Brikker til litteraturhistorien Mennesket har en litterær bevidsthed. Vi fortæller historier. Historierne indeholder vores forestillinger om verden, menneskene og menneskelivet. Se Dansk faglokale > At analysere og fortolke: virkelige historier - som er en af mange historier 

Forestillinger = PARADIGMER om Verden Menneskene Menneskelivet Kunsten De dominerende forestillinger kaldes paradigmer. Disse forestillinger er forskellige, afhængigt af hvornår og hvor vi lever.

Formål Tema og motiv Genre og stil Køn og klasse Det er forskelligt:   Hvorfor de skriver (for at udtrykke sig, for at gøre noget ved / for deres læsere) Hvad de skriver om (indhold: temaer, motiver) Hvordan de skriver (form: genre, stil) Det kommer bl.a. an på hvem der skriver (køn og klasse)

Den offentlige mening https://www.youtube.com/watch?v=Uoq12heXpog Det er også forskelligt: Hvad det er velset at skrive om, og hvad der er tabu (den offentlige mening) Hvordan det er velset at skrive, og hvad der kan forarge (den offentlige mening) Hvilke formål det er velset at forfattere har (den offentlige mening)   Den offentlige mening kalder vi også politisk korrekthed i dag.

Abstrahere og konkretisere Når I stiller disse spørgsmål til en tekst – om hvorfor, hvad, hvordan og hvem - viser det, at I har overblik og kan abstrahere, når I analyserer. Når I kan give mulige, begrundede svar, viser det at I har tilegnet jer en faglig viden og derfor kan dokumentere jeres analyse, fortolkning og perspektivering. Se Dansk faglokale > At analysere og fortolke: at abstrahere og konkretisere

Hvornår? Hvilken –isme? Det, der er svært, når man vil finde ud af, hvor en tekst hører hjemme i litteraturhistorien, er at svarene kan være meget forskellige for to tekster, som er skrevet samme år. Der er ganske vist en række hovedtræk, som kendetegner hovedparten af de tekster, som er skrevet i en bestemt periode, men der er en glidende overgang fra en periode til den næste. Her er 2 billeder, som giver en fremstilling af overgangen fra barn til voksen. Det ene er fra 1896, det andet fra 1894, Dvs. begge er malet efter det moderne gennembrud. Men hvordan er de forskellige?   Og I skal kunne vise både, hvordan en tekst er typisk for sin tid, og hvordan den ikke er det. Se Dansk faglokale > At analysere og fortolke: periodebestemmelse

Op igennem det 20. århundrede og i det 21 Op igennem det 20. århundrede og i det 21. århundrede bliver billedet mere og mere broget, når det gælder hvem der skriver, hvad de skriver om, hvordan de skriver, og hvilke formål de har med at skrive. Den offentlige mening ændrer sig også. I gamle dage var der fx delte meninger om, hvorvidt kvinder kunne skrive, og hvorvidt de burde skrive. Det er der sikkert også nogle steder i dag- Da jeg gik i gymnasiet blev pop og rock, ugebladsnoveller og erotisk litteratur henregnet til triviallitteraturen eller smudslitteraturen i modsætning til skønlitteraturen – den rigtige litteratur. Det var kun den sidste vi læste i skolen. Hvem af forfatterne på denne dias, tror I, vi skulle læse i gymnasiet? Hvem var usynlige? Og hvem ville vi blive frarådet at læse? Når jeg siger ”vi”, tænker jeg selvfølgelig på min egen danskundervisning – dansklærere var forskellige, også dengang. Hvem er hvem?

Litteraturhistorier Middelalderen Oplysningstiden Romantikken Romantismen Det moderne gennembrud Det formale gennembrud I har fået udleveret Litteraturhistorisk oversigt. Hvad skal I bruge den til? I skal læse om de perioder, -ismer, forfattere og tekster, som vi arbejder med. Men I skal også læse mine præsentationer af de 6 perioder, som vi arbejder med i forløbet Brikker til litteraturhistorien. Dem får I udleveret. I kan også høre dem ved at klikke på lydikonet i dias’en her, Jeg har tilføjet en –isme fra en helt ny litteraturhistorie – Hvor litteraturen finder sted, nemlig Det formale gennembrud. Men først Litteraturhistorisk oversigt.

Perioder og –ismer Brug årstal om tidsafsnit Perioder og –ismer Brug årstal om tidsafsnit. Brug –ismer om bestemte træk ved en tekst eller en periode. Vær opmærksom på, hvordan I bruger begrebet periode. På ordnet.dk står der: afgrænset tidsafsnit, ofte karakteriseret ved bestemte træk eller begivenheder   Bemærk ofte. Brug årstal, når I vil formulere jer om tidsafsnit. Brug –ismer, når I vil beskrive bestemte træk ved en tekst eller teksterne i en bestemt periode.

Litteraturhistorisk oversigt Hvordan finder I de afsnit, som I skal bruge i Litteraturhistorisk oversigt? I bruger: Indholdsfortegnelsen den kronologiske oversigt over –ismerne (s. 81) den alfabetiske fortegnelse over –ismerne med små leksikonartikler (s. 82-91).   Niveau 1 i indholdsfortegnelsen er opdelt efter årstal. Niveau 2 er en underinddeling, også i årstal, men suppleret med betegnelser for litterære hovedtræk inden for de enkelte tidsrammer. Disse betegnelser er for de flestes vedkommende –ismer.

Litteraturhistorier – Hvad kan vi bruge dem til? Både Litteraturhistorisk oversigt og min præsentation af 6 perioder kan I bruge til at analysere, fortolke og perspektivere en konkret litterær tekst til eksamen. Husk: I kan også skulle analysere en avisartikel, en reklame eller en anden form for tekst. Så kan I bruge andre analysevejledninger, som I har fået.

Hvad skal vi med litteraturen? Vi skal lære at analysere og fortolke vores egne og vores medmenneskers historier og se dem i et større perspektiv, så vi kan arbejde på at handle godt, retfærdigt og klogt over for hinanden.