Storkøkken sygehus

Sådan får du et økologisk spisemærke i dit storkøkken De økologiske spisemærker består af tre spisemærker – bronze 30-60 % økologi, sølv 60-90 % og guld 90-100 % – og er udviklet særligt til storkøkkensektoren. Det økologiske spisemærke er et statskontrolleret bevis på, at spisestedet satser på økologi. Mærket viser andelen af indkøbte økologiske føde- og drikkevarer på spisestedet. Der er kort vej fra tanke til konkret at få spisemærket op at hænge i storkøkkenet. En enkel opgørelse af de indkøbte økologiske råvarer er det, der kræves.

Madspild i tal Samlet smider vi i Danmark hvert år over 700.000 ton mad ud, som kunne være spist. Husholdningernes madspild udgør 260.000 ton pr. år. I servicesektoren er der et årligt madspild på 227.000 ton, heraf 163.000 ton fra detailhandlen, 29.000 ton fra hoteller og restauranter og 31.000 ton fra institutioner og storkøkkener om året. Madspild fra primærproduktionen udgør 100.000 ton pr. år, mens fødevareindustrien står for et årligt madspild på 133.000 ton. Madspild koster danskerne 11,6 milliarder kroner om året inkl. moms og afgifter.

Definition af madspild: Madaffald er alt affald, der stammer fra mad. Madaffald kan opdeles i to: madspild og øvrigt madaffald. Madspild er fødevarer, der kunne være spist, men i stedet er blevet smidt ud. Øvrigt madaffald er de dele af fødevarerne, der ikke er egnet til at spise. Eksempler på madspild er brød, hel frugt og grønt og middagsrester. Eksempler på øvrigt madaffald er æggeskaller, osteskorper, kaffegrums og kernehuse.

Hvorfor og for hvem er det godt med et økologisk spisemærke?

Hvorfor er det ikke en lov, at der skal være økologi i noget eller alt den mad der bliver lavet i det offentlige, når vi alle ved, hvor godt det ville være for jorden og for mennesker generelt. Økologi har stadigvæk nogle ting imod sig, så som pris og nogle menneskers opfattelse, at det er kun helsefanatikerne der bruger økologi. Og så lang tid det ikke meget populært i den danske befolkning, er der ikke vælgere/mandater i det, og så lang tid, der ikke er vælgere i det, er pengekassen tom.

Hvorfor er der ikke en vilje til økologi og det at undgå madspild, på offentlige instutioner? (økonomi/ viden) Det er vores oplevelse, at det ikke skyldtes manglende vilje som sådan, men pga. uvidenhed, og forkerte informationer i offentligheden. Og fordi det er den generelle opfattelse at økologi er dyrt og madspild ”ikke sker hos mig”.

Hvordan undgår vi madspild i de store offentlige køkkener? Vi kunne lave madplaner, vi kunne få økologi implementeret, for en lille smule dyre priser, gør også at man tænker mere over hvad man gør med råvarerne.

Vil økologi være med til at give mindre madspild? Nej det tror vi ikke. Folk som tager ansvar for miljøet og evt. laver en madplan hver uge, tænker rigtig meget over hvor meget de smider ud. Holdbarheden er lavere i forhold til sprøjtet råvarer og så er øko varer lidt dyrere.