Såtidsforsøg med efterafgrøder

Slides:

Advertisements

Lignende præsentationer

Kvælstofudnyttelse og –tab i vintersæds-baserede sædskifter

Advertisements

Gødskning efter Yara-N-Sensor

Efterafgrøder og miljøet

Martin Mikkelsen Planteproduktion

Bundlinje eller pæne marker kom i gang med reduceret jordbearbejdning.

Praktiske erfaringer med efterafgrøder

Fintuning af gødskning

Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Anvendelse af N-les III til beregning af kvælstofudvaskningen

Praktiske erfaringer med mellemafgrøder fra projekt under Landcentret efterår 2009 v. Planteavlskonsulent. Hanne K. Kristensen Agri Nord.

A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.

Klimaændringer og udledning af drivhusgasser

A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Gyllestrengens placering i forhold til planterækken Jens Petersen Institut for Jordbrugsproduktion.

Det økonomiske øko- sædskifte

Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen oktober 2001

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret GAP -manual Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion.

Effekt af tidlig såning af vintersæd på kvælstofudvaskningen

Hvordan tilpasser landmænd sig bedst til kravene om efterafgrøder?

A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Vælg dyrkningsmetoder, som gavner kvælstofforsyningen Elly Møller Hansen 1 Ingrid.

Chefkonsulent Leif Knudsen DLBR, Landscentret, Planteproduktion

Erfaringer med kvikbekæmpelse på Jyndevad Forsøgsstation Ilse A. Rasmussen Henning Thomsen Bo Melander Danmarks JordbrugsForskning.

Fødevareøkonomisk Institut, KU

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard.

Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg

Erfaringer med reduceret jordbearbejdning

Demonstration af efterafgrøder med dybt rodnet

Optimal udnyttelse af vandingsvandet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Mathias N. Andersen.

Afgrødefølge og rodvækst i et kornbaseret sædskifte

Efterafgrøder i konventionelt landbrug – chikaneafgrøder eller et værdifuldt dyrkningstiltag? Elly Møller Hansen Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø,

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Resultater med efterafgrøder i økologiske forsøg Margrethe Askegaard, Henning.

Strategier til regulering af rodukrudt Lars Egelund Olsen Videncenteret for Landbrug, Økologi Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling.

A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Kan udbytte og kvælstofudnyttelse opretholdes ved reduceret jordbearbejdning? Elly.

Roddybde af efterafgrøder

Gyllenedfældnings effekt på udbytte og økonomi v/ Torkild Birkmose Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.

Hvordan skrues sædskifte, efterafgrøder og håndtering af afgrøderester sammen, så kvælstof udnyttes optimalt? Lars Stoumann Jensen Lektor og studieleder.

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Jørgen E. Olesen, Margrethe.

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Rapsdag 2007 – bekæmpelse af sygdomme og skadedyr Ghita Cordsen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning,

BASF Aktiengesellschaft, Düngemittel CAD/DP Kongressen “Planteproduktion 2004” 13. og 14. januar 2004, Herning, DK Session 11,2 Indlæg 3 Brug af gødninger.

Globale temperaturændringer

Bygsorter med mange rodhår udnytter fosfor bedre Tara S Gahoonia Plant and Soil Sciences Faculty of Life Sciences Copenhagen University.

Værktøj til risikovurdering af Fusariumtoksiner i hvede. Stud. agro. Jens Due Jensen Institut for Plantebiologi Stud. agro. Kristian Skytte Institut for.

AgroTech A/S – forener viden om biologi og teknologi til et nyt vækstområde Danske og udenlandske resultater med etablering af vinterraps Jens J. Høy.

Rodukrudt i forsøg og i praksis Økologikonsulent Inger Bertelsen, Landscentret Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion.

Skal vi sprøjte lige så meget mod svampe, som de gør i Tyskland? Ghita Cordsen Nielsen Landscentret Planteproduktion.

Efter/mellemafgrøder Koldkærgård Konferencecenter v/Lars Andresen, Dansk Landbrug Sydhavsøerne DLS.

Nyt om bælgsæd Inger Bertelsen Souschef VFL, Økologi Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for.

Hvad bestemmer afgrøders roddybde, - og hvordan kan vi bruge det til at opnå bedre udnyttelse af kvælstof? Arter vækstperiode Rodfordeling N behov Kristian.

Forsøg med kornarterne 2009

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET 29. oktober 2010 Økologisk risikovurdering af GM- afgrøder og håndtering af herbicidresistens Fødevareministeriets.

Dyb rodvækst og kvælstof- optagelse til 2,5 meters dybde Hanne L. Kristensen Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Årslev.

Landskonsulent Michael Tersbøl Landscentret, Planteavl

Resultater af to års forsøg med mellemafgrøder Ingrid K. Thomsen Institut for Jordbrugsproduktion og Milj ø, Foulum.

Nye resultater af lokale forsøg – dyrkning af lupin.

TATION AARHUS UNIVERSITY Hvor gode er efterafgrøder til at forbedre jordstrukturen og reparare pakningsskader? Lars J. Munkholm 1.

1 A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Temadag Få succes med efterafgrøder 27. oktober 2015 Institut for Agroøkologi.

FREMTIDIGE MULIGHEDER FOR STYRET DRÆNING I DANMARK SØREN KOLIND HVID SEGES – PLANTE & MILJØ.

Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light 3. NOVEMBER 2016 SENIORFORSKER LARS JUHL MUNKHOLM AARHUS UNIVERSITET AU JORDSTRUKTUR EFFEKTER AF JORDBEARBEJDNING,

Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light AARHUS UNIVERSITET AU BETYDNINGEN AF TIDLIG SÅNING PÅ KVÆLSTOFDYNAMIKKEN I VINTERHVEDE Ingrid K. Thomsen.

Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg

Nye forsøg med gødning Torkild Birkmose, SEGES.

Temadag Få succes med efterafgrøder 27. oktober 2015

Demonstration af efterafgrøder med dybt rodnet

Roddybde af efterafgrøder

Sådan for du både et højt majsudbytte og en effektiv efterafgrøde

Konsulent Hans Spelling Østergaard

Denitrification in the root zone

DE NYESTE ERFARINGER MED VÆKSTREGULERING

Bestemmelse af afvandingstilstand ud fra temperaturmålinger

Kvælstofudvaskning i grovfodersædskifter

Hvordan påvirker jordbearbejdning jordens frugtbarhed og

Præsentationens transcript:

Såtidsforsøg med efterafgrøder Åbent avlermøde 5. marts 2019 Såtidsforsøg med efterafgrøder Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer Aarhus Universitet JornN.Sorensen@food.au.dk

NO3-N (kg/ha) før såning 0-90 cm: 268 (1984) og 122 (1985). N-optag (M11) med efterafgrøder sået på 5 såtider, Geisenheim 1984-1985. NO3-N (kg/ha) før såning 0-90 cm: 268 (1984) og 122 (1985). N-optag reduceres med aftagende såtid: En-kimbladede: 1 kg N ha-1 dag-1 Korsblomstrede: 2 kg N ha-1 dag-1 Elers B & Hartmann HD 1987. Biologische Konservierung von Nitrat über Winter. VDLUFA-Schriftenreihe 20, 427-439.

Årslev, 1985-1988 N-min Juni 0-100 cm: 261 kg/ha Sørensen JN 1992. Effect of catch crops on the content of soil mineral nitrogen. Z Pflancenernaehr Bodenkd 155, 61-66

VinterVikke / VinterRug (70:30) P8 M8 P9 M9 VinterHestebønne P8 M8 P9 M9 Årslev, 12. oktober 2018

VinterRaps P8 M8 P9 M9 Klinte P8 M8 P9 M9 Årslev, 12. oktober 2018

N-optag (P11) med efterafgrøder sået på 4 såtider efter ærter. N-optag reduceres med 2-4 kg N pr ha pr dag

N-optag (P11 og P05) med efterafgrøder sået på 4 såtider.

N-min (P11) med efter-afgrøder sået på 4 såtider.

N-min (P11 og P05) med efter-afgrøder sået på 4 såtider. N-udvaskning = 40 kg/ha pr 100 mm vinter-nedbør (JB6) (Thorup-Kristensen et al. 2003) N-min (P11 og P05) med efter-afgrøder sået på 4 såtider.

Konklusioner: Vinterraps og klinte er mere effektive som fangafgrøder end vintervikke/vinterrug og vinterhestebønne N-optag reduceres med 2-4 kg/ha pr dag N-optag er i høj grad afhængig af årets vækstbetingelserne (temperatur) Udvaskningspotentialet påvirkes af temperaturen (sommer og efterår) N-udvaskningen påvirkes af vinternedbøren Efterafgrøder sået midt i september har kun lille effekt på N-udvaskning Projektet ”Increased production by double cropping, plant-based fertilizers and reduced tillage (DoubleCrop)” støttes af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet. Et projektsamarbejde mellem Aarhus Universitet, HortiAdvice A/S, Skiftekær Økologi Aps, Skyttes Gartneri, Vostrup Øko-Grønt og Nordisk Tang ApS.