Årsmøde i Foreningen for Palliativ Indsats, 17. november 2017

Præsentationer af emnet: "Årsmøde i Foreningen for Palliativ Indsats, 17. november 2017"— Præsentationens transcript:

1 Årsmøde i Foreningen for Palliativ Indsats, 17. november 2017
Ønske om og hjælp til at afslutte livet – til forskellige tider og fra forskellige perspektiver Årsmøde i Foreningen for Palliativ Indsats, 17. november 2017 Helle Timm Helle Timm

2 Formål med oplæg At vi ”går et skridt tilbage”
At vi ”stiller os ud på sidelinjen” At vi hver især og sammen ser på debatten om dødshjælp og vores ”eget ståsted” igen Helle Timm

3 Disposition Ståsted og tilgang Dødshjælp og debat i DK
Et skridt tilbage - og to eksempler Ønske om at dø blandt alvorligt syge mennesker Perspektiver for debatten fremover Helle Timm

4 Ståsted i debatten (rolle)
Vidensbaseret (forskning og erfaring) Kultursociologisk (samfund, kultur, individ) Konstruktivt (men ikke nødvendigvis afklarende) Helle Timm

5 Ståsted teoretisk Sociologi, videns- og kultursociologi
Viden og holdninger, normer og værdier er socialt konstruerede; de formes af/former historien; dominerende sociale strukturer og diskurser Logikker, tanke- og handlemåder – social orden Ikke filosofisk Ikke etisk Ikke religiøs Ikke juridisk Ikke personlig Ikke sundhedsfaglig Ikke normativ eller moralsk Helle Timm

6 Dødshjælp i DK (som en dimension af eller udover lindrende indsats)
Tilladt dødshjælp Ikke tilladt dødshjælp Undlade genopliving Undlade eller ophøre med livsoprettende eller livsforlængende indsats Medikamentel lindring og palliativ sedering Assisteret selvmord Aktiv dødshjælp/eutanasi Helle Timm

7 Dødshjælp andre steder Kilde: Jakob Birkler
Dødshjælp andre steder Kilde: Jakob Birkler. Døden i et professionelt perspektiv, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2014 Assisteret selvmord Aktiv dødshjælp/eutanasi Schweiz 1942, tre klinikker, (medicin lægeordineret, handlingen ikke-læge, også udenlandske ptt, i alt ca. 300 om året) Oregon, USA, 1994/98 Washington, USA 2008 Montana, USA 2009 Vermont, USA 2013 (Australien i 1996) Holland 2001 (voksne m fysisk og/eller psykisk ubærlig lidelse – senere også børn) – ca om året Belgien 2002 (voksne m fysiske og/eller psykiske lidelser), 2013 (børn m fysiske lidelser) Luxembourg 2008 Helle Timm

8 Aktører, tilgange og argumenter i den aktuelle debat
personlige filosofiske etiske (medicinsk etiske) religiøse juridiske sundhedsfaglige normative eller moralske ”en kattelem” ”beskyttelse af de svage” ”individuel autonomi” ”man må ikke slå ihjel; livet er helligt” ”brug for palliation” ”manglende viden” Individuelle historier Befolkningen Folketinget Læger og andre professionelle Foreninger og interessegrupper Helle Timm

9 Tilladt og ikke-tilladt død
Død som følge af mord Historisk og kulturelt betinget, hvilken dødsmåde, der er legitim – og hvad, der defineres som mord Død som følge af sygdom Død som følge af ulykke (trafik og andre uheld) Død som følge af krig Død som følge af abort Død som følge af selvmord Helle Timm

10 At slå ihjel – sprog at ”tage sit eget liv”, ”myrde en anden”
Om at slå et andet menneske ihjel (mod dets vilje); mord, selvforsvar, krig Om at slå sig selv ihjel; ulykke, selvmord, assisteret selvmord Om at slå et foster ihjel; fordrivelse, abort, drab Om at slå et andet menneske ihjel (med dets vilje); eutanasi, aktiv dødshjælp, mord Helle Timm

11 Hvad et menneske er – er historisk og kulturelt defineret
Individ og gruppe, subjektivitet og kollektivitet Synet på og omsorgen for det døende og det døde menneske Michel Foucault: Klinikkens Fødsel, Hans Reitzels Forlag 2000/1973 Nicholas Rose: Livets politik, Dansk Psykologisk Forlag 2009 David Clark: To comfort always. A history of palliative medicine since the nineteenth century. Oxford University Press, 2016 Helle Timm

12 At begå selvmord Emile Durkheim (1858 – 1917)
Om forholdet mellem individ og samfund; Strukturel tvang, moralsk og normativ tvang, socialisering Fire centrale værker; blandt andet et om selvmordet (1897) Tre hovedtyper af selvmord Det altruistiske (hensynet til gruppen (sagen?) vigtigere end til individet; at blive sat ud, selvmordsbombere, kollektivt selvmord) Det egoistiske (individet ensomt i forhold til fællesskabet; ensomhed blandt ældre efterladte) Det anomiske (manglende eller uklare normer; selvmord blandt unge i Grønland, blandt kvinder med fødselspsykoser) Helle Timm

13 Selvmord Hvor mange selvmord om året – i DK og i verden?
Er det strafbart at forsøge selvmord i DK? Er det socialt accepteret (modsat tabu)? Har det ændret sig i jeres tid? Helle Timm

14 Selvmord I DK dør ca. 600 (rate under 20) om året efter selvmord, flest ældre mænd – ikke strafbart, tabu? I verden dør om året efter selvmord I Grønland dør ca. 40 (rate ca. 88/ ), flest unge – få før 1960 Helle Timm

15 Fri/provokeret abort Hvor mange provokerede aborter om året – i DK?
Hvornår blev loven om ”fri abort” vedtaget? Er provokeret abort socialt accepteret (modsat tabu)? Hvorfor blev lovgivningen ændret? Helle Timm

16 Fri/provokeret abort Ca. 15.500 om året, relativt stabilt i DK
Ca fødsler om året i DK, faldende Loven blev vedtaget i 1973 – efter over 40 års debat Socialt accepteret? Hvorfor kom loven? Helle Timm

17 Dilemmaer og forklaringer
Helle Timm

18 Om alvorligt syge menneskers ønske om at dø
Når døden er mere tillokkende end livet – dér mellem liv og død Når lindring ikke er nok til at opgive håbet om at få lov at dø Når ønsket ikke er forbundet med angst, depression eller ubærlig lidelse Når ønsket er forbundet med at befri de andre Rehmann-Sutter C, Gudat H, Ohnsorge K (eds.): The Patient’s Wish to Die Research, Ethics, and Palliative Care Oxford University Press, 2015 Helle Timm

19 Spørgsmål, viden og holdninger
Forskningsbaseret viden om Holdninger til/meninger om Menneskers generelle ønske om selv at have indflydelse på, hvornår de ønsker at dø – og om at kunne få hjælp til det Mangler Findes Syge, døende menneskers konkrete ønske om at dø Findes i meget begrænset omfang Helle Timm

20 Perspektiver Mere viden – udforske de forskellige synspunkter som ståsteder/forståelige i deres egen ret Nye spørgsmål og dilemmaer Hvad kommer til at bestemme den videre historie? Helle Timm

21 REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation:
Målet er at styrke den rehabiliterende og den palliative indsats til mennesker ramt af livstruende sygdom. Midlet er kortlægning, udvikling, forskning og formidling af viden om rehabilitering og palliation. Målgruppen er professionelle og borgere/brugere m.fl. Centeret er nationalt, men administrativt forankret ved Syddansk Universitet og Region Syddanmark