Europa-Parlamentet og EU’s demokrati

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Peter Nedergaard: Politik og erhvervsliv i EU – den 29. september
Advertisements

Demokrati og styreformer
Hvor meget bestemmer EU?
Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU
REACH Status for forhandlingerne i EU
1 Trekant-drama i et UM perspektiv – en sammenligning af ’The Change Triangle’ og formuleringer i UMs ’Generelle principper’
Bjarne Ibsen Professor, Forskningsleder
PEST Analyse værktøj.
Title written in CAPITAL letters, broken into 2 lines, if it fits with the length of the words Optional: Cover this area with photo. Proportions are approx.
Oplæg på REUN årsmøde 2004 Hedvig Vestergaard
Demokraticafé om lobbyisme Handelsskolen København Nord 24. marts 2010
1 Peter Nedergaard: Hvad er vigtigt at vide om EU? Oplæg på konference den 22. marts 2011.
USA, ENGLAND & TYSKLAND Politiske systemer.
EU-indsaten for administrative lettelser1 Indsatsen for at lette byrderne i EU Anders Bering Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering.
Magten i Danmark Indhold Den parlamentariske styringskæde
EU-valgets store spørgsmål
Den Europæiske Union Indhold Historisk udvikling
1 Peter Nedergaard: Erhvervsinteressernes adgang til EU-institutionerne 1)Tidligere undersøgelser af EU-lobbyisme 2)Konceptet for Eisings undersøgelse.
EU’s formelle opbygning og beslutningsstrukturer
Den europæiske union EU´s historie
6. Lektion: Ligestilling med politologiske briller
Peter Nedergaard: EU’s økonomiske politikker den 6. sept.
6 fortællinger om Europa
EU Institutioner.
2. Kommissionen og lobbyismen 3. Lobbyisme i teori og praksis
11 Peter Nedergaard: Aktørerne i EU – den 14. august 2013 Dagsorden: 1) Kommissionen som agent 2) DER/ Ministerrådet som principal 3) Kommissionen som.
Generelt Hvor i processen er vi med EU Kemikaliepolitikken?
Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”.
Samfundslære: Styreformer
Demokraticafé om lobbyisme Gefion Gymnasium 27 jan. 2012
1 Lijphart Præsidentskab vs. parlamentarisme 8. november 2005.
Peter Nedergaard: Politik og erhvervsliv i EU – den 20. oktober
DEMOKRATI SOM POLITISK ANSVAR – POLITISKE STRATEGIER ER NORDEN DEMOKRATIETS PARADIS?
Dyrevelfærd i EU-kontekst
EU: mere magt, mindre deltagelse Demokraticafé, Niels Brock, København, 2. december 2010.
EU’s demokrati – hvem bestemmer? Gammel Hellerup Gymnasium 16. Januar 2014 Rasmus Nørlem Sørensen Oplysningsforbundet DEO.
Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1 NYE MAGTHAVERE – NYE UDFORDRINGER ”Læring i et Nyt Europa” Tirsdag d. 4 november 2014 Post.doc Julie Hassing.
Peter Nedergaard: Domstolens politiske rolle
Hvad er EU egentlig? Mads Torp Skafte Jespersen
Borgerinitiativet i historisk/politisk kontekst, Europahuset den 18 juni 2010 Marlene Wind, PhD, Professor Institut for Statskundskab Københavns Universitet.
EU i undervisningen – hvordan?
Europæiske samarbejdsudvalg EU og arbejdsmarkedet F 8. Skandinaviske Transportarbejderkonference 8. oktober 2004 i Helsingør - Danmark F Europæiske samarbejdsudvalg.
Minimum clear margin for text Fixed margin Keep heading in CAPITALS DANMARKS FASTE REPRÆSENTATION VED DEN EUROPÆISKE UNION DANMARK I EU Morten E. G. Jørgensen.
Politik i teori og praksis 1
Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1 Center for Europæisk Politik Skriv bachelorprojekt om EU Inspirationsmøde for BA-studerende 10. november 2009.
Peter Nedergaard: Diasshow til undervisningen den 8. december Faget på tværs – 1. time 2.Spørgsmål til faget - 2. time 3.Spørgsmål om petitum/ synopsis.
Danmark i EU og EU’s fremtid
Kapitel 3 Retssystemer.
Anne-Mette Wehmüller Cand.mag. i europastudier Medlem af Europanævnet SF-kandidat til Europa- Parlamentet 2014 Bestyrelsesmedlem i Nyt Europa.
Hvem skal have magten og hvor meget skal den være spredt?  Danmark og de andre  Styreformer  Problemer i udvalgsstyret  Reformer i andre lande  Strukturkommisionen.
Politiske partier Jan Christiansen Sosufyn
Historien/Baggrunden for EU-samarbejdet 1951: Traktaten om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab - At skabe fred i EuropaDet Europæiske Kul- og Stålfællesskab.
Lov ” med lov skal land bygges” Jan Christiansen Sosu Fyn.
Historien/Baggrunden for EU-samarbejdet 1951: Traktaten om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab - At skabe fred i EuropaDet Europæiske Kul- og Stålfællesskab.
DATATILSYNENES ROLLE OG OPGAVER
EU Nørre Aaby realskole Mads Torp Skafte Jespersen
Danmark i EU og andre internationale sammenhænge
DEO rejse til Bruxelles Sarah Dieckmann 2. November 2016
Hvor meget bestemmer EU?
Peter Nedergaard: Aktørerne i EU – den 12. august 2015
Frankrigs Europapolitik under Hollande – holder den fransk-tyske akse?
Peter Nedergaard: Aktørerne i EU – den 9. august 2017
Ligebehandling: principper og begreber
Kan EU gøres demokratisk?
Vælgerne og EU Parlamentarisk kontrol med EU
Hvad er EU’s demokratiske udfordringer?
Peter Nedergaard: Aktørerne i EU – den 15. august 2018
Reformer af EU-samarbejdet Jens Blom-Hansen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet 22. august 2017.
Hvordan underviser man i EU – og danner nye medborgere
Europa-Parlamentet – folkets stemme
Præsentationens transcript:

Europa-Parlamentet og EU’s demokrati Jens Blom-Hansen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Email: jbh@ps.au.dk 23. Januar 2014

Europa-Parlamentet og EU’s demokrati Slagets gang: EU’s politiske system Nærmere om Europa-Parlamentet (EP) Udviklingen i EP’s rolle Er EP løsningen på EU’s demokratiske underskud? Hints til undervisere

EU’s politiske system

EU’s politiske system

Kommissionen Sammensætning Én kommissær pr. medlemsstat Ny 28. kommissær: Kroatien… Organisation Kollegium Beslutningsregel: Simpelt flertal Politisk overbygning på generaldirektoraterne Opgaver Lovgivende magt Udøvende magt (”EU’s regering”) Anklagemyndighed (”Traktatens vogter”) EU’s repræsentant udadtil (især før Lissabon-Traktaten) Berlaymont-bygningen

Ministerrådet Sammensætning Repræsenterer medlemsstaternes regeringer (”EU’s senat”) Organisation Ét medlem pr. medlemsstat Nyt 28. medlem: Kroatien… Formandskab går på skift Mødes i ”rådssammensætninger” Beslutningsregel Kvalificeret flertal: 260 af 352 stemmer Simpelt flertal af medlemsstater (14 af 27) Evt. 62 pct. af EU’s befolkning Opgaver Lovgivning

Europa-Parlamentet Sammensætning Organisation Opgaver Repræsenterer EU’s befolkning (”EU’s folkelige kammer”) Organisation 766 medlemmer (efter 2014-valget: 751) Store lande har flest (Danmark: 13) 12 nye medlemmer fra Kroatien… Valg hvert femte år 20 stående udvalg Partigrupper Beslutningsregel: Simpelt flertal Opgaver Lovgivning Kontrol med Kommissionen EPP: Konservative og kristendemokrater ALDE: Liberale PSE: Socialdemokrater og socialister

Samspillet mellem de tre institutioner EP Kommis-sionen Kommis-sionen EP Forligs-udvalg Min.rådet Min.rådet

Nærmere om Europa-Parlamentet

Nærmere om Europa-Parlamentet EP’s opgaver: Lovgivning og kontrol med Kommissionen Pointe: Ligesom alle andre parlamenter! Opgave 1: Lovgivning - forordninger og direktiver Er EU-lovgivning vigtigt?

Hvor vigtig er EU-lovgivningen? Hvor vigtig er EU-lovgivningen? Bestemmer EU 80% af Folketingets arbejde?

Bestemmer EU det meste i DK? Hvad menes med spørgsmålet? Hvad ville der være sket uden EU-medlemskab? EU’s regulering: Direktiver Forordninger EU-domme

EP’s opgave 2: Kontrol med Kommissionen Formelle regler: EP skal godkende valget af Kommissionsformand EP skal godkende hele Kommissionen EP kan udtrykke mistillid til Kommissionen (”kollektivt ministeransvar”) EP kan løbende stille spørgsmål til Kommissionen og nedsætte undersøgelsesudvalg Uformelle regler EP gennemfører høringer af de enkelte kommissærer (”individuelt ministeransvar”) Information 13. oktober 2004 Oprør i EU-Parlamentet For første gang bruger EU-Parlamentet sin magt inden udpegelsen af en kommission Mandag aften rislede ubehaget gennem de konsensusvante kontorer i EU-Parlamentet –… : Parlamentets udvalg for borgerrettigheder havde forkastet den italienske kandidat til stillingen som kommende justits-kommissær, Rocco Buttiglione. Under høringer i EU-Parlamentet sidste uge tiltrak Buttiglione sig stor opmærksomhed. Han sagde blandt andet, at han betragter homoseksualitet som en synd, samt at ægteskabet er til for at manden beskytter kvinden, mens hun passer børnene.

EP’s geografiske placering

Valgsystem til EP I Danmark: Proportionalvalg i een stor valgkreds Centrale generelle spørgsmål: Hvem bestemmer valgdistrikterne? Hvem kontrollerer kandidatudvælgelsen?

Udviklingen i EP’s rolle

Udviklingen i EP’s rolle -1979: Indirekte valgt via nationale parlamenter 1979: Direkte valg, men stadig kun høringsret ifm. lovgivning 1986: Europæiske Fællesakt (”EF-pakken”): Samarbejdsproceduren 1992: Maastricht-traktaten: Forligsprocedure på få områder 1997: Amsterdam-traktaten: Forligsprocedure på flere områder 2001: Nice-traktaten: Forligsprocedure på flere områder 2007: Lissabon-traktaten: Forligsprocedure på flere områder Altså: Støt stigende indflydelse, næsten fuld medlovgiver i dag

Er EP løsningen på EU’s demokratiske underskud?

Er EP løsningen på EU’s demokratiske underskud? Hvad er EU’s demokratiske problem? De historiske, sproglige, kulturelle, etniske, religiøse og institutionelle forskelle mellem medlemslandene er for store til, at der kan opbygges en kollektiv identitet blandt EU’s indbyggere (et EU-”demos”) EU’s institutioner er ikke repræsentative, transparente og demokratiske Kommissionen: Initiativret/præ-veto, men ikke valgt Ministerrådet: Indirekte demokratisk, men hemmelige forhandlinger EP: Direkte valgt, men anden-ordensvalg og lav valgdeltagelse EU’s beslutningsprocesser er komplekse og uigennemskuelige

Er EP løsningen på EU’s demokratiske underskud? Hvad er EU’s demokratiske værdi? Leverer effektive løsninger på grænseoverskridende reguleringsproblemer Handel Transport Miljø Finansielle transaktioner Armslængde-princip i sager, hvor politik er uhensigtsmæssigt Demokratisk kontrol via medlemsstaterne

Demokratiteori: Input- eller output-legitimering? Input-legitimitet (government by the people) Ansvarlighed og demokratisk kontrol vigtigt Gennemskuelige beslutningsprocesser Beslutningstagere skal have demokratisk mandat Styrk EP! Output-legitimitet (government for the people) Effektive løsninger er det centrale Ekspertise - ikke kortsigtet politik - er nødvendig EU: Multilevel system Overladt særlige reguleringsopgaver Medlemsstaternes kontrol vigtigere end demokrati på EU-niveau Svæk EP!

EU i ”output-perspektiv” EU’s grundlæggende opgaver: Regulering af grænseoverskridende forhold Effektive løsninger som succes-kriterium Kortsigtet partipolitik er uhensigtsmæssig Armlængde-princip anerkendt i medlemslandenes nationale systemer Pengepolitik Regulering af finanssektoren Konkurrencepolitik Tilsyn med telesektoren Altså: Væksten i EU’s opgaver er uhensigtsmæssig Væksten i EP’s magt er uhensigtsmæssig

Hints til underviserne

Hints til underviserne

Hints til underviserne Websites: Europa-Parlamentet: http://www.europarl.europa.eu/portal/da Folketingets EU-oplysning: http://www.eu-oplysningen.dk/

Tak for opmærksomheden