Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion - Økologi som en mulighed Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøgsdag.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Miljøeffekt af mindre tab af kvælstof og fosfor
Advertisements

Omkostninger ved reduktion af næringsstofbelastningen - nationalt og regionalt Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut og Berit Hasler, Danmarks.
Grøn Vækst og vandplaner
Plantekongres 2008 Velkommen!. Formiddagens program.
VANDMILJØPLAN II - Økonomisk slutevaluering
Hvordan nås målene i Vandrammedirektivet ? - Hovedkonklusioner fra Gotfredsenudvalget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet.
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
Fødevareøkonomisk Institut, KU
Fosfor - Vandmiljø og Landbrug
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Miljø- og energimæssige gevinster ved afbrænding af fiberfraktionen eller den.
Oplandsanalyse af næringsstoftab og driftsøkonomi Indlæg på Planteproduktion Herning 14/ af Tommy Dalgaard Christen.
Økonomi i planteværn på 500 ha? Indlæg på Plantekongres Session 1,5 Jens Erik Ørum Afdeling for Jordbrugets Driftsøkonomi Miljø, naturressourcer.
GODT LANDMANDSKAB I STEDET FOR DATOREGIME OG UNDERGØDSKNING TEMADRØFTELSE: GODT LANDMANDSKAB I STEDET FOR DATOREGIME OG UNDERGØDSKNING Oplæg v/ Carl Åge.
ÆNDRET FOSFORREGULERING HVILKE BEDRIFTER PÅVIRKES, OG HVILKE LØSNINGER ER DER? HANS ROUST THYSEN SEGES.
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2016 Alle tabeller og figurer fra artiklen DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE.
Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion samt afledte forurening Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøg.
Inspiration om fremtidig N-regulering Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Inspirationsmøde den
FORNYELSESFONDEN - Fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse Lone Rosen,
Virkemidler og omkostninger for landbruget ? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag.
Hvad betyder landbrugspakken for grundvandet? Claus Vangsgård, DANVA.
Grøn Vækst og Vandplaner – virkemidler og konsekvenser for landbruget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Møde med ERFA.
Omkostningseffektivitet og inddragelse af eksternaliteter Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet BioM møde den
VÆRDI AF RECIRKULERING PÅ ØKOLOGISKE MARKER Margrethe Askegaard SEGES, Økologi Plantekongres Herning, 21. januar 2016.
Globale fødevareproblematik
URS-møde Mandag d. 25/ Emne:
Virksomhedens omkostninger
Målrettede efterafgrøder
Ny indsamling af madaffald i sommerhusområder
Kvælstofeffekt af Fødevare og Landbrugspakken (FLP) på grundvandet
Vandplaner – L&Fs fortsatte kritik
Effekt af nye virkemidler
Biodiversitet er jordens naturlige kapital
Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne ?
Den bedste effekt af de højere kvælstofkvoter på bundlinjen
Frigiv penge Seniorkonsulent Ove Lund, SEGES erhvervsøkonomi
23.2 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse er også for konventionelle landmænd
Mulige modeller for ”omsættelige kvælstofkvoter”
Podning af lupin – hvor meget betyder det?
Økonomien i frøsædskiftet
Styr rapsen via gødningen
Udvikling i kvælstofudledning
Udvaskningsmodeller Sammenligning af udvaskningens niveau og af respons ved driftsændringer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning.
Hvor mange traktorer er nødvendige? - en tommelfingerregel !
Arbejdspakke 1.
Direkte støtte 2018 Landbrugsseminar 2018
Kaliumtal og kaliumbalancer som redskaber i planteproduktionen
/ Miljøstyrelsen / Titel på præsentation
Økologi.
Repetition, udvalgte slides

Ammoniak og forsuring - regulering og teknologi
Miljøvenligt køkken El – vand – affald ZEINAB, JANVIER OG GITTE.
Fødevareproduktion naturgrundlaget.
Hvad er foderkvalitet? Brainstorm
Økologiske sammenhænge
7.Konservering og opbevaring af grovfoder.
Michael Brockenhuus-Schack, Formand for Landbrug & Fødevarer
Bestemmelse af markens økonomisk optimale kvælstofbehov
CØ SMV – Øget vækst gennem cirkulære forretningsmodeller i SMV’er
VELKOMMEN Til KL´s Teknik- og Miljøudvalg den 5. maj 2011
Økonomi i etablering af markvanding
Er biogasanlæg en del af problemet eller løsningen på regionalt fosforoverskud? Torkild Birkmose, SEGES.
Økonomi i grovfoder sædskifter
Grøn bioraffinering – Fra miljøudfordring til forretningseventyr
Sådan tilpasser man sig de nye fosforkvoter
Efterafgrøder - arter og såtidspunkt
Viborg Kommunes placering i benchmarking-analyser på natur-, miljø- og klima-området Oplæg på fællesmøde mellem det Grønne Råd og Viborg Kommunes Klima-
Generalforsamling, Nuuk 30. april 2019 CEO, Mikael Thinghuus
Vejbelysning – med og uden LED
Præsentationens transcript:

Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion - Økologi som en mulighed Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøgsdag

Indhold Rent vand Pesticider Økologi og økonomi Miljøøkonomi Opsummering

Vandrammedirektivet God Økologisk Status i Fjorde - Søer - Vandløb

Grundlag for beregningerne tilstand Nuværende tilstand Baseline 2015

Grundlag for beregningerne tilstand Nuværende tilstand Baseline 2015 Spredt bebyggelse VMP III

Grundlag for beregningerne tilstand Nuværende tilstand Baseline 2015 Spredt bebyggelse VMP III Mål 2015

Grundlag for beregningerne tilstand Nuværende tilstand Baseline 2015 Spredt bebyggelse VMP III Mål 2015 Virkemiddel 1 Virkemiddel 2 Virkemiddel 3 Virkemiddel N

Omkostninger ved Grøn Vækst (mio. kr.) VirkemiddelArealTons NTons PKr./ kg N Årlige omk. (mio. kr.) Efterafgrøder (grønne marker) Nye efterafgrøder Ingen jordbearbejdning Omlægning af græs Omlægning af normsystemet ? N-kvotemodel (360?) I alt

Virkemidler i Grøn Vækst - 2 VirkemiddelArealTons NTons PKr/kg N Årlige omk. (kr.) Vådområder (144) 55 P-ådale * (500) 9 Biogas65 Randzoner Grødeskæring -- Energiafgrøder 400 I alt Bem: Vådområder er udregnet over 20 år * kr/kg P NB: Økologi skal vokse med pr. år

Nedre Sø Kystvand 1 Øvre Sø Side Sø Mellem Sø Nedre Sø Kystnært opland Eksempel på sø oplande og kystvand Kystvand 2

Nedre Sø Kystvand 1 Øvre Sø Side Sø Mellem Sø Nedre Sø Kystnært opland Eksempel på sø-oplande og kystvand Kystvand 2 Vådområde Skovrejsning Ådale (P-fjernelse)

Ringkøbing Fjord analyse - Marginal jordrente og husdyrtæthed

Ringkøbing Fjord analyse 2

Case : En sø i Danmark En reduktion på 700 kg fosfor 3 virkemidler : -P- vådområder (billig) -Græs for at reducere erosion (middel) -Grave bunden op og fjern P (dyrt) Total omkostning er 1,3 mio. Kr. og gevinst er 1,1 mio. €.

Marginale omkostninger (kr./ kg P) P-ådale Græs Grave

Totale omkostninger

Total omkostninger og gevinster

Total gevinster og omkostninger (kr)

Marginale omkostninger og gevinster

Reguleringsmodeller En sø er forurenet af fosfor fra mange lodsejere omkring søen. Tabet kan ikke måles for den enkelte. Hvad gør du ? Sætte en afgift på al udledning. Hvor afgiften er afhængig af hvor stor den samlede udledning er ? Give bøde til en tilfældig lodsejer, hvis udledning i alt er for høj ? Lave et pant system (afgift på input, støtte til output) Sætte krav til anvendelse af kvælstof ?

Økologi Kredsløbsprincippet Forsigtighedsprincippet Nærhedsprincippet

Økologi Størrelse på økologiske mælkebedrifter ? Udbytte pr. ha ( %) Mælkeproduktion pr. ko (-10%)

Økologi Lavere N-udvaskning pr. ha Lavere produktion pr. ha Udvaskning pr. prod. enhed det samme Intet pesticidforbrug - men ikke den billigste måde at reducere pesticidtrykket !!

FOI rapport nr. 178 (2005) Andel af areal med økologi og hovedtyper

Økologi 6,5% af landbrugsarealet Udbytte pr. ha ( %) Mælkeproduktion pr. ko (-10%) Størrelse på økologiske mælkebedrifter ?

Økologi Nye krav om økologisk husdyrgødning kommer nærmere Hvad indeholder kravet og hvad kommer det til at betyde ? Der kan i dag bruges 70 kg konventionel N/ha, men fra 2015 nedsættes det gradvist til 0 kg N/ha i 2021.

Økologiske regnskab 2008 – Planter og kvæg To hovedkategorier : mælkeproducenter og deltids planteavlere. Driftsresultat (før private udgifter) er uændret for planteavl, men reduceret for mælkebedrifter fra kr. til kr præget af højere finansieringsomkostninger Kornudbyttet er 37 Hkg/ha mod 62 Hkg/ha for konventionelle, men merprisen for korn er 100%. Høj indtjening udenfor bedriften Store økologiske planteavlere har klaret sig godt økonomisk. Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2008 (DS, 2009)

Regnskab 2008 – økologisk malkekvæg Heltidsbedrifter med malkekøer har 164 ha og 131 køer Ydelse 571 kg EK mælk mindre, men 58 øre pr. liter mere. Bruttoudbytte er det samme. I 2008 tjente store mælkebedrifter ikke mest (økologi og konventionelle). Tab på valutaswap er det samme som for konventionelle ( kr.) Beregnet privatforbrug er højere end hos konventionelle ( kr.)

Økonomien lige nu Kornpriser er lave omkring 1,10 – 1,25 pr. kg i Import af økologisk korn presser prisen og der kan være store udsving. Brødkorn kommer fra udlandet. Merprisen for økologisk mælk har været høj i 2009, men forventes at falde. Prisen er omkring 2,5 kr. pr. liter i Arla er lukket for yderligere mælkeproducenter.

Merpris for økologisk mælk til landmand (øre/liter)

Konklusioner fra FOI rapport nr. 139 Nye teknologier som ukrudtsfjernelse med robot og dampbehandling før såning kan give økonomisk gevinst, men omfang af afgrøder er begrænset. (gulerødder) Krav om brug af økologisk husdyrgødning vil påvirke planteavlere i hovedstaden mest og kalium underskud kan blive et problem.

Konklusioner Mål om 15% økologi i 2020 bliver svær at nå, med udgangspunkt i indtjening. Økologi er hobby på mange mindre plantebedrifter (stor sideindtægt). Omfattende omlægning til økologi er en dyr måde at nå miljømål. Geografisk skævfordeling af bedrifter har betydning for udbud af husdyrgødning. Meget af stigningen i økologisk forbrug skyldes øget import.

Analyseområder Ammoniak emission og husdyrproduktion Regulering af pesticider i landbruget Placering af motorveje Skal vandløb fritlægges ? Hvordan beskyttes grundvand bedst ? Hvad koster det for landbruget I Danmark at reducere CO2 emissionen ? Øger klimaændringer krige

Se Hurtige økonomer

Se mere på og Danmarks Statistik (