Bilaminære kimskive, trilaminære kimskive Uge 2 og 3.

Præsentationer af emnet: "Bilaminære kimskive, trilaminære kimskive Uge 2 og 3."— Præsentationens transcript:

1 Bilaminære kimskive, trilaminære kimskive Uge 2 og 3

2 Dag 7-8  Implantationen fortsætter vha. apoptose i endometriets celler og sekretion af proteolytiske enzymer fra syncytiotrofoblasten  Indre cellemasse, embryoblasten: Epiblastlaget Epiblastlaget Hypoblastlaget Hypoblastlaget  Hulrum udvikles i embryoblasten og danner amnionkaviteten  Amnionkaviteten beklædes med epiblastderiverede amnioblaster

3 Dag 8 (én gang til for prins Knud...)  Implantationen fortsætter vha. apoptose i endometriets celler og sekretion af proteolytiske enzymer fra syncytiotrofoblasten  Indre cellemasse, embryoblasten: Epiblastlaget Epiblastlaget Hypoblastlaget Hypoblastlaget  Hulrum udvikles i embryoblasten og danner amnionkaviteten  Amnionkaviteten beklædes med epiblastderiverede amnioblaster Dag (8-9)

4 Dag 8-9  Epiblasten danner gulvet i amnionkaviteten og er sammenhængende med amnion  Hypoblasten danner loftet i exocoelomhulen og er sammenhængende med den exocoelome membran eller Heusers membran  Hypoblasten, den exocoelome membran og exocoelomhulen danner den primitive blommesæk  Der er nu dannet den bilaminære kimskive

5 Dybere indlejring (fibrinkoagel) Dybere indlejring (fibrinkoagel) Trofoblast: lakundannelse ”det lakunære stadium” Trofoblast: lakundannelse ”det lakunære stadium” Hypoblast exocoelome membran (Heusers membran)Hypoblast exocoelome membran (Heusers membran) 1.Danner den primitive blommesæk Dag 9 Efter dag 9 Chorionvilli

6 Dag 10  Blastocysten er fuldstændig indlejret i endometriet  Epithelet aflukkes af et fibrinkoagel, der efter et par dage erstattes af regenereret epithel  Som respons på højt progesteronniveau undergår endometriet deciduareaktion, der bl.a. hjælper med ernæring af conceptus: 1) Cellulær reaktion med ophobning af glykogen og lipid 2) Karreaktion med dannelse af sinusoider 3) Vævet bliver ødematøst

7 Dag 11-12  Dannelse af lakunære netværk specielt ved den embryonale pol uteroplacentale kredsløb  Små spalter ses i den ekstraembryonale mesoderm 1) Ekstraembryonalt somatopleurisk mesoderm 2) Ekstraembryonalt splanchnopleurisk mesoderm  Blastocysten danner en lille udbuling i lumen

8 Dag 11-12 (én gang til for prins Knud...)  Dannelse af lakunære netværk specielt ved den embryonale pol uteroplacentale kredsløb  Små spalter ses i den ekstraembryonale mesoderm 1) Ekstraembryonalt somatopleurisk mesoderm 2) Ekstraembryonalt splanchnopleurisk mesoderm  Blastocysten danner en lille udbuling i lumen

9 Dag 13  Sammensmeltning af spalter i den ekstraembryonale mesoderm  Expansion af extraembryonale coelom (chorionhulen)  Dannes primære villi Dag 13

10 Dag 14  På dag 14 er der dannet den sekundære / definitive blommesæk  Chorion dannes af ekstraembryonalt somatopleurisk mesoderm og trofoblasten Dag 13

11 Week of Twos  Trofoblast Cytotrofoblast Cytotrofoblast Synsyntiotrofoblast Synsyntiotrofoblast  Embryoblast Hypoblast Hypoblast Epiblast Epiblast  Extraembryonalt mesoderm Somatopleurisk Somatopleurisk Splanknopleurisk Splanknopleurisk  Caviteter Amnionhulen Amnionhulen Blommesækken (primær & sekundær) Blommesækken (primær & sekundær) Chorionhulen Chorionhulen

12 Tredje uge: Den trilaminære kimskive  Gastrulationen 1. ”Primitivstriben” (primitive streak) 2. Invagination 3. Spredning  Epiblastlaget danner ved invaginationen ALLE tre kimlag 1) Intraembryonale eller embryonale ektoderm 2) Intraembryonale eller embryonale mesoderm 3) Intraembryonale eller embryonale endoderm

13 ”Eksamens- billede” Epiblastlaget danner ved invaginationen ALLE tre kimlag

14 Tredje uge: Den trilaminære kimskive  Dannelsen af notochorden: 1) Prænotochordale celler migrerer fra primitivgruben kranialt 2) Disse danner ”the notochordal process”, som får et lumen i form af den notochordale kanal 3) Ovenstående kan kun vokse frem til prochordalpladen, hvor der er tæt sammenhæng mellem ektoderm og endoderm 4) Ved degeneration af celler dannes notochordalpladen eller den primitive notochord, og der er midlertidig kommunikation mellem amnionkaviteten og den sekundære blommesæk: canalis neurentericus 5) Cellerne i notochordalpladen prolifererer og frigør sig med dannelse af den definitive notochord startende kranialt (fostret udvikler sig også i cephalocaudal retning)

15 Tredje uge: Den trilaminære kimskive  Funktion af notochorden: 1) Definerer den embryonale akse (kranialt- kaudalt, dorsalt-ventralt og højre-venstre) 2) Allerede den primitive notochord fungerer som induktion af neurulationen med dannelse af neuralpladen 3) Giver embryonet en vis stivhed 4) Persisterer som nucleus pulposus i disci intervertebrales

16 Tredje uge: Den trilaminære kimskive  Trofoblastens videre udvikling Primær stammevili sek. stammevili Primær stammevili sek. stammevili Sek. stammevili tertiære stammevili Sek. stammevili tertiære stammevili Villøse kredsløb Villøse kredsløb Cytotrofoblast danner ydre skal Cytotrofoblast danner ydre skal

17 Villi & kredsløb  I slutningen af tredje uge er der dannet de første tertiære stammevilli  På dag 21 pumper embryonets hjerte det nydannede blod rundt i det uteroplacentale kredsløb

18 Tredje uge: Den trilaminære kimskive  I tredje uge videreudvikles det cardiovaskulære system, så det er klart til at ernære fosteret, når hjertet begynder at slå i starten af fjerde uge 1) Primære villi 2) Sekundære villi 3) Tertiære villi  Cytotrofoblasten fortsætter væksten gennem syncytiotrofoblasten, og ved fusion dannes den ydre cytotrofoblastskal  To slags villi udvikles 1) Stammevilli strækkende sig fra chorionpladen til decidua basalis 2) Fri (terminale) villi, der er ansvarlige for transport