Figur 1.1. Vækst og konjunkturudvikling (illustration)   BNP Potentielle produktion Faktuelle produktion Tid

 Multiple choice-test til kapitel 1 Spørgsmål Rigtigt Forkert 1 Nationalregnskabet er den statistiske beskrivelse af den sam­lede realøkonomiske aktivitet i en periode.  2 Bruttonationalproduktet omfatter alle pengeindkomster i samfundet. 3 Nationalregnskabet benyttes til at beregne den årlige vækst i BNP. 4 Makro-produktionsfunktionen bestemmer den aktuelle produktions størrelse. 5 Makro-efterspørgselsfunktionen BNP = C + I + G + (E – M) bestemmer den potentielle (mulige) produktion. 6 Makroøkonomer er enige om, at potentielt udbud = faktisk efterspørgsel. 7 »Produktivitet« indgår som en vigtig størrelse i makropro­duk­tionsfunktionen. 8 Husholdningernes køb af forbrugsvarer og tjenesteydelser er en vigtig del af makro-efterspørgslen. 9 Private virksomheder og offentlige myndigheders reale investeringer (f.eks. bygning af boliger, broer og motorveje og køb af nye maskiner, transportmidler mv.) indgår i makroefterspørgselsfunktionen. 10 Offentlige myndigheders »produktion« af undervisning, sundheds- og plejeservice, administration og forsvar indgår i makro-efterspørgselsfunktionen.

Figur 2.1. Det økonomiske kredsløb   Virksomheder Arbejdsmarked Varemarked Husholdninger Udlandet Den offentlige sektor Finansielle sektor Valutamarked

Figur 2.2. Efterspørgsel og produktion i Danmark 2016   Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank (2017).

 Multiple choice-test til kapitel 2 Spørgsmål Rigtigt Forkert 1. Investeringsniveauet afgøres af den offentlige sektor.  2. Husholdninger og virksomheder udgør nogle af de centrale beslutningstagere i det makroøkonomiske system. 3. På arbejdsmarkedet bestemmes renten. 4. Nationalregnskabet er den statistiske beskrivelse af den samlede økonomiske aktivitet i en periode. 5. Den samlede efterspørgsel D = C + I + G + (E-M) kan beskrives således. 6. Den finansielle sektor spiller den afgørende rolle for løndannelsen. 7. Faktorindkomst = Løn - inflation. 8. Husholdningerne leverer arbejdskraft til virksomhederne og køber efterfølgende en stor del af produktionen på vare- og tjenestemarkedet. 9. Produktion  Faktorindkomst  Efterspørgsel – statistisk opgjort. 10. Den offentlige forbrugsefterspørgsel udgør ca. 50 % af den samlede efterspørgsel.

Figur 3.1. Det økonomiske kredsløb, simplificeret   Husholdninger (Indkomst og Forbrug) Arbejdsmarked Vare- og tjenestemarked Virksomheder (Produktion og Investeringer)

Figur 3.2. Forbrugsfunktion   0,8 1 BNP (Y) C0 = 50 Efterspørgsel (D) D = C0 + c · Y (Efterspørgselsfunktion)

Figur 3.3. Virksomhedernes udbudsfunktion   Efterspørgsel (D) Ymax Kapacitetsgrænse (fuld beskæftigelse) 45 Udbudsfunktion (45- linje) BNP (Y)

Figur 3.4. Simpel makromodel   D = C0 + c · Y (Efterspørgselsfunktion) BNP (Y) Efterspørgsel (D) Y = D (Udbudsfunktion) 45 C0 Ymax Kapacitets-grænse (fuld beskæftigelse) Ye Realiseret produktions-niveau

Figur 3.5. Efterspørgsel efter arbejdskraft (antal personer)   Beskæftigelse (L) Ld = BNP/tek (effektiv efterspørgsel efter arbejdskraft) Beskæftigelses-niveau BNP (Y) Y Realiseret produktions­niveau Maksimal beskæftigelse Kapacitets-­grænse (fuld beskæftigelse)

Figur 3.6. Produktions- og beskæftigelsesmodel   Y = D Udbudsfunktion BNP (Y) Efterspørgsel (D) D = C0 + c · Y (Efterspørgselsfunktion) 45 Y Realiseret produktions- niveau Kapacitets­grænse (fuld beskæftigelse) Maksimal beskæftigelse Beskæftigelses-niveau Ld = BNP/tek (effektiv efterspørgsel efter arbejdskraft) Beskæftigelse (L) C0

Figur 3.7. Multiplikatoranalyse   C0 DC0 D1 = (C0 + c ·Y) + (DC0) BNP (Y) Efterspørgsel (D) D = C0 + c ·Y DY Y' Nyt produktionsniveau Y 45

Figur 3.8. Makroforbrugsfunktion og velfærdsstat   Efterspørgsel (D) Indkomst (Y) Hældning bestemmes af c, t samt d Skæring med 2.-akse bestemmes af C0; TR0, samt T0 C0+TR0 -T0 C0+TR0 -T0+DTR0

 Multiple choice-test til kapitel 3 Spørgsmål Rigtigt Forkert 1. Nationalregnskabet fastslår, at BNP er bestemt af udbuddet af arbejdskraft og kapital.  2. På kort sigt er BNP – ifølge keynesiansk teori – bestemt af den forventede efterspørgsel. 3. Den samlede efterspørgsel består af summen af privat forbrug, reale (private og offentlige) investeringer, offentligt forbrug og nettoeksport. 4. Neoklassisk vækstteori antager, at i en perfekt fungerende markedsøkonomi vil »udbud skabe sin egen efterspørgsel«. 5. Husholdningerne disponible indkomst er den sum penge, der er tilbage efter indkøb af nødvendige forbrugsvarer. 6. Forbrugskvote antages sædvanligvis at være større end 1 (én) 7. Forbedret teknologi, dvs. øget (arbejds)produk-tivitet øger også beskæftigelsen 8. Økonomisk krise og arbejdsløshed skyldes en for lille efterspørgsel og dermed produktion 9. Produktionsmultiplikatorens størrelse er afhængig af indkomst­skattesatsen 10. Hældningen på forbrugsfunktionen øges, når indkomstskattesatsen øges.

Figur 4.1. Indkomstdannelsesmodel med investeringer   45 C0 = 50 I0 D1 = (C0 + c ·Y) + (I0 + a ·Y) BNP (Y) Efterspørgsel (D) D = C0 + c ·Y Y(C + I) Realiseret produktionsniveau Y(C)

 Multiple choice-test til kapitel 4 Spørgsmål Rigtigt Forkert 1. Reale investeringer udgøres af fysiske aktiver  2. Efterspørgslen efter reale investeringer afhænger bl.a. af rente, produktionsniveauet og ændringer i produktionen 3. Realkapital er en vigtig produktionsfaktor, der giver et afkast til ejerne 4. Ny teknologi mindsker behovet for nyinvesteringer 5. Et øget investeringsniveau skaber arbejdsløshed 6. Når renten falder, så øges boliginvesteringerne 7. Konjunkturbevægelser kan forklares ved en kombination af multiplikator- og forstærker-effekten 8. Den samlede makroopsparing bestemmer omfanget af de reale nettoinvesteringer plus overskuddet på betalingsbalancens løbende poster. 9. Opsparingsparadokset udtrykker den sammenhæng, at jo mere der investeres jo mindre spares der op. 10. Nationalformuen som opgjort i national-regnskabet består af realkapital plus humankapital plus naturkapital

Figur 5.1. Betalingsbalancens løbende poster (procent af BNP)   Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank (2017).

Figur 5.2. Produktionsmodel med eksport   C0 + I E D1 = (C0 + c ·Y) + I + E BNP (Y) D = (C0 + c ·Y) + I Y(C + I + E) Realiseret produktionsniveau Y(C+ I) 45° Efterspørgsel (D)

Boksfigur: Konkurrenceevneforbedring ved »fuldkommen konkurrence«

Figur 5.3. Produktionsmodel med import   Udbudsfunktion med Import Udbudsfunktion uden Import M0 Efterspørgsel (D) D = C + I + E (efterspørgsel) C0 + I + E 45 + m M0 45 (M0 = Indkomst-uafhængig import) Y(C + I + (E - M) Realiseret produktionsniveau Y(C + I + E) BNP (Y)

Figur 5.4. Produktionsmodel og betalingsbalancens løbende poster   45 + m Efterspørgsel (D) BNP (Y) Udbudsfunktion (inkl. import) D = C + I + E Betalings-balance (BB) Overskud Underskud BB M0

Figur 5.5. Den private sektors udbud og efterspørgsel efter euro   DKK/Euro Valutaomsætning 7,63 DKK 7,29 DKK Efterspørgsel Udbud 7,46 DKK Udsvingsbånd +/- 2,25 %

Figur 5.6. Effektiv kronekurs. Index 100 = 2008   Note: Jo højere indeksværdi, jo dyrere er kronen i forhold til de vigtigste samhandelslandes valutaer. Fra 1982 er kronens sammenvejede værdi således steget med ca. 20 point fra indeks 80 til godt og vel indeks 100. Dette er sket på trods af målsætningen om en »fast« valutakurs. Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank (2017).

 Multiple choice-test til kapitel 5 Spørgsmål Rigtigt Forkert 1. Udlandsgæld og offentlig gæld har de samme samfundsøkonomiske konsekvenser.  2. Øget nettoeksport reducerer produktion og beskæftigelse. 3. International konkurrenceevne er bestemt af renteniveauet. 4. Den effektive valutakurs er en del af den samlede efterspørgsel. 5. Eksport af varer og tjenester er positivt korreleret med en forbedring af landets internationale konkurrenceevne. 6. Import af varer og tjenester er positivt korreleret med en forbedring af landets internationale konkurrenceevne. 7. Bytteforholdet i udenrigshandlen er defineret som eksportprisindeks divideret med indekset for importpriser. 8. Betalingsbalancens løbende poster registrerer indkomsteffekten og nettoopsparing i forhold til udlandet. 9. En devaluering forbedrer den internationale konkurrenceevne ved bl.a. at gøre udenlandske varer dyrere. 10. En flydende valutakurs fastlægges gennem Nationalbankens interventioner i valutamarkedet.

Figur 6.1. Mikrobaseret arbejdsmarkedsmodel   Fuld beskæftigelse Realløn (W) W1 W0 W2 Manglende arbejdskraft Arbejdsløshed (Nu) mikrobaseret udbud (Nd) mikrobaseret efterspørgsel Beskæftigelse

Figur 6.2. Makrobeskæftigelsesmodel kombineret med mikroarbejdsmarked   Efterspørgsel (D) Efterspørgsels- funktion Udbudsfunktion Bemærk: I de to modeller er 1.-aksen IKKE identiske. I den øverste model måles BNP på 1.-aksen, mens den nederste model måler beskæftigelsen på 1.-aksen. Det er beskæftigelses-funktionen, se figur 3.5 og 3.6, der binder de to modeller sammen B A BNP (Y) Løn (W) Beskæftigelse (L) Arbejdsudbud (mikro) Ns LD (Le) Arbejdsefterspørgsel (mikro) Nd Løngab (Ye)

Figur 6.3. Forøgelse af beskæftigelsen   (Nd) (Nu) Efterspørgsel (D) BNP (Y) (Udbud) Realløn (W) Beskæftigelse (L) Ld1 Ld2 C0 D2 = C + I + E +C0 D1 = C + I + E

Figur 6.4. Simpel Phillipskurve   Høj lønstigningstakt Lav lønstigningstakt Løninflation Arbejdsløshed Høj ledighed Minimums-ledighed Lav ledighed

Figur 6.5. To Phillipskurver, Danmark 1970-1994 & 1995-2017   y = -0,4684x + 5,4609 R2 = 0,4663 Phillipskurve, 1995-2017

 Multiple choice-test til kapitel 6 Spørgsmål Rigtigt Forkert 1. Den samlede beskæftigelse er bestemt af niveauet for reallønnen.  2. Produktionen er på makroniveau bestemt af den forventede efterspørgsel/afsætning efter varer og tjenester. 3. Keynesiansk (ufrivillig) arbejdsløshed er forårsaget af de velfærdsstatslige ordninger. 4. Et fald i reallønnen ændrer sædvanligvis den funktionelle indkomstfordeling. 5. Det »makroøkonomiske dilemma«, se figur 6.2, er forårsaget af en fejlslagen økonomisk politik. 6. Prisinflationen er i keynesiansk teori bestemt af udviklingen i pengemængden. 7. Phillipskurven viser en årsagsmæssig sammenhæng fra inflation til arbejdsløshed. 8. Øget produktivitet mindsker lønstigningstakten. 9. Øget globalisering gør Phillipskurven mere vandret. 10. Den lodrette Phillipskurve er en monetaristisk/neoklassisk teori.

Figur 7.1. Finanspolitiske ændringer: Diskretionære udgifter   DG Efterspørgsel (D) BNP (Y) C0 + I0 + E + G D = C + I + E + G D1 = C + I + E + G + DG Y Y1 M0 Udbudsfunktion

Figur 7.2. Finanspolitiske ændringer: Forhøjet skattesats   D = C + I + E + G Efterspørgsel (D) BNP (Y) C0 + I0 + E + G D1 = C1 + I + E + G Y Y1 M0 Udbudsfunktion

Figur 7.3. Offentlig budgetsaldo ved en konjunkturopgang   Arbejdsløshed Off. budget (pct. af BNP) Underskud før konjunkturopgang OU Budgetsaldo 10 % 7 % Underskud efter konjunkturopgang Fald i arbejdsløsheden, som følge af for­bedrede konjunkturer

Figur 7.4. Den offentlige sektors budget, 1971-2017    Kilde: Danmarks Statistiks statistikbank (2017).

App. figur 7.1. Det offentlige sektorbudget, pct. af BNP   Kilde: Finansredegørelsen, 2014, kap. 7 s. 321, https://www.fm.dk/publikationer/2014/finansredegoerelse-2014. Stabilitets- og vækstpagtens grænse for faktiske underskud Budgetlovens grænse for strukturelle underskud

 Multiple choice-test til kapitel 7 Spørgsmål Rigtigt Forkert 1. Den offentlige sektors budgetsaldo kan analyseres uafhængigt af udviklingen i den private sektor.  2. Saldoen på den offentlige sektors budget er et godt mål for finanspolitikkens karakter. 3. Den offentlige sektors indtægter og udgifter kan med fordel opdeles i hhv. diskretionært besluttede og konjunkturafledte provenuer 4. De automatiske stabilisatorer på det offentlige budget er en del af den aktive finanspolitik. 5. En højere indkomstskattesats forøger styrken af den automatiske konjunkturstabilisator. 6. Offentlige investeringer har ingen ekspansiv effekt, for den efterfølgende låneoptagning mindsker den private opsparing tilsvarende. 7. Et overskud på den offentlige sektors budget er et udtryk for, at der er plads til yderlig ekspansion i samfundsøkonomien. 8. Et overskud på den offentliges sektors budget modsvares af et tilsvarende underskud på betalingsbalancen over for udlandet. 9. Indkomstmultiplikatoren øges, når indkomstskattesatsen forøges. 10. Offentlig gæld er en byrde for kommende generationer.

Figur 8.1. Den finansielle sektor: pengestrømme   Eksterne penge (Sedler, mønter og valuta) Private penge (Indlån) Budgetunderskud   Salg af statsobligationer   Private banker »Udlån skaber indlån« Virksomheder Stat Interbank-markedet Husholdninger Stat og private bankers konti Centralbank Valutareserve Valuta-markedet Kommuner Udlandet Betalingsbalancen

Figur 8.2. Bankers udlån og BNP-udvikling 1991-2016, 1991 = Index 100   Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank (2017).

Figur 8.3. De mange renter    Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank (2017).

Figur 8.4. Obligationsrenten (udvalgte lande)   Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank (2017).

 Multiple choice-test til kapitel 8 Spørgsmål Rigtigt Forkert 1. Penge består kun af guld- og sølvmønter samt pengesedler udstedt af centralbanken.  2. Private bankers udlån skaber også bankindskud (hvilket udgør den væsentligste del af pengemængden). 3. Pengesedler udstedes af centralbanken. 4. Centralbanken kan styre renten på interbankmarkedet. 5. Centralbanken styrer obligationsrenten. 6. Realrenten er bestemt som markedsrenten minus den forventede inflation. 7. I en monetær union er der kun én rente, der gælder for alle værdipapirer i alle de deltagende lande. 8. Finansiel opsparing omsættes automatisk via den finansielle sektor til reale investeringer af samme omfang. 9. Kontrol med udenlandske kapitalbevægelser sikrer, at renten er ens i ind- og udland. 10. Et underskud på statsbudgettet vil få pengemængden til at stige.