Luther – med liv og lyst Vejen Kirke Nu fryde sig hver kristen mand På en dør i Wittenberg Gud er en stærk og sikker borg Menneske din egen magt Det kimer nu til julefest Du som har tændt millioner af stjerner

1 Nu fryde sig hver kristen mand og springe højt af glæde 1 Nu fryde sig hver kristen mand og springe højt af glæde! Ja, lad os alle trindt om land med liv og lyst nu kvæde! For Gud, så god som han er stærk, har gjort et herligt underværk, betalt i dyre domme.

3 Min dyd og gerning hjalp mig ej den død at overvinde; den stærke Djævel sagde nej, han lod sig ikke binde; jeg givet var i fjendens vold, han trued mig med syndens sold og dom til evig pine.

4 Da ynked Gud i evighed min jammer og elende, han tænkte på barmhjertighed og ville hjælp mig sende; sit hjerte vendte han til mig og kosted derpå faderlig det kæreste, han havde.

5 Han talte til sin kære Søn: Nu vil jeg mig forbarme; drag ud, mit hjertes krone skøn, vær frelser for den arme; gå, hjælp ham ud af syndens nød, og dræb for ham den bitre død, og lad med dig ham leve!

7 Nu siger han: Kom hid til mig, tag evigt liv til gave 7 Nu siger han: Kom hid til mig, tag evigt liv til gave! Jeg led den bitre død for dig, at du den arv skal have; nu er jeg din, og du er min, min bolig skal og være din, os skal ej Fjenden skille.

1 På en dør i Wittenberg satte Luther sine teser op 1 På en dør i Wittenberg satte Luther sine teser op. Dem, der så det, følte hver i sær nye tider spire frem i sjæl og krop. For hele verden den er i forvandling, en smuk ide blomstred frem hos Luther. Det er en ny tid i ord og i handling, og set er slet ikke her, det slutter!

2 Middelaldermessen var på latin, som kun var for de få 2 Middelaldermessen var på latin, som kun var for de få. ”Tal til alle folk!” var Luthers svar, ”på et sprog, som alle men´sker kan forstå!” For hele verden den er i forvandling, en smuk ide blomstred frem hos Luther. Det er en ny tid i ord og i handling, og set er slet ikke her, det slutter!

3 Afladsbreve gik som smurt, fyldte kirkekassen op i Rom 3 Afladsbreve gik som smurt, fyldte kirkekassen op i Rom. Luther fik det stoppet, det var surt, nu var Pavens pengekasse pluds´lig tom. For hele verden den er i forvandling, en smuk ide blomstred frem hos Luther. Det er en ny tid i ord og i handling, og set er slet ikke her, det slutter!

4 På en dør i Wittenberg blev vor fælles fremtid skudt i gang 4 På en dør i Wittenberg blev vor fælles fremtid skudt i gang. Lyt, så kan I høre, hver i sær: englekor og Guddomsord og salmesang. For hele verden den er i forvandling, en smuk ide blomstred frem hos Luther. Det er en ny tid i ord og i handling, og set er slet ikke her, det slutter!

1 Gud er en stærk og sikker borg, han passer på os alle 1 Gud er en stærk og sikker borg, han passer på os alle. I ondskabs tid, i nød og sorg vi trygt på ham kan kalde. Men Djævlen han er led, og modstand gør ham vred. Hans værste had er vakt, han vil ha´ verdens magt. Hvad kan vi mod ham gøre?

2 Står vi alene, har vi tabt, han er for stærk en fjende 2 Står vi alene, har vi tabt, han er for stærk en fjende. Han knuser alt, hvad vi har skabt, kun én kan slaget vende, og det er Jesus Krist, han kender Djævlens list. Han er vor frelsermand, han ved, hvordan man kan besejre alt det onde.

3 Hvis tusind djævle myldred frem for alle folk at æde, selv da ku´ Jesus knuse dem og vende frygt til glæde. På trods af mord og skrig og løgn og frygt og krig kan Djævlen aldrig få den magt, han håber på, for Gud er sejrherren.

4 Guds ord kan ingen rokke ved, selv Djævlen han må vige 4 Guds ord kan ingen rokke ved, selv Djævlen han må vige. Det rummer evig kærlighed og vejen til Guds rige. Selv om vi mister alt, har Jesus selv fortalt, at når vi tror på Gud, kan intet slå os ud; Gud venter os i himlen.

1 Menneske, din egen magt gør dig svimmel og forsagt, du skal selv på denne klode skelne ondskab fra det gode, dybt ansvarlig for din jord

2 Du skal bringe verden fred, dagligt brød og kærlighed 2 Du skal bringe verden fred, dagligt brød og kærlighed. Livets Gud har dine hænder, derfor er det dig, han sender, når din næste lider nød.

3 Du skal værne det, der gror overalt på denne jord 3 Du skal værne det, der gror overalt på denne jord. Gennem dine varme hænder, dine ansigtstræk, de kender, kommer Gud til sine børn.

4 Du skal værne det, der gror overalt på denne jord 4 Du skal værne det, der gror overalt på denne jord. Gennem dine varme hænder, dine ansigtstræk, de kender, kommer Gud til sine børn.

5 Menneske, dit liv er stort, uden dig blir intet gjort, synker du til bunds i sorgen, rejser Gud dig op i morgen med din næstes milde hånd.

6 I det blanke morgengry skaber Gud dit liv på ny 6 I det blanke morgengry skaber Gud dit liv på ny. Dag er optakt, muligheder for at hjælpe dem, der beder om et værdigt liv på jord.

7 Og når du har brugt din dag til det sidste åndedrag, standser Gud din gråd og klage, tar en misbrugt dag tilbage, nådig skjult i evighed.

1 Det kimer nu til julefest, det kimer for den høje gæst, som steg til lave hytter ned med nytårsgaver: fryd og fred.

2 O, kommer med til Davids by, hvor engle sjunge under sky; o, ganger med på marken ud, hvor hyrder høre nyt fra Gud!

3 Og lad os gå med stille sind som hyrderne til barnet ind, med glædestårer takke Gud for miskundhed og nådebud!

4 O Jesus, verden vid og lang til vugge var dig dog for trang, for ringe, om med guld tilredt og perlestukken, silkebredt.

5 Men verdens ære, magt og guld for dig er ikkun støv og muld; i krybben lagt, i klude svøbt, et himmelsk liv du har mig købt.

6 Velan, min sjæl, så vær nu glad, og hold din jul i Davids stad, ja, pris din Gud i allen stund med liflig sang af hjertens grund!

7 Ja, sjunge hver, som sjunge kan: Nu tændtes lys i skyggers land, og ret som midnatshanen gol, blev Jakobs stjerne til en sol.

8 Nu kom han, patriarkers håb, med flammeord og himmeldåb; og barnet tyder nu i vang, hvad David dunkelt så og sang.

9 Kom, Jesus, vær vor hyttegæst, hold selv i os din julefest 9 Kom, Jesus, vær vor hyttegæst, hold selv i os din julefest! Da skal med Davids-harpens klang dig takke højt vor nytårssang.

l Du, som har tændt millioner af stjerner, tænd i vort mørke en tindrende tro. Du er vort lys, og du vogter og værner os, så vi sover i tryghed og ro.

2 Tak for den lysende dag, der er gået, gaven til os, dine hænder har rakt. Tilgiv os det, som vi ikke fik nået, tilgiv alt ondt, vi fik gjort eller sagt!

3 Tak for hver glæde, der fyldte vort hjerte, hver gang du gjorde vort liv til en fest. Hjælp os at bære hver byrde, hver smerte, du ved alene, hvad tjener os bedst.

4 Tak for de mennesker, som blev vor støtte, når vi fandt vejen besværlig at gå. Hjælp os i morgen at hjælpe forknytte, mød du os selv i de svage og små!

5 Du, som har tændt millioner af stjerner, mørket i verden vil du byde trods. Du er vor Far, den, der vogter og værner, lys i det mørke, som kommer fra os.