Samfundsvidenskaberne

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Videnskabsteori & metode
Advertisements

Videnskabsteori & metode
htx-hverdagen set med videnskabernes briller
Dahlbom & Mathiassen Computers In Context 9. Power
Almen studieforberedelse
Videnskabsteori & metode
Videnskabsteori og faglige metoder
Metode 1 Kvalitativ metode Interviews
Samfundsvidenskabelig metode
Almen sTudieforberedelse AT
Konference om Almen Studieforberedelse
Teori, metodologi og metode
Videnskabsteori & metode
Et refleksivt perspektiv på de socialpædagogiske område v. Jan Jaap Rothuizen d
Samfundsfaglig metode – kapitel 25 Samfundsfagsbogen Kureer, 2012
Videnskabsteori & metode
Videnskabsteori - for begyndere 3g AT 2014
Matematikfaglighed i samfundsfag og EU
Samfundsvidenskab /samfundsfag Introduktion i forbindelse med almen studieforberedelse.
Videnskabsteori og metode
Hvordan skabes samfundsfaglig viden?
Videnskabsteori & metode
Peter Nedergaard: VM – afslutning Kildekritik - hermeneutik
Humanistisk sundhedsforskning
Patientuddannelse – en medicinsk og social teknologi: udfordringer for fremtiden Lone Grøn, Dansk Sundhedsinstitut, MTV Seminar: Patientuddannelse.
Projekt: Fælles indsats på psykiatriområdet i Haderslev Kommune og Region Syddanmark.
Metoder og argumentation.  1. Hvilket spørgsmål? 2. Hvordan gå til det? 3. Hvorfor gøre det sådan? 4. Hvad kan gå galt? Videnskabsteoretisk køreplan.
Teori og metode i AT?. AT – læreplan – faglige mål De faglige mål med almen studieforberedelse er, at eleverne skal kunne: – tilegne sig viden om en sag.
Hvad er samfunds- videnskab?. Samfundsfags discipliner  Eksempel: Finanskrisen…  Kan angribes ud fra økonomi  Kan angribes ud fra politik  Kan angribes.
KNÆK KODEN Det samfundsfaglige område Opgaveformulering 2 – Danmarks økonomi.
Udarbejdet af Frede, Per, May, Majbrit og Lone 1 Dataindsamling Kvantitativ og kvalitativ metoder.
 Formål: kendskab til hovedforskellene på de tre fakulteter (i AT1-AT7 udbygges jeres viden)  Fremgangsmåde – tre-trins-læringsraket: 1. Oplæg v. Jan.
Samarbejde mellem matematik og samfundsfag. Disposition Indledning Hvorfor skal vi bruge 2 i samfundsfag? Hvordan kan matematikken bruges? Eksempel. Oplæg.
Synopsen skal indeholde titel på emnet og angivelse af fagkombination problemformulering præsentation af de underspørgsmål, der er arbejdet med diskussion.
Storåskolen Kommunal specialskole for elever med generelle vanskeligheder Downs Syndrom Sværere funktionsnedsættelser Lav IQ.
Almen studieforberedelse 3.g Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Naturgeografi.
Hvordan bruger man tilfredshedsmålinger? Praktiserende læge, ph.d. Hanne Heje Konsulent ved DAK-E/DanPEP.
Kursus: At tænke hovedområderne sammen. Modul: Videnskabsteori og hovedområder Gymnasiets tre faglige hovedområder.
Sygeplejefaglig problemløsningsmodel -samarbejdsmodel
Ungdommens Folkemøde
Det gode liv og den etiske fordring
”TOPKARAKTERER GIVER IKKE NØDVENDIGVIS DE BEDSTE LÆGER” - Allan Flyvbjerg & Charlotte ringsted på altinget.dk d Ny kvote 2 optagelse på medicin.
Dronninglund 2/2-05.
Peter Nedergaard: Konstruktivisme
2 Kvalitative og kvantitative metoder
Peter Nedergaard: VM – afslutning Kildekritik - hermeneutik
Spændingsfelter i vejledningsloven
Den naturvidenskabelige metode
Philosophy of Naturalist Science Uge 38
Peter Nedergaard: Kritisk realisme Dagsorden
Mixed methods.
Peter Nedergaard: Forklaringstyper
Peter Nedergaard: VM – afslutning Kildekritik – hermeneutik

Naturvidenskabelig metode
Peter Nedergaard: Komparative metoder - og konstruktivismens kritik af de naturalistiske antagelser 0) Siden sidst – og lidt om anden øvelsesopgave Generelt.
Taksonomi – hvad er det? Per- spekti- vering
Peter Nedergaard: Konstruktivisme
International økonomi for matematikere
Er græsset også grønt om natten.
Peter Nedergaard: VM – afslutning Kildekritik – hermeneutik
Hermeneutik 1: Forståelse og forklaring
Synopsen skal indeholde
Videnskabsteori og fagligt samspil Aarhus, januar 2018
Unge med angst set fra et vejlederperspektiv
Kritisk realisme og poststrukturalismen
Skrivedag 6: Metode og videnskabsteori
Nyt fra forskningen – med fokus på kvalitet og kvalitetssikring
Peter Nedergaard Ophavssituation og kildeværdi UGE
Peter Nedergaard: Konstruktivisme
Præsentationens transcript:

Samfundsvidenskaberne Almen studieforberedelse 2018-19

Samfundsvidenskab: Fællessalen Humaniora: Aflyst pga. sygdom Naturvidenskab: E2 Klasser 1. runde kl. 8-8.30 2. runde kl. 8.35-9.05 3. runde kl. 9.10-9.35 3abe Samfundsvidenskab Naturvidenskab Humaniora (aflyst) 3jkm 3txy

Samfundsvidenskab og andre fakulteter Videnskaber (og fag) er defineret ved metoder og objekter (genstandsfelt): Samfundsvidenskab: beskrivelse af det generelle Humaniora: forståelse af det specielle Naturvidenskab: matematisk beskrivelse af naturlovene

Samfundsfags analytiske genstandsfelt er: Studiet af mennesker Studiet af samfundets strukturer Studiet af forholdet mellem mennesker og struktur.

Hvordan kan samfundsvidenskaben opnå teoretisk viden, når dens analyseobjekter er selvstændige og handlende individer? Samfundsvidenskaben forsøger at kortlægge de generelle mønstre for menneskets handlen.

August Comte (1778-1857) mente, at hvis sociale forhold studeres objektivt, som om de var ’ting’, dvs. naturfænomener, så ville man erkende, at samfundsudviklingen på samme måde som naturen følger universelle love. Den menneskelige adfærd snarere end bevidsthed og mening er derfor grundlaget for videnskabelig erkendelse. Den økonomiske videnskab/statistik er inspireret af den positivistiske videnskabelige tradition.

Det handler om mennesker Studiet af mennesker og samfund vil og skal aldrig tilstræbe et naturvidenskabeligt ideal!!! Fænomenologiens pointe er, at mennesker selv konstruerer mening med livet i deres samspil med andre mennesker. Og i samspil med samfundets strukturer.

Man kan ikke på baggrund af generelle og universelle teorier få tilstrækkelig viden om den fortolkning af den sociale verden, som mennesker konstruerer i konkrete sammenhænge. En dyb forståelse af og viden om konkrete sociale sammenhænge er ofte afgørende for at afdække den sociale mening og adfærd, som mennesker har i en given situation.

THE CONTEXT MATTER!! I følge det fænomenologiske perspektiv er forskerens opgave at fortolke virkeligheden. Ikke at søge en objektiv sandhed.

Hvis samfundsvidenskaben ikke kan opstille generelle teorier, der kan forudsige menneskers adfærd og handling, hvad kan samfundsvidenskaben så benytte teorier til?

Reducere kompleksiteten Analysere og fortolke den verden der undersøges Begrænse forskerens subjektivitet. Objektivitet/subjektivitet.

Frihed eller determinisme? Er det enkelte menneske herre over sig selv, eller er det et produkt af kræfter udenfor sig selv? Et produkt af samfundets strukturer. F.eks. økonomiske strukturer. Gensidig påvirkning mellem aktør og struktur. (Strukturationsteori)

Induktion og deduktion Induktion: Fakta opnået ved observationer -> INDUKTION -> Generelle antagelser. Dvs. man går fra det specifikke til det generelle. Deduktion: Generelle antagelser -> DEDUKTION -> forklaringer. Dvs. man går fra det generelle til det specifikke.

Tælle og kategorisere Finde statistiske sammenhænge Resultater afbilledes i tabeller og figurer Eksempler: Spørgeskemaundersøgelser, f.eks. opinionsundersøgelser. Optællinger, f.eks. trafikmålinger.

For at få en dybere kendskab til et fænomen er det ofte nødvendigt at benytte en kvalitativ metode. Induktiv metode – fra enkeltobservationer til helhed. Mere fleksibel tilgang (forskeren prøver sig mere frem).

Eksempler: Dybdeborende interviews. Observationer. Aktiv deltagelse/forskerens indlevelsesevne.

Kvantitative metoder Kvalitative metoder Styrker Svagheder Tilfældige udsnit Mange respondenter Repræsentativitet Entydige spørgsmål Mange mulige optællings- og beregningsmetoder Mange overskuelige præsentationsmuligheder Høj dokumentationsgrad Gode sammenligningsmuligheder Induktiv fremgangsmåde Den interviewede er i centrum Den interviewede kan afklare, omformulere og nuancere spørgsmål og svar Nuancerede data Flertydighed Helhedsforståelse Svagheder Lukkede spørgsmål giver unuancerede svar Forskeren har formuleret problemstillingerne uden garanti for, at de er de vigtigste eller eneste relevante De undersøgte har ikke mulighed for at korrigere Ofte stort statistisk bortfald ved surveys (folk der ikke svarer) Forskeren kan manipulere de undersøgte Forskeren kan selv manipuleres af de undersøgte Tidskrævende både mht. at undersøge og dokumentere Problemer med repræsentativiteten Problemer med at kvantificere og sammenligne data Vanskeligt at konkludere entydigt Etiske problemer ved skjult og deltagende observation og ved simulation Meget ressourcekrævende

Studiet af menneske og samfund. Samfundsvidenskaben er en fortolkningsvidenskab. Samfundsvidenskaben forsøger at kortlægge og fortolke generelle mønstre i samfundet. Teorier og idealtyper benyttes til at analysere og fortolke virkeligheden. Kvantitativ og/eller kvalitativ metode.

Samfundsvidenskab: Fællessalen Humaniora: Aflyst Naturvidenskab: E2 Klasser 1. runde kl. 8-8.30 2. runde kl. 8.35-9.05 3. runde kl. 9.10-9.35 3abe Samfundsvidenskab Naturvidenskab Humaniora 3jkm 3txy