Drivhusgasfluxe fra jorde Dette slideshow vil give dig en introduktion til de grundlæggende principper ved måling af drivhusgasfluxe fra jorden.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Termisk energi Generelt Væsker og faste stoffers varmefylde
Advertisements

Jordens bane om solen Fortæl om jordens bane – hvilken form har den, hvor stor er den, hvor lang tid tager det jorden at gennemløbe den? Jordens bane er.
Lyd fra musikinstrumenter
MÆRKELIGT ! Her er en lille matematisk øvelse, som helt sikkert
Det sure, det salte, det basiske
Søkortet, bredde- og længdegrader, positioner
Yachtskipper /2013 Navigation: Magnetisme Kurssætning
Produktionsfunktion Lang sigt Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Bølger – Lys Redegør for bølgeudbredelsens centrale begreber herunder interferens. Redegør for gitterligningen og for det tilhørende forsøg. Redegør for.
Vejret Vandet i luften.
Termisk energi Anders og Patricia.
Mellemsvær Orientering
Det skrå kast - dokumentation
Definitioner, beviser eller begrundelser
Hallo…. her kommer lige noget, der helt sikkert vil fascinerer dig!
Tegning af en grafen 1) Hvis der skal tegnes i hånden: Lav et sildeben og sæt punkterne ind i et passende koordinatsystem. Brug her x-aksen til at vise.
Termisk Energi Energi SI-enhed: joule Findes ved brug af formlen E=P/t
Tangent og differentialkvotient
Misvisning og deviation
Computerens anatomi.
Atmosfæren.
Termisk energi -varmeenergi.
Radioaktivitet Af Leif D. Hansen.
Vigtige begreber i naturfag
Vind og vejr - klima Klimaet er et gennemsnit af temperatur, vind og nedbør målt over 30 år.
TEC Frederiksberg.
Stedlinje er en linje på jorden hvorpå skibet befinder sig.
MÆRKK - Markedskommunikation & Æstetik: Kultur & Kognition 1 Åbne biblioteker – pilottests G ode forslag og metodeforslag v/ Rasmus Grøn.
Lineære funktioner AM/ Maj 2006
Virksomheder - definition
Koordinatsystemet Y-aksen 2. aksen X-aksen 1. aksen.
Energi 4 Klimaændringer Naturlige variationer Menneskets bidrag
Klimaændringer – kort version
Af Stefanie Harbo Christensen & Anne-Line Lyngsø Thomsen
Algoritmer og Datastrukturer 2 Gerth Stølting Brodal.
Og andre klimafænomener
Målestoksforhold.
Relationer – Omgangstone
Hvor meget fylder et kg CO2
Trin 1: Undergrunden Til brug i din PowerPoint-præsentation har du her et tværsnit af jorden, som det kunne se ud et sted i Danmark. Placer navnene på.
Martin Andersen og Mads Petersson Nr. 7
Areal og bestemt integral
På det efterfølgende dias (startsiden) er vist formationen.
GP 10, 7/ Grundlæggende programmering Efterår 2001 Forelæsning 10 onsdag 7/ kl. 9:15 – 12:00.
Kap. 7. Tidejord. Torge Kap og (S. Abbas Khan)
TEC Frederiksberg Lyd og Lys
Introduktion og eksempler
2. gradsfunktioner.
Algoritmer og Datastrukturer 2 Del-og-kombiner [CLRS, kapitel 2.3, , problem 30.1.c] Gerth Stølting Brodal.
Geografisk Information
Opgave 4 Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Økonometri 1: Den simple regressionsmodel Økonometri 1 Den simple regressionsmodel 7. september 2004.
Denitrifikation i rodzonen
Fysiske målinger på mælk
Målestoksforhold.
En skabelon for beslutningstagere (du kan bruge denne PPT og tilpasse den efter dine egne behov) Dato, forfatter, emne/tema mv. "Østersøregionens udfordringer.
Principperne ved trigonometrisk nivellement
Magnetisme Fysik – kemi i 9..
Areal bestemt ved integration
SN – Fysik/Kemi – Hjemly Idrætsefterskole
Vejr, vind og luft.. Hvordan opstår vejret? Hvor kommer vinden fra?
Positive sider som far 1:____________________________ 2:____________________________ 3:____________________________ 4:____________________________ 5:____________________________.
Præsentationens transcript:

Drivhusgasfluxe fra jorde Dette slideshow vil give dig en introduktion til de grundlæggende principper ved måling af drivhusgasfluxe fra jorden.

Du får svar på disse spørgsmål 1.Hvad er en flux? 2.Hvordan måles fluxen? 3.Hvordan beregnes fluxen?

N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2ON2ON2O En flux* defineres som en strøm af masse over tid, f.eks. gram per time. Hvis der er mere af en gas (her lattergas, N 2 O) i jorden end i atmosfæren sker der en flux fra den høje koncentration til der hvor der er lavere koncentration, altså en positiv flux fra jord til atmosfære. En flux kan også være negativ, dvs. fra atmosfære til jord. Hvis forskellen i koncentration mellem de to steder (jorden og atmosfæren) er konstant over tid er fluxen også konstant. Jord Atmosfære Hvad er en flux? *fra fluxus (latin): flydende/strømmende

Hvordan måles fluxen? N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2ON2ON2O Jord Atmosfære Når fluxen skal måles, vil man gerne opfange den konstante strøm af gas fra jorden til atmosfæren. Det kan man så ved at placere et lukket kammer på jordoverfladen der opfanger gassen der frigives.

Hvordan måles fluxen? Den mest anvendte metode kaldes ”closed static chamber” eller lukket statisk kammer. Det vil sige, et volume eller kammer placeret på jord-overfladen, der lukkes med et låg og hvor luften ikke udskiftes i tidsrummet hvor kammeret er lukket. Der findes et utal af design af disse typer kamre og billedet til højre viser et lille udpluk. Billederne viser noget af den variation i kammerdesign der anvendes indenfor Europa. Læg mærke til det meget lille (nr. 10) og det mandshøje kammer (nr. 18).

N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2ON2ON2O Jord Atmosfære Ved måling af en flux fra jorden er der to grundlæggende trin 1. Trin Kammeret placeres jorden 2. Trin Gassen opsamles over tid (f.eks. 0, 20, 40 og 60 minutter) i kammeret og en delprøve fra det lukkede kammer udtages til analyse.

N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2ON2ON2O Jord Atmosfære 0 minutter! Minutter Gaskoncentration Udviklingen i gaskoncentrationen inde i kammeret kan illustreres ved en simpel graf Ved t=0 er koncentrationen det samme som i luften før lukning

N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2ON2ON2O Jord Atmosfære 20 minutter! Minutter Gaskoncentration Ved t=20 er koncentrationen steget med én enhed

N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2ON2ON2O Jord Atmosfære 40 minutter! Minutter Gaskoncentration N2ON2O Ved t=40 er koncentrationen steget èn enhed mere

N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2O N2ON2ON2ON2O Jord Atmosfære 60 minutter! Minutter Gaskoncentration N2ON2O N2ON2O Ved t=60 ophører målingen. Illustrationen viser, at fluxen har været konstant over hele lukke- perioden.

Hvordan beregnes fluxen? Minutter (x) Gaskoncentration (Y) Fluxen kan beregnes ved regression mellem gaskoncentrationen og tiden. Da fluxen er defineret som en strøm af masse per tid bruges hældningen (a) på regressionslinien til at bestemme denne strøm. Enheden af a er gaskoncentration per minut. Y(x)=a*x+b