Mangfoldighed og Inklusion i efterskolen Pædagogisk konsulent Maren Ottar Hessner

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Set i forældreperspektiv
Advertisements

Særlige ressourcepersoner i folkeskolen
Læring i bevægelse - hvorfor?
Hvis inklusion er lig retten til deltagelse som forudsætning for udvikling og læring er inklusion principielt grænseløs.
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Folkeskole-reformen August 2014.
Fra integration til inklusion
Lærerprofessionen.
Realisering af skolereformen i Gladsaxe
Workshop om inklusion DH’s sommerskole d
En god skole er en inkluderende skole.
Orienteringsmøde 11. november Trørødskolen - en attraktiv skole! rummelighed og anerkendelse faglighed og arbejdsglæde klare regler og godt humør.
Præsentation af PUC TÅRNBY KOMMUNE
- Hvad kan I forvente som forældre?
Internationale perspektiver på udviklingen af den inkluderende skole.
Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen
Udfordringen - faglighed - fællesskab i en ikke ekskluderende folkeskole Århus d. 23. maj 2011 Flemming Olsen.
Fællesskaber for Alle Forældres betydning for børns
Præsentation af PUC TÅRNBY KOMMUNE
Undervisning af tosprogede elever i grundskolen
Relationer handler om troværdighed og tilgængelighed
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Læring og inklusion i skolen
Kollerup Skole Informationsmøde om reformen
Den inkluderende skole
Skallebølle Landsbyordning ”Indsigt og opmærksomhed…”
Lærerprofessionen.
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
Guldet i nabolaget – om læring og fællesskab i lokalsamfundet Børne- og Kulturchefforeningen.
Hvad ser BKF som de vigtigste indsatsområder i den nærmeste fremtid på børne- og ungekultur området? Flemming Olsen, Børne- og Kulturdirektør Herlev Kommune.
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
- en del af fremtidens skole Skoler fra Århusområdet og Fyn deltager i et forskningsprojekt Kreativ tænkning.
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
Drømmeskolen i fremtiden fra et lederperspektiv 10. Juni 2015 Thomas Smidt, skoleleder.
Inklusion og Specialviden
Projekt ”Unge med psykiske vanskeligheder – overgang fra barn til voksen” Vingsted den 18.marts 2015.
”Inklusion er en vedvarende proces, der handler om at skabe åbne og udviklingsorienterede miljøer, hvor alle børn og unge oplever sig som aktive deltagere.
Inklusion: Workshop 2 ”Mangfoldighed skaber værdi” - modeller for organisering af inklusionsarbejdet på efterskolerne HUI LI, (CAND. MAG I PÆDAGOGIK OG.
Tosprogede elever og integration Maren Ottar Hessner, pædagogisk konsulent Efterskoleforeningen.
Integration og international rekruttering Regeringens fokus på indsatsen og samspillet med jobcentre Direktør Kasper Højvang Kyed Kontorchef Karin Ingemann.
FÆLLES OM FRITIDEN Oplæg på temadagen ‘Veje til deltagelse’ Cecilie Friis / projektmedarbejder SUMH – Sammenslutningen af Unge Med Handicap.
Mangfoldighed og Inklusion i efterskolen Konsulent Maren Ottar Hessner
Genrepædagogik på Sølystskolen - hvorfor, hvad og hvordan? 7. møde for SFL i professionerne Sprogbaseret pædagogik i praksis 4.
Inklusion i efterskolen Fokus på tosprogede elever.
Velkommen I bedes sætte jer i par ved siden af én I ikke kender i forvejen. Tak Marieke Brinck Efterskolernes Sundhedskonference den 14. maj
Konference ”Tosprogethed” vejen til at lære det polske sprog den 27. september 2014 Tosprogede elever i Greve Kommune Vinie Hansen Pædagogisk konsulent.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Det forpligtende fællesskab – inklusion i efterskolen Om inklusionstilbud og – tilskud pr. februar 2014 v. Konsulent Ole Bjerring Inklusionstilbud.
Efterskoleforeningen Kursus for nye forstandere Liselund 2014 Anette Ingemansen Vicedirektør Nye forstandere 2014.
Det forpligtende fællesskab – inklusion i efterskolen – Velkomst v. Lone Greve Petersen, Formand for pædagogisk enhed, Efterskoleforeningen.
Inklusion Fokus: Udsatte unge og samarbejde med kommunerne Pædagogisk konsulent Maren Ottar Hessner
Den 29. september 2009 FURESØ SÆTTER LYS PÅ BØRN OG UNGE VELKOMMEN TIL KONFERENCE OG UDSTILLING De gode overgange – det vi vil.
Tosprogede elever Maren Ottar Hessner, pædagogisk konsulent Efterskoleforeningen.
Skoleleders rolle og kompetence, når det gælder inklusion i folkeskolen KL 2011.
Gode relationer, tydelige rammer og klar kommunikation - 10 trin til det gode samarbejde mellem efterskoler og kommuner omkring sårbare og udsatte unge.
Den inkluderende efterskole Takster Indsatser Inklusion – ca Flygtninge – og indvandrere – Tosprogede/Dansk som andetsprog – Specialundervisning.
Tekstniveauer: 1.For at skifte mellem de forskellige tekstniveauer, brug "Forøg list niveau"- knappen i værktøjslinjen "Formatering". 2.For at komme tilbage.
I kan begynde med at fortælle om det! Den måde, I vejleder på efterskolerne, er unik! I gør det i ”det skjulte” – og taler ikke højt om det Få det frem.
De syv fortællinger - hvad var det, vi ville, og hvad gjorde vi?
Århus Efterskole 21/
Nyt fra Efterskoleforeningen
- Kom tættere på dit barns skolegang
Grønlandske unge på efterskole i danmark
Unge på kanten af fællesskabet
Tilskud til uddannelsessamarbejde i Norden og Baltikum
Nye elevgrupper Kursus for sekretærer
Grønlandske unge på efterskole i Danmark
KLF - konference om chancelighed
Godt du kom - et Fælles Ansvar Udviklingsindsatser
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
Præsentationens transcript:

Mangfoldighed og Inklusion i efterskolen Pædagogisk konsulent Maren Ottar Hessner

Mangfoldighed og Inklusion Hvad er ’Mangfoldighed’? ’det at indeholde mange forskellige sider og aspekter, det at være varieret i sit indhold’ Hvordan opnår man det på en efterskole? Bl.a. gennem en mangfoldig sammensætning af voksne og unge med forskellige: Aldre, køn, nationaliteter, sprog, religioner, politiske orienteringer, socioøkonomiske baggrunde etc.

Mangfoldighed og Inklusion Hvad er ‘Inklusion’? Specialundervisning flyttet ind i klassen? Et nyt ord for ‘integration’? Spareøvelse? Socialt ansvar? Det forpligtende fællesskab? Særlige individuelle foranstaltninger? Styrker alle børns læring og udvikling?

Mangfoldighed og Inklusion ”Inklusion handler for den enkelte om at være en del af og tage del i fællesskabet og herved lære og udvikle sig.. Inklusion og udvikling af en inklusiv praksis i skolen er en vedvarende proces, som hele tiden må justeres efter den konkrete virkelighed” (fra ’Inklusion i skolen – praksisnær guide til fællesskaber’)

Mangfoldighed og Inklusion Hvordan går det med mangfoldigheden i skoleformen? Ca. 455 (1,7 %) Flygtninge- og indvandrerunge Ca. 333 (1,2 %) Grønlandske unge Ca. 720 (2,7 %) får specialundervisning (almene efterskoler) Under 2 % anbragte elever Og ca. 3-5 % m. rent økonomisk tilskud fra kommunen Ud af ca elever

Mangfoldighed og inklusion Økonomiske rammer - Tosprogede elever Flygtninge, indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande: kr./årselev (2014) Dansk for tosprogede: kr./årselev (2014) Efterskoleforeningen: Stipendieordning for ‘økonomisk trængte flygtninge- og indvandrere, samt herboende grønlandske unge’. Betingelser i øvrigt: Husstandsindkomst < 325.ooo kr. Midler til rekruttering – 5000 pr. skole og-Social-Inklusion/Tosprogede-elever

Mangfoldighed og inklusion De menneskelige rammer Eleverne skal være der Skolen skal løfte opgaven på en bæredygtig måde - for alle parter Roller og ansvar skal være helt på plads Som lærer og/eller ‘ressourceperson’ skal man føle sig tryg ved egne kompetencer Hele medarbejderflokken skal have en vis grad af viden om de målgrupper af elever, man tager ind Når det går galt skal man vide, hvor man går hen Det er primært ledelsens ansvar at skabe de menneskelige rammer

Mangfoldighed og Inklusion Hvad skal der til for at jeres skole kan inkludere Tosprogede unge -Grønlandske unge? -Flygtninge- og indvandrerunge? Er rammerne på plads? Hvis ikke – hvad skal der til? Hvad kan du gøre?

Mangfoldighed og inklusion Hvilke barrierer oplever du i dit arbejde med de tosprogede på skolen? Hvordan skulle et ønske-scenarie se ud for at du får de optimale arbejdsbetingelser? Hvordan kommer du derhen? Hvad har du brug for? Hvem kan hjælpe? Hvad kan du bruge af de ting, du har med fra kurset?

Mangfoldighed og Inklusion Kom med i netværk! Facebook Gruppen ‘Undervisning i dansk som andetsprog i efterskolen’ Gruppen ’Mangfoldighed og inklusion i efterskolen’: facebook.com/groups/inklusioniefterskolen/