Virkelighed og modeller

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Web 2.0 Teoretisk viden.
Advertisements

Undervisningsplanlægning
Censorformandskabets møde 25. oktober 2012
Grundlæggende IT, niveau G
Sikring af tilgængelighed er en proces!
Portalintegrationsprojektet Claus Andreasen PL, portalintegrationsprojektet.
Leise Passer Jensen Version EK Netværk Iværksætter og selvstændig - et forum for iværksætterkvinder i EK, der ønsker at imødekomme nogle.
Hvad er et produkt i faget teknologi - og hvorfor?
Projekt i billedkunst Resten af tiden.
SLP 4 Samarbejde med vejleder Planlægning og styring
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
P0 erfaringsopsamling Program 8.15: Introduktion
Ekspansiv læring – Hvad betyder det?
IT og økonomi Lektion: N: Netværk.
1 IT-Applied Pervasive Computing 1 (ITAPC1). 2 Læringsmål Deltagerne vil efter kurset være introduceret til Pervasive Computing områdets teoridannelser,
CO foråret 2009 CO: Computerarkitektur og operativsystemer CO: Computerarkitektur og operativsystemer Udgør sammen med CDS (Computernetværk og Distribuerede.
Fagets Informations Teknologi Introduktion til Programmering i Java For Industri, Global Forretningsudvikling, samt fri studie aktivitet ved Bent Thomsen.
Undervisning Klasseundervisning Elev oplæg Fælles læsning Fig. Beskrivelse (analyse) Opgaveløsning Film og efterfølgende diskussion Gruppearbejde Laboratorium.
Introduktion til vejledning i projektarbejde Anette Kolmos og Søren Hansen 30/8 og 20/
Præsentation af Data 3-5 semester Jan Helbo. Interfaces Datateknik Basis D5 D3 SignalProcesInformatikKom. net D4 Interface Tele Button UP.
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
Velkommen til TEMA om Arbejdsmiljø-uddannelse
Virtuelle verdener og rum Lisbeth Klastrup og Troels Degn Johansson IT-højskolen I København F-2002, Design, Kommunikation & Medier.
Informationsteknologi B-A, HHX, 2005,
Velkommen til Hvordan vises skolens værdier bedst muligt i SkolePorten? SkolePortens fleksibilitet kan medvirke til at understøtte skolens værdier. Oplægget.
Opsamling og afrunding på konferencen “Den gode genoptræning” Landstingssalen, 22. september 2008 NB: Pga manglende tid blev hele oplægget ikke præsenteret.
KULTUR FOR ALLE. Hovedbudskaber I: ”Ikke brug for flere kulturinstitutioner!”
P0 erfaringsopsamling Program 9.15: Introduktion
L Synkront net-baseret samarbejde - kursus ved Morten Knudsen og Thomas Ryberg.
P0 erfaringsopsamling Program 8.15: Introduktion
Matematikfaglighed i samfundsfag og EU
Samskabelse Den 19. februar 2014 blev der afholdt Visionsseminar for Kommunalbestyrelsen i Lemvig Kommune, hvor der på politisk niveau blev drøftet og.
Om projektarbejdet ved Keld Helsgaun. Disposition Formål Tidsmæssigt omfang Gruppedannelse Valg af projektemne Arbejdsforløbet Vejlederens rolle(r) Projektrapporten.
Samarbejde, Læring og Projektstyring MM5: Projektdesign & Vejledning.
Serviceorienteret arkitektur SOA. SOA bygger på Der findes en serviceleverandør, som udstiller en formåen til at udføre en veldefineret og afgrænset aktivitet,
6. sem. valgkursus Informationsvidenskabens teorier og metoder v./ Martin Thellefsen.
Virtuelle verdener og rum, forår 2002 Lisbeth: Baggrund BA i Litteraturvidenskab & Medievidenskab MA i Image Studies (University of Kent) Cand.mag i Litteraturvidenskab.
 Jan Pries-Heje Slide no.: 1Introduktion til IT-platforme og organisation Introduktion til IT-platforme og Organisation Efteråret 2003 Underviserne: Rune.
Samarbejde, læring og projektstyring (SLP)
IT i Byggeriet Semester Undervisere: Per Christiansson og Kjeld Svidt Kjeld Svidt  Institut for Bygningsteknik  Aalborg Universitet.
Konference om mundtlige prøver PRØV! Et program til de mundtlige prøver.
SKABELON.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Mette Vedelsby & Leif Vejbæk Haslevseminarium 2008 Hvad er et matematikprojekt i.flg. studieordningen I studieordningen for matematik på Haslev Seminarium.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Hvorfor bruge flere medier i undervisningen?. Hvorfor bruge medier i undervisningen? 1.Bekendtgørelsen kræver det: ”It er en integreret del af tyskundervisningen,
Location-based Scheduling En gennemgang af fordele og forskelle V/Erik Jung
Praktikvejlederuddannelsen Fjernundervisning. Hvad er fjernundervisning? ”Fjernundervisning betegnes som undervisning, der ikke som udgangspunkt forudsætter,
Først: Uddannelsesspecifikt fag Senere: Grundforløbsprøve Kontor, Handel eller Detail.
SO 1 Det samfundsfaglige område Uge 50-51
Modellernes virkelighed
Viden kan være erfaringsbaseret eller forskningsbaseret
SO 1 Det samfundsfaglige område Uge 50-51
”Global sundhed, civilsamfundsstøtte og bæredygtig udvikling”
Interaktion og usability
”Global sundhed, civilsamfundsstøtte og bæredygtig udvikling”
Virksomhedssamarbejde
Brobygning.
It i folkeskolens matematikundervisning
Naturfag.
45116 Teknologisk Forandring og Postal Logistik
Træneruddannelsen Trænerrollen bliver mere kompleks og krævende, efterhånden som spillet udvikler sig, og kvalitetstænkning spiller en stor rolle i dagens.
Grundfagsseminar 9. september 2015 Erhvervsøkonomi og afsætning.
Mundtlig prøve og mindstekrav på matematik B
Leavitt’s model Modellen er en oversigt over de dynamiske,
Praktik. Censorformand: Niels Tange Lokaler: Århus: D2.02 Kbh: K5.18
Informationsmøde om erhvervsområde og erhvervsområdeprojekt i tekniske eux-forløb Bjørn René Hansen, Erik Engel og Rasmus Schou Christensen Styrelsen.
– hvordan får vi de ansatte med?
Værktøj: Check dine relationer
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Præsentationens transcript:

Virkelighed og modeller Indenfor dette tema har vi indenfor fagområdet for Datateknik valgt følgende undertema: Kommunikationsnetværk Beskrivelse: Udviklingen af nye globale kommunikationsnetværk, hvormed det er muligt at sende skrift, tale, lyd og billeder på samme tid, er en teknologiske nyskabelse, der har haft stor effekt ikke alene for samfundet som helhed men også for det enkelte menneske. Datakommunikationsområdet stiller store og stigende krav til fagekspertise indenfor området, såvel hvad angår de tekniske komponenter, f.eks. kabler, modem og serverer, som når det drejer sig om anvendelserne og dermed også det tilhørende programmel f.eks. netoperativsystemer og hjemmesidebrowsere. Endvidere er der knyttet en række begreber til kommunikationsområdet. En forståelse af disse begreber er en del af den fundamentale viden om datakommunikation. Her skal nævnes protokoller, OSI-modellen, TCP/IP og kommunikationshastighed. De effektive kommunikationsmuligheder påvirker vores virkelighed, den vi lever i, både når det drejer sig om vores arbejdsliv og om vores aktiviteter i fritiden. Parallelt med udviklingen har det heldigvis vist sig, at vi ikke som mennesker kan klare os med at leve og arbejde alene i en virtuel verden.

Kommunikationsnetværk Projektindhold: Formålet med projekterne er at give de studerende viden om datakommunikation omfattende blandt andet Local Area Network - opbygning, protokoller anvendelsesstrategier - og Wide Area Network med standarder, hastighed og kommunikationsmetoder. Endvidere kan de studerende komme til at analysere og afprøve applikationer indenfor de mest aktuelle kommunikationsområder. Analyserne vil omfatte såvel rent tekniske elementer som den kontekst applikationen skal virke i. Projekterne kan være mangesidede og for eksempel omfatte analyse og afprøvning af Videokonferencesystemer, nye netværksløsninger og lignende. Ud over analyse og design bør projekterne også omfatte test og dokumentation.

Efter bestået P1-prøve skal den studerende kunne: definere relevante tekniske, naturvidenskabelige og kontekstuelle begreber samt beskrive relevante tekniske/naturvidenskabelige modeller, teorier eller metoder til analyse af den valgte problemstilling med inddragelse af relevante sammenhænge, anvende projektarbejde som studieform, vælge, beskrive og forstå forskellige metoder til videnstilegnelse i forbindelse med projektarbejdet, analysere egen læreproces,

Efter bestået P1-prøve skal den studerende kunne: vælge, beskrive og anvende en af flere metoder til organisering af grup­pesamarbejdet og til løsning af eventuelle gruppekonflikter, formidle projektets arbejdsresultater og arbejdsprocesser på en struktureret og forståelig måde, såvel skriftligt, grafisk som mundtligt. dokumentere udbytte af de projektrelevante PE-kurser. Inden for målene for projektenheden, udarbejdes specifikke målformuleringer for projektarbejdet. Disse specifikke målformuleringer skal indgå som en del af rapporten eller procesanalysen.

PE14. Fagets Informationsteknologi – Operativsystemer (OS) Formål: Formålet med kurset er at give de studerende en introduktion til operativsystemer, specielt med henblik på selv at kunne konfigurere Linux. Mål: Efter kurset skal de studerende have kendskab til og forståelse for de grundlæggende egenskaber i operativsystemer, samt hands-on erfaring i opsætning og specialkonfigurering af Linux.

PE14. Fagets Informationsteknologi – Operativsystemer (OS) Indhold: Computeres overordnede arkitektur Operativsystemers hovedopgaver Softwareprocesser Introduktion til filsystemer og eksterne enheder Et eksempel på et operativsystem: Linux.

Grundteknisk kursus – Datanetværk(kommunikation) Formål: Formålet med kurset er at understøtte P1-projektarbejdet ved at introducere grundlæggende netværksteori, herunder opbygningen af protokoller med vægt på OSI-modellen og TCP/IP. Det tilstræbes at supplere teorien med praktiske eksempler, der er relevante for og anvendelige i projektarbejdet. Prioriteringen af stoffet i kursus vil afspejle de valgte projekter, hvorfor det forventes at netværkslaget vil blive særligt prioriteret.

3 4 6 8 50 SE GT PE SE GT PE INF OS SE PE PE SE GT GT PE SE GT

Video konferencer/ Virtuelle møder Problemstilling: Internationalisering af samfundet har medført at verdenen er ’blevet mindre’. Firmaers kontakt flade og udbredelse dækker ofte lokaliteter i flere lande. Personers familie- og vennekreds er i højere grad spredt udover verdenen. Dette har skabt et øget rejsebehov og den generelle fly-, tog- og biltrafik har da også været markant stigende gennem de sidste årtier. Den nyere tids udvikling af Internet har åbnet nye muligheder for kommunikation ved e-mail og chat rum. Øget båndbredde har nu også åbnet muligheden for at afholde møder/kontakt, hvor ”real-time” visuel information indgår. Dette er en ny kommunikation form der ligesom telefoni, breve, e-mail, og chat har sine fordele og ulemper. Hvilken mødeform er video konferencer velegnet til og kan den afløse rejser? I hvor høj grad føler men sig tilstede på trods af at man sidder indtil flere tusind kilometer fra hinanden. Er det nok med et stillestående kamera eller skal man have kontrol over kamera position for virkelig at føle mødet forgår i samme lokale og man er part af det, eller er video konference en ny mødeform der kommer til at foregå på sine egne præmisser?

Video konferencer/ Virtuelle møder Til projektet er der web kameraer til rådighed, der kan installeres ved vejlederen, gruppemedlemmer og i grupperummet. Den tekniske vinkel på projektet bør indeholde en analyse og afprøvning af hvilken båndbredde på f.eks. en ADSL-forbindelse der er nødvendig for at video og audio kvaliteten er god nok til at man kan afholde videomøder som erstatning for rigtige møder. Samspillet mellem praktiske eksperimenter og teoretiske studier spiller en afgørende rolle i projektet. En test-opsætning kunne bestå af en et lille lokalnet forbundet til en linux-maskine sat op som router. Dette svarer til en typisk opsætning af en delt ADSL-forbindelse. Denne linux-router kan så forbindes til en anden linux-maskine sat op som router og forbundet til en eller to andre computere, der simulerer computere eller servere forbundet til Internettet. På denne opstilling kan man anvende forskellige værktøjer til monitering af trafikken, bl.a. etherreal der er et gratis program til at ”sniffe” pakker med.

Video konferencer/ Virtuelle møder Formål: At undersøge muligheden og konteksten for at anvendelsen af video konferencer i forhold til eller i samspil med andre kommunikationsmetoder, specifikt at forstå de grundlæggende principper bag kommunikation i datanetværk, herunder opbygningen af kontrolstakker, primært TCP/IP.

Video konferencer/ Virtuelle møder Eksempler på teknisk-naturvidenskabelige fagområder: Datakommunikation og protokoller, herunder TCP/IP og OSI modellen – i teori og praksis Forståelse for opbygningen af pakkekoblede netværk Planlægning, udførelse og vurdering af forsøg Eksempler på kontekstuelle fagområder: Teknologianalyse m.h.p. at skildre kommunikations-netværk i et samfundsmæssigt perspektiv. Interessentanalyse m.h.p. at undersøge hvilke interesseparter, aktører og teknologibærere, der påvirker udviklingen indenfor videokonferencer/virtuelle møder. Markedsanalyse m.h.p. at undersøge brugernes, i dette tilfælde af videokonferencer/virtuelle møder, behov og eventuelle erfaringer med lignende teknologi.