Formål med den nationale kliniske retningslinje

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Erfaring med udvikling af 150 nationale, kliniske retningslinjer i Dansk Selskab for Obsterik og Gynækologi (DSOG-Guidelines) Ulla Breth Knudsen Tidl.
Advertisements

Diætbehandling af type 2 diabetes i Region Midt
Fortsat kvalitetsudvikling indenfor sundhedsvæsenet
Erfaringer fra pakkeforløb i Danmark
Projektleder: Klavs Serup Rasmussen Oplæg ved Kirsten Elise Hove
Evidens og accelererede operationsforløb
Fra idé til virkelighed - en metode til udvikling af nationale, tværfaglige, evidensbaserede kliniske retningslinjer Ann-Birgit Guldager Nonboe klinisk.
Elementer i pakken Tryksårspakken indeholder fire elementer vedrørende forebyggelse af sygehuserhvervede tryksår. Tilsammen beskriver elementerne best.
Diabetes – en sygdom i vækst
Center for Kliniske Retningslinjer
Kursus i udvikling af kliniske retningslinjer
Klinisk retningslinie (clinical guideline)
Date :31 1.
Netværk af forebyggende sygehuse
Vision Borgere med hjerte- og lungesygdom får den bedst fysioterapeutiske behandling.
Et eksempel på tryksårspolitik – hvordan virker den i hverdagen
Beskrivelsesværktøj Implementering af bips beskrivelsesværktøj i din virksomhed bips konference 26. september 2011.
Primær profylaktisk ASA behandling
KOMPETENCEKORT KIRURGISK OPERATIONSAFSNIT DAGKIRURGISK KLINIK
Kliniske retningslinjer!
Den Danske Kvalitetsmodel
Arbejdsfastholdelse Hvad laver de på AMK?
Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Fysioterapipraksisfondens forskningstemadag 10. september 2014 Chefkonsulent, sektionsleder Lisbeth Høeg-Jensen.
Kursus i udvikling af kliniske retningslinjer
Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.
Patientsikkert sygehus
1 Marianne Tewes, Hjertecentret Implementering af en klinisk retningslinje – effekt af et uddannelses- & træningsforløb for erfarne sygeplejersker Dokumentationskonference.
▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Forberedende møder august 2008.
TATIONpRÆSEN AARHUS UNIVERSITET Institut for Folkesundhedcand.cur. Afdeling for Sygeplejevidenskab MASTERUDDANNELSEN I KLINISK I SYGEPLEJE VELKOMST TIL.
1 COWI BAR Handel, BAR Jord til Bord, BAR Kontor, Grafisk BAR, Industriens BAR 1 ARBEJDSMILJØLEDELSE OHSAS Seminar 1 Arbejdsmiljøledelse OHSAS
Evidens og accelereret patientforløb
Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen - ideer og tanker Lea D. Nielsen, Cand. Cur, Adjunkt, UC Syddanmark,
Velkommen til valgfaget: ”Kliniske retningslinjer – kvalitetsudvikling herunder implementering, sundhedsinformatik og evidens Udarbejdet af Lea D. Nielsen,
DSKB’s Generalforsamling Vision og strategi 24. Maj 2011.
RADAR i projektarbejdet 12. okt C2E netværk.
Modellering af Sundhedsfagligt Indhold
Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer
Kliniske retningslinjer, patientforløb og daglig klinisk praksis
Seminar 6 – Arbejdsmiljøledelse
Green Network BAR Handel, BAR Jord til Bord, BAR Kontor, Grafisk BAR, Industriens BAR Virksomhed med arbejdsmiljøcertifikat Alle virksomheder Arbejdsmiljøcertifikatet.
Håndledsfraktur National klinisk retningslinje
Kulturforandringer i Børn og Unge Kulturforandring i hele Børn og Unge Hvad går det ud på? Kulturforandring i Område Skanderborgvej og Viby lokaldistrikt.
Medicintilskudsnævnet
Kliniske retningslinjer støtter arbejdet med kvalitet i det nære, kommunale sundhedsvæsen! Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Aalborg Universitet CENTER.
Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering Torben Jørgensen Formand for arbejdsgruppen Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Baggrund og.
Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d 2011 KVALITET I ET SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSVÆSEN – HVORDAN KAN DET LADE SIG GØRE?
De nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Årsmøde om stofmisbrugsdatabasen Scandic Hotel Odense, 4.december 2015 Socialstyrelsen,
Konkrete erfaringer fra KVIS 22. september 2009 Henrik Jørgensen Kliniske Retningslinier.
Intern audit af psykisk arbejdsmiljø i certificerede arbejdsmiljøledelsessystemer CAVI-referencegruppemøde 9. marts 2016 Anne Helbo Jespersen.
Introduktion Nationale retningslinjer - for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser april 2016.
Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering Karen Nielsen Breidahl Peter Kragh Jespersen Heidi Houlberg Salomonsen Institut for Økonomi, Politik.
Aktuel forskning om fremmende og hæmmende faktorer i forbindelse med implementeringen af evidensbaseret praksis Temamøde Implementering af ergoterapeutiske.
Arbejdsmiljøvinkler TR møde 6. september Arbejdsmiljødata Trivselsundersøgelse 2015 Arbejdstilsynets psykiske arbejdsmiljøindsats på skoleområdet.
Kliniske retningslinjer
Måleredskaber i dagtilbud En guide til at vurdere og vælge redskaber til måling af læringsmiljøkvalitet i dagtilbud Juni 2017 Måleredskaber i dagtilbud.
Kvalitetsudvikling og forskningsmæssig forankring
Dokumentation, evaluering og evidens
Viden kan være erfaringsbaseret eller forskningsbaseret
Forebyggelse af trykskader hos patienter med hoftenære frakturer
Kvalitet i plejen.
Arbejdsgruppen vedr. patientrettet forebyggelse
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
AGREE 2008 Dorte Rørmann SVS.
Den Nationale Guideline for Organdonation
Ny kvalitetsdagsorden og pakkeforløb

25. december 2018 Nationale retningslinjer til forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på bosteder for hjemløse ”Først og fremmest handler.
Valideringsarbejdet i Norden og Europa Erfaringer og udfordringer
Præsentationens transcript:

National klinisk retningslinje om: Forebyggelse af trykskader hos voksne v. Tove Salting Formand for den nationale arbejdsgruppe, Projektleder Sønderborg Kommune

Formål med den nationale kliniske retningslinje At opstille anbefalinger til forebyggelse af trykskader hos voksne, for at give patienter/borgere et ensartet tilbud om en systematisk risikovurdering. At give nationale evidensbaserede anbefalinger til forebyggelse af trykskader, der kan anvendes af sundhedspersonale i Danmark. Anbefalingerne bygger på internationale anbefalinger fra European pressure ulcer advisory panel (EPUAP).

Anbefalingerne Hvad er den kliniske effekt af at anvende kliniske risikovurderingsredskaber struktureret til forebyggelse af trykskader hos patienter/borger >19 Hvad er den kliniske effekt af at vurdere huden dagligt i forebyggelsen af trykskader? Hvordan og hvor ofte skal repositionering foretages for at forebygge trykskader? Hvorledes identificeres henholdsvis sufficient og insufficient ernæringstilstand med henblik på forebyggelsen af tryksår? Hvilken klinisk effekt har madras med dokumenteret trykskadeforebyggende effekt frem for madras, der ikke er dokumenteret forebyggende effekt for hvorvidt patient/borger udvikler en trykskade?

Hvordan er den blevet til Den kliniske retningslinje er udviklet på baggrund af den internationale kliniske guideline: ”Prevention and Treatment of pressure ulcers: Clinical Practice Guideline”, der er udgivet af European Pressure Ulcer Advisory Panel (EPUAP). I denne retningslinje arbejdes der udelukkende med anbefalinger for forebyggelse af trykskader. Der er foretaget en systematisk litteratursøgning 2012 – 2015, litteraturen er gennemgået for at finde ny evidens Retningslinjen er Agree vurderet for sikre at den opfylder krav for evidens

Hvordan skal den kliniske retningslinje ”oversættes” Kan ikke bare sende den kliniske retningslinje og anbefalinger ud til medarbejderne En fordel at oversætte anbefalingerne til lokale retningslinjer og instrukser som fortæller medarbejderne hvordan de skal forholde sig. Eksempler: Hvordan skal man risikovurdere, hvor skal det dokumenteres? Hvilken praksis skal vi have for at huden bliver vurderet dagligt? Hvor ofte skal patient/borger vendes, skal vi have et vendeskema? Skal vi have nogle specielle ernæringsmæssige tilbud til tryksårstruede og hvilke skal vi have? Er vores underlag gode nok? hvilke underlag skal vi anvende til hvilke patienter/borgere?