Biodiversitet er jordens naturlige kapital

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Ordninger under Landdistriktsprogrammet
Advertisements

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Udvikling og Centerservice Nyt Landdistriktsprogram – nye muligheder Jan Kjær Madsen Dansk Landbrugsrådgivning,
Gennemførelse af EU´s nye landdistriktspolitik i Danmark
Konsulent Heidi Buur Holbeck Afd. for Plan & Miljø.
VERSITET RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI UNI GENERELLE BETRAGTNINGER OG KRAV TIL DEN ”TØRRE NATUR”
VANDMILJØINDSATS I DANMARK – RESULTATER OG UDFORDRINGER
Sekretariatet for Landdistriktsprogrammet November 2005 Den nye fælles landdistriktspolitik v/ Rita Munk.
Oplæg d Ved Peter Kjøngerskov og Rune Carlsen.
Skov- og Naturstyrelsen
Fuglene i de kommunale skove. Høj-aktuelt emne! Skovdebatten fortsætter Af Anders Jerking |Anders Jerking 2. september 2013 kl. 22:00 DEBAT: En rapport.
Regler om drift af naturarealer
Et samlet overblik over landdistriktsordningerne
Konsulentmøde Tilskud til skov juni Dagsorden kl – 9.45 Ankomst – kaffe og brød kl. 9.45Velkomst Kl Tilskud -Grønne driftsplaner -Landdistriktsprogram.
Michael Stoltze biolog, ph.d. og forfatter,
Bjørneklo bekæmpelse EnviNa 20. Februar 2015.
Nuværende rammer for en foranderlig natur Naturen og dens forvaltning i lyset af klimaforandringer Wilhjelm November 2007 August Krogh
Syddjurs Kommune Naturkvalitetsplan 2013 Lars Dyhrberg Bruun.
NATURA 2000 STATUS – foreløbige erfaringer fra planproces og idéfase Miljøcenter Ringkøbing v. Karen Thingsgaard.
Hvilken betydning får habitatdirektivet for den fremtidige arealforvaltning? Lars Rudfeld Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 12. Januar 2005.
MVJ - Mål og forventninger
Hvad vil jeg sige noget om? Miljøordningerne Landmændenes tilgang til ordningerne Barrierer Mål med ordningerne Kan målene opfyldes? Mere fokuseret rådgivning.
Naturplan Danmark Kommunernes rolle Kim Aaen – Skanderborg Kommune.
EN BY I KLITTEN – HVAD HANDLER DEBATTEN OM DE DANSKE KYSTER OM? Lone Søderkvist Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,
Arbejdsmiljø i vandløbene Problemer og løsninger v/ Tine Eggertsen, HedeDanmark Natur og Vand.
Erhvervspanel for Grøn Omstilling Karin Klitgaard 18.apr. 13 Bæredygtig vækst.
Den Danske Naturfond - status, strategi og perspektiver Direktør Flemming Nielsen Friluftsrådet - den 28. april
Kvalitet i Sundhed Pressemøde den 11. februar 2011.
Fremtidens forbrugerpolitiske udfordringer Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen.
MiljøForum Fyn 2007 Klima, energi og miljø Anne Grete Holmsgaard.
Talent og kompetencer i verdensklasse Seminar den 23. juni 2011 om vækst og beskæftigelse i Østdanmark v/direktør Joost Nielsen, Regional Udvikling.
FORNYELSESFONDEN - Fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse Lone Rosen,
Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion - Økologi som en mulighed Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøgsdag.
Møde DVL`s repræsentanter Friluftsrådet Aktuelle emner fra Friluftrådets bestyrelsesarbejde Aktuelle indsatsområder udviklingsområder Kampagner Politisk.
Hvad betyder landbrugspakken for grundvandet? Claus Vangsgård, DANVA.
STRATEGI FOR MUDP INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP).
Den Danske Naturfond Status og perspektiver. Fondens etablering  Natur- og Landbrugskommissionen – april 2013  Principaftale – nov  Finanslovsaftale.
Tema: Landdistrikter og yderområder Arbejdsgruppe Regional Erhvervspolitik 26. oktober 2006.
EU’s indsats på ældreområdet Ældre i Europa – under sparepolitikken 29.Oktober 2015.
Kolding Kommune Velkommen til møde i Bæredygtighedsrådet Den 2. juni 2016 Overdrev ved stråruplund i nærheden af Skamlingsbanken Storplettet perlemorssommerfugl.
Tilskud til fremme af grøn teknologi April 2013 Michael Rasmussen.
Globale fødevareproblematik
Q3 2007/08 præsentation, 27. august 2008 Ved CEO K. E
URS-møde Mandag d. 25/ Emne:
Forberedelse til kick off 7. december 2016
Malthe Stenstrup Hansen Bjergsnæs Efterskole
Behov for et servicetjek Fællesmødet 31. oktober 2015
Effekt af nye virkemidler
Natura 2000-handleplaner 2. handleplanperiode
Mulige modeller for ”omsættelige kvælstofkvoter”
Tema: Landdistrikter Arbejdsgruppe Regional Erhvervspolitik 18
Samfundsfag E-F Grundforløb ÅLC
Arbejdspakke 1.
Fælles ledelsesgrundlag
Bæredygtighed og smarte løsninger Himmerland & SBI
Intro til Geografi FHF af Otto Leholt Intro til Geografi FHF.
Økologi.
Om forurening, produktion, forbrug og genbrug
Økologiske sammenhænge
Hånden på hjertet. Skal de danske landdistrikter afvikles eller udvikles og hvorfor? Hvordan ser du landdistrikternes fremtidige rolle i et større.
Michael Brockenhuus-Schack, Formand for Landbrug & Fødevarer
Bestemmelse af markens økonomisk optimale kvælstofbehov
Målrettet regulering fra 2019
Har ‘vi’ råd til flygtninge?
Ny fælles landbrugspolitik i EU efter 2020
Naturen i Viborg Kommune - det Grønne Råds temaaften om Viborg Kommunes natur Onsdag den 30. januar 2019 kl i Viborg Musiksal, Gravene.
Hvad betyder det for vores økonomi? Hvad er det og kan vi påvirke det? HNV-score Hvad betyder det for vores økonomi? Hvad er det og kan vi påvirke.
LAG Odder-Hedensted.
Biologi, geografi og kemi på HF
Intro til Geografi FHF af Otto Leholt Intro til Geografi FHF.
Status for Karise Haveaffaldsplads - og pesticid¹-problemstillingen
Præsentationens transcript:

Biodiversitet er jordens naturlige kapital Biodiversitet er jordens naturlige kapital. De mange forskellige økosystemer, levesteder, arter og gener. Biodiversiteten spiller en afgørende rolle for en bæredygtig udvikling, fordi den er kilde til livsvigtige varer (fx fødevarer og medicin) og ydelser (fx binding af kulstof, bestøvning, omsætning af affaldsstoffer), der alt sammen er fundament for økonomisk velstand, social velfærd og livskvalitet. Sammen med klimaændringer er tab af biodiversitet den alvorligste globale miljøtrussel, og tabet kan få konsekvenser i form af betydelige økonomiske tab og forringet velfærd. EU Kommissionen (2010). Muligheder for en EU strategi og mål for biodiversitet for tiden efter 2010. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

GRØN VÆKST I 13,5 mia. kroner i perioden 2010-2015 (i gns. ca. 2,25 mia. kr. pr. år) Ca. 734 mio. kr. pr. år til ”direkte” naturindsats (og pr. år ca. 400 mio. kr. til vandindsats, 80 mio. kr. til pesticidindsats, 350 mio. kr. til økologi, 380 mio. kr. til miljøteknologi samt 60 mio. kr. til biogas m.v.) Etablering af 75.000 ha ny natur (randzoner, vådområder, skov) 25.000 ha ny natur (2015-2020) Naturpleje af ca. 170.000 ha (heraf 130.000 ha i N2000 og 40.000 ha uden for N2000)

Grøn Vækst II: Natura 2000 246 områder >8 % af landarealet (30 % off. ejet) Ca. 17 % af havarealet Pligt til aktiv forvaltning 130.000 ha naturpleje 16.000 ha mere vådt 20.000 ha skov beskyttes Værdifulde rev beskyttes

Grøn Vækst III Reducere udvaskning til vandmiljø. 9. 000 t + 10 Grøn Vækst III Reducere udvaskning til vandmiljø. 9.000 t + 10.000 t kvælstof og 210 t fosfor Etablere 10.000 ha vådområder Ekstensivere driften af 3.000 ha i ådale Forbedre fysiske forhold i dele af 7.300 km vandløb => ekstensiveret drift på ca. 30.000 ha Etablere 50.000 ha sprøjte-, gødsknings- og dyrkningsfrie randzoner med 10 meters bredde langs vandløb og søer

Grøn Vækst IV: Overordnede betragtninger Sektorintegrationen er forstærket Stats- og finansministre har taget direkte ansvar Ca. 80 % af midlerne i landdistriktsprogrammet til natur- og miljøindsatser Fuld hjemtagning af EU-midler til landdistriktsprogram Målretning af eksisterende nationale midler: Miljømilliard 1 & 2, naturforvaltningsmidler, pesticidafgift Tidshorisonter fastlagt og budget sikret til minimum 2015 En række beslutninger om anvendelsen af landdistriktsprogrammet for 2014-2020 er truffet I forhold til tidligere indsats for natur: Målt på økonomiske ressourcer => Højere niveau

Initiativer for naturen ud over Grøn Vækst Beslutning om 5 nationalparker – 3 er realiseret 2007-2009: En særlig vand- og naturindsats for 558 mio. kr. Skovrejsning / vådområder / naturgenopretning har frem mod GV givet ca. 3.000 ha ny natur pr. år Grønne partnerskaber i 2007-2009: 50 mio. kr. til borgernære projekter til forbedring af natur og friluftsliv Handlingsplan for invasive arter i 2008-2010 Løbende arbejde med fredninger Statslig arealforvaltning, fx naturnær skovdrift og mere dødt ved Service-eftersyn af § 3 naturen Tilskud i landdistriktsprogrammet til fx landskab- og biotopforbedrende beplantninger og til natur- og miljøprojekter