Rammesætning Aftaler om indhold Jeg taler ud fra en faglig position

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvorfor denne opgave Fordi erfaring og forskning viser, hvad der duer
Advertisements

Set i forældreperspektiv
Præsentation af materialer på personalemøde
Styrket inklusion i Kerteminde Kommune
Folkeskolereform 2014 En gennemgang af hvor vi på TDS er nu i forhold til forliget om ny folkeskolereform.
Hvis inklusion er lig retten til deltagelse som forudsætning for udvikling og læring er inklusion principielt grænseløs.
Skolereformen – Skovvangskolen fra 1. august 2014
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Fra integration til inklusion
Lærerprofessionen.
Inklusion af personer med psykosocialt handicap - Det er logik Stig Langvad, Formand for DH 2. oktober 2010.
Tofthøjskolen nu og i fremtiden Skoleplanarbejde 2011.
Grundkursus Politisk indflydelse. Grundkursus Politisk indflydelse.
GOD SKOLE SUNDHEDSPROFIL
’Gode’ specialpædagogiske indsatser …
Hvem er vi?. En ganske almindelig folkeskole i Halsnæs Kommune, der ligger i et socialt belastet område 480 elever fra Bh-klasse til 10. Klasse Vi er.
Rosenlundskolen - på vej ind i folkeskolereformen
Målepunkter for den inkluderende skole?
Velkommen til Kontaktforældremøde 01 NOV Dagsorden Velkomst (RC) Kontaktforældrearbejdet (SHC) Skole-/SFO-hjem samarbejdet, samt fælles forældremøder.
Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen
Udfordringen - faglighed - fællesskab i en ikke ekskluderende folkeskole Århus d. 23. maj 2011 Flemming Olsen.
Hvordan lykkes det at få de unge fra folkeskolen videre til en ungdomsuddannelse og til at gennemføre en ungdomsuddannelse? Hvordan sikrer vi, at de unge.
Samarbejde i de lokale samordningsudvalg Erfaringsudveksling 2010.
Vor børn skal trives og det kan vi forældre være med til at styrke Formålet er at skabe et kontinuerligt og fremadrettet skole/hjem samarbejde der sikrer.
Inkluderende undervisning: Dilemmaer, muligheder og udfordringer
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Læring og inklusion i skolen
Hvad vil jeg tale om? Handicapkonvention – hvorfor det?
Velkommen Forældremøde 10. juni 2014.
Formålet med mødet 1.Drøfte vores motivation for at stille skarpt på skole-hjem samarbejdet 1.Lægge en tidsplan for dialogprocessen 2.Forberede, hvordan.
Grundkursus for frivillige i DH Politisk indflydelse.
Den inkluderende skole
Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD.
Forældremøde august Skoleområdets oplæg – Trørødskolens indskolingsplan.
Nye strukturer i ledelse: Pædagogisk ledelse som holdsport Ungdomsringen 25. oktober 2012.
Pædagogfagets kernefaglighed
Fællesskab og relAtioner i fdf
Udfordringer og visioner på børne- og kulturområdet BKF Syddanmark 18. marts 2010 Klaus Majgaard.
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
Skole- og Kulturforvaltningen Dagsorden: o Velkomst v. formand Mette Lund Poulsen o Inklusion/trivsel ved Stolpedalsskolen -Skolens overordnede værdisæt.
Målstyret læringsreform
Det politiske arbejde med udvikling af folkeskolen i Esbjerg kommune
Målet er … En længere skoledag med mere tid til undervisning Nye og mere varierede undervisningsformer Mere fokus på faglighed Mere fokus på trivsel Og.
Udfordringer og visioner på børne- og kulturområdet BKF Midtjylland 5. marts 2010 Klaus Majgaard.
- en del af fremtidens skole Skoler fra Århusområdet og Fyn deltager i et forskningsprojekt Kreativ tænkning.
Borgermøde i distrikt Engskov Mandag d. 23. marts 2015 kl
Fra polarisering til fællesskab BKFs ungeudspil 15. maj 2009.
Den Sammenhængende Skoledag På Holluf Pile Skole Odense.
Det pædagogisk upåagtede og dets inklusionsmuligheder
Dialogmøde – VIA University College - den 16. juni.
Orientering om status på skolestrategien I dag Børne- og Ungeudvalgsmøde den 15. september 16. Juni Dialogforum.
Lederskab og organisering - Om at skabe dynamiske rammer Børnechef Kirsten Pamperin.
Program for læringsledelse Ved Birgit Lindberg, Sekretariats- og dagtilbudschef 12. januar 2016.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Psykisk arbejdsmiljø med fokus på teamsamarbejdet Temadag for AMR – Gladsaxe Lærerforening.
Inklusion ET SKOLE OG LÆRER SYN.. Skolens perspektiv  Børnene hører til hos os.  Indtil andet er bevist – børnenes trivsel og udvikling er centrum.
Velkommen til informationsmøde for kommende 0. årgang Fællesskolen HMV Type Navn
Dagtilbudsstrukturen Statusmøde den 3. november 2016.
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
Inklusion i Skæring Dagtilbud
Almen didaktik Niels Grønbæk Nielsen.
Præsentation af Socialstyrelsens Praksiskonsulent-korps
Ungdomsskolen 2021 MISSION
Flere gode år på arbejdsmarkedet
Samtale om folkeskolen i
KLF - konference om chancelighed
Inspirationsworkshop med fokus på
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
Vision Børn og unge oplever glæden ved at deltage i fællesskaber   Værdigrundlag Fællesskaber er en styrke – Forskellighed er et potentiale Målsætning.
Forebyggelse - dilemmaer og handlemuligheder
Præsentationens transcript:

Specialpædagogisk område Randers kommune, oplæg drøftelse med Dansk Handicap organisation randers

Rammesætning Aftaler om indhold Jeg taler ud fra en faglig position Der kan være politiske tonede spørgsmål jeg ikke kan gå ind i Dagsordens Baggrund for det der ”fylder” nu i diskussionen på specialområdet – inklusionsfelt Kort gennemgang af de forslag der er nu og processen henimod dem Særlig fokus på spørgsmål vedr. fællesskabende didaktikker

Forbundet økonomi ml. almen og special Forslag om differentierede takster Reduktion på ”ikke elevrelaterede ressourcetildeling” Politiker forslag om ”fuld inklusion” – reelt er der tale om udvikling af fællesskabende didaktitiker

Fuld inklusion – hvad? Organisering af læringsfællesskabet i fleksible rammer inden for almenmiljøet, så alle elever kan deltage, udvikle sig og trives Kilde: Thomas Nordahl, april 2018

Fuld inklusion - hvorfor? Vi tror på, der er brug for at tænke nyt i forhold til organiseringen af støtte og hjælp til børn og unge med udfordringer. Vi tror på en bevægelse fra… Fordi: Vi ønsker, at alle børn og unge er en værdsat del af skolens fællesskab, jf. Salamanca-erklæringen. Vellykkede inkluderende læringsmiljøer i skolen gavner alle børns læring og trivsel Vellykkede inkluderende læringsmiljøer gør børn klar til at deltage i fællesskaber senere i livet. ”Rettighedsorientering” med fokus på den enkelte elevs individuelle rettighed og deraf fare for fokus på fejl hos eleven Orientering mod læringsfællesskabet med afsæt i en helhedsorienteret tilgang til den enkelte elev og fællesskabet - indbyder i højere grad til et ressourcesyn Her er vi meget inspirerede af Thomas Nordahl, der sammen med en ekspertgruppe nedsat af den norske regering peger på denne bevægelse

Fuld inklusion – Hvordan? Et udviklingsarbejde over flere år. Skoleudviklingsinitiativ, der skal beskrives og formes i tæt dialog med repræsentanter fra skolerne, bestyrelser og ikke mindst forældre og elever i tråd med en fælles vision for folkeskolerne i Randers Kommune. Udformningen af de lokale skoleudviklingsinitiativer skal sikre, at fagligheden og pædagogikken er udviklende og er inden for rammerne af lovgivningen, samt at effekterne af initiativerne evalueres. Det er helt centralt, at alle elevers behov imødekommes – uanset baggrund og forudsætninger. Inklusionseftersynes anbefalinger om styrkelse af de inkluderende læringsmiljøer skal forfølges.