordan kan man tegne det for en ung? Når en ”main-stream” unge ryger hash. Det hele bliver mærkeligt når jeg ryger hash. Rusen er underlig.Før var jeg mig selv og nu er jeg ikke. Tanker om mig selv og andre +++ (positive) Fremtid + + + (positive) Fortid +++ (positive) Familierelationer +++ (positive)

Ved at tegne, selvfølgelig Unge-Teamet Hvordan snakke identitetsudvikling, misbrugsidentitet og misbrugsophør med den unge? Ved at tegne, selvfølgelig

Identitetsudvikling & misbrugsidentitet Unge-Teamet Identitetsudvikling & misbrugsidentitet

Hvad er forskellen på et menneske og en kanin? Unge-Teamet Hvad er forskellen på et menneske og en kanin? En kanin lever bag sin næse. Den ved ikke hvor den kommer fra, hvem der er dens mor, at der er noget der hedder i går og i morgen. Den ved simpelthen ikke at den er en kanin. Dvs. den har ikke en identitet (selvopfattelse) som vi mennesker MORTEN SOPHUS CLAUSEN

Unge-Teamet Identitetsudvikling. # Identiteten udvikles og fastholdes i forholdet mellem at ”gøre noget” og refleksion. REFLEKSION AT GØRE NOGET MORTEN SOPHUS CLAUSEN

Identitetsudvikling. Peter 16 år Fodbold Forældre Søskende Skole Unge-Teamet Identitetsudvikling. Peter 16 år Fodbold Forældre Søskende Skole Kammerater MORTEN SOPHUS CLAUSEN

Hash Jens Peter møder Jens der ryger hash hver dag. Fodbold Forældre Unge-Teamet Peter møder Jens der ryger hash hver dag. Hash Jens Den ”gamle” Jens Den gamle identitet understimuleres i miljøer hvor fælleselementer for samvær er stoffer. Fodbold Forældre Skole Søskende Kammerater MORTEN SOPHUS CLAUSEN

Misbrug og identitetsudvikling Unge-Teamet Misbrug og identitetsudvikling Hash- Peter Hash- Jens God hash/dårlig hash Hvor har du købt det? PlayStation – Video Hvordan kom du hjem? Kriminalitet Den ”gamle” Peter Den ”gamle” Jens Hvad er du glad for? Hvad er du ked af? Hvad vil du med livet? MORTEN SOPHUS CLAUSEN

SNYDER ALDRIG VENNERNE Unge-Teamet IdentitetsAFvikling Eller udviklingen af en alternativ identitet og kompetence. GOD TIL AT MIXE EN GOD KAMMERAT SNYDER ALDRIG VENNERNE TIL AT STOLE PÅ HOLDER SAMMEN DELER ALT NÅR JEG HAR VENNER ER MIN FAMILIE LEVER HER & NU FÆRDIG MED 9. KL. GÅR PÅ HG HAR KÆRESTE SPILLER FODBOLD HAR INTERESSER FAMILIEN ER MIN FAMILIE FREMTIDEN ER VIGTIG MORTEN SOPHUS CLAUSEN

Kompetent i to verdener Unge-Teamet Kompetent i to verdener Nogle unge er psykologisk og socialt så kompetente, at de magter ”to verdener” sideløbende

Den parallelle identitet Unge-Teamet Den parallelle identitet Misbrug, kriminalitet, misbrugende venner Familie, skole, venner, kæreste,fritids-aktiviteter, fritidsjob

Unge-Teamet Den negative spiral Psykiske og sociale problemer Isolation i misbrugskultur og udstødning Øget brug af rusmidler Brug af rusmidler Forværring af psykiske og sociale problemer Andre unge er så socialt og psykologisk belastet, at de løber en langt større risiko, når de eksperimenterer med rusmidler. Rusmidlerne starter en negativ spiral, og forværrer de problemer, man prøver at dulme.

Unge-Teamet Øvelse Gå sammen i 4-5 mandsgrupper. En af Jer er pædagog på Engen. En anden af Jer er Søren, der nu har været indskrevet på Engen i 2 mdr. Søren vil gerne snakke om hans brug af stoffer. Han har røget hash dagligt i godt 1 år nu. Resten af gruppen er observatører. Som pædagog skal du afprøve nogle af de tegninger, som I har fået vist i dag. Prøv at tegne/lave stofedukation for Søren om, hvad det er, der typisk sker med ens identitet, når man tager stoffer. ” Det gælder for mange unge, at ………” ” Der sker typisk det, at …….” Spørg først derefter specifikt til, hvordan det er for Søren. ” Kan du genkende noget af det jeg fortæller?” ”Hvordan ser det ud for dig?” Den der spiller Søren kan lade sig inspirere af en konkret ung, og spille Søren ud fra de fakta, der er på denne unge eller bruge sin fantasi frit. Der er afsat 20 min. til øvelsen. Derefter er der 10 minutters tilbagemelding fra observatørerne.

Når man stopper med misbruget Unge-Teamet Når man stopper med misbruget

Dem Peter gerne vil være en del af Unge-Teamet Ophør med misbrug Ved ophør er Peter isoleret mellem tidligere misbrugsvenner og dem han gerne vil være en del af. Peter Dem Peter gerne vil være en del af Misbrugs-venner ”Fantom-identitet” Identitet Hash- Jens Per MORTEN SOPHUS CLAUSEN

Unge-Teamet Fantomidentitet og fantomsmerter - højrisikosituationer, trang og tilbagefald - # Misbrugsidentitetet er skåret væk. # Den gamle identitet er blevet slap. Skal genoptrænes. # Genoptræning tager tid. # Der er risiko for fantomsmerter. Dvs. stoftrang, højrisiko-situationer og tilbagefald. MORTEN SOPHUS CLAUSEN

Rusmiddelprofil af den unge Unge-Teamet Rusmiddelprofil af den unge

Rusmiddelprofil af den unge (1) De forskellige rusmidler Hvilke rusmidler bruger du aktuelt? Hvilke rusmidler har du prøvet? Alkohol, hash, pot, skunk, amfetamin, esctasy, LSD, svampe, kokain, heroin, rygeheroin, lightergas, piller m.m. (Vedr. hash, pot og skunk: Hvordan indtager du det? Hvordan kan du bedst lide at indtage det?) Hvor gammel var du første gang du prøvede? Hvor ofte tog du rusmidlet? Hvor længe stod forbruget på? Hvor meget tog du? Hvilket rusmiddel foretrækker du? Hvad for nogle rusmidler har du prøvet indenfor de sidste 3 mdr.? Rusmiddelmønster - De rusmidler du har brugt indenfor de sidste 3 mdr., hvornår brugte du dem? Hver dag?, om morgen?, om aftenen?, inden du skal sove?, i weekender, til fester m.m.? Bruger du rusmidler når du er alene, eller er det altid sammen med venner? Hvor mange af dine venner bruger rusmidler og hvor tit gør de det? Synes du dit forbrug af rusmidler er steget eller faldet i den senere tid? Eller er dit forbrug det samme? Hvor mange penge tror du, at du har brugt på rusmidler de sidste 3 mdr.? Højrisikosituationer Hvornår er det nemmest at undvære rusmidlet? Hvornår er det sværest at undvære rusmidlet? Hvad er det typisk for situationer, hvor du tager rusmidler? (Bestemte steder, mennesker og/eller følelser). Mestring Når du bruger rusmidler, er det så noget du har besluttet dig for, eller er det bare noget der pludselig sker? Har du lavet regler for, hvornår det er Ok eller ikke Ok at bruge rusmidler? Hvordan får du typisk stoppet, når du først er begyndt? ( Undersøg om den unge bruger passive eller aktive stop metoder). Hvordan plejer du typisk at reagere, når du er i tilbagefald? Er der noget du tænker vi kan gøre for at hjælpe dig, hvis det skulle ske for dig igen? Unge-teamet. Århus Amt.

Rusmiddelprofil af den unge (2) Rusmiddeladfærd Hvad har du som pædagog observeret i fht. mulig rusmiddeladfærd? Humør: - humørsvingninger? - aggressiv/voldelig? - ligegyldighed? - enten/eller tænkning? Social adfærd: - ændring i døgnrytmen? (bl.a. at den unge har svært ved at komme op om morgenen eller svært ved at sove) - passivitet? - isolation/tilbagetrækning fra andre? - ændring i hygiejne/personlig pleje? - benægtelse/omgåelse af sandheden? -forsvarspræget adfærd? (i fht. at snakke brug af rusmidler) Koncentration/hukommelse: - manglende koncentration? - svært ved at huske? Andet: - kriminalitet? - salg af seksuelle ydelser? Rusfunktion og forventninger Hvad bliver du bedre til når du er påvirket? Hvad bliver du dårligere til? Hvad er det gode ved rus? Hvad er det dårlige ved rus? Hvordan er forholdet mellem forventninger til rus og reel rus? Problemerkendelse Oplever du, at dit brug af rusmidler giver dig problemer? Er du bekymret for dit forbrug af rusmidler? Er der andre der er bekymret for dit forbrug af rusmidler? Parathed for ændring (motivation) Er du interesseret i at arbejde på at nedsætte eller stoppe dit forbrug af rusmidler? Hvad er det der gør, at du enten er interesseret i eller ikke interesseret i at nedsætte / stoppe dit forbrug? Hvis du besluttede dig for at nedsætte/stoppe dit forbrug af rusmidler, hvor stor tiltro har du til at det ville lykkes? (Ex. på en skala fra 0-10?) Unge-teamet. Århus Amt.

Rusmiddelprofil af den unge (3) Afhængighed (ICD-10) 1. Stoftrang 2. Svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen. 3. Abstinenssymptomer 4. Toleranceudvikling 5. Dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug 6. Vedblivende brug trods erkendt skadevirkning. NB: Min.3 af kriterierne skal have været til stede samtidig indenfor 3.mdr. eller gentagende gange indenfor 1 år. Skadeligt forbrug (ICD-10) 1. Fysisk eller psykisk skade (herunder skadet dømmekraft og adfærd) 2. Skaden er klart påviselig 3. Varighed af mindst 1. mdr. eller gentagne gange inden for 1 år. Unge-teamet. Århus Amt.

Øvelse Rusmiddelprofil af den unge Unge-Teamet Unge-Teamet Øvelse Gå sammen i grupper på 4-5 personer. En af Jer er pædagog. En anden af Jer spiller en fiktiv eller konkret ung. Resten af gruppen er observatører. Pædagogen skal prøve at komme omkring samtlige spørgsmål i profilen. Pædagogen noterer relevante stikord ned på papiret. Pædagogen slutter af med på sidste side at undersøge, om der er tale om ”Skadeligt forbrug” eller, om der er udviklet ”Afhængighed”. Den unge svarer beredvilligt på de spørgsmål pædagogen stiller. Der er afsat 45 min. til selve øvelsen med rusmiddelprofilen. Der efter er der afsat 15 min., hvor observatørerne kommer med deres tilbagemeldinger og diskuterer øvelsen med den unge og pædagogen. Rusmiddelprofil af den unge

Den professionelle dialog med en ung Unge-Teamet Den professionelle dialog med en ung med fokus på relationen og samtalen Øh…… Prøv lige at høre efter engang!

Forskellige positioner i relationen til den anden Unge-Teamet Forskellige positioner i relationen til den anden Den professionelle klienten/den unge _____________________________________________________________________________________ Symmetrisk relation Den kontakt de to mødes i er i udgangspunktet en symmetrisk relation, fordi de begge er ligeværdige - dvs. lige meget værd som mennesker. Dvs. en relation til et andet mennesker vil altid være symmetrisk på det mellem-menneskelige plan. _____________________________________________________________________________________ Asymmetrisk relation På nogle punkter er relationen dog asymmetrisk - den professionelle er hjælperen og den unge er den hjælpsøgende. Dvs. det sætter dem i forsk. positioner i forhold til hinanden. Den professionelle ligger inde med noget viden omkring det område, som den unge/klienten søger hjælp til. På den anden side ligger der også en asymmetri i relationen, hvor det er den unge, som ligger inde med noget viden på et bestemt område, som den professionelle ikke har adgang til - dette er en viden om sig selv. Den unge er ”eksperten” på sig selv. Her har den professionelle brug for hjælp fra den unge/klienten til at lære ham/hende at kende. ___________________________________________________________

Den ”traditionelle” opfattelse af den professionelle relation Unge-Teamet Den ”traditionelle” opfattelse af den professionelle relation Professionelle Klient/bruger/ung Personlige det man ikke kan skjule, min ”yderside” Personlige Private det man kan skjule, min ”inderside”, private historier Private

Livserfaring - Udvikling Unge-Teamet Teori Uddannelse Viden Legitimering af (i princippet) enhver intervention Det professionelle Klient/bruger Ikke niveauopdelt Det personlige og private er genstandsfeltet for undersøgelse, vurdering og udvikling Det personlige Livserfaring - Udvikling Det private

Legitimering af interventioner – Unge-Teamet Legitimering af interventioner – en faglig udfordring! ”Det personlige engagement er en vanskelig nødvendighed. Vi er udfordret til at finde ud af, hvad der er en legitim brug af personligheden i professionelle sammenhænge.” Pär Nygren psykolog og professor Lillehammer, Norge

Dialogen med unge om misbrug Det almene og det specifikke Unge-Teamet Dialogen med unge om misbrug Det almene og det specifikke Det almene forstås som: # Viden og facts (f.eks. Hash lammer fedtvævet i hjernen og forstyrrer derved vores hukommelse og evne til indlæring mv.) # Andres erfaringer (f.eks. ”jeg kender en, der siger, at når han ryger hash så…..” eller ”andre der ryger hash har fortalt mig…..” # Holdninger til stoffet (f.eks. ”jeg mener at….”) # Myter om stoffet (f.eks. ”mange siger, at man ikke bliver afhængig af at ryge hash!”) # Psykologisk viden (f.eks. ”de typiske reaktionsmønstre er….”, ”mange unge der ryger hash oplever…..”)

Dialogen med unge om misbrug Det almene og det specifikke Unge-Teamet Dialogen med unge om misbrug Det almene og det specifikke Det specifikke forstås som: # den unges egen oplevelser med et givent rusmiddel. Ved at lade samtalen bevæge sig mellem det specifikke og det generelle, lader man den unge forholde sig til og folde egne oplevelser ud i forhold til et mere generelt syn på problematikken omkring brug af rusmidler. Herved giver man den unge mulighed for at sige til eller fra og komme med vurderinger og holdninger til ens egen situation.

Samtalens struktur Det almene Det specifikke Brug af rusmidler PROBLEM Unge-Teamet Samtalens struktur Det almene Brug af rusmidler PROBLEM Det specifikke

Den professionelle dialog – Unge-Teamet Den professionelle dialog – bevæger sig både på det almene og specifikke niveau # brug af rusmidler som generelt fænomen (det almene) # den unges tidl. erfaringer med brug af rusmidler (det specifikke) # den aktuelle situation her og nu (det specifikke) Den professionelle tilgang er: ”dette gælder for mange – hvordan ser det ud for dig?” Den professionelle tilgang må aldrig være: ”når det gælder for andre – så må det også gælde for dig!”

Den professionelle dialog - Unge-Teamet Den professionelle dialog - Forholdet mellem problem og brug af rusmiddel Den unges opfattelse: Den professionelles opfattelse: Brug af rusmiddel Problem Brug af rusmiddel Problem

Den professionelle dialog – Unge-Teamet Den professionelle dialog – Forholdet mellem problem og brug af rusmiddel Når vi taler om sammenhængen mellem den unges problemer og brug af rusmidler, er det ikke enten-eller. Der er snarere tale om et overlap! I dette felt er der tale om et overlap mellem opfattelsen af problemerne og opfattelsen af brug af rusmidler. Det er i dette rum, at dialogen kan foregå. Der er med andre ord tale om ET FÆLLES RUM. Problem Brug af rusmidler

Den ”gode” professionelle – hvem er det? Unge-Teamet Den ”gode” professionelle – hvem er det? Det er en, der formår at lave syntese mellem det personlige og det professionelle i sit arbejde. Det er en, der kan legitimere sine interventioner, dvs. være klar over hvorfor man handler, som man gør, hvad er mine bevæggrunde, hensigt mv. Øvelse: Snak sammen i grupper af 4 (ca. 30 min.), om hvordan I hver især tænker, at I bruger jeres personlige og professionelle niveau i arbejdet med Jeres unge. Snak også om, hvordan Jeres private niveau kan komme på spil og om, hvordan I tænker om legitimeringen af dette. Hvordan passer man på sit private niveau i Jeres arbejde, så man ikke bliver udbrændt?

Unge-Teamet Det fælles rum – Det vigtige er ikke, at få den unge til at forstå den professionelles holdning, men der imod at den professionelle skaber det rum, hvor den unge sammen med den professionelle kan forholde sig til forholdet mellem brug af rusmidler og egne problemer i øvrigt. Den professionelle ønsker som udgangspunkt at tale om: - det negative ved brug af rusmidler - det positive ved at holde op Den unge vil som modvægt hertil argumentere for: - det positive ved brug af rusmidler - det negative ved ophør med brug af rusmidler

Der hvor den unge typisk fokuserer Unge-Teamet Det fælles rum – Er det rum, hvor man både kan tale om det positive og det negative ved brug af rusmidler og ophør med rusmidler. Tegn f.eks. sammen med den unge og snak ud fra tegningen og snak om alle kasser i tegningen. der hvor den professionelle/bekymret forældre typisk fokuserer Der hvor den unge typisk fokuserer Det positive ved brug af rusmiddel Det negative ved brug af rusmiddel Det positive ved ophør m. rusmiddel Det negative ved ophør m. rusmiddel

Samtalens start # at temasætte selve samtalen. Unge-Teamet Samtalens start Før man som pædagog indleder en samtale med en ung om den unges rusmiddelbrug, er det vigtigt at starte med at: # lave en tydelige aftale med den unge om rammer og indhold # at temasætte selve samtalen.

Aftale om rammer og indhold Unge-Teamet Aftale om rammer og indhold # Hvad skal vi tale om? # Hvor skal vi tale sammen? # Hvor længe ad gangen? # Hvor ofte?

At temasætte selve samtalen Unge-Teamet At temasætte selve samtalen # Hvordan har du det med samtaler? # Har du prøvet noget lignende før? # Var det noget, du synes du fik noget ud af? # Er det mest de voksne, der får noget ud af samtalerne? # Nu sidder vi her og skal snakke om rusmidler. Hvad mener du om det?

Diskussion # Hvordan kan vi bruge det lærte i hverdagen med de unge? Unge-Teamet Diskussion Diskuter følgende med din sidemand: # Hvordan kan vi bruge det lærte i hverdagen med de unge?