Bygningsfysik - fugt © Ministeriet for Børn og Undervisning, Januar 2013. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Vejret Vandet i luften.
Advertisements

Vand 2 Nedbør.
Vinden dannes.
Byggeri og Teknik.
Klimastyring ved lagring af kartofler til granulat
Termisk energi -varmeenergi.
Fugt og bygninger.
Varmeteori.
Vores projekt. opstarten Opstarten af projektet. Starten af vores kasse. Der skal testet i denne kasse.
Sådan energitjekkes indeklimaet
Rengørings- og desinfektionsprojekter under Salmonellahandlingsplanen Temadag om Salmonella-sanering i konsumægsstalde, Torsdag d. 25. Januar 2001, Landbrugets.
Meteorologi.
Bilag 6.  Fordi her fastsættes regler og krav til energiforbrug til opvarmning – også ved renovering  De forslag enhver energikonsulent udarbejder skal.
I dansk nybyggeri er der særlige fugtproblemer, som maleren skal tage med i sine overvejelser: Materialer der er født våde, fugtige eller tørre Hvordan.
Bygningsfysik - varme © Ministeriet for Børn og Undervisning, Januar Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri.
Privat beskæftigelse under pres personer Aktuel mangel på arbejdskraft – Demografisk tab af arbejdsstyrke Offentlig finansieret beskæftigelse.
Et kursusmateriale udarbejdet af GartneriRådgivningen A/S nov Klimastyring og Plantekvalitet Inge Ulsted Sørensen.
Grundlæggende fugtteori Introduktion Kapitlet omhandler fugt i luft og materialer, og hvilken betydning det har for udførelsen og holdbarheden af malerens.
ISOLERING AF KIRKEHVÆLV
INDETEMPERATURENS BETYDNING FOR PCB LUFTKONCENTRATIONEN NADJA LYNG PH.D. STUDERENDE STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT PCB netværksmøde. 26. november 2014.
Vand på Island Et undervisningsforløb om vand og om hvordan vand udnyttes som resurse på Island. Ikke alle siderne er helt udviklet men kan bruges alene.
Innovation og kreativ idégenerering AMU-kursus © Ministeriet for Børn og Undervisning. Marts Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget.
© Ministeriet for Børn og Undervisning, Januar Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Jan.
Bygningsfysik - fugt © Ministeriet for Børn og Undervisning, Januar 2013, revideret i februar Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget.
© Ministeriet for Børn og Undervisning, marts Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Jan.
Plantedyrkning under glas Del 1 Kendskab til faktorer med indflydelse på planternes vækst, Del 2 Grundlæggende klimastyring Del 3 Monitering af skadedyr.
Lærervejledning varme. Hvor taber en bygning varme? Ledning gennem bygningskonstruktioner. Afhængig af U værdi. Strålings-tab. Flader mod verdensrummet.
Velkommen til BR-10 spillet Bygningsreglementet © Undervisningsministeriet. Marts Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg.
Energioptimering af boliger med udgangspunkt i enfamiliehuse Kurset er udviklet for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri af Videncenter.
Velkommen til Sikkerhed i.f.m rebunderstøttet arbejde © copyright 2012 © Undervisningsministeriet. December Materialet er udviklet for Efteruddannelsesudvalget.
Vands kredsløb. Vands kredsløb - principskitse Vands kredsløb - skydannelse.
Bygningsfysik - varme © Ministeriet for Børn og Undervisning, Januar 2013, revideret i februar Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget.
Praksisfællesskaber Peter Busch-Jensen, Lektor, RUC.
Kilde Link. Tænk over din lange pendler, timerne brugt på hjem forbedringer – de utallige ting du gøre for at gøre dit hus et hjem. Ville det ikke være.
Klimatologi (2/3) Vejledning til klimaklassifikation og klimaanalyse opgaven mv ligger på
SEO – sådan bliver din hjemmeside synlig for nye kunder
Grubletegninger Ændringer i stoffer
Skimmelsvamp i kolde og varme tage
Vejledning: selvbetjeningssystem
Tagformer i forskellige lande
Varmeteori.
Boligforeningsprojekt
BR10 Opgave Kapitel 5 Brand Anvendelseskategorier
Udvalgte måleinstrumenter
Polarklima.
Lærevejledning - damptryk
BR10 Opgave Kapitel 4 Konstruktioner 4.1 Generelt
Perspekt 2 Rockwool Fonden © Knægt & Vinter
Fremlæggelse af 1. deltagelsespligtigtopgave
Disse tre tegninger bruges som udgangspunkt for gennemgangen af kapitel 9. Kursisterne bedes byde ind med hvor og hvordan, der isoleres, placeres dampspærre.
Oplæg til undervisning
Tagformer i forskellige lande
Vejr, vind og luft.. Hvordan opstår vejret? Hvor kommer vinden fra?
Esbjerg Roklub Hypotermi Den
Lægning af storformatfliser
Repetition, udvalgte slides
Opsætning og fugning og af fliser m. epoxyholdige produkter
RAR Sydjyllands indsatsområder Status på mangel og fordeling af arbejdskraftreserven Koordinationsforum Sydjylland – august 2018.
RAR Fyns indsatsområder Status på mangel og fordeling af arbejdskraftreserven Koordinationsforum Fyn – august 2018.
Montage af murkonsoller
Ida Gå-hjem-møde: Branchen har brug for reelle energiberegninger
Opsætning og fugning og af fliser m. epoxyholdige produkter
Fugtsikring af kældre © Undervisningsministeriet. November Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde.
Fugtsikring af kældre © Undervisningsministeriet. November Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde.
CØ SMV – Øget vækst gennem cirkulære forretningsmodeller i SMV’er
For skov-/gartnerholdet
BR10 Opgave Kapitel 5 Brand Anvendelseskategorier
Future Vejle inspiration
Præsentationens transcript:

Bygningsfysik - fugt © Ministeriet for Børn og Undervisning, Januar Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Jan Hyldgaard Christensen, Hansenberg. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: ”Dette materiale indeholder en bearbejdning af ”Bygningsfysik – fugt”, Januar 2013, udviklet for Ministeriet for Børn og Undervisning af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Jan Hyldgaard Christensen, Hansenberg. Foto i PP er venligst udlånt af Goritas og ISOVER. Øvrige billeder og grafik, Jan Hyldgaard Christensen

Foto: JHC

Fugt transport: – Via materialer – Vind – Kapillarsugning – Materialers fugtligevægt

Fugt i indeluft – Kondens – Diffusion – Konvektion – Byggefugt

Ved en given temperatur kan luften kun indeholde en begrænset mængde vanddamp Jo højere temperatur desto mere vanddamp kan luften indeholde.

Det aktuelle indhold af vanddamp i luften beskrives som ”relativ luftfugtighed” eksempel: O°C RF = 100% 4,5 g/m³ 20°C RF = 100% 17,3 g/m³ 20°C RF = 50% 8,65 g/m³ Hæves temperaturen til 25º C, vil den relative luftfugtighed falde til ca. 38 % RF. Hvis temperaturen sænkes til 15º C, vil den relative luftfugtighed stige til ca. 67 % RF.

8,65 gram vand 17,3 gram vand

Sænkes temperaturen til 100 % RF, når man til Sænkes temperaturen yderligere, udskilles va

Vi isolerer vores huse for at opretholde en behagelig temperatur indendørs om vinteren Minus 10 0 C – RF 90 %Plus 22 0 C – RF 40 % 2 gram vanddamp – 234 Pa vanddamptryk7,7 gram vanddamp – 1060 Pa vanddamptryk Foto: JHC Foto: ISOVER

Højere temperaturer indendørs, skaber et højere vanddamptryk inde i forhold til ude.

Hvis vi har områder i vore bygninger som er dårligt isoleret, opstår der de såkaldte kuldebroer Ved 20 °C og RF på 50%, Er dugpunktstemp. ca. 9 °C Foto: Goritas

Man bør ikke have uopvarmet rum i huset/lejligheden i fyringssæsonen. Foto: Goritas

Temperaturen ude: 5 ºC - R.F. 90 % - 6 g/m³ Lukker vi den luft ind i bygningen, og opvarmer den til 20º C vil den relative luftfugtighed falde til ca. 35 % Selv om det regner uden for – er det en god ide at lufte ud!

Ved hjælp af et infra- rødt termometer og et damptryksdiagram – kan man afslører kuldebroer

Vanddampdiffusions-modstand er en materialeegenskab der beskriver et materiales gennemtrængelighed overfor vanddamp. Betegnes også som Z-værdi

En bygningsdels modstand mod vanddampdiffusion, tolkes som den trykforskel i Pa, der skal virke i 1 s på 1 m² for at drive 1 kg vanddamp igennem bygningsdelen 1 Pa = 1N ≈ 100 gram (fladetryk/m²)

Materiale:Z-værdi: Aluminum5000 Hygrodiode100 PE-folie500 Fugtadaptive dampspærre Asfaltpap, 2,5 kg/m Gipsplader,13 mm0,4 Mineraluld, 100 mm let0,6 Tegl, 100 mm5,0 Beton, 100 mm5,0 Letbeton1,5 Plastmaling2,5 Alkydoliemaling15 Silikatmaling1,0

Den varme luft vil søge ud mod den kolde luft Hvis der ikke er dampspærre på isolerings varme side, vil der kondenser vand inde i væggen Dampspærre skal være 10 gange så tæt som vindspærre 20°C RF 50% 8,65 g/m³ 0 °C RF 90% 4,36 g/m³ Ved ca. 8 °C kan luften maks. indeholde 8,3 g/m³ - dvs. dugpunktet er overskredet Tegning lånt fra Rockwool

Tæthed er også vigtig for at hindre skadelig fugtophobning af vore konstruktioner

Forholdet mellem konvektion og diffusion