Knoglevæv 2 1. Semester - Histologi Holdtime 11 Morten Krogh Christiansen Histologi 1. semester 1.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Lidt om pladsholdere.
Advertisements

Introduktion til histologi
Hjerte-kar sygdomme Det SYGE hjerte.
Ukønnet formering – dvs. uden sæd og æg.
Muskelarbejde og innervation
Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”
Danmarks landskab På kort og billeder - En powerpoint-øvelse
Anatomi & Fysiologi IV Vævslære
Egentligt bindevæv 8 For at starte, klik på: Forside Tabel Typer
Naturfag 9.klasse Plan for i dag: Hvad består en menneskekrop af?
- Hvordan du kan mindske risikoen for osteoporose
Nu er vi ved DEL 3 Flere tegn og signaler et tegn (fx et symbol) kan godt bruges som et signal: fx kan dannebrog signalere at at vi nu er i Danmark og.
Lineære funktioner AM/ Maj 2006
Opbygning og struktur Af Ali Ghotbi, Ortopædist Uddannelsen
Specialiseret bindevæv
Thomas Tolstrup Massør, IST, CT
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Bevægeapparatet 26. November 2013.
Articulatio Humeri Skulderleddet
FlexCrème™.
Spørgsmål til Naturgeografi C
Udvikling af skole/hjemsamarbejdet på Højmeskolen
Bevægeapparatets anatomi 12. udgave
Anatomi & Fysiologi Supplerende præsentation Knogler og Led
Ortopædist Uddannelsen Af Ali Ghotbi
Af Ali Ghotbi, Ortopædist Uddannelsen
Hvad er det? Af Ali Ghotbi, Ortopædist Uddannelsen.
Anatomi & Fysiologi XXIV Huden
Artrologi Opbygning og typer.
Hvirvelsøjlen Af Ali Ghotbi, Ortopædist Uddannelsen
Røntgenundersøgelse Elektromagnetisk stråling
Dagens gang Komponenter Projektetablering Opgave i komponenter til næste gang.
1. Semester – Histologi Holdtime 18
Holdtime 4 Knoglemarv og blodets cellelinjer
Brusk 1. semester – Histologi Holdtime 9 Morten Krogh Christiansen Histologi 1. semester 1.
FORTÆL I POWERPOINT - FANTASTISKE FABLER. FORTÆL I POWERPOINT Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at lave fortællinger med tekst,
1. Semester - Histologi Holdtime 10
(Natur)Historien om Hanstholmknuden og omegn. Eller: ca. 300 millioner år på 50 minutter.
Landskabsdannelsen i Thy Syd for linien: Isen Havet Vinden mennesket Nord for linien: Undergrundens bevægelser Isen Havet Vinden mennesket Med udgangspunkt.
- Sammensætningen og lymfesystemet. En voksen mand har 5-6 liter blod i kroppen. En voksen mand har 5-6 liter blod i kroppen. Plasma udgør ca. 60% og.
Bilaminære kimskive, trilaminære kimskive Uge 2 og 3.
Vacum Assisted Closure VAC Procedurevejledning. Indikation:  Størrre sår med blottet subcutis, muskulatur eller fascie, hvor langvarig opheling kan forventes.
Muskelvæv Glat muskulatur: – Tenformede celler – En enkelt centralt placeret kerne – Findes i indvoldenes (visceras) vægge – Innerveres af det autonome.
Kasper Røikjær Jensen 1. Semster Histologi Placenta.
Thyroidea, parathyroidea 1. Semester - Histologi Holdtime 16.
Vævslære Celler + Ekstracellulær matrix = væv Celler væv organer
Pharmanex® Bone Formula
(ukontrolleret celledeling)
Velkommen til Atroseskolen
Anders Holst - Torben Vestergaard - Peter Lausten - Martin Brøndum
Tre lags arkitektur.
Principperne ved trigonometrisk nivellement
Manchet 48/60 pkt, 1. niveau Manchet 35/45 pkt , 2. niveau
Historien om Ib Madsen er skrevet af: Mette Eike Neerlin
Knogler: Knogletyper: Funktion: Støtte og afstive legemet
Tjernobyl Nordlige Ukraine.
Akutberedskabet i Region Hovedstaden
Tendenser i forældresamarbejdet
Tjernobyl Nordlige Ukraine.
Man er som man er Men´sker er små, før de ka´ gå
Kødets opbygning For at kunne anvende og tilberede kød hensigtsmæssigt, er det nødvendigt at kende opbygningen af kødkroppens tre væsentligste bestanddele:
Kødets opbygning For at kunne anvende og tilberede kød hensigtsmæssigt, er det nødvendigt at kende opbygningen af kødkroppens tre væsentligste bestanddele:
Firmanavn Produkter og serviceydelser
S S S T S S T S S S S S S S T S S S S T T S S S S T S T S S S S S S S
- En genre som alle andre
Skal hun sige til Emma, at hun bliver ked af det
Vistfrøði Økologi.
Det primære immunrespons i milten
Præsentationens transcript:

Knoglevæv 2 1. Semester - Histologi Holdtime 11 Morten Krogh Christiansen Histologi 1. semester 1

Oversigt Repetition fra sidst – knoglevæv 1 Oversigt over dagens tekst Knogledannelse – Intramembranøs ossifikation – Endochondral ossifikation Knoglevækst – Epifyseskive – Modellering Knogleudskiftning – Remodellering Morten Krogh Christiansen Histologi 1. semester 2

Repetition - knoglevæv Knoglevæv er et specialiseret bindevæv, hvor den ekstracellulære matrix er mættet med calciumfosfat (mineralisering). Knoglevæv udgøres af: Morten Krogh Christiansen Histologi 1. semester 3 Består af: Celler Ekstracellulær Matrix (knoglematrix) Osteoprogenitor- celler Osteoklaster  Funktion: –Støttevæv ~ støtteorgan. –Beskyttelse. –Calcium depot. Organisk: - Type-I kollagen (90%) - Grundsubstans med proteoglykaner Uorganisk: (75% af tørvægten) - Hydroxyapatit-krystaller (calciumfosfat) Osteoblaster differentiering Osteocytter Knogle-beklædende celler differentiering

Knoglevækst overordnet (TEGN!) Knogledannelse = histogenese (i fosteret): – Intramembranøs ossifikation (~kranieknogler) – Endochondral ossifikation (alle andre knogler) Knoglevækst (i barndom og teenagealder): – Epifyseskive (~længdevækst) – Modellering (~formændring/vækst ift. funktion) Knogleudskiftning (hele livet): – Remodellering Morten Krogh Christiansen Histologi 1. semester 4

Knoglevækst overordnet (TEGN!) Knogledannelse (i fosteret): – Intramembranøs ossifikation (~kranieknogler) – Endochondral ossifikation (alle andre knogler) Knoglevækst (i barndom og teenagealder): – Epifyseskive (~længdevækst) – Modellering (~formændring/vækst ift. funktion) Knogleudskiftning (hele livet): – Remodellering Morten Krogh Christiansen Histologi 1. semester 5

Knoglers histogenese Knogledannelse Ossifikation = dannelse af knoglevæv! Foregår altid ved, at osteoid (secerneret af osteoblaster) undergår mineralisering. Ossifikationscentrum (det sted forbeningen udgår fra): – Primære (hvorfra langt størstedelen af knoglen dannes fra). – Sekundære. Der findes 2 former for ossifikation: 1.Intramembranøs ossifikation direkte i fostrets primitive bindevæv (mesechym). 2.Endochondral ossifikation i anlagt hyalin bruskmodel. Selve dannelsen af knoglevævet (ossifikationen) foregår på samme måde i begge former! Morten Krogh Christiansen Histologi 1. semester 6

Intramembranøs ossifikation Sker i: De flade kranieknogler og dele af clavicula og mandibula. Princip: Mesenchymale celler differentierer direkte til osteoblaster der secernerer osteoid (lidt a la appositionel vækst af brusk!) Stadier: 1.Fort æ tning af mesenchymceller → osteoblaster (=ossifikationscentrum) 2.Osteoblaster secernerer osteoid som calcificerer 3.Yderligere osteoiddannelse+calcifikation → sammensmeltning af nydannede knogleomr å der → primitiv spongiosa 4.I kanten af ossifikationscenteret vokser den primitive spongiosa sig tykkere end centralt → primitiv compacta 5.Mesenchymale celler udenom den primitive compacta fort æ ttes → periost Morten Krogh Christiansen Histologi 1. semester 7

Intramembranøs ossifikation Primitiv spongiosa Fortættet membranagtig flade af mesenchymale celler i velvaskulariseret bindevæv Mesenchymceller → osteoblaster, der secernerer osteoid (=> primitivt ossificationscentrum dannes) Mineralisering (bliver mere basofil) Små knogleøer/trabekler = Primitiv spongiosa. Morten Krogh Christiansen Histologi 1. semester 8

Intramembranøs ossifikation Primitiv compacta Fortsat aflejring af knoglevæv Indsnævring af bindevævsfyldte hulrum og fortykkelse af trabeklerne – især perifert = Primitiv compacta, hvor karrene ligger i små bindevævskanaler. Både primitiv spongiosa og compacta er non-lamellær knogle (vævet knogle) Morten Krogh Christiansen Histologi 1. semester 9

Mikroskopisk organisering af knoglevæv 1.Non-lamellær knogle (wowen bone): 1.Primitiv substantia spongiosa. 2.Primitiv substantia compacta. Begge knogletyper er primitivt knoglevæv, der ses i fosteret og kort efter fødsel indtil 1. remodellering, hvor de kollagene fibre løber tilfældigt vævede mellem hinanden. Ved senere remodellering opstår der maturt lamellært knoglevæv. 2.Lamellær knogle: 1.Trabekulær knogle = substantia spongiosa (lat. spongiosa svamp). 2.Cortikal knogle = substantia compacta (lat. kompacta kompakt). Begge knogletyper har nøje organiseret kollagene fibre i lameller. Ses efter første remodellering og resten af livet. Morten Krogh Christiansen Histologi 1. semester 10

Endochondral ossifikation Sker i: Alle andre end de ved intramembran ø s ossifik. n æ vnte knogler dannes ved endochondral ossifikation Princip: Hyalin bruskmodel (omgivet af perichondrium) af knoglerne udskiftes med knogle. Stadier: 1.Hypertrofi af chondrocytter med dannelse af det prim æ re ossifikationscentrum (ved r ø rknogler: sker n æ r midten af diafysen). 2.Reduktion af bruskmatrix → tynde septa. 3.Brusksepta calcificerer (udtalt basofilt) og chondrocytterne d ø r. 4.Perichondriet (mesenchymale celler) → periost (osteoprogenitorceller) → osteoblaster. 5.Dannelse af periostal manchet ud fra inderste lag af periost. 6.Indv æ ksttap med kar og mesenchymale celler. 7.Mesenchymale celler → osteoblaster / primitiv knoglemarv. 8.Knogledannelse udenp å de forkalkede brusktrabekler. Morten Krogh Christiansen Histologi 1. semester 11

Endochondral ossifikation Ad 1-4: 1.Hypertrofi af chondrocytter med dannelse af det prim æ re ossifikationscentrum (ved r ø rknogler sker n æ r midten af diafysen). 2.Reduktion af bruskmatrix → tynde septa. 3.Brusksepta calcificerer (udtalt basofilt) og chondrocytterne d ø r. 4.Perichondriet (mesenchymale celler) → periost (osteoprogenitorceller) → osteoblaster Morten Krogh Christiansen Histologi 1. semester 12

Endochondral ossifikation Ad 5: 5.Dannelse af den periostale manchet, som er et tyndt lag knoglev æ v omkring diafysens midterdel dannet fra det inderste lag af periost (dannet som et ossifikationscentrum ved intramembran ø s ossifikation!). Morten Krogh Christiansen Histologi 1. semester 13

Endochondral ossifikation Ad 6-7: 6.Indv æ ksttap (ved osteoklastaktivitet) med kar og mesenchymale celler. 7.Mesenchymale celler → osteoblaster eller primitiv knoglemarv. Morten Krogh Christiansen Histologi 1. semester 14

Endochondral ossifikation Sekundært ossifikationscentrum i de lange rørknogler dannes på principielt samme måde som det primære ossifikationscentrum – bruskcalcifikationen sker blot i alle retninger. I knogler andre end rørknogler sker forbeningen ligeledes på principielt samme måde Morten Krogh Christiansen Histologi 1. semester 15

Endochondral ossifikation Ad 8: 8.Knogledannelse udenp å de forkalkede brusktrabekler. Trabeklerne f å r et meget karakteristisk udseende med en st æ rkt basofil centrum af forkalket brusk, omgivet af et lag eosinofilt knoglev æ v. Udenp å igen ligger et lag af osteoblaster. Morten Krogh Christiansen Histologi 1. semester 16

Repetition 2 og 2 Genfortæl kort hhv.: – Intramembranøs ossifikation – Endochondral ossifikation Morten Krogh Christiansen Histologi 1. semester 17 Pkt. 1-2 Pkt. 3Pkt. 4-5 Pkt. 6 Pkt. 7-8 Endochondral ossifikation

Knoglevækst overordnet Knogledannelse (i fosteret): – Intramembranøs ossifikation (~kranieknogler) – Endochondral ossifikation (alle andre knogler) Knoglevækst (i barndom og teenagealder): – Epifyseskive (~længdevækst) – Modellering (~formændring/vækst ift. funktion) Knogleudskiftning (hele livet): – Remodellering Morten Krogh Christiansen Histologi 1. semester 18

Længdevækst i rørknogler Sker fra epifyseskiven, og den heri fortsatte dannelse af brusk, som erstattes af knogle, er grundlaget for længdevæksten i den voksende knogle. Epifyseskiven kan opdeles i følgende zoner: 1.Reservebrusk. 2.Proliferation af bruskceller. 3.Hypertrofi af bruskceller. 4.Bruskforkalkning. 5.Bruskfjernelse, karinvasion og knogledeponering. Morten Krogh Christiansen Histologi 1. semester 19

Modellering ukoblet Knoglens form ændres ved knogledannelse et sted og knogleresorption et andet sted. Associeret med vækst. Pålejring/resorption af knoglevæv. Ukoblet, dvs. at osteoblast og osteoklastaktivitet er uafhængige, med en netto overvægt af knogledannelse. Morten Krogh Christiansen Histologi 1. semester 20

Knoglevækst overordnet Knogledannelse (i fosteret): – Intramembranøs ossifikation (~kranieknogler) – Endochondral ossifikation (alle andre knogler) Knoglevækst (i barndom og teenagealder): – Epifyseskive (~længdevækst) – Modellering (~formændring/vækst ift. funktion) Knogleudskiftning (hele livet): – Remodellering Morten Krogh Christiansen Histologi 1. semester 21

Remodellering koblet Der resorberes knoglev æ v et sted, hvorefter der nydannes knoglev æ v samme sted. Udskiftning af gammelt knoglev æ v med nyt: – Nye levedygtige osteocytter. – Reparation af mikrofrakturer. – Tilpasse arkitektur til belastning. – Calciumhomeostasen Koblet dvs. → osteoblaster og osteoklaster arbejder sammen i enheder (osteoblaster aktiverer osteoklaster) Morten Krogh Christiansen Histologi 1. semester 22

Præparat 27 Morten Krogh Christiansen Histologi 1. semester 23

Præparat 28 Morten Krogh Christiansen Histologi 1. semester 24