P4: Vejledning i læreruddannelsen Særligt undersøgelsen af praktikvejledning

indholdsoversigt Præsentation af programmets fælles problemstilling Særligt ang. praktik: Hvad ved vi om ”god” vejledning? Metoden i undersøgelsen og resultatbehandlingen Foreløbige resultater: Modsigelser! Konsekvenser af divergerende opfattelser af god vejledning? Overvejelser i forhold til det nye praktikfag i LU 13 Drøftelse i forlængelse af oplægget Drøftelse af dagens overordnede spørgsmål indholdsoversigt

Præsentation af p4´s fælles problemstilling Studieaktivitetsmodellen: Selvstændige studier og studiekompetencer LU 13: Moduler og individualisering Vi gør det alle sammen, men ved vi hvordan, hvorfor og med hvilken effekt? Forskellige undersøgelsesfelter: Faglig vejledning (bachelorvejledning), studievejledning og praktikvejledning. Præsentation af p4´s fælles problemstilling

Hvad ved vi om ”god” praktikvejledning? Problematisk eller idealistisk tilgang: God kvalitet? Vi ved noget fra ”State of the Art”: Divergens mellem praktiklærerens og de studerendes forventninger - Råd, modellering og guidning versus teori, refleksion og dialog Teori fra Norden – empiri fra DK: Hvad er godt ifølge hvem? Hvad ved vi om ”god” praktikvejledning?

Metoden i undersøgelsen En kvalitativ undersøgelse: Interesse for aktørerne Valg af aktører: Studerende, undervisere, ledelse Begrundelse: Studieaktivitetsmodel, de 3 felter, rammer Fravalg: Skolens praktiklærere? Metoden i undersøgelsen

Metoden i undersøgelsen Det narrative interview (Kvale og Brinkmann, Marianne Horsdal) Så åben en tilgang som muligt (indirekte: vejledningsforståelsen) Bredt materiale, der kan anvendes i forhold til alle 3 felter Eksempler på spørgsmål: - Hvordan er du blevet støttet i forhold til dit studie? (stud.) - Hvilke samtaler med dine undervisere, har støttet dig? (stud) - Fortæl om en vejledning, som du oplevede som god (uv) - Hjertet, raketten og skraldespanden (fortsætte, udvikle, stoppe) Metoden i undersøgelsen

Metoden i resultatbehandlingen Ricoeurs hermeneutiske læsning (trinvis & cirkulær, del & helhed, forfatter, tekst og læser): Naiv: Hvad ”falder vi umiddelbart over”? Struktureret: Hvad synes at gå igen og udgøre et mønster? Fortættet: Sammenligning af identificerede mønstre/koder mellem forskellige læsere og med anden viden om mønstrene Metoden i resultatbehandlingen

Metoden i resultatbehandlingen Naiv læsning: Informationer om god vejledning generelt: Skaber overblik, personlig tilpasset, anerkendende, konkret, igangsættende, tilgængelig, tydelig, båret af nærvær og interesse. Struktureret læsning:Informationer om praktikvejledning specifikt Informationer om hhv. studenter og uv vinkel: Gennemgående træk: gode råd, ligeværdighed, refleksion Studenterperspektiv desuden: anerkendelse/opmuntring Fortættet læsning: De fælles koder Metoden i resultatbehandlingen

Foreløbige resultater: modsigelser! Et mere relevant spørgsmål: ”Hvad er god praktikvejledning – for hvem?” (studenterperspektiv hhv. underviserperspektiv). Velkendte modsætninger ?: - gode råd versus refleksion (eksempler og nuanceringer) - betydningen af ligeværdighed – versus anerkendelse (eksempler og nuanceringer) Foreløbige resultater: modsigelser!

Foreløbige resultater: modsigelser! Underviserperspektiv: God vejledning er refleksionsfremmende: ”Så det der med min rolle som både at støtte dem i at gøre det så struktureret, firkantet, at det kan komme ned på et stykke papir, altså blive til noget konkret, men samtidig også stille dem spørgsmål: jamen hvorfor vil du det? Hvilke sammenhænge, hvilke tråde har du, så det løfter sig op over lige det der lillebitte emne, som vi har valgt?” (Lærerinterview Århus p. 14) ”…Jeg spørger jo ind, hvad kom der ud af det, og hvad har du tænkt sidenhen om det, og hvad vil du gøre en anden gang? Altså hvad det nu kan være. På den måde bliver det jo altså en bearbejdning af praktik, som jeg tænker vejledning jo…også altså samme funktion, det har”. (Lærerinterview Århus p. 6). Foreløbige resultater: modsigelser!

Foreløbige resultater: Modsigelser! Studenterperspektiv: God vejledning er gode råd: ”Jamen hun var rigtig konkret i, hvad er det du gør godt, hvad er det, du skal arbejde med, hvilke værktøjer kan jeg give dig?”…..(Studenterinterview Nissum) ”Samtidig sagde hun også til mig, at jeg var nødt til at kunne indtage rollen som mere skrap og sige: ”Så holder vi”! Det dur ikke, at man bare altid er hende den søde, for så løber de om hjørner med én” (Studenterinterview Nissum) ”Jeg havde en vejledning omkring, hvordan jeg kunne planlægge mit undervisningsforløb. Og hvor jeg så kom ind med nogen ideer til, hvordan jeg havde tænkt mit at gøre, og hvor jeg så kunne vende det med ham, før jeg skulle ind. Hvor man kan sige, det var også meget det fag-faglige og forskellige tilgange. Altså hvilke tilgange man kunne gøre brug af, hvordan man kunne introducere det her for dem, og hvorfor jeg egentlig overhovedet vil undervise i det her….?” (Studenterinterview Århus) Foreløbige resultater: Modsigelser!

Foreløbige resultater: Modsigelser! Studenterperspektiv: God vejledning sker i ligeværdighed Det er fedt, så er man meget ligeværdig, når man taler sammen. Også når man planlægger. Vores ideer kan være lige så gode som deres, og det betyder jo meget for det samarbejde, man får med dem” (Studenterinterview, Nissum) ”….Jeg vil ikke kalde det en vejledning. Vi havde en dialog omkring det, mig og min praktiklærer” (Studenterinterview, Nissum). Her (på læreruddannelsen) bliver jeg tit mødt af en underviser, der ved svaret, og mig der skal lære det. Og det er en forskel. Derude bliver vi mødt som to, der har svarene og laver et kompromis, og her er det tit mig, der er den underdanige på en eller anden måde, og læreren der har autoriet og viden, som jeg skal have proppet ind i mit hoved” (Studenterinterview, Århus). Foreløbige resultater: Modsigelser!

Foreløbige resultater: modsigelser! Lærerperspektiv: God vejledning er fælles vejledning mellem ligeværdige studerende: ”Dvs. betydningen af at vejledningen som sådan er et læringsfællesskab og også, at det ikke bliver lille mig, hvad jeg nu tænker på, men man betragter det der med at være videnssøgende, vidensopsøgende som en fælles opgave, og noget man også kan dele, også de vanskeligheder, der er ved det” (lærerinterview Århus, p. 1) ”Jeg gør det uanset, så skal de sige noget, for det bliver ligesom også måden, man oplever, at man kan bidrage, og at andre kan bidrage. Og de andre oplever, at nogen kan bidrage til sin egen vejledningsudvikling…” (Lærerinterview Århus, p. 2) ”Så jeg tænker, at det man kommer i gang med, det er at skole forståelsen af, hvad vejledning er. At det ikke bare er lærer-studerende, men at det er noget, vi kan gøre med hinanden” (Lærerinterview Århus, p. 2) Foreløbige resultater: modsigelser!

Foreløbige resultater: modsigelser! Studenterperspektiv: God vejledning er anerkendende ”Altså jeg har en rigtig positiv oplevelse, jeg også har i min sidste praktik. Jeg sad og rettede nogle danskstile fra fjerde klasse, det har jeg aldrig prøvet før, og jeg fik så meget ros for min feedback til eleverne….. ( studenterinterview, Nissum) ”…for jeg har været ude for, at min medpraktikant fik noget at vide af læreren: at du måske skulle lige blive lidt bedre til et eller andet. Og jeg hørte det ikke som nogen kritik, for jeg tænkte det samme, men hun var ulykkelig bagefter, fordi hun syntes godt nok, at han havde snakket hårdt til hende…”(studenterinterview, Nissum) Lærerperspektiv: Anerkendelse (el.l.) nævnes overhovedet ikke – bemærkelsesværdigt! Foreløbige resultater: modsigelser!

Foreløbige resultater: modsigelser! Kan man finde frem til ”god” vejledning, der rummer modsigelser: - Gode råd OG refleksion? - Ligeværdighed OG gode råd? - Ligeværdighed OG anerkendelse? Kan pointer og perspektiver fra de forskellige aktører bringes sammen? Foreløbige resultater: modsigelser!

Konsekvenser af divergerende opfattelser? Nye teorier og modeller for praktik-vejledning? Handal og Lauvås´ refleksionsmodel suppleret med mesterlære? Individuel eller fælles gruppevejledninger (Rie Thomsen)? Før og eftervejledninger med LU-underviser og under- vejledninger med praktiklærere udskiftet af fælles midtvejsvejledninger/ trepartssamtaler? (Erfaringer jf. Bjørg Herber Gloppens artikel: ”Trepartssamtalen”) Konsekvenser af divergerende opfattelser?

Konsekvenser af divergerende opfattelser? Hvis nye teorier og modeller for praktikvejledning skal vinde frem, kræver det så ikke kompetenceudvikling blandt vejledere i praktik? For Læreruddannelsens undervisere? ” Jeg kunne godt tænke mig… jeg ville synes, det var et godt mål at sige, at ligesom en underviser altid har flere forskellige metoder og tilgange, arbejdsformer, som man vælger imellem, så ville jeg synes, det var rart, hvis enhver underviser også havde en viden om forskellige typer af vejlednings… både grundforståelser, men også måder at agere som vejleder på, så man siger: ”Okay i den her situation er det den her type vejledning”, og jeg tror, der er meget få som... selv her på stedet, som man kan sige er meget stort, man kan sige med store faglige miljøer for alting, man kan sige, det er alligevel… jeg tror ikke, det er størstedelen af underviserne, der vil kunne redegøre for deres vejledningssyn, og der ville kunne mobilisere eller præsentere en vifte af sådan forskellige måder at praktisere vejledning på, og det ville jeg synes var rart. Så man altså både på grundforståelsesniveauet men også på metodeniveauet kunne det. Altså man kan sige, ligesom man siger, det med at undervise det er jo ikke… altså på en måde, det er jo ikke fordi, det er den måde, man kan. Det er fordi, man har valgt den bedste. Det skulle man også kunne sige ift. Vejledning” (Lederinterview) For skolernes praktiklærere? Praktiklærerne efterlyser mere støtte fra kollegaer, ledelse og højskole. De tilkendegiver at de har for lidt viden om vejledning i praktik og om og højskolernes rolle og ansvar i forbindelse med vejledt praktik ( State of the Art) Konsekvenser af divergerende opfattelser?

Overvejelser i forhold til det nye praktikfag i lu 13 Hvilke konsekvenser har det for forståelsen af den ”gode” vejledning, at praktik nu er et eksamensfag? Hvad betyder det for kriterierne for ”god” vejledning: - Konkrete råd - Refleksion - Ligeværdighed (anerkendelse) Når de studerende ikke kun skal planlægge, udføre og evaluere konkret undervisning, men også skal kunne reflektere over denne og udvikle ny undervisning mhp. en eksamenssituation? Overvejelser i forhold til det nye praktikfag i lu 13

Drøftelse i forlængelse af oplægget Kejserens nye klæder eller svogerens lakoniske bemærkning: ”Fandt du egentlig ud af noget, du ikke vidste i forvejen?!” Kan et sådant FoU arbejde om praktikvejledning bidrage med ny viden til det kollegiale fællesskab? Kan denne viden (ny eller gammel, fornemmet eller dokumenteret) betyde noget for vores måde at bedrive praktik-vejledning på? - Opmærksomhedsområder? - Konkret praksis? - Italesættelse overfor studerende? - Samarbejdet med praktiklærerne omkring praktik-eksamen? - Andet? Drøftelse i forlængelse af oplægget

Drøftelse af dagens overordnede spørgsmål Hvad vil det overordnet sige, at LU er forskningsbaseret? Hvad er forskellen på at være forskningsbaseret og forskningsinformeret? Hvad betyder det i praksis for organisering, for pædagogisk ledelse og for underviserne? Hvilke erfaringer, muligheder og udfordringer? Drøftelse af dagens overordnede spørgsmål