Dødens privilegium - Etiske grænser for palliation Grænsefladerne mellem professionaliseringen og den personlige død.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
At forholde sig professionelt Anne Skov
Advertisements

At have øje for alle tanker om børn og palliation 15. november 2013
En værdig livsafslutning for alle - eller at leve med døden
At have øje for alle tanker om børn og palliation 15. november 2013
Kompetenceafklaring af børnene
Hvordan får vi arbejdet med kvalitet og afbureaukratisering forankret på vores arbejdsplads, så både ledere og medarbejdere er involveret og bidrager i.
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
Den ‘gode’, den ‘Onde’ og den ‘grusomme’ død
Souschef Jytte Husted Hospice Søholm
Nyborg Strand 29. januar 2014 Stig Hedegaard Kristensen
Frie informationer og kampen for demokrati Biblioteker og demokratisk dannelse.
Kan man gøre andre mennesker lykkelige?
Det Palliative Team Center for Lindrende Behandling
Lærerprofessionen.
Omsorg sundhed eller samvær? Rehne Christensen filosofisk firma
Medicinsk relevante filosofiske og videnskabsteoretiske spørgsmål
”Det man plejer at gøre der hvor vi bor”
Døende i plejebolig Den lindrende indsats Den 23. august 2010
Billeder af det uvirkelige liv - Gysets handling
PSA DUS: brug af PSA bør begrænses til mænd med relevante symptomer i den relevante alder og disponerede mænd.
Etik, patenter og gener.
Status Palliativ indsats Danmark
Støvring den 11. september 2007
Konstruktioner af feltsites
Pårørende på opvågningsafsnit. Et etisk dilemma?
Møde i Etisk Råd 22 februar Jurist: –Gældende 12 ugers grænse baseret på maternel risiko –Ikke på fosterets udviklingsgrad.
Etisk dilemma – to definitioner
Et refleksivt perspektiv på de socialpædagogiske område v. Jan Jaap Rothuizen d
KOMMUNIKATION Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin.
Etik i den kliniske praksis
Tegning; ”Frihedens allegori”, F. M
PROFESSIONSETIK mellem forvaltnings-, forretnings- og faglig fornuft.
Børn og Palliation Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker
Etiske problemstillinger i forbindelse med patientinddragelse
Ældre Sagen distrikt 3 Århus 25.september 2014
Hvad er etik? Hvad er værdi? Er de gode sammen?
1.Introduction to consent: ethical and legal issues - Forskellige former for samtykke. 2. Ethics of rationing -Prioritering i sundhedsvæsnet 3. Confidentiality.
Ida Koch, 2005 BELASTNINGER I ARBEJDET MED SELVMORDSTRUEDE Hvad er svært for dig – og hvordan har du mærket belastningerne? Hvordan beskytte sig mest muligt.
Introduction to consent: ethical and legal issues
Ane Søndergaard Thomsen1 Hvorfor etik ? Den etiske fordring skal ses på baggrund af erkendelsen af, at i menneskers samvær med hinanden er den ene altid.
Etikken halter bagefter Accelereret hastighed -antallet af teknologiske nyskabelser per tidsenhed vokser Ukendte konsekvenser Ingen erfaring at læne sig.
MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 Medie- og kommunikations- videnskabelige metoder 27/
Genoprettende retfærdighed
Når etikken bliver synlig
Palliation til ældre med kræft
Hvordan man bekæmper mobning
De etiske aspekter ved Red Bulls branding- strategi VED LOUISE JELLESMARK OG PERNILLE VILDSTED NIELSEN.
Donordetektion Mistes potentielle organdonorer i overgangene? Intensiv-og donationsansvarlig sygeplejerske Charlotte Daugbjerg.
Hvad betyder autonomi i den palliative indsats? Vibeke Graven
Sundhedsfaglig kommunikation overvejelser omkring formidling, patientinddragelse, uddannelse af personale, uddannelse af patienter etc Vibeke Kirk Parner.
Andagt: Skrig det til træerne. Kornet i siloen Positiv silo Dejlig familie Gode venner Fede fællesskaber En sød kæreste Mening med livet Alt er godt Negativ.
Antimobbestrategier for Langhøjskolen. Ved mobning forstår vi: Mobning er groft, verbalt drilleri og/eller fysisk vold, som foregår over længere tid.
Klinisk Etisk Komite for psykiatrien i Region Syddanmark. Psykiatriens regionale ledermøde Anne Marie Enderlein Cand. mag. i idehistorie, sup.
VÆRDIGHED VED LIVETS AFSLUTNING Perspektiver fra almen praksis Jytte Møller Jytte Møller, Oksbøl 1.
063_Kvindelil, din tro er stor 1, S1 ”Kvindelil, din tro er stor, ske dig, som du ville!” I det rige nådens ord sprudler livets kilde.
Eksistentielle spørgsmål udspringer af eksistentielle behov
Hvad gør os arbejdsglade?
Palliation til børn og unge
Landskursus for palliationssygeplejersker
Introduktion + Filosofi, etik og etiske problemstillinger
Velkommen v. Susanne Lauth, Formand for SOF-SVS/Sygeplejefaglig direktør Sydvestjysk Sygehus På egne og SOF-SVS formandsskabets vegne vil jeg gerne byde.
Program Velkommen Siden sidst Fagligt oplæg om behandling:
Hvordan får vi arbejdet med kvalitet og afbureaukratisering forankret på vores arbejdsplads, så både ledere og medarbejdere er involveret og bidrager i.
Liv og død i menneskets hænder
Årsmøde i Foreningen for Palliativ Indsats, 17. november 2017
og frivillige/ufrivillige
ved Jacob Birkler, klinisk etiker, ph.d. fhv. formand, etisk råd
Sygeplejeetisk Råd PK Generalforsamling november2018.
Kræftplan fokus på det kommunale område
Præsentationens transcript:

Dødens privilegium - Etiske grænser for palliation Grænsefladerne mellem professionaliseringen og den personlige død

Døden som privilegium? En hund Der dør Og som ved At den dør Som en hund Og som kan sige At den dør Som en hund Er et menneske E. Fried Dødsbevidsthed giver: Mening Tyngde Fylde Historie Fællesskab Induvidualitet Udødelighed er mareridt En hund Der dør Og som ved At den dør Som en hund Og som kan sige At den dør Som en hund Er et menneske E. Fried

Dilemma Døden er personlig – autonomiens begyndelse og ende Det palliative felt specialiseres, udvikles og professionaliseres – døden standardiseres?

Etik (gr.) =moral (lat.) = sædvane, skik og brug, ”Læren om reglerne for, hvad der er godt og ondt, om den rette, sædelige livsførelse, sædelære.” Etik/moral vejleder til at gøre det rette/det gode. ”Principielle etik” = det fælles grundlag. Medicinsk etik/lægeetik = man bør helbrede, lindre, redde liv. ”Materiale etik”=særlige områder.

Hvorfor etik? Undgå konflikter Binde os sammen som gruppe (indgrupper/udgrupper) Ansvar, skyld, samvittighed Garantere orden ”Intet menneske kan leve uden en ordensgaranteret livsverden, hvor moralsystemer og verdensbilleder sikrer det enkelte individ overskuelighed og identitet.” Peter L. Berger

Hvem skal definere ”den gode død”? Den enkelte Specialisten / lægen / behandleren Samfundet ( sundhedspolitiske standarder, aktiv dødshjælp)

Cases Manden, der gerne ville dø – Manden, der ikke ville dø – Kvinden, der ikke ville tale – Kvinden, der havde mistet kontrollen -

Spørgsmål Hvordan kan handleplaner, procedurer og behandlingsregimer forgribe sig på den enkeltes autonomi? Formuler enkle retningslinier med henblik på at sikre den enkeltes autonomi? Har den døende (etiske) pligter? I givet fald hvilke?

Spørgsmål Etisk set rangerer fornuften i reglen over følelsen. Det er bedre at være rationel end at være i sine følelsers vold. Hvilken betydning kan det have i omgangen med døende? I omgangen mellem behandler og patient?