Behandlingens rammer Individuel gruppeforberedende samtale 14 gruppegange á 2 ½ time Gruppen består af ca. 8 patienter og 2 terapeuter Pårørendemøde 2 timer en eftermiddag i løbet af behandlingen. Afsluttende individuel samtale nogle uger efter gruppeafslutning.

Behandlingens rammer Tavshedspligt Ingen mobiltelefoner/ ingen mad Meget vigtigt at møde hver gang Max 20 % fravær, afbud meldes senest samme morgen Ved udeblivelse 2 gange bliver man afsluttet

Behandling At gå ind i adfærdsændringer (eksponering) ekstremt vigtigt for behandlingsresultatet Hjemmeopgaver mellem gruppegangene

Arbejdet i gruppen Blive klogere på hvilke mekanismer der er på spil hos den enkelte vedr. angsten/OCD’en Eksperimentere med andre tanker/ handlinger Finde ud af hvilke leveregler der kan ligge bag Finde ud af hvilke værdier og mål der er vigtige for den enkelte og hvordan han/hun kan nærme sig dem

Arbejdet i gruppen Finde andre måder at forholde sig til angsten En ting er hvordan man har det , enanden hvordan man tager det

Behandling Pårørende kan spille stor rolle ved at støtte op og hjælpe til adfærdsændringer Der kan efter aftale være supplerende tilbud: Kropsgruppe, motionstilbud, afklaringskursus i forhold til arbejde og uddannelse, parsamtale, lægesamtale mv.

Behandling Det er patienterne der gør det store arbejde Det kræver tid og øvelse at ændre på indlærte adfærdsmønstre Al begyndelse er svær Det kan lykkes!!!!!

Hvad er frygt? Frygt er den her og nu følelse du oplever som reaktion på en reel eller forestillet fare, fra en svag advarsel til kraftig panik Frygt forbereder os til handling Det er vigtigt at kunne mærke de små advarselssignaler, f.eks. når andre overskrider ens grænser Spørg om de kender nogen, eller selv, der har oplevet frygt og at denne reaktion hjalp dem med at redde deres liv eller holdt dem ude af problemer

Hvad er angst? Angst er en fremtidsorienteret følelsestilstand med bekymrede tanker, muskelspændinger og kropslig uro Angst kan få os til at forberede os på fremtidige farer, planlægge og kontrollere vores verden, eks. bygge huse, sætte låse i døre, opfinde brandalarmer etc Vi vil herefter bruge ordet angst som udtryk for både frygt ag angst

Eksistentiel angst Angsten for døden Angsten for at være alene og at blive udelukket fra fællesskabet Fælles for alle mennesker Alle angstlidelser rummer aspekter af eksistentiel angst Eksempler: agorafobi for at køre med bus, kan indeholde angst for at bussen forulykker eller angst for at de andre i bussen skal se skævt til mig og dømme mig (afvisning)

Angst som udtryk for livsproblemer og indre konflikter Individets behov contra ”de andres” behov Indre konflikt, f.eks. behov for nærhed contra angst for afvisning Fortrængte og undertrykte følelser Undgåelse af følelser og tanker indlæres i opvæksten Når en ”farlig” indre konflikt eller en tanke / følelse er ved at blive vækket til bevidsthed, udløses frygt som advarsel. 60 % af ptt i Døgnafsnittet er opvokset i familier med misbrug Eksemplet med forelskelsen i svigerdatteren

Angst når alarmsystemet er for sensitivt Stress/sårbarhedsmodellen Hos mennesker med angstlidelser er alarmsystemet blevet for sensitivt Der slås alt for tidligt og for hyppigt alarm ved situationer, som egentlig ikke er farlige Det kan sammenlignes med at alarmere brand, når der tændes en tændstik Reformuler det sensitive som noget positivt der er brugbart i relationer hvis man ikke prøver at kontrollere sansningerne og følelserne. Forskning om sensitive mennesker der støttes i opvæksten kontra følelsesundertrykkende opvæst

Angst-stress-modellen spænding/ stress Stressende hændelser høj Tærsklen for angstanfald Modellen kan ved behov anvendes under gruppeforløbet for at demonstrere sammenhængen mellem kortvarige stressende hændelser, generelt spændingsniveau og forekomsten af angstanfald. Dette kan f. eks. forklare, hvorfor sandsynligheden for at opleve angstanfald stiger, nar man har oplevet det første angstanfald. Angsten for angsten kan være med til at opbygge en vedvarende spænding, som øger sandsynligheden for at et angstanfald bliver udløst. Modellen kan også bruges til at forklare, hvorfor man oplever perioder med hyppig forekomst af angstanfald og perioder, hvor antallet af angstanfald er mindre. Men kan også ses forløbe fra barndommen generel spænding lav

Angst sygdomme Frygt og angst er ikke i sig selv unormalt eller sygeligt 35 % unge oplevede et eller flere panikanfald i et givet år Men kun 3 - 5 % udvikler en panikangst sygdom Undgåelse og kontrol gør angst problematisk og ”sygelig” Frygt for at opleve frygt, angsten for angsten Hovedparten af de 35% ventede blot på at anfaldet gik over af sig selv og fortsatte så med det de var i gang med, og de bekymrede sig ikke om de skulle få fremtidige anfald. D.v.s de udviklede ikke angst for angsten. Vil være interessant om dem der udvikler en angstlidelse i forvejen har lært at undgå følelser, lige som det nok er i forb. med PTSD

Undgåelsens ”onde” cirkel Ydre situation eller indre følelse Frygten for situationen/ følelsen opretholdes og forstærkes Tanke og vurdering: Fare/ ubehag Krop i alarm: “Symptomer” Situationen/følelsenundgås fremover Lettelse ”Angst” Flugt / Undgåelse / kontrol

Angst sygdomme Diagnoserne er ikke skarpt adskilte Man kan sagtens have ”angstsymptomer” fra flere forskellige diagnoser F.eks. socialfobi og tvangstanker, eller agorafobi og generaliseret angst

Panikangst Et panikanfald er frygt, der opstår pludseligt og voldsomt. Man får åndenød, hjertebanken, kvælningsfornemmelser, bliver svimmel og bange for at dø eller for at blive sindssyg. Der er en overvældende trang til at flygte. Anfaldet udvikler sig i løbet af få minutter og varer som regel kort.  Nogle mennesker får panikangst uden at de ved hvorfor det sker. Andre får angstanfald i bestemte situationer. 

Mennesker med panikangst prøver at undgå At mærke de kropslige frygtreaktioner: hjertebanken, åndenød, svimmelhed osv ”Almindelige” kropsfornemmelser der tolkes som starten på et anfald At mærke følelser der kan udløse panik At tænke på sygdom, død, tidligere traumer, overgreb etc Pt holder hele tiden øje med om der er et nyt anfald på vej og reagerer med frygt på det mindste tegn (ond cirkel udvikles), man lukker mere og mere af for at mærke kroppen

Agorafobi Er en komplikation til panikangst, hvor man søger at undgå fremtidige panikanfald ved at holde sig til ”sikre” steder og undgå steder hvor man tidligere har haft angstanfald Livsudfoldelsen bliver efterhånden mere og mere begrænset Ca 5% får diagnosen i løbet af deres liv

Enkeltfobi Enkelfobi er angst og undgåelse af specifikke situationer som højder, lukkede rum, insekter, dyr, flyvning, syn af blod og tandlægebesøg. Ca. 10 % får diagnosen i løbet af deres liv

Socialfobi Socialfobi er frygt, der opstår i sociale situationer sammen med andre mennesker. Man begynder at undgå disse situationer. Det centrale er angst for at blive genstand for andres kritiske opmærksomhed eller for at opføre sig pinligt i andres øjne. Ca. 10 % får diagnosen i løbet af deres liv

Mennesker med socialfobi prøver at undgå Sociale begivenheder der kan risikere at aktivere følelserne: Frygt, forlegenhed, pinlighed, flovhed At sige noget i en forsamling, tale med det andet køn, gå til fester og sammenkomster, osv., osv. At andre skal opdage deres ”symptomer”: rødmen, rysten på hænderne etc

Generaliseret angst Generaliseret angst er en angstlidelse, præget af udtalt tendens til at bekymre sig unødigt og til almen ængstelighed over for hverdagens begivenheder og problemer. Der er en mere eller mindre vedvarende frygt for, at man selv eller ens nærmeste skal blive syge eller komme ud for en ulykke.

Mennesker med generaliseret angst prøver at undgå Indre skræmmende billeder/forestillinger holdes ude af bevidstheden ved hjælp af bekymrede sproglige tanker Intense følelser, ved at ”være oppe i hovedet” og tænke i stedet for at føle F.eks pt der var bange for at teenage datteren skulle komme galt af om natten. De skræmmende forestillinger undgås ved med ord at tænke ”kommer hun ikke snart hjem” eller ringe til hende konstant etc

Obcessive compulsive disorder OCD: tilbagevendende tvangstanker og / eller tvangshandlinger OCD er ikke en sindssygdom, selvom mange med lidelsen er bange for at blive opfattet som sindssyge af omgivelserne OCD findes i alle sværhedsgrader, lige fra den helt milde med kun lejlighedsvis optræden til den svært invaliderende tilstand, hvor stort set alle døgnets vågne timer er beslaglagt af tvangstanker og handlinger

Tvangstanker Tvangstanker er uønskede tanker, idéer, impulser og indre billeder, som opleves som påtrængende og evigt tilbagevendende Tankerne er ofte skræmmende, ubehagelige eller afskyelige. Tvangstankerne opleves af en selv som skøre, overdrevne og ulogiske.

Tvangshandlinger En tvangshandling tjener til at fjerne og/eller kontrollere tvangstanken Man føler sig tvunget til at udføre handlingen på en ganske bestemt måde. For eksempel vaske hænder hver gang man har rørt ved noget, fx dørhåndtag, på grund af angst for smitte (tvangstanken) Tvangshandlingen eller bestemte ritualer skal ofte gentages mange gange Ofte ligger der bag tvangshandlingen / ritualet en magisk forestilling om, at hvis man ikke gennemfører handlingen, vil der ske noget forfærdeligt, fx smitte, brand eller nogen man elsker vil komme til skade

Mennesker med OCD prøver at undgå At tænke bestemte tanker og forestille sig voldelige, modbydelige, obskøne eller blasfemiske indre billeder (som alle mennesker har ind imellem) F.eks. stikke med en kniv, blotte sig etc. At føle de følelser billederne vækker

Nervecellen

Nervecellen

Transmitterstoffer

Nervesystemet Centralnervesystemet CNS og perifere nervesystem PNS Det somatiske nervesystem styrer musklernes bevægelser under viljens kontrol,

Storhjernen Den tredelte hjerne: krybdyrhjernen – pattedyrhjernen - menneskehjernen Hypothalamus (ledet mellem krybdyrhjernen og limbiske og resten af hjernen) er en samling af kerner som ligger i den forreste del af mellemhjernen (diencephalon). Hypothalamus har mange funktioner: Styring af temperatur, hormoner, stofskifte, tørst, sult, seksuel adfærd, frygt, vrede og forskellige aktivitetsrytmer.

Limbiske system Sanseindtryk går til Thalamus der sender videre til Amygdala og Hippocampus. Amygdala er hurtigst og slår alarm for det mindste (fobier indlæres her). Hippocampus og tindingelapperne undersøger sagen nærmere og beroliger Amygdala. Groft sagt står Amygdala for den følelsesmæssige reaktion og Hippocampus for hukommelse og erfaring

Limbiske system

Autonome nervesystem Sympatisk: kamp og flugt. Adrenalin. Sætter i gang lynhurtigt Parasympatisk: hvile, afslapning, fordøjelse. Sætter langsomt ind Gennemgang af udvalgte kropslige symptomer ud fra ovenstående Angstsymptomerne er normale kropslige reaktioner på reelle eller ikke reelle farer. De er kroppens måde at gøre sig klar til handling.

Kropslige oplevelser ved frygt/angst (et udvalg) Hjertebanken eller hurtig puls Trykken eller smerte i brystet Rysten Følelse af åndenød/ problemer med vejrtrækning Mundtørhed Kvælningsfornemmelser Kvalme eller uro i maven Svedudbrud Svimmelhed Varme eller kuldefornemmelse i kroppen Dødhed eller sovende/prikkende fornemmelser i dele af kroppen

Undgåelsens ”onde” cirkel Situation, følelse, tanke, impuls Frygten for situationen/ følelsen eller tanken opretholdes og forstærkes Vurdering: Fare/ ubehag Krop i alarm: “Symptomer” Situationen/følelsenundgås fremover undgåelse og kontrol af angstreaktioner medfører ”Angstens onde cirkel” Undgåelse af ydre situationer/ mennesker/steder er godt hvis der er en reel trussel eller fare, og det som advarselssystemet er skabt til Hvis vi prøver at undgå / kontrollere selve følelsen eller de kropslige oplevelser af frygt og angst, er det som at have en ven der vil hjælpe en med at komme op om morgenen, men vi lægger en pude over vækkeuret eller stiller det længere væk, og vores ven skruer op for vækkelyden, sætter to vækkeure og så videre. Lettelse ”Angst” Flugt / Undgåelse / Kontrol

Forløb ved flugt fra situationen Går ind i situationen

Forløb ved undertrykkelse og kontrol af angsten Forbliver i situationen, forsøger at undertrykke og kontrollere angsten med sikkerhedsadfærd Må være konstant på vagt og anspændt Fortæl historien om Havefesten Går ind i situationen

Konklusion: Jo mere du prøver at kæmpe mod angsten, kontrollere angsten og vil have angsten væk Jo mere angst bliver du Hvis du ikke vil have det, får du det

Hvad kan man så gøre?! Acceptere og være villig til at være bange Med accept menes ikke at resignere eller at give op Med accept menes en aktiv imødekommende holdning .

Hvad kan man så gøre?! At opleve de fysiske frygtfornemmelser fuldstændigt som de er. Vær venlig imod dig selv Øv dig ved at lave ”Føle øvelser”

Hvad kan man så gøre?! Iagttag angsten som en forsker uden at dømme eller bedømme. Adskil den du egentlig er fra angsten Træn mindfulness meditation dagligt Brug Grounding som hjælp til at rumme angstfornemmelserne og tankerne

Hvad kan man så gøre?! Find ud af hvad der vigtigt og værdifuldt for dig, hvad der virkeligt betyder noget og gå efter det Bliv ved med at handle og lad ikke angsten forhindre dig i at gøre de ting der er vigtige for dig i dit liv.

Forløb ved accept af angsten Accepterer, rummer og iagttager angsten Angsten vil ofte ændre sig efter 15 – 20 min, nogen gange kortere eller længere Går ind i situationen