Årsagen skal behandles Diagnosen skal stilles

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
PEG Hvilke typer PEG sonder findes der Hvordan skal PEG sonder skiftes
Advertisements

Journalaudit - en metode til kvalitetsudvikling i almen praksis
Registrering diagnoser og cancer
Hæmaturi Hvem skal ikke udredes..
Best practice i sårbehandlingen
Hvad gør man i primær/ praksissektoren og hvad bør man gøre?
Forebyggelse og behandling af obstipation
Kap. 9 i Almen patologi, 2. udgave + forelæsningsnoter
Kompressionsbehandling – hvordan får vi mest kvalitet for pengene ?
Hvad er det der gør en forskel, for at sårene heler ?
Kompression i Sønderborg
Retentio testes.
De nye diagnoser Bo Hejlskov Elvén Leg. psykolog.
”Der er ingen sår der ser godt ud”
Identifikation af spild
Ældre kontra unge Ældre over unge Atypiske sygdomsmanifestationer
Forbrænding som følge af el-kirurgi
Psykose og skizofreni Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Type 2 diabetes Senfølger
Ældre kontra unge Geriatrisk udredningsprogram Ældre over unge
Temadag ”Sår-i-Syd” den
Patientforløb internt i Onkologisk Afdeling og i samarbejde med regionshospitalerne.
JSF-12, MARTS, 2008 I N F E K T I O N E L L E R I N F L A M M A T I O N? KARSTEN FOGH & WILJA DAM DERMATOLOGISK AFDELING ÅRHUS UNIVERSITETSHOSPITAL.
LYMFØDEM Kompressions/Lymfødem klinikken Videncenter For Sårheling
Præsentation Danfoss 5. april 2005
Diabetes og fødder Sønderborg bibliotek
Patient med Skinnebenssår / ulcus cruris
Telemedicin – hvorledes får vi det implementeret? Velkommen.
Afdelingsleder Morten Freil
Informations søgning De primære:
Primære fokus område: Hvilken betydning har tidlig drænfjernelse hos den nyopererede hjertepatient i TIA.
Øget fylde ved venstre knæ og fod - obs tumor hos barn på 1 år Rtg 10 mdr. og UL 12 mdr. gammel.
Tilstødende sygdomme og stress
Organisering Hvad er ”Sår-i-Syd” En decentral, tværfaglig og tværsektoriel samarbejdsmodel – med en ”postkasse” på sygehuset. Ressourcepersoner, der.
DELHUDS-TRANSPLANTAT
Ernæring – hvorfor og hvordan?
Temadag om diabetiske fodsår.
Sår-i-Syd Et projekt med 4 vindere og ingen tabere Agerskov Kro den
Små kirurgiske korrektioner af den DIABETISKE FOD
Hvad er ”Sår-i-Syd” ? En decentral, tværfaglig og tværsektoriel samarbejdsmodel – med en ” postkasse” på sygehuset. Ressourcepersoner, som findes.
Ulcus cruris - kirurgisk
Aortadissektion Afd. B, OUH.
Sårsygeplejerske anno 2005 / 2006
Diabetisk fodsår. Hulda Skov.
Telemedicin i sårbehandlingen, forbedring ?
Navn (Sidehoved/fod)Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Patientoplevet Kvalitet - Fra måling til konkret handling i ambulatoriet Afdelingschef Morten Freil.
CASE – HOFTE 2 Anamnese (6 årsiden) 29årig kvinde, slank.
... til dig med rygsmerter - MODIC FORANDRINGER (tryk pil t.h. )
Diabetes 2 udredning MÅL blodtryk KONS 1 Screenings konsultation
Opfølgning efter primær behandling for operabel brystkræft
Psykoedukation Indlagte patienter med dom til behandling eller anbringelse Session 2 – Skizofreni, symptomer, årsager og forløb Undervisere:
HPV infektion og HPV relateret sygdom
Pleje og observation af den immobile patient
Delirium 1 1.
Aftale format – Use cases
KRONISK NON MALIGN SMERTE
Patienttilfredshedsundersøgelse Foråret 2015
Demens set fra Geronto- /Neuropsykiatrisk Ambulatoriums perspektiv
HÅNDTERING AF IMMUNOLOGISKE SÅR AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL
Hvorfor bliver et sår umuligt?
Kompression hvorfor og hvordan
SÅRBEHANDLING ”debridering og produktvalg”
Håndtering af kredsløbssår og traumatiske sår
Walker fodledsbandage Instruktion og øvelser
Styregruppemøde den 7. marts 2018
Hvorfor rammedelegation
Overvejelser når man ser et bensår i hjemmesygeplejen
Hyppige skader hos babyer og småbørn
Præsentationens transcript:

Årsagen skal behandles Diagnosen skal stilles Et sår er et symptom Årsagen skal behandles Diagnosen skal stilles

Brug TIME og vurder omgivelserne

Brug TIME og vurder omgivelserne A gaf i huj…

Vi lytter Hvordan opstod såret? Er der smerter? ”kun” sår smerter? natlige? hvor? Er det i foden? ved gang? hvilken type smerte? Er der tendens til at benet bliver ødematøst i løbet af dagen? passer skoen om aftenen? Har der tidligere været blodprop i benet? Tidligere operationer i benet?

Vi ser Hvor på benet er såret placeret? fod/underben? trykudsatte steder? Er der ødem? Er der synlige varicer? Er der hudpigmentering? Er der ekcem? Er der sorte nekroser? Hvorledes er hudomgivelserne? rødmen ensartet eller ”skæv”?

Nå vi skal videre: Pulsforhold ? Er der sensorisk neuropati ? hvis ikke følbar puls ankeltrykmåling Er der sensorisk neuropati ? test med monofilament De 2 undersøgelser får I identificerede de 2 grupper, der kan medføre amputation

Er ankel/arm index (ankeltryk/armsystolisk blodtryk, f ex 65/140) mindre end 0,5, da skal patienten ses af karkirurg snarest over 0,5 kan man trygt starte kompressionsbehandling med uelastisk bandage

Er der sensorisk neuropati? Skal patienten ses ved et fodsårsteam Ofte nødvendigt med måling af tåtryk

Yderligere undersøgelser Duplexscanning af vener Biopsi Udredning for immunologisk baggrund Tilpasning af behandlersko – indlæg Rtg – er der osteosyntesemateriale? Infektion? eller osteomyelitis?

Så langt de fleste patienter, der har sår opstået uden kendt årsag, skal ses i en hospitalsenhed – sår ………. Ellers kan I, i primær sektor, bruge mange timer = penge på ingenting ”bye bye money”

Hvad så her ??

her ?

og her ?

og her ? Pulsforhold? Neuropati? kompression

Lena har ordet