Enheden for Klinisk Alkoholforskning

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Den korte opsporende samtale
Advertisements

Evaluering af Projekt Unge
20 minutter: Blodtryk og puls bliver normale, så blodcirkulationen og dermed iltningen af vævene bliver bedre.
Emotionel og adfærdsmæssig funktion hos børn af forældre med kræft
Danskernes alkoholvaner – hvor stort er problemet
Depressioner: Er de sekundære eller primære
Psykolog Tue Hartmann Center for Psykiatrisk Forskning
VELKOMMEN TIL PÅRØRENDE PSYKOEDUKATION Session 1 - Introduktion.
Information til samfundet og politikere
Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker 2013/2014
Forskellige studietyper
Session 9: Andre former for behandling Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Er kvinder kodet genetisk til at kunne overleve bedre end mænd?
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Session 14: Struktur og risikosituationer Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Session 8: Medicinsk behandling - hvad skal jeg selv gøre Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv lidelse.
T. Rune Nielsen, neuropsykolog, Ph.D.
Cand.scient. soc., ph.d.-studerende Christina VL Larsen, Nuuk d. 8. maj 2012 Center for Sundhedsforskning i Grønland Cand.scient. soc., ph.d.-studerende.
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Cannabis og psykiske lidelser
Rusmiddelundersøgelsen Ordrup Skole 9. klassetrin Skoleåret 2011 – 2012.
Forskellige studietyper
Behandling af nedsat hjertefunktion med T3 – LIHFA studiet
Kommune: Længde af undervisningen: Målgruppe af frontpersonale:
Tilstødende sygdomme og stress
Kursus i udvikling af kliniske retningslinjer
Peter Lange Hjerte-Lungemedicinsk Afdeling Hvidovre Hospital
Kognitiv model for misbrug
1 Temamøde om forskning, Mikrobiologisk Afdeling, 26. juni 2007 Hvad betyder antallet af positive flasker i et bloddyrkningssæt for patienterne? Kim O.
Himmelev gymnasium & Ungeprojektet Uge
NYHEDER FRA DET DANSKE BLODDONORSTUDIE Det Danske Bloddonorstudie
Forældredialog om alkohol
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Samtale om alkohol - med borgere og pårørende
Alkohol- og rusmiddelspolitik for Roskilde Kommune HR & Organisation.
MAJ WITTE AARHUS UNIVERSITY OBSERVATIONER FRA ET FELTSTUDIE SOM BARTENDER.
Alderdommen Den normale aldring.
Palliation til ældre med kræft
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 7 - Den bipolare patient og familien Undervisere:
Psykoedukation skizofreni
Hvordan udnytte rammerne bedre for at forebygge og behandle medfødte rusmiddelskader hos børn? 16. marts 2015 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen.
 Jesper Snitgaard, SSP Konsulent  Bo Skov Jensen, Gadeplan Rusmiddelkursus ved SSP Køge.
Børn i familier med alkoholproblemer Pia Baumgarten Alkoholkoordinator / Afd. for sundhedsfremme og forebyggelse,
HVORDAN FÅR JEG MINE BØRN TIL AT SPISE SUNDT? -GIV DINE BØRN SUNDE KOSTVANER Kristoffer Schou Klinisk Diætist.
Den gode overlevering og samarbejde på tværs
Hvordan skal man se ud? Hvem kan træne? Alle kan træne Alle kan træne MEN –Cleares af lægen –Forskel på behandling og forebyggelse –Målsætning –Vælge.
WHO Collaborating Centre for Evidence-Based Health Promotion in Hosp & HS Bispebjerg University Hospital Scand-Ankle: Uddannelsesprogram for alk-ptt med.
Gravide og alkohol. Højt dagligt forbrugMinimum 2-3 genstande per dag Dagligt forbrug1-2 genstande per dag Ugentligt forbrug>0 – 6 genstande per uge.
Sådan ser arbejdsmarkedet ud nu og i fremtiden v. Palle Christiansen Vejlederkonferencen den 7. oktober 2008.
METTE NYRUP, CAND. PSYCH., PH.D.-STUDERENDE PSYKOLOGISK VELVÆRE HOS VOKSNE MED CP.
SSP Køge 1 Aftens program Intro om SSP, samt formålet med i aften Opdeling i grupper (dilemmakort) ej være sammen med egen familie) Find 3 ting, som gruppen.
Faaborg-Midtfyn Kommune: Rygning Andel (%)Antal borgere ≥ 16 år Indbyggere Dagligrygere18, Storrygere9, Vil gerne holde op (blandt dagligrygere)
Forskningsoverlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov
Veronica Pisinger Videnskabelig assistent Pernille Bendtsen, phd.
-Hvad er det for en historie vi fortæller?
Middelfart Kommune: Rygning
Pleje og observation af den konfuse og udadreagerende patient
Assens Kommune: Rygning
MISBRUG ALKOHOL.
Antal Selvmord i 2015: 563 (♂: 390, ♀: 173) Selvmordsforsøg i 2011:
Nedslidning – hvad er det?
Hvorfor udvikler nogle ældre et alkoholmisbrug sent i livet?
Kronikerudfordringen anno Hvor brændende er platformen?
USPER PSYK 2,5 år efter hjemkomst
Børn, der oplever vold i familien Omfang og konsekvenser
Katrine Schepelern Johansen Leder, seniorforsker, ph.d.
Danmarks Biblioteksforening Opinionsmåling, juni 2014
Hvorfor begynder nogle mennesker at drikke sent i livet?
Præsentationens transcript:

Enheden for Klinisk Alkoholforskning Elderly-studiet Adjunkt Randi Bilberg Enheden for Klinisk Alkoholforskning

Omfanget af det danske alkoholproblem Storforbrug af alkohol 860.000 personer 20% af 16+ årige Skadeligt alkoholforbrug 585.000 personer 13% af 16+ årige Alkoholafhængighed 140.000 personer 3% af 16+ årige Risikofyldt alkoholforbrug/ Storforbrug, hvis man drikker over Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser 14/21

Historisk alkoholforbrug Salget (mørk kurve) og forbruget (lys kurve) af alkohol i Danmark fra 1906-2013 omregnet til liter ren alkohol per indbygger > 14 år pr. år. Skønnet grænsehandel i 2010: 1,2 liter ren alkohol. Danmarks statistisk

Befolkningssammensætning Danish news media, Monday Morning, 13. december 2010 Kaare Christensen et al, Lancet, 2009

Ændring i ældres drikkemønster Danmark Tyskland USA

Ældre og alkoholforbrug Andelen af mænd og kvinder, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse i forskellige aldersgrupper Procent. ”Alkohol – brug, konsekvenser og behandling”

Ældre, drikkemønster og uddannelse Andelen af mænd og kvinder i procent, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse i forskellige uddannelses- og aldersgrupper – 2013. ”Alkohol – brug, konsekvenser og behandling”

Hvilken betydning har alkohol for ældre? 1) Funktionsnedsættelse 2) Øget sygdom 3) Øget dødelighed Det ser vi også ved yngre, men hos ældre kan følge virkninger være sværere og opstå ved relativt mindre alkoholindtag. Hvorfor?

Sammensætningen af ældre i forhold til alder Væskemængden og muskelmassen 17% Fedtandelen 35% Det betyder en lavere fordelingsvolumen for ældre og alkohol – så de bliver hurtigere påvirket af alkohol! Den lavere fordelingsvolumen for alkohol betyder at man kan se en 20% højere koncentration af alkohol i blodet på 60 årige end hos en 20 årige person.

Ældre og alkohol Det betyder, at ældre har en lavere tolerance overfor alkohol end unge – kombineret med en aldrende krop medfører det en større risiko for udvikling af alkohol relaterede skader.

Typiske skader/lidelser ved alkohol og ældre….. Falde ulykker Knoglebrud Konfusion Fejlernæring Ringe styring af blodglukose Depression Hukommelsesproblemer Kan være udelukkende aldring, men kan også være relateret til et misbrug af alkohol. Figuren viser, hvor lang tid det tager kroppen at komme i ”normal” funktion efter at man stoppet indtaget af et stort alkoholforbrug.

Elderly-studiet Terapeutisk behandling til mennesker over 60 år med et alkoholmisbrug International klinisk randomiseret studie Samarbejde med Tyskland og New Mexico, USA Der er 341deltagere fra Odense, Århus og København Deltagerne blev interviewet ved hjælp af spørgeskemaer ved baseline, efter 4, 12, 26 og 52 uger.

Formål At afprøve resultat af to forskellige interventioner for mennesker (60+ år) med et alkoholmisbrug 4 sessioner med Motiverende samtaler (MET) 4 sessioner (MET) og op til 8 sessioner med kognitive samtaler

Strukturen, behandlingen og interviewerne Patienten MET Kognitive samtaler 50/50 lodtrækning 4 uger 12 uger 26 uger 52 uger 8 uger t0 t1 t2 t3 t4

Baseline assessment Form90 + question about drinking situations (haz. drinking) DrInC – baseline (Drinker Inventory of Consequences) ADS (Alcohol Dependence Scale) PACS (Penn Alcohol Craving Scale) AASE-T and -C (Alcohol Abstinence Self-Efficacy Scale, Temptation and Confidence scales) Basic socio-demographic data Remaining modules in M.I.N.I. Brief Symptom Inventory (BSI) Charlson Co-morbidity Index (based solely on self-report)

Tak for jeres opmærksomhed!