Livet i menigheden Ap.G. 4,23-37 Nicolaifællesskabet d. 27/4 2016

En jødisk sekt. Ikke selvstændigt ”logo” Ikke eget navn Her: ”troende” Andre steder i Ap.G. ”Brødre”; ”Disciple”; ”Hellige”; ”Kristne”. De blev fulgt nøje – bevægelsen var ude af kontrol.

Når autoriteter sætter grænser for troen- i dag Farisæer-dogmatikeren: Du skal og må ikke. Forstærke troen De ældste-politikeren: Troen ud af det offentlige rum. Forbyde troen Saddukæerne- rationalisten: Det kan ikke passe. Fortynde troen Disciplen: Kun Jesus frelser Fastholde troen.

Vi: Ønsker ikke være en ”kristen sekt” Vi har ikke et parti-navn. VI kalder os: Et kristent fællesskab En folkekirke Nogle ønsker at begrænse os – dæmme ind.

Forfølgelser – begrænsninger – svaret: Efter løsladelsen gik de hen til deres egne og fortalte dem, hvad ypperstepræsterne og de ældste havde sagt til dem. (Ap.G. 4:23) De klagede ikke. Gud har al magt. De pralede ikke. De mistede ikke modet.

Deres reaktion: Ikke strategidrøftelse Ikke afstemning om tempo – eller forventningsafstemning om fremtid. Ikke tilfredshed med Status quo. Men: BØN!

Deres bøn: Da de hørte det, opløftede de alle som én deres røst og bad til Gud: »Herre, du, som har skabt himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, du, som har sagt ved Helligånden gennem din tjener, vor fader David: Hvorfor var folkeslagene i oprør? Hvorfor lagde folkene planer, der ikke kan lykkes? Jordens konger rejste sig, fyrsterne slog sig sammen mod Herren og mod hans salvede. (4:24- 26)

De bad: Ikke om forsvar mod fjenderne – eller hævn! De citerede Sl. 146,6 til indledning: ham som har skabt himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, ham som bevarer sin troskab til evig tid, (Sl 146:6) Enstemmigt: Én ledede fællesbønnen

Indledningen: »Herre, du, som har skabt himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, (4:24) … ham som har skabt himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, ham som bevarer sin troskab til evig tid… (Sl 146:6)

Fortsættelsen du, som har sagt ved Helligånden gennem din tjener, vor fader David: Hvorfor var folkeslagene i oprør? Hvorfor lagde folkene planer, der ikke kan lykkes? 26 Jordens konger rejste sig, fyrsterne slog sig sammen mod Herren og mod hans salvede. (4:25-26) Hvorfor er folkeslagene i oprør? Hvorfor lægger folkene planer, der ikke kan lykkes? 2 Jordens konger rejser sig, fyrsterne slår sig sammen mod Herren og mod hans salvede: (Sl. 2:1-2)

De bad for evangeliets fremgang: Ja, i sandhed, de har slået sig sammen i denne by mod din hellige tjener Jesus, som du har salvet, både Herodes og Pontius Pilatus, sammen med folkene og Israels stammer for at udføre det, som din hånd og vilje forud havde bestemt skulle ske. Og nu, Herre, se dog deres trusler, og giv dine tjenere at tale dit ord med fuld frimodighed; ræk din hånd ud til helbredelse, så der sker tegn og undere ved din hellige tjener Jesu navn.« (Ap.G. 4:27-30)

De bad om: Åndskraft Frimodighed Tegn og undere Vil du bede med på den bøn?

Guds svar: Jorden rystedes. (Som i åbenbaringerne i GT – f.eks. ved Sinai med de ti bud). De blev fyldt med Helligånden (igen!). Menighederne voksede.

Livet i menighederne Ap.G. 4,32-37

Hele skaren af troende var ét i hjerte og sind, og ikke én kaldte noget af sin ejendom for sit eget, men de var fælles om alt. 33 Med stor kraft aflagde apostlene vidnesbyrd om Herren Jesu opstandelse, og alle nød de stor yndest. 34 Der var da heller ikke nogen nødlidende iblandt dem, for de, som ejede jord eller huse, solgte dem og kom med de penge, de fik ind,

Fortsat… og lagde dem for apostlenes fødder; pengene blev så fordelt til hver enkelt efter behov. 36 Josef, en levit, der stammede fra Cypern, og som af apostlene fik tilnavnet Barnabas– det betyder Trøstens søn– 37 solgte en mark, han havde, og kom med pengene og lagde dem for apostlenes fødder. (Ap.G. 4:32-37)

Dette afsnit: Udgør en enhed sammen med 5,1-11 (Ananias og Safira) ”Bedemødet” fortsætter i 5,12. Afsnittet er parallel til 2, Guds gaver giver ikke kun en stærk prædiken, men også en stærk menighed!

Karakteristica: Men han sagde til ham: "Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind. (Mat. 22:37) Hele skaren af troende var ét i hjerte og sind, og ikke én kaldte noget af sin ejendom for sit eget,

Spørgsmål til overvejelse - 1: Det er ofte lettere at hjælpe end at bede om hjælp. Hvornår har du sidst bedt et andet menneske om hjælp?

Spørgsmål til overvejelse - 2: Bøn – hvad forbinder du med dette ord? Hvorfor har vi så svært ved at tale åbent og ærligt om bøn – om fælles bøn – om frimodig bøn – om bøn for hinanden og for det som synes umuligt?

Spørgsmål til overvejelse - 3: De var lidenskabeligt optaget af evangeliets udbredelse. Det var det vigtigste. Hvordan kan vi få ”fyret op under” vores lidenskab for evangeliets udbredelse i Aabenraa og omegn?