Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”

Præsentationer af emnet: "Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”"— Præsentationens transcript:

1 Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”
Side (skimme )

2 Bevægeapparatet Knoglerne afstiver vores krop og sørger for at vi holder os oprejst – sammen med skeletmusklerne. Skeletmusklerne er hæftet til knoglerne via sener. En bevægelse opstår når musklerne trækker sig sammen og derved får knoglerne til at flytte sig! Men kan kun ske i ledene. Bevægelighed afgøres af hvor mange led der er involveret i bevægelsen og hvilken type led der er tale om; F.eks.: Fingerled/ skulderled! Noter: Og ledtypen bestemmer hvilke bevægelser der kan være tale om Feks tillader de to yderste fingerled kun bøje og strækkebevægelser mens skulderleddet tillader alle former for bevægelse

3 Bevægeapparatet Bevægelighed afgøres af hvor mange led der er involveret i bevægelsen og hvilken type led der er tale om; F.eks.: Fingerled/ skulderled! Og ledtypen bestemmer bvilke bevægelser der kan være tale om Feks tillader de to yderste fingerled kun bøje og strækkebevægelser mens skulderleddet tillader alle former for bevægelse

4 Skelet Knogler: 206 stk. Hoved, hals & krop: 80
Overekstremiteter (skulderbælte, arm, hånd): 64 Underekstremiteter (bækken, ben, fod): 62 Noter: Vi har 206 knogler i alt, dog en lille variation: sesamknogler i hånd- og fodrod plus varierende halebensknogler (se næste dias!) Babyer færre eller flere?

5 Inddeling af knogler Vægtstænger: Lange rørknogler i arme og ben, der sørger for at vi holder balancen og fordeler vægten når vi f.eks. løfter en kasse. Beskyttende kasser: Flade knogler der danner beskyttende hulrum omkring vigtige organer → brystkassen og kraniet. Hånd og fodrod – små korte knogler – mulighed for begrænset bevægelighed mellem knoglerne indbyrdes – fjedrende bevægelser når vi går – under at stød forplanter sig op gennem kroppen – ville ikke gå med en enkelt knogle Rygsøjlen korte knogler, hvirvler, stablet oven på hinanden – rygsøjlen kan bøjes i alle retninger, ville ikke gå med lange færre knogler

6 Skelettets og musklernes hovedfunktioner:
Afstiver og sørger for at vi holder os oprejst Sørger for at vi kan bevæge os. Beskytter de indre organer. Desuden er knoglerne: Depot for Calcium og fosfat. Dannelsessted for blodets celler (i rød knoglemarv). Knoglerne er depot for calcium og fosfat der begge er livsnødvendige mineraler. Blodets celler dannes i den røde (aktive) knoglemarv.

7 Led - generelt Et led: Forbindelsesstedet mellem to eller flere stive knogler nødvendige for at vi kan bevæge os!

8 Inddeling af led: Uægte led Ægte led

9 Forskelle på uægte og ægte led
Uægte led Stor bevægelighed Lille - Ledkapsel Mangler - Ledhule Ledvæske Ledbånd/ ligamenter Hyalin brusk Fibrøst brusk, bindevæv Ægte led: Flere forskellige eller mange bevægelsesretninger – knæled, skulderled. Den begrænsende faktor er formen på de knogleender der indgår i ledet. Uægte led: Mindre bevægeligt led – let fjedrende bevægelser leddene mellem rygsøjlens hvirvellegemer.

10 Ægte led Karakteristika: Leddet er omgivet af en ledkapsel
Smal spalte mellem ledfladerne - ledhule – der indeholder ledvæske Ledfladerne er beklædt med ledbrusk

11 Ægte led

12 Ægte led Ledkapslen: Yderst sejt, fibrøst bindevæv ~ fibrøs ledkapsel.
Nedenunder ligger en tynd bindevævshinde – membrana synovialis. Ledbånd (ligamenter): Kan forstærke ledkapslen – ligge uden for kapslen, ligge indvævet i den eller være decideret inde i leddet (knæled, hofteled) Sener fra de omkringliggende muskler kan også forstærke leddet.

13 Ægte led Membrana synovialis (synovialmembranen)
Beklæder indersiden af den fibrøse ledkapsel og fortsætter over på ledknoglernes overflade → omslagsfold, jo større omslagsfold jo løsere er selve ledkapslen →↑ bevægelighed i leddet.

14 Ægte led Ledvæsken (synovia):
Dannes ud fra synovialmembranen, der er fyldt med nerver og kar. Fjernes via lymfen. Funktioner Ernærer ledbrusken. Nedsætter gnidningsmodstanden ved at holde ledfladerne fugtige.

15 Ægte led Ledfladerne: Ledhoved & ledskål beklædt med glat ledbrusk – hyalin brusk → nedsætter gnidningsmodstanden. Ledbrusk: Kun et par mm tykt men meget elastisk og eftergiveligt → sørger for at ledfladerne passer sammen. Har ingen kar og nerver Ernæres derfor via diffusion fra ledvæsken

16 Ægte led Fibrøs bruskskive (discus).
Evt. indskudt mellem to ledflader: → stabiliserer leddet Som hel skive (kæbeleddet). eller som to hesteskoformede skiver - menisci (knæleddet).

17 Slidgigt (Osteoartrose, Artrose):
Ledbrusken tyndslides eller forsvinder helt → ledfladerne kører på hinanden! Typisk aldersbetinget men observeres også hos yngre mennesker pga over- eller fejlbelastning af leddene (overvægt), (tidligere ledskader, arvelighed). Hofteled, knæled, albueled, håndled, fingerled. Svage muskelsener omkring ledene → leddet ikke fastholdes i normalstillingerne - yderstillinger → overbelastning → sprækker i ledbrusken → osteofytter (knogleudvækster) → irritation af ledkapslen → ↑ ledvæske - leddet hæver og gør ondt. Ved artrose bliver brusken tiltagende ru på sin overflade, der opstår revner og sprækker i brusken, og tykkelsen aftager. I den indledende fase giver det ingen gener, fraset eventuelt en fornemmelse af skurren i ledet. Ved tiltagende bruskødelæggelse kan der opstå smerter, og pga. den øgede belastning af knoglerne kan der udvikles forandringer af de lednære knogledele.

18 Ledegigt (Leddegigt, Reumatoid arthritis):
Kronisk fremadskridende ledsygdom, der kan være totalt invaliderende pga deformering af de angrebne led – kan skyldes en autoimmun reaktion?! Betændelsestilstand i synovialmembranen, som er den hinde, der beklæder indersiden af alle vores led → ledbrusken nedbrydes - Sener og ligamenter (ledbånd), der støtter og holder leddet i sin korrekte stilling, kan også blive beskadiget Angriber typisk fingerled, håndled, tå- og knæled Ledegigt er en autoimmun sygdom, dvs. den er resultat af kroppens eget immunforsvar, der af ukendte årsager angriber leddenes synovialmembran, og i nogle tilfælde også andre af kroppens væv. Sygdommen har en vis tendens til at ophobe sig i bestemte familier, dvs. der er en vis arvelig komponent. Det vides ikke, i hvor høj grad miljømæssige faktorer som livsstil, kost og andre ydre påvirkninger har indflydelse på sygdommens opstået.

19 Ledegigt som følge af tarminfektion
10–25 pct af de patienter, som har haft en gastroenterit med Yersinia, Salmonellla eller Campylobacter, får reaktiv artritis inden for seks måneder efter infektionen.

20 Ægte led Bevægeligheden af et ægte led afhænger af:
Ledfladernes form (retninger) samt Om ledkapslen er stram eller løs (udsvingene)

21 Ledtyper 1. Glideled 2. Hængselled ryghvirvlernes hvirvelbuer,
nøgleben/ skulderblad, håndrods- og fodrodsknogler 2. Hængselled Albue, knæ, fingre Glideled: Små parallelforskydninger – sideforskydninger og rotationer samt lette fjedrende bevægelser. (også ml ryghvirvlernes hvirvelbuer) clavikula, nøgleben, scapulae, skulderblade, sternum, brystben Hængselled: Fleksion og ekstension – bøje & strække. Humerus, overarmsknoglen, radius, spolebenet, ulna, albuebenet Drejeled: dreje og rotere om en akse der går på tværs af de knogler der indgår i leddet (albueben og spoleben, ml. de to øverste halshvirvler) Sadelled: Bevægelser i to på hinanden vinkelrette retninger Kugleled: Bevægelser i alle retninger.

22 Ledtyper 3. Drejeled 4. Saddelled albueben/ spoleben, Atlas/ axis
Tommelens rodled Glideled: Små parallelforskydninger – sideforskydninger og rotationer samt lette fjedrende bevægelser. (også ml ryghvirvlernes hvirvelbuer) Hængselled: Fleksion og ekstension – bøje & strække. Drejeled: dreje og rotere om en akse der går på tværs af de knogler der indgår i leddet (albueben og spoleben, ml. de to øverste halshvirvler) Humerus, overarmsknoglen, radius, spolebenet, ulna, albuebenet Sadelled: Bevægelser i to på hinanden vinkelrette retninger, Kugleled: Bevægelser i alle retninger.

23 Ledtyper 5. Kugleled Hofte Skulder
Glideled: Små parallelforskydninger – sideforskydninger og rotationer samt lette fjedrende bevægelser. (også ml ryghvirvlernes hvirvelbuer) Hængselled: Fleksion og ekstension – bøje & strække. Drejeled: dreje og rotere om en akse der går på tværs af de knogler der indgår i leddet (albueben og spoleben, ml. de to øverste halshvirvler) Sadelled: Bevægelser i to på hinanden vinkelrette retninger Kugleled: Bevægelser i alle retninger. Scapula, skulderblad, humerus, overarmsknogle

24 Skulderled Her er så efterfølgende en god led-quiz:

25 Hypermobilitet Hos de fleste mennesker er leddene stabiliserede af ledbånd, sener og muskler. Hos nogle er ledbånd og sener meget eftergivelige - gør leddene hypermobile ("løse") og overbøjelige. Ofte arvelig, og langt flere kvinder end mænd! hypermobile led er ledbåndene løse, og derfor kan de ikke beskytte dine led fuldt ud. Derfor kommer dine led  lettere i yderstillinger og bliver belastet de steder, hvor ledbrusken er tynd. Hypermobilitet kan give dig smerter, og på længere sigt vil din brusk sandsynligvis blive slidt. Et hypermobilt led er "løsere" og ustabilt. Men en stærk muskulatur kan i et vist omfang overtage noget af leddenes arbejde. Og det vigtigt, at du bliver bevidst om, hvordan du skåner dine led, når du arbejder, dyrker fritidsaktiviteter og hviler dig.  Derfor er det vigtigt, at hypermobilitet bliver opdaget så tidligt som muligt. Smerter på grund af hypermobilitet kan opstå uanset alder. Mange har symptomerne allerede i 15-års alderen. Hypermobilitet er en tilstand, som sætter dig i stand til at bevæge dine led for meget. Du vil for eksempel kunne bøje dine fingre meget langt bagover. Hypermobilitet kan både optræde som en lokal tilstand i et eller flere led, og som en generel tilstand i alle leddene.

26 Hypermobilitet 1/2 af hypermobile danskere får gener
Hypermobilitet øger risikoen for: Forstuvninger - især i finger-, hånd- og fodled Løfteskader Skulder "af led" Bækkenproblemer Gener i forbindelse med graviditet Nedsynkning af fodbuerne (platfod) Slidgigt i års alderen

27 Hypermobilitet test! Hvis du får fire point eller mere i denne test, er du hypermobil
1) Lillefingeren kan overstrækkes mere end 90 grader (ét point for hver finger). 2) Tommelfingeren kan føres ind til underarmen (ét point for hver finger). 3) Albueled kan overstrækkes mere end 10 grader (ét point for hver arm).

28 Hypermobilitet test! 4) Knæled kan overstrækkes mere end 10 grader (ét point for hvert knæ). 5) Du kan med strakte knæ føre håndfladerne i gulvet (ét point) 1 time!!!

29 Uægte led Karakteristika:
Uægte led sikrer lette glidebevægelser og let fjedrende bevægelser Uægte led har ingen ledkapsel, ledhule eller ledvæske – knoglerne holdes sammen af fibrøs brusk eller af bindevæv

30 Uægte led Leddene mellem rygsøjlens hvirvellegemer, hvor der er indskudt bruskskiver i mellem (disci intervertebralis). Symfysen – sammenvoksningen mellem bækkenets to skamben, hvor der er indskudt en kraftig bruskskive.

31 Uægte led Fibrøst brusk Symfyser. 2. Bindevæv Suturer.

32 Uægte led Suturer: Kraniekassens knogler holdes sammen af bindevæv.

33 Uægte led fontaneller, (af ital. fontanella, dim. af fonte 'kilde', af lat. fons, gen. fontis), de steder på et spædbarns kranium, som endnu ikke er blevet til knoglevæv. Ved fødslen har et barn seks af disse bløde områder bestående af tæt bindevæv. Fontanellerne udgør sammen med sammenvoksningerne mellem kraniets knogledele, suturerne, et bløddelssystem, der muliggør ændring af barnets hovedform, således at dette lettere kan passere fødselsvejen. Samtidig er fontanellerne og suturerne vigtige for væksten af kraniet, så dette kan følge med hjernens hurtige vækst i de første leveår. Den bageste fontanelle og de to små forreste sidefontaneller overvokses af knogle i løbet af barnets første levemåneder. De bageste sidefontaneller vokser sammen i løbet af ca. et år, og den store forreste fontanelle i løbet af ca. 11/2 år.

34 Knoglernes væv Støttevæv: Knoglevæv, bruskvæv & bindevæv → celler der ligger spredt i en intercellulærsubstans lavet af cellerne selv. Intercellulærsubstans: Glykoprotein (grundsubstans) + proteinfibre (kollagene og elastiske fibre). Knoglevæv skal både være fast, hårdt & elastisk → intercellulærsubstansen. Knoglevæv findes kun i knoglerne Bruskvæv og bindevæv findes såvel i knogler som andre steder af kroppen. Glykoprotein: molekyler sat sammen af kulhydrat og protein Knoglevæv skal være elastisk så det kan modstå stræk og vridning Men også fast og hårdt så det kan modstå sammenpresning Intercellulærsubstansen giver knoglerne disse egenskaber

35 Knoglernes væv Osteoblaster: Knogledannede celler = dem der danner intercellulærsubstansen. Intercellulærsubstansen består i knogler af Masser af kollagene fibre → elastisk & uorganiske salte – krystaller af calciumsalte (kalk) → fast og hårdt! Intercellulærsubstansen bliver dannet af knogledannende celler, osteoblaster Calciumfosfat

36 Knoglernes væv Knoglevævet nedbrydes og opbygges gennem hele livet.
Længdevækst frem til 16 (piger)/ 18(drenge) års alder (epifyseskiven forbenes). Knoglevækst: Indtil ca. 25 år er opbygningen størst. Med alderen mister man knoglevæv. Kan modvirkes af fysisk aktivitet. Fysisk inaktivitet fremmer tab af knoglevæv.

37 Knoglernes opbygning Knoglernes overflade er dækket af en tynd bindevævshinde - periost (benhinde) – der er fæstnet til knoglerne via kollagene fibre. Benhinden er fyldt med kar og nerver samt osteoblaster - unge knogledannende celler. Osteoblaster → breddevækst ved at lægge lag af intercellulærsubstans uden på knoglerne. Foregår via enzymer der sørger for krystaliseringen af calciumsaltene.

38 Knoglernes opbygning Lameller: Tynde blade af kollagene fibre i knoglevævet. Knoglevæv: Spongiøst knoglevæv - centralt placeret i knoglerne. Kompakt knoglevæv – skal udenom det spongiøse knoglevæv.

39 Kompakt knoglevæv Kompakt knoglevæv: Knoglelamellernes kollagene fibre ligger i spiraler 5 – 10 lameller uden om hinanden → små rør, Haverske lamelsystemer, i knoglernes længderetning. Osteocytter: Modne knogleceller → udskiller enzymer – calcium frigives til blodet fra knoglevævet. Osteoklaster: Knoglenedbrydende celler.

40 Knoglernes opbygning

41 Spongiøst knoglevæv Lamellerne i det spongiøse knoglevæv danner fine knoglebjælker (trabekler) → svampelignende netværk. Cellerne i knoglebjælkerne ernæres som regel via diffusion fra den røde knoglemarv.

42 Knoglernes opbygning Osteoporose (knogleskørhed):
Det spongiøse knoglevæv nedbrydes → brud! Den røde knoglemarv er en væske som udfylder hulrummene mellem knoglebjælkerne – den aktive knoglemarv da blodets celler dannes her.

43 Knoglernes opbygning Rørknoglernes længdevækst foregår via epifyseskiven – bruskskive indskudt mellem rørknoglernes skaft (diafysen) og endeudvidelser (epifyserne). Bruskcellerne i epifyseskiven deler sig og de gamle celler dør og erstattes af knoglevæv. Længdevæksten stopper i 16/18-års alderen pga. epifyseskiven forbenes.

44 Opbygning af rørknogle

45 Grundsubstans af kondroitinsulfat. Ingen nerver og blodkar.
Bruskvæv Grundsubstans af kondroitinsulfat. Ingen nerver og blodkar. Hvordan inddeles brusk? Hyalin brusk Fibrøst brusk Elastisk brusk

46 Bruskvæv Hyalin brusk Fibrøst brusk Elastisk brusk Har i eksempler?
Hyalin: Ledflader, ribbensbrusk, luftveje. Fibrøst: Disci, menisk, symfysis pubis. Elastisk: Auricula (øre), nasus (næse), larynx (strube).

47 Calcium- og fosfatstofskiftet
Knoglerne er depot for calcium (99%) og fosfat (88%), der begge er essentielle for kroppens funktion → aktivering af koagulationsfaktorer, overførsel af nerveimpulser og muskelkontraktion.

48 Calcium- og fosfatstofskiftet
D-vitamin er nødvendigt for at optagelsen af calcium og fosfat fra tarmen kan foregå → kosten (fede fisk, smør, ost) eller danne det selv ud fra kolesterol og solens ultraviolette stråler. Mangel på D-vitamin medfører at aflejringen af kalksalte i knoglerne bliver mangelfuld . De bliver bløde, rakitis engelsk syge (børn) og osteomalaci (voskne)

49 Calcium- og fosfatstofskiftet
Konc. Af calcium i blodet: Normalt 2,5 mmol/l For lav konc. af calcium i blodet → kramper (tetanus). For høj konc. af calcium i blodet → nyresten og evt. hjertestop.

50 Calcium- og fosfatstofskiftet, PTH
Calcium- og fosfatstofskiftet reguleres hormonelt primært via parathyroideahormon (PTH) & calcitonin. PTH dannes i glandula parathyroidea, biskjoldbruskkirtlerne induceres af lavt indhold af calcium i blodet

51 Calcium- og fosfatstofskiftet, PTH
Øger blodets indhold af Ca Ved at Fremmer optagelsen af Ca fra tarmen Fremmer afgivelsen af Ca og fosfat fra knoglerne Stimulerer nyrerne til at tilbageholde Ca og udskille fosfat PTH: Øger blodets indhold af Ca Ved at Fremmer optagelsen af Ca fra tarmen – fosfat følger med. Fremmer afgivelsen af Ca og fosfat fra knoglerne – stimulerer osteocytter og osteoklaster men hæmmer osteoblasterne. Stimulerer nyrerne til at tilbageholde Ca i kroppen og udskille fosfat → øget frigivelse af Ca fra knoglerne. samt Fremmer omdannelsen af inaktive vitamin D forstadier til aktivt vitamin D i nyrerne.

52 Calcium- og fosfatstofskiftet, PTH
Samt PTH: Fremmer omdannelsen af inaktive vitamin D forstadier til aktivt vitamin D i nyrerne.

53 Calcium- og fosfatstofskiftet, PTH
Negativ + positiv feedback: Høj konc. af Ca i blodet: hæmmer dannelsen og udskillelsen af PTH (negativ feedback) & fremmer dannelsen og udskillelsen af calcitonin (positiv feedback)

54 Calcium- og fosfatstofskiftet, PTH
Nedsættelse af blodets calciumindhold Er Ca i blodet for højt: Nedsættes PTH: Medfører: Optagelse fra tarmen nedsættes Osteocytter og osteoklaster nedsætter deres calciumfrigørende funktioner Nyrerne tilbageholder ikke Ca, som derfor udskilles med urinen. Desuden fremmes udskillelsen af Calcitonin (som øger aflejring af Calcium og Fosfat i knoglerne)

55 Calcium- og fosfatstofskiftet, calcitonin
Dannes i glandula thyroidea (skjoldbruskkirtlen).

56 Calcium- og fosfatstofskiftet, calcitonin
Calcitonin fremmer knogledannelsen ved at øge osteoblasternes aktivitet → ↓ konc. af Ca og fosfat i blodet = modsat virkning af PTH! Calcitonin beskytter altså knoglerne mod tab af Ca → knogleafkalkning - osteoporose.

57 Ældning af knoglevæv

58 Calcium- og fosfatstofskiftet, knogleafkalkning
Årsager: Manglende belastning af bevægeapparatet → opregulering af det knoglenedbrydende hormon PTH. Behandling med binyrebarkhormonet kortisol → hæmmer optagelsen af Ca fra tarmen. Manglende kønshormoner – menopause (overgangsalderen), gælder også for mænd! 2 timer !!!

59 Osteoporose Det spongiøse knoglevæv nedbrydes → brud!
Overgangsalder (menopause): Når kvinder kommer i overgangsalderen (menopause) falder dannelsen af kvindelige hormoner i løbet af nogle få år drastisk med deraf følgende overaktivitet af de knogle nedbrydende celler og tab af knoglevæv tilfølge. Hos nogle kvinder ses knogletab på helt op til 5% om året i denne periode.

60 Ventrale skeletmuskulatur
Skelet- muskulatur/ Tværstribet muskulatur ~ ½ af vores kropsvægt! De muskler vi bruger til at bevæge skelettet Opbygningen tværstribet i mikroskop I organer som feks blodkar luftveje og fordøjelseskanal findes glat muskulatur og hjertet specielle muskelceller På tavlen: 1. Hjertemuskelvæv Styres autonomt. Forekommer kun i cor. 2. Glat muskelvæv Styres autonomt. Hulorganers væg: Spiserør, mavesæk, tarme, urinblære, livmoder, sæd- og æggeleder, blodkar, øjne. 3. Skeletmuskelvæv (tværstribet)

61 Skeletmuskler Funktioner?

62 Skeletmuskler Funktioner: Bevægelse og balance Del af venepumpen
Transport af lymfe Respirationen – øger rumfanget i brystkassen Indgår i bugpressen – øger trykket i bughulen Beskytter organer Danner bækkenbunden - holder bugorganerne oppe Lukkemuskler – øjne, mund, urinveje, endetarm Fikserer knogler – fodens bue Varmeproduktion Beskytter skelettet Ansigtsmimik Fremkalde og bremse bevægelse og opretholde kroppens balance Venepumpen – når musklerne kontraheres bliver de tykkere og presser venerne sammen hjælper blodet tilbage til hjertet Hjælper på samme måde med at transp lymfen genem lymfekarrene til blodet i halsvenerne Øger rumfanget i brystkassen så luften kan blive suget ned i lungerne – betydn. For tale Bugpressen – øger trykket i bughulen – ekstra skub på vandladning og afføring – presseveer under fødsler Platysma – halsens hudmuskel beskytter luftveje og kar – bugvæggens muskler beskytter sammen m bækkenet organerne i bughulen Bækkenbunden holder bugorganerne oppe Lukkemuskler Fikserer knogler – feks opretholder fodens bue – (foden stabiliseres af kraftige ligamenter og muskler på fodens underside) Deltager i temperaturreguleringen når vi fryser kan vi øge muskelaktivitetn og dermed øge varmeproduktionen – ikke kulde og dog vi kan begæge os et koldere sted hen (skygge!)  Polstrer og beskytter skelettet Ansigtsmuskler sørger for ansigtets mimik

63 Skeletmuskler Muskelceller/ muskelfibre – lange og tynde
Omgivet af bindevæv Muskelfibrene holdes af bindevæv sammen i små bundter De små bundter holdes af bindevæv sammen i større bundter. Yderst er muskelen omgivet af en bindevævshinde en fascie

64 Skeletmuskler

65 Skeletmuskler Tværstribede muskelceller = muskelfibre
Cellemembranen: Sarkolemma. Fra sarkolemma udgår der tværgående rør, T-rør, ind i cellen, der forbinder sarkolemma med det sarkoplasmatiske reticulum (~ER), dvs et transportnetværk. Det sarkoplasmatiske retikulum svarer til det endoplasmatiske retikulum i andre celler – dannelse og transport af proteiner T-rør=Transverse tubule

66 Skeletmuskler

67 Skeletmuskler Cellerne er fyldt med trådformede proteinmolekyler – myofibriller – der ligger parallelt på langs af muskelcellen i hele cellens længde → tværstribede muskelceller deres kontraktile evne.

68 Skeletmuskler Myofibrillerne er opbygget af to typer proteintråde/ proteinfilamenter - actinfilamenter og myosinfilamenter, der ligger skiftevis i fibrillernes længderetning og overlapper hinanden.

69

70 Skeletmuskler Actinfilamenterne hæfter til et bånd der går på tværs af cellen – Z-linie. Området mellem to Z-linier: Sarkomer = Cellens kontraktile enhed.

71 Skeletmuskler Muskelkontraktion:
Aktinfilamenterne forskydes/glider ind mellem myosinfilamenterne → overlapninger bliver større! Muskelafslapningen: Cellen strækkes og aktinfilamenterne trækkes/glider tilbage → overlapninger bliver mindre!

72 Skeletmuskler

73 Skeletmuskler

74 Skeletmuskler

75 Skeletmuskler Skeletmusklerne er forsynet med både sensoriske og motoriske nerveforbindelser.

76 Skeletmuskler Sensoriske nerveforbindelser sender beskeder/impulser omkring skeletmusklernes kontraktionsgrad til CNS via receptorer – muskeltene. Motoriske nerveforbindelser (viljestyrede/somatiske) styrer skeletmusklernes kontraktionsgrad – tonus.

77 Skeletmuskler Impuls sendes via pyramidebanerne i den motoriske bark i storhjernen → forlængede rygmarv, skifter side → rygmarven (motorisk forhornscelle) → somatisk nerve (aksoner) til den aktuelle skeletmuskel.

78 Skeletmuskler Den motorisk enhed: En motorisk forhornscelle i rygmarven og de muskelfibre den påvirker/innerverer via et motorisk akson og dets forgreninger – synapseknopper.

79 Skeletmuskler Den motoriske endeplade: Overførsel af impuls fra nervecelle til muskelcelle – neuromuskulær synapse! Impulsoverførelsen spredes via T-rørene til det sarkoplasmatiske reticulum → frigiver Ca → aktivering af et enzym, der er nødvendigt for at muskelfibrene kan kontraheres.

80 Skeletmuskler

81 Skeletmuskler Den motoriske endeplade
Overførsel af aktionspotentiale fra motorisk neuron til muskelfiberen. Calcium ioner (Ca2+) kobler aktionspotentialet i en muskelfiber til sammentrækninger. I den hvilende muskelcelle bliver Ca2+ opbevaret i det sarcoplasmatiske retikulum. Spredt ud over plasma membranen (sarcolemma) på muskelfiberen findes invaginationer af membranen som derved danner nogle rør, de såkaldte transverse tubuli som så udgør "T systemet". Disse tubuli når helt ind til det inderste af fiberen. T-rørerne i T-systemet ender nær de calcium fyldte sække i det sarcoplasmatiske retikulum. Hvert aktionspotentiale der bliver dannet ved den neuromuskulære junction løber hurtigt langs sarcolemma og fortsætter ind i T-systemet. Når aktionspotentialet når til enderne af T-rørerne medfører det en frigørelse af Ca2+ fra det sarcoplasmatiske retikulum. Ca2+ diffunderer ud mellem  de tykke og tynde filamenter hvor det bindes til troponin på de tynde filamenter. Dette starter en interaktion mellem aktin og myosin og sarkomeret trækker sig sammen. På grund af aktionspotentialets hastighed (milliseconds), ankommer aktionspotentialet i realiteten samtidigt i enderne af alle T-rørerne, og medfører derfor at alle sarkomererne trækker sig sammen simultant. Når denne proces er overstået pumpes calcium tilbage i det sarcoplasmatiske reticulum ved brug af Ca2+ ATPase (serca).

82 Muskelkontraktion 1. Nerveimpuls  2. synapsen (motorisk endeplade)  3. sarkolemma (cellemembran)  4. T-rør  5. Ca++ frigørelse fra det sarkoplasmatiske reticulum  6. proteinerne aktin og myosin bevæger sig. Dannelse af nerveimpuls i CNS. Udredelse af nerveimpuls til den motoriske endeplade. Frigivelse af Acetylcholin i synapsekløften. Dannelse af aktionspotentiale på sarcolemma. Udbredelse af aktionspotentiale ned i T-rør. Sarcoplasmatisk Reticulum frigiver Ca++ til sarcoplasmaet. Ca++ bindes til troponin  blotlægning af myosins bindingssteder. Tværbrodannelse  nikkebevægelse (muskelkontraktion). Aktiv genoptagelse af Ca++ i Sarcoplasmatisk Reticulum  relaxation.

83 Energi til muskelarbejde
Energi skaffes ved nedbrydning af ATP-molekyler: ATP  ADP + P + energi Gendannelse af ATP: Kreatinfosfat: CrP + ADP  Cr + ATP Glykolyse (anaerob): Glukose + ADP + P  laktat + ATP Aerob forbrænding: Glukose/fedtsyre/keton + ADP + P  CO2 + H2O + ATP Kreatinfosfat – et lille energidepot i muskelcellerne, dannes i muskelcellernes hvilefase fra kreatin og fosfat Muskelcellerne oplagrer desuden glukuse som glykogen Hvis glykogenlagrene er opbrugt nedbrydes fedt Ved fedtforbrænding dannes ketonstoffer Kan nedbruds videre Hvis iltforsyningen ikke kan holde trit med energiforbruget kan glukose nedbrydes anaerobt Laktat kan ophobes i muskelcellerne hvis ikke det fjernes så hurtigt som det dannes Falder pH Normal muskelfunktion hæmmes, ubehag, kvalme og kramper

84 Nævn forskellene på et ægte og et uægte led!
Spørgsmål Nævn forskellene på et ægte og et uægte led! Skriv på tavlen: Ægte led: Flere forskellige eller mange bevægelsesretninger – knæled, skulderled. Den begrænsende faktor er formen på de knogleender der indgår i ledet. Uægte led: Mindre bevægeligt led – let fjedrende bevægelser leddene mellem rygsøjlens hvirvellegemer. OBS her også ægte led: tegn ryghvirvel på tavlen!!!! Ægte led Uægte led Stor bevægelighed Lille - Ledkapsel Mangler - Ledhule Ledvæske Ledbånd/ ligamenter Hyalin brusk Fibrøst brusk, bindevæv