Stråle-Simon og jagten på de sure kræftceller Nu vil jeg fortælle jer historien om Stråle-Simon og jagten på de sure kræftceller. Sure kræftceller? Hvad er det for noget, tænker I måske? Er der nogen, der ved det?

Prøv at forestille jer, at jeres kroppe er ligesom huse Prøv at forestille jer, at jeres kroppe er ligesom huse. Der er hud på ydersiden, på samme måde som et hus har en mur. Under huden er der små rum og gange – ligesom I kender fra et hus. Der er en lille hule i jeres kroppe, hvor maden kommer ned. Det er jeres mavesæk. Der er også små rum, som renser blodet. De rum kalder man nyrerne og leveren. Jeres hjerter er også små rum, hvor blodet bliver pumpet rundt i hele kroppen. Blodet flyder i nogle små gange og rør, som kaldes blodårer. Nogle af dem er store, andre er bittesmå.   Selv om I ikke kan se alt det, der sker inden i jer, har I nok hørt, jeres maver rumle, når I er sultne? Og måske kan I mærke jeres hjerter banke, hvis I lægger hånden på det?

Ligesom husets mure er bygget af mursten, er huden bygget af små celler. Alt i jeres kroppe er faktisk lavet af små celler. I huden hedder de hudceller, i håret er det hårceller, og blodet er lavet af blodceller. Cellerne er så små, at I slet ikke kan se dem. Her er der tegnet nogle celler - kan I finde hårcellerne?   Det er lidt svært at forstå, hvad en celle er, når vi ikke kan se dem. Men prøv at forestille jer, at cellerne i huden ligger tæt ved siden af hinanden, ligesom murstene i huset. Inde i blodårerne svømmer blodcellerne rundt imellem hinanden. Alle cellerne er glade for hinanden og har det godt, og der er god plads til dem, dér hvor de er. Cellerne føder hele tiden nye små celler, der vokser og bliver store. Derfor vokser I også og bliver større. I har sikkert lagt mærke til, hvordan jeres hår vokser sig længere og længere. Det sker, fordi hårcellerne hele tiden føder nye små celler.

Men nogle gange sker det, at en celle kommer til at føde en celle, der er sur. Den er så sur, at den ikke gider at være sammen med nogen af de andre celler i kroppen. Sådan en celle kaldes en kræftcelle.   Prøv at se, hvor sur den ser ud!

De andre celler i kroppen er sure på kræftcellen De andre celler i kroppen er sure på kræftcellen. Den kan nemlig ikke finde ud af at opføre sig ordentligt, men skubber til de andre, fylder og vil slet ikke lade dem være i fred. Men kræftcellen er ligeglad med, at de andre er sure på den. Den skynder sig at føde en masse børn, som er lige så sure, og til sidst er de en hel flok sure kræftceller i kroppen, og de klumper sig sammen i store grupper, hvor de andre celler ikke kan trænge ind.

Men heldigvis er det sådan, at nogle af vores egne blodceller i kroppen har noget værktøj, de kan bruge til at slå kræftcellerne ihjel med. Han kan I se, hvordan en blodcelle slår en kræftcelle i hovedet. Den sure kræftcelle bliver helt mast, og så bliver alle de andre celler så glade.   Det kan dog være svært for de gode blodceller at nå at banke alle kræftcellerne i hovedet, men så kan de gode celler få hjælp til at slås imod de sure kræftceller. Én af de hjælpere er Stråle-Simon, og nu skal I høre en historie om ham.

Stråle-Simon bor på hospitalet Stråle-Simon bor på hospitalet. Han har sit eget hus, hvor han bor med sine venner: Stråle-Sarah, Stråle-Søren, Stråle-Sebastian, Stråle-Signe og mange andre. De bor i et hus, som ligner en stor lampe, og der er rigeligt med plads til, at de alle kan flyve rundt og øve sig på at jagte kræftceller.   En dag kommer en læge fra hospitalet forbi og siger: "I dag skal I på arbejde. Jeg har besøg af en lille pige, som har mange sure kræftceller i kroppen, og hun har brug for jeres hjælp til at fjerne dem. De gode celler i hendes krop arbejder hårdt på at slå de sure kræftceller ned, men de vil meget gerne have jeres hjælp". "Vi er helt klar til at hjælpe", siger Stråle-Simon, "lad os komme i gang med det samme".

Lægen ruller huset med Stråle-Simon og hans venner med hen til en særlig stue på hospitalet. Her ligger Maja og venter på lægen og Stråle-Simon.   Maja synes, at det hele er meget spændende. Lægen har fortalt hende, at Stråle-Simon og hans venner ikke gør noget, der gør ondt. Hun vil ikke kunne mærke dem, mens de jagter de sure kræftceller i hendes krop.

Maja vil gerne vide, om det passer, at Stråle-Simon virkelig er så hurtig, at hun ikke kan se ham. Lægen siger, at Stråle-Simon er hurtigere end lynet, og at det derfor er umuligt at nå at se ham. Lægen tænder en lampe i Stråle-Simons hus, der lyser på Majas mave. Den lyser på landingsbanen, for Stråle-Simon og hans venner skal lande lige præcis her. Maja skal ligge meget stille på briksen. Hvis hun rører på sig, kan Stråle-Simon og vennerne fare vild og have svært ved at finde de sure kræftceller i hendes krop. Lægen går ind i et værelse ved siden af, hvor Majas mor og far også er. For Stråle-Simon kan ikke lide, at der er andre i nærheden, når han jagter kræftcellerne. Han er nemlig meget genert.

De sure kræftceller bliver bange, når de ser Stråle-Simon og hans venner komme i fuld fart. Det kan man godt forstå, for se hvor stærke de se ud!   En stor, sur kræftcelle råber: "Hurtigt, gem jer". Men de gode celler i Majas krop spærrer for kræftcellerne, så de ikke kan gemme sig, og Stråle-Simon og hans venner bokser løs på den ene kræftcelle efter den anden. Stråle-Simon og vennerne arbejder hårdt i Majas mave. De har fået has på en masse sure kræftceller med god hjælp fra Majas egne, gode celler. De er meget glade for, at Stråle-Simon hjælper dem. Men Stråle-Simon og vennerne har haft så travlt, at de har lavet et frygteligt rod indeni i Majas krop. Så nu skal der ryddes op. Majas gode celler går straks i gang. De er nemlig rigtigt dygtige til at rydde. Men det er også et hårdt arbejde for Majas krop, og hun er derfor meget træt, efter at Stråle-Simon og hans venner har hjulpet hende.

Det er hårdt arbejde at jagte sure kræftceller med den fart, som Stråle-Simon og hans venner har på. De bliver derfor hurtigt trætte og flyver tilbage i huset. Lægen havde godt nok fortalt Maja, at Stråle-Simon og vennerne er hurtige til at jage kræftcellerne, men hun bliver alligevel overrasket over, hvor hurtigt det gik.

Stråle-Simon og hans venner er ikke kun nogle rodehoveder Stråle-Simon og hans venner er ikke kun nogle rodehoveder. De er også nogle gange så ivrige efter at hjælpe børnene, at de har for meget fart på. Så har de svært ved at bremse og kan komme til at ramme andre ting indeni kroppen end de sure kræftceller, fx spiserøret. Hvis det sker, kan det gøre ondt at spise bagefter, og det er ikke så sjovt for Maja og de andre børn, men det går heldigvis over igen.   Stråle-Simon kan også komme til at ødelægge hårceller, og så taber børnene måske deres hår. På tegningen kan I se, hvordan Maja kan pille den ene tot hår af efter den anden efter at Stråle-Simon har hjulpet hende. I kan se, at hun ser lidt forbavset ud, men det er også mærkeligt sådan at tabe sit hår. Heldigvis føder hårcellerne hele tiden mange nye børn, så håret vokser selvfølgelig ud igen!

  Maja skal komme tilbage på hospitalet hver dag i et stykke tid. For Stråle-Simon og hans venner skal ind i Majas mave flere gange og jage kræftceller for at få ram på dem alle sammen. Men det har Maja ikke noget imod, for det var slet ikke slemt.