Grundforløbet ”Dyr, land” Malkekursus Grundforløbet ”Dyr, land”

Malkekursus Teoretisk del Praktisk del Intro til malkestald Arbejdsgange i stalden Håndtering af anlæg Aftørring Udmalkning Påsætning af malkesæt Malkning hos landmand Oplæring og bedømmelse Intro til dagligdag ved malkekvæg Typer af malkestalde Arbejdsgange ved malkning Anlæggets opbygning Yverets opbygning Mælkenedlægning og stress Yverbetændelse/mastitis Mælk og afregning Skriftlig prøve

Typer af malkesystem Bindestald AMS / malkerobot Sildeben 30 grader eller 50/60 grader alm. udgang eller fast exit/direkte udgang Parallel/Side by side Tandem Malkekarussel Indvendig Udvendig Flere måder køerne står på (som parallel, sildeben, tandem)

Arbejdsgange i malkningen Personlig hygiejne (rene hænder, rent arbejdstøj osv.) Klargøring af anlæg (tjek tank, filter i, slanger, haner, klude osv.) Køer samles og lukkes ind i hold (evt. kraftfoder) Malkningen påbegyndes Tjek af anlæg efter start (vakuum niveau, køling, mælk pumpes i tank osv.) Ved endt malkning (filter af, slanger, haner, rengøring af malkestald, klude og anlæg)

Fremgangsmåde ved koen Forberedelse Forskum Formalkning (fjerne gammel mælk, blødgøre muskulaturen, tjekke mælken m.m.) Aftørring (bakterier, stimulering m.m.) (Eller aftørring og derefter formalkning) Påsætning (undgå luftindtag) Selve malkningen (tjek om malkesættet sidder korrekt, tjek også om mælk fra alle 4 kirtler kommer i mælkecentral) Efter automatisk aftagning Kontrol af alle 4 kirtler Desinficering af pattespidser (pattedyb eller pattespray)

2 forskellige systemer Og luft og mælk skal holdes adskilt hele tiden Mælkeførende Kontakt til koen Transporterer mælk til tanken Vand m.m. under rengøring Luftsystem Vakuum laver undertryk til at suge mælk ud Skal holdes så stabilt som muligt 38 kPa under pattespids

Malkesættet Malkesættet består af: 4 pattekopper med hver sin: Pattekop-krave Pattekop-hylster Pattegummi Kort pulsatorslange (luft) Kort mælkeførende slange De 4 pattekopper sidder på en mælkecentral med hanetold (”tænd og sluk” for vakuum) Fra mælkecentralen går en lang pulsatorslange og en lang mælkeførende slange til selve rørsystemet.

2 adskilte systemer 2 adskilte rørsystemer – til luft og til mælk (+vand) Mælkesystemet er står af 4 stk. pattegummi, 4 korte mælkeslanger, mælkecentral, lang mælkeslange, mælkerør, luftudskiller, mælkepumpe, ”filter-rør”, mælkeslange/rør til tank. Luftsystemet består af: mellemrummet mellem pattekophylster og pattegummi, de 4 korte pulsator- slanger, den lange pulsatorslange, luft-rør, væskefælde, vakuum-meter, vakuumpumpe. Luftsystemet laver det undertryk/vakuum, som suger mælken ud af patterne. Pulsator-takten afgør hvor meget der suges og hvor meget, der masseres. Fx 60:40, 70:30 eller 80:20.

Yverets anatomi 4 selvstændige kirtler 3 slags væv Opdelt af hængebånd (højre/venstre) og membran (for/bag) Det ydre ophæng Elastisk hud Yver og patter 3 slags væv Bindevæv (med nerver og blodbaner, som forsyner kirtelvæv med næringsstoffer) Fedtvæv (fedtet beskytter binde- og kirtelvæv) Kirtelvæv (alveoler som producerer mælken)

Yverets anatomi, fortsat Kirtlens ”mælkeførende system”: Alveoler Mælkegange Yverhulrum / Yvercisterne Slimhinderoset Pattehulrum / pattecisterne Fürstenbergroset Pattekanal med ringmuskel

”Walk and talk” Nedskriv to spørgsmål til hver af yverets dele. Stil spørgsmål til en klassekammerat om to forskellige dele. Besvar makkerens spørgsmål om 2 andre dele af yveret. Find en ny makker og snak om 2 andre dele i yveret... OSV. Efterfølgende opsamles viden på post it sedler og fælles tegning af yveret.

Mælkenedlægning Stimulering af især pattespids Nerver sender besked til hypofyse Oxytocin udskilles til blodet Muskelceller omkring alveolen trækkes sammen Alveolen klemmes sammen og mælken render ud Residualmælk: Der vil altid være restmælk i yveret, men grundig stimulering og korrekt malkning vil minimere dette til ca.10%.

Mælkenedlægning, fortsat Mælkedannelse- og nedlægning sker gennem 3 faser: Hvilefasen (cellerne er små, da de lige er blevet tømt) Dannelsesfasen (cellerne modtager næring og laver mælk) Udstødningsfasen (musklerne udenpå alveolerne modtager oxytocin, og klemmer dermed alveolen sammen og mælken løber ud, dvs. mælken nedlægges) Nu oftere yveret tømmes, nu mere mælk vil der blive produceret.

Sidemandsdebat om stress Hvilke faktorer kan give kortvarig/pludselig stress? Forklar hvilken indvirkning det har på dyret og produktionen. Giv forslag til hvordan det kan undgås eller minimeres. Hvilke faktorer kan give langvarig stress?

Stress og malkning Akut stress Langvarig stress Adrenalin ophæves oxytocins virkning og koen ”holder på mælken” Vent 15 min før korrekt udmalkning kan ske. Årsag: blodtilførsel til yveret mindskes helt ned til 5%, og derfor modtager muskelceller ikke oxytocin. Langvarig stress Binyrebark-hormonet cortisol hæmmer produktionen af oxytocin. Dermed udsendes mindre oxytocin og alveolerne klemmes ikke helt sammen Resultat: fald i ydelse og fald i fedt%

Gruppearbejde om mastitis I skal i grupper debattere og besvare de udleverede spørgsmål omkring mastitis. Hver gruppe skal også fremføre et at emnerne for klassen. Emnet bliver tildelt efterfølgende.

Mastitis, årsag og symptomer De bakterier der forårsager mastitis kan være B-streptokokker, stafylokokker aureus, coli og bakterier via plantagefluen (sommermastitis). Der er 3 grader af mastitis: Skjult mastitis/subklinisk mastitis (kan ikke ses med øjet, men på celletallet, via CMT eller på malkerobottens målinger af bl.a. ledningsevne/saltindhold)

Mastitis, symptomer fortsat Mild mastitis/mild klinisk mastitis(små klumper, mælken skiller og lugter lidt surt) Akut mastitis/alvorlig klinisk mastitis (yveret er varmt og ømt, mælken tynd og lugter, og koens helhedstilstand er påvirket, fx nedsat ædelyst, nedsat mælkeydelse, pjusket hårlag, feber og nedsat aktivitet.

Mastitis, forebyggelse Malkning (korrekt forberedelse og påsætning, korrekt vakuum, intakt pattegummi, undgå tomgangsmalkning/overmalkning, rengør patter inden og desinficer efter, rene gangarealer og båse samt frisk foder efter malkning) Fodring (korrekt og stabil fodring, rent drikkevand) Stress (undgå overbelægning, tilvæn kvier 6-8 uger før) Sengebås (korrekt bredde og længde, fald på ca. 5%, korrekt placeret nakkebom+evt. brystplanke, bund/strøelse holdes ren, tør og behagelig; kokomfort) Staldklima (god ventilation=udtørret=bakterievækst, ikke for varmt i stalden, evt. blæsere så man undgår varmestress) Goldbehandling (behandl køer med forhøjet celletal, brug Orbesealer til blødmalkere, faste goldrutiner, 6-8 uger før kælvning) Behandlingsstrategi (behandl køer med akut/alvorlig, malk mastitiskøer til sidst eller desinficer malkesættet, faste behandlingsrutiner)

Mastitis, behandling og økonomi Behandling kan ske på flere måder og gerne sideløbende: Behandling af dyrlægen, som identificerer årsagen/bakterietypen og vælger antibiotikum dertil. Hyppige udmalkninger af kirtlen Smøre kirtlen med varmecreme/pebermyntecreme Massere kirtlen/yveret Et tilfælde af mastitis koster i gennemsnit ca. 2500 kr. og er relateret til følgende: Nedgang i ydelse hos koen (kommer ikke tilbage på samme niveau senere i laktationen) Tilbageholdelse af mælk til mejeriet Udskiftning af køer Ekstra arbejde – som tit og ofte er bøvlet Ekstra dyrlægeomkostninger Køer som også fremover opnår en dårligere yversundhed

Opgave om mælk og kvalitet Den udleverede opgave er lektier til næste gang.

Mælkens indhold 86-87 % er vand (drikkevandsforsyning er vigtig!) Resten er protein (ca.3,5%), fedt (ca.4,4%), mælkesukker=laktose(ca.4,8%) og råaske (mineraler, vitaminer, salte, kalk, citronsyre osv.) Sammensætningen varierer i forhold til dyrearten, racen, fodersammensætningen, hvor i laktationen osv. 2 vigtige typer af protein: 75-80% mælkeprotein (kasein) og albumin+globulin (øget indhold i råmælk) 40 mill. Fedtkugler i 1 ml mælk, med hver lille hinde så de ikke klister sammen. Fedt er lettere end de øvrige dele.

Mælken på mejeriet Homogenisering: Mælken centrifugeres, så fedthinderne ødelægges. Dermed bliver mælken mere homogen/ensartet. Pasteurisering: Mælken varmebehandles for at dræbe bakterier. Det er et lovkrav. - lavpasteurisering: 72 °C i 15 sekunder. Dræber ikke streptokokker, lactobaciller og bak.sporer. - højpasteurisering: 87 °C i 15 sekunder eller 90 °C i 5 sekunder. Dræber alle bakterier undtagen bak.sporer, kan påvirke smagen.

Mælkens kvalitet Mælkens kvalitet måles jævnligt gennem: Celletal (mængden af døde celler og hvide blodlegemer i en ml. mælk) Kimtal (mængden af bakterier i en ml. mælk) Sporer (mængden af bakteriesporer i en ml. mælk Mælkens frysepunkt (sker ved -0,531 grader) Synlig forandret mælk (råmælk, mastitis, blod m.m.) Mælkens ureatal m.m. (hvordan fodres køerne)

Kvalitetsbetaling af mælk Juli 2013

Walk and talk Op og stå, ud og gå, og find en klassekammerat Snak om nedenstående spørgsmål og skriv flere svarmuligheder ned ved hver. Hvordan mindskes/forbedres celletallet? Hvordan mindskes/forbedres kimtallet? Hvordan mindskes/forbedres antallet af sporer?

Udskrifter og afregning