Introduktion Historisk rids Flygtninges basale rettigheder

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap
Advertisements

EMIR Den videre proces Anna Lærke Kraft, BØRS.
Søren Sandfeld Jakobsen ”Cookies” – hvad siger loven?
Livets Ord April 2012.
1 3. liberaliseringspakke - Baggrund, indhold og ENTSO 3. liberaliseringspakke Baggrund, indhold og ENTSO Lene Egeberg-Gjelstrup International rådgiver,
Kan man gøre andre mennesker lykkelige?
Sikkerhed og sundhed er godt for alle – både dig selv og din arbejdsplads. Samarbejde om forebyggelse Kampagnen for et sikkert og sundt arbejdsmiljø
Fordele, muligheder og udfordringer ved direktivets implementering i forhold til Universitetshospitalet i Aalborg. Morten Noreng Lægefaglig Direktør.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto SIDE 1 Kemikalierne.
EU og det danske sundhedsvæsen
FN’s standardregler Modul 1 Historie •Verdenshandlingsprogrammet 1982 •FN’s handicap-tiår •Midtvejsmøde i Stockholm 1987 •Forslag til konvention.
EU-indsaten for administrative lettelser1 Indsatsen for at lette byrderne i EU Anders Bering Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering.
Det du kommer til at se og opleve i dag er en helt ny teknologi indenfor ernæring. Med denne teknologi er det muligt at opleve fordele allerede indenfor.
Overbefolkning og migration
Menneskerettighedskonventioner
Unionsborgerskabet og retten til fri bevægelighed for personer
Demokrati og menneskerettigheder
Tillid Temadag for AMIR
EU’s Grænser Demokraticafé, Gefion Gymnasium, 27. januar 2012 Michael Birkkjær Lauritsen.
Regionale Kontaktfora på handicapområdet Møde med repræsentanter fra DH Stig Langvad, formand, DH.
Grænseoverskidende sundhedsydelser - en EU beslutning Oplæg ved Ole Christensen Medlem af Europa-Parlamentet (S)
NOVANA - Naturtyper og Arter.
Velfærdsturisme og social dumping Anette Borchorst
Open-source software i det offentlige - hvad nu? Christian Lanng Kontorchef, It og Telestyrelsen Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Torsdag.
Danmark i en globaliseret verden
Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”.
Uddannelse til Alle! FNs topmøde for uddannelse i Dakar 2000 FNs topmøde for uddannelse i Dakar konkrete målsætninger 6 konkrete målsætninger 2015-målene.
Biocidmidler og behandlede artikler. Godkendelsesordningen for biocider Aktivstofferne vurderes og godkendes/eller ikke godkendes på EU niveau Biocidmidlerne.
Patientrettighedsdirektivet – baggrund, forhandlingsforløb, resultat og udfordringer Oplæg ved Asger Andreasen, Danske Regioner Konference.
November 2014 Livets Ord "Hos dig er livets kilde" (Salme 36, 10)
Dansk Forening for Konkurrenceret den 31. oktober 2006 Gentagelsesvirkning og fuldbyrdelse af afgørelser i EU v/Kirsten Levinsen Konkurrencestyrelsen.
Dyrevelfærd i EU-kontekst
»En mand havde to sønner
”Social dumping” indenfor luftfart Keld Ludvigsen Vicedirektør SOLA Konferencen 2014.
Skolerigsdag 2011 Folkeskolen – liv og læring Data peger på behov for nye veje Anders Hingel Tidl. kontorchef, EU’s analysekontor for uddannelse.
Grundkursus for frivillige i DH Grundlæggende om FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap.
Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1 NYE MAGTHAVERE – NYE UDFORDRINGER ”Læring i et Nyt Europa” Tirsdag d. 4 november 2014 Post.doc Julie Hassing.
Uddrag af politiske principprogrammer
Lidelsens problem (teodicé)
Hvad er EU egentlig? Mads Torp Skafte Jespersen
Borgerinitiativet i historisk/politisk kontekst, Europahuset den 18 juni 2010 Marlene Wind, PhD, Professor Institut for Statskundskab Københavns Universitet.
EU i undervisningen – hvordan?
ODAs Årsmøde 14. november 2014 Hvad efterspørger kommunen? - fremfinding af digitale sager i arkiveringsversioner og søgning i MiNEA Mie Andersen Emilie.
KLODEN RUNDT DEO konference, Aarhus Oplæg v. Hans Branner.
Indsæt billede her Samordningsstrukturen på geodataområdet Arne Simonsen Geografisk Infrastruktur, Kort & Matrikelstyrelsen.
Dias 1 CENTRE FOR THE STUDY OF EQUALITY AND MULTICULTURALISM EU’s grænsekontrol. Dublinforordningen, eksternalisering og outsourcing Dr.Martin Lemberg-Pedersen,
Regionalpolitik EUROPA-KOMMISSIONEN December 2004 DA Forordninger 1 Samhørighedspolitik ( ) Kommissionens nye forordningsforslag Den 14. juli 2004.
RECTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN AARHUS UNIVERSITET REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN UNIVERSITETERNE I FREMTIDEN.
Ny udviklinger i rammerne for grænseoverskridende samarbejder i EU Lise Lyck Center Director Center for Tourism and Culture Management Copenhagen Business.
Danmark i EU og EU’s fremtid
Bjørneklo bekæmpelse EnviNa 20. Februar 2015.
Systematisk problemløsning i kriminalitetsbekæmpende funktioner
‘I skal vandre i kærlighed’ (Ef 5, 2).
Institut for Statskundskab NYT EUROPA Bliv medlem for 200 kr. årligt 150 kr. for pens./stud. årligt MobilePay: Skriv navn og i beskedfeltet.
FUT’en – en ny kolos på lerfødder uden politisk pondus? Konference om FUT’en i Europahuset 8 april 2011 Marlene Wind, PhD, Professor Leder af Center for.
Chas. Hude A/S – H.C. Andersens Boulevard 33 – 1780 København V – Telefon – CONOPA – København 2008 Erfaringer med Alicante-
Båd flygtninge. Hvem er bådflygtninge i vor tid? Der er mennesker fra mange steder, f.eks. hvor der har været borgerkrig eller krig. Der er også folk.
Anden lovgivning afsætning.
Hvad har EU gjort for at løse flygtningekrisen?
Voksenansvar for anbragte børn og unge Børn og unges rettigheder
Frankrigs Europapolitik under Hollande – holder den fransk-tyske akse?
Ligebehandling: principper og begreber
Betænkning nr Offentliggjort den 24. maj 2017
Persondata v/kontorchef Peter Fogh Knudsen
Tilbage til EU’s vision
Dilemmaspil - lad dem bare sejle deres egen sø
Hvorfor er vi her i dag?. Databeskyttelsesforordningen (GDPR) og Databeskyttelsesrådgiveren (DPO)
Persondata-forordningen
Ny fælles landbrugspolitik i EU efter 2020
FIR morgenmøde 22. november 2018
Præsentationens transcript:

EU’s grænseovervågning i strid med flygtninges rettigheder eller for deres egen skyld?

Introduktion Historisk rids Flygtninges basale rettigheder Dublin konventionerne FRONTEX EUROSUR Militarisering af grænserne Præventiv grænsekontrol Privatisering af grænserne EUROSUR som teknologisk udvikling Redde liv til søs? Juridisk tomrum og mangel på kontrol Er EUROSUR nødvendigt? Kan vi klare os uden EUROSUR? Fremtidsscenarier

Mod stærkere grænser og kontrol over immigration Rom-traktaten/Traktaten om det europæiske fællesskab 1958 - Sikrer udviklingen af et integreret system for forvaltning af de ydre grænser Amsterdam-traktaten og Schengen samarbejdet 1999 - Med ophævelse af de indre grænser styrkes de ydre - Integrated Border Management (IBM) FRONTEX 2004 - Hjælper medlemsstaterne med at sikre Unionens ydre grænser.

Flygtninges basale rettigheder Efter Flygtningekonventionens artikel 1, litra A, nr. 2, er en person flygtning, hvis den pågældende: "…som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til – eller på grund af sådan frygt ikke ønsker – at søge dette lands beskyttelse, eller som ikke har nogen statsborgerret, og på grund af sådanne begivenheder befinder sig uden for det land, hvor han tidligere havde fast bopæl, og ikke er i stand til – eller på grund af en sådan frygt ikke ønsker – at vende tilbage dertil".

Flygtninges basale rettigheder Ret til asyl: Art. 18 EU’s Charter om grundlæggende rettigheder   Asylretten sikres under iagttagelse af reglerne i Genève-konventionen af 28. juli 1951 og protokollen af 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling Ifølge EU’s retspraksis har flygtninge som passer in under førnævnte definition, ret til at søge asyl så snart de befinder sig på EU-territorium. Princippet om ”Non-refoulement” Artikel 33 Genève-Konventionen 1951 ”Forbud mod udvisning og afvisning: Ingen kontraherende stat må på nogen måde udvise eller afvise en flygtning ved grænserne til sådanne områder, hvor hans liv eller frihed ville være truet på grund af hans race, religion, nationalitet, hans tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller hans politiske anskuelser.” Ret til beskyttelse af personoplysninger: Art. 8 EU’s Charter om grundlæggende rettigheder ”Enhver har ret til beskyttelse af personoplysninger, der vedrører ham/hende. Disse oplysninger skal behandles rimeligt, til udtrykkeligt angivne formål og på grundlag af de berørte personers samtykke eller på et andet berettiget ved lov fastsat grundlag. Enhver har ret til adgang til indsamlede oplysninger, der vedrører ham/hende, og til berigtigelse heraf”

DUBLIN Konventionerne Dublin konventionen skal sikre at asylansøgere ikke bliver ”kastebolde” mellem medlemsstaterne. Derfor skal deres asylsag kun behandles i ankomstlandet. Dublin III konventionen skal sikre større solidaritet med medlemslandende ved EU’s sydlige eksterne grænse, samt større gennemsigtighed og forbedre asylansøgeres rettigheder. Kritik – Lappeløsning: medlemslandende vil fortsat forsøge at undgå at påtage sig ansvaret for immigranter der kommer til EU via middelhavet.

FRONTEX

FRONTEX FRONTEX står for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved de Ydre Grænser og blev dannet i 2004. Opgaver: At fremme solidariteten mellem medlemsstater hvad angår forvaltningen af de ydre grænser. Udarbejde risikoanalyser, hjælper med uddannelse af nationale grænsevagter og hjælper med at koordinere fælles tilbagesendelser. Medlemsstaterne har selv ansvaret for kontrol og overvågning af de ydre grænser. ”Agenturet” fremmer fællesskabsforanstaltninger.

FRONTEX er svaret! En naturlig del af integrationsprocessen i EU Svaret på terrortrusler efter 9/11 og efter London og Madrid  Sikkerhedsliggørelse Svaret på problemet med de mange immigranter der satte spanske kystvagter under pres. Svaret på problemet med de mange immigranter der druknede på deres vej fra Afrikanske lande til EU.

FRONTEX under udvikling HERA I og HERA II – EU’s grænser udvides Øgede beføjelser i 2011 – Nu kan FRONTEX selv købe overvågningsudstyr – Øget effektivitet. FRONTEX ny vagthund for menneskerettigheder? Netop nu er en forordning vdr. Sikring af flygtninges rettigheder under FRONTEX -missioner til søs under behandling i EU, forventes vedtaget til april.

EUROSUR Den 10.10.2013 blev EU’s nye grænseovervågningssystem EUROSUR vedtaget af EU’s instanser. EUROSUR har tre formål: Mindske antallet af illegale indvandre, der rejser ind i EU uden at blive opdaget. Mindske antallet af dødsfald blandt illegale indvandre ved at redde flere liv til søs Øge den indre sikkerhed i EU generelt ved at bidrage til forebyggelse af kriminalitet på tværs af grænser. EUROSUR trådte i kraft 01.12.2014. Kun UK og Irland er ikke med. Danmark tilslutter sig først senere grundet retsforbehold

EUROSUR Det mest ambitiøse grænseovervågningssystem til dato med et budget på 2.5 milliarder kr.! EUROSUR skal hjælpe medlemslandende med at få et fuldt kendskab til ”situationen ved deres ydre grænser”. At styrke det nationalt politi og grænsevagters ”reaktionskapacitet”. Dvs. den tid det tager at ”få kontrol med bevægelser eller ”usædvanlige situationer ved grænsen”. At skabe de fælles tekniske rammer for samarbejdet mellem medlemsstaternes myndigheder ved at gøre det muligt for dem at dele billeder og data af fra grænserne i ”realtid” Andre estimater siger at EUROSUR vil koste tre gange så meget - FRA

Implementering af EUROSUR Etableringen af EUROSUR blev i 2008 delt op i tre faser: Fase: At sammenkoble og rationalisere de overvågningsmekanismer, der findes på medlemsplan.  Nationale koordinationscentre og samarbejde med tredjelande Fase: At forbedre anvendelsen af overvågningsværktøjer på EU-plan  Udforske muligheder for brug af ex. droner og satellitter. Fase: At sikre en gensidig informationsdeling vedrørende EU’s farvande: ”Common information sharing environment”  Mod fælles EU grænseovervågning Grænserne rykker udad og væk fra EU’s territorium med aftaler med tredjelande og via brug af langdistance satellitter Droner er endnu ikke tilladt i internationalt luftrum Currently, each Member State decides, which information to make available to whom; in future, the Eurosur regulation will define which core information Member States must share.

EU’s Præsentation af EUROSUR ”EUROSUR sparkes i gang: nyt værktøj skal redde liv blandt indvandrere og forbygge kriminalitet ved EU's grænser” ”EUROSUR er et vigtigt bidrag til at redde mennesker, som sætter livet på spil for at nå Europas kyster. Det vil også udstyre EU og dets medlemsstater med bedre værktøjer til at forebygge grænseoverskridende kriminalitet som narkotika- og menneskehandel og på samme tid opdage og hjælpe små både med flygtninge i havsnød i fuld overensstemmelse med europæiske og internationale forpligtelser, herunder princippet om non-refoulement.” (Pressemeddelelse fra EU-Kommissionen 29.11.2013)

”Redde liv og styrke grænser”

Militarisering af grænserne Krigs-lingo: ”Situational awareness” ”Quick Reaction Capabilities” ”Near-real time situational pictures” ”Targets in target zones” Reel brug af kampfly, krigsskibe og varmedetektorer og satellitter til at opspore ”mistænkelig adfærd”

Præventiv grænsekontrol Grænsekontrol reduceres temporalt til det split-sekund det tager et infrarød kamera at ”fange” en person i bevægelse.

Privatisering af grænseovervågning Udlicitering af grænseovervågning til private sikkerhedsselskaber som Finmeccanica og G4S Private sikkerhedsselskabers dobbeltrolle: Rådgiver EU og FRONTEX indenfor den nyeste teknologi og er samtidig leverandører Grænseindustrien som ”emerging market” Private sikkerhedsselskaber står ikke til ansvar overfor menneskerettighederne.

EUROSUR som teknologisk ”Next- Generation” Droner, satellitter, radarer, bevægelses og hjerterytme-detektorer… Fra grænsekontrol til grænseovervågning En del af en naturlig udvikling? Persondatabeskyttelse Varmedetektorer kan ikke skelne mellem ”illegale” immigranter og asylansøgere

Lampedusa-tragedien "I welcome today's vote by the European Parliament which paves the way for the entry into operation of EUROSUR… We all have in mind the dreadful images from the most recent tragedy in Lampedusa. I will never forget the sight of 280 coffins during my visit yesterday to the island. The EU must step up its efforts in order to prevent these tragedies and EUROSUR is a part of these efforts. It will make an important contribution in protecting our external borders and help in saving lives of those who put themselves in danger to reach Europe's shores.” EU Commissioner Cecilia Malmström

Redde liv til søs? Uklart hvordan EUROSUR vil redde liv Alt for mange flygtninge dør på vej til EU: I 2011 anslås det, at 1500 mennesker døde. I 2012 faldt dette tal til omkring 500 døde migranter Indtil Lampedusa tragedien i oktober var omkring 100 dødsfald i 2013, hvor omtrent 400 mennesker mistede livet. Dette er kun dem man har fundet. Uklart hvordan EUROSUR vil redde liv Indtil videre er ingen penge sat af til redningsmissioner Nuværende satellitter og radarer kan allerede opspore fartøjer til søs – ”the left-to-die-boat” er et trist eksempel. Fremtiden vil vise om EUROSUR redder liv.

Juridisk tomrum? Implementeringen af EUROSUR løber parallelt med udformningen af systemets juridiske grundlag. Ikke et tomrum, men et juridisk kludetæppe, som gør det muligt for stater at ”shoppe rundt”  Tidligere centre i Libyen – at flytte ”problemet” Hvordan undgås push-back-operations? Problemet med ”Mixed flows”

Mangel på kontrol Grænser flyttes ud af europæisk territorium, minimeres tidsmæssigt, overdrages til private sikkerhedsværn og tredjelande, der ikke opfylder menneskerettighederne! Hvordan bevares kontrollen over hvorvidt flygtninges basale rettigheder overholdes? Hvor skal immigranter sættes i land? Hvordan inddrages menneskerettighedshensyn, når beslutningen skal tages i ”realtid”? Hvem har ansvaret?

Er EURSOUR nødvendigt? En stor andel af de ”illegale” immigranter EUROSUR skal holde ude, kommer ikke over grænserne, men legalt via lufthavne og bliver efter deres visum er udløbet. I 1992 var antallet af flygtninge der kom til EU dobbelt så stort som i dag. Redder ikke liv, men tværtimod – immigrations-ruterne bliver længere og farligere og derfor dør flere ”At bruge milliarder af euro til at rejse grænser på land eller til vands vil ikke stoppe migrationen. Desperate mennesker vil altid finde desperate måder” Lava-lampe-effekten

Kan vi klare os uden EUROSUR? Øget tilstrømning af flygtninge til Europa efter krigen i Syrien I 2013 kom 20.000 immigranter til Italien alene. ”Vi har ikke plads til hele Afrikas befolkning” HERA II – en stor succes (?): i 2006 nåede 39.000 bådflygtninge Spaniens kyster i 2012 var tallet minimeret til 3.800…

Fremtidsscenarier ”Sikre korridorer” Asylcentre i oprindelseslande Udjævn global ulighed Opruste EU’s grænser yderligere

Spørgsmål til jer Kan vi klare os uden EUROSUR? Kan man overhovedet tale om etisk acceptable/humane grænser? Hvordan ville de se ud? Kan grænsebeskyttelse og beskyttelse af flygtninges rettigheder gå hånd i hånd? Hvem beskytter EUROSUR egentlig? Nu er der snart EP-valg, hvad kan man som borger gøre for at gøre opmærksom på flygtninges rettigheder i EU’s grænseovervågningssystem?