Energimærkning efter oplyst forbrug 1. juni 2012 Først lidt regler ☺

Hvilke bygninger kan energimærkes efter oplyst forbrug 1.Flerfamiliehuse hvor der foreligger en driftsjournal 2.Erhverv hvor der foreligger en driftsjournal Eller med andre ord Bygninger med BBR-anvendelseskoderne 140, 150, 160, 190, 310, 320, 330, 390, 410, 420, 430, 440, 490, 520, 530 og 590 driftjournaler2

Hvem må energimærke efter oplyst forbrug? Det må certificerede firmaer som må energimærke disse koder 140, 150, 160, 190, 310, 320, 330, 390, 410, 420, 430, 440, 490, 520, 530 og 590 driftjaurnaler3

Undtagelser Hvis hele bygningen skal sælges, kan energimærkningen efter oplyst forbrug dog ikke anvendes. Ved salg af hele bygninger, skal der udarbejdes energimærkning efter beregnet energiforbrug. Energimærkning efter oplyst forbrug kan således anvendes ved salg eller udleje af lejligheder eller ved den regelmæssig energimærkning. Ved udleje af bygninger, der bruges til kontor og administration (kode 320) og ved udleje af lejemål, der udgør mindst 25% af det samlede areal i disse bygninger, skal benyttes beregnet energiforbrug. Bygninger med blandet anvendelse skal energimærkes ved at beregne erhvervsdelen og boligdelen for sig, og så samle beregningerne i energimærkningsrapporten som en bygning. Hdriftjournaler4

Hvornår kan der energimærkes efter oplyst forbrug? Der skal foreligge troværdige målinger af el- og varmeforbrug for den bygning, der omfattes af mærkningen. Der skal forefindes særskilte målere for el og varmeforbrug på den pågældende bygning. Hvis bygningen har måler fælles med andre bygninger, kan energimærkningen kun ske efter beregnet forbrug. Der skal foreligger en driftsjournal med månedlige målinger af el- og varmeforbrug. Ved 1. gangs mærkningen skal driftsjournalen være udfyldt fyldestgørende for mindst de sidste 12 måneder inden aftale om mærkning indgås. Ved efterfølgende mærkninger skal der foreligge udfyldte fyldestgørende driftsjournaler for mindst de sidste 36 måneder inden aftale om mærkning indgås. drdriftjournaler5

Hvorfor driftsjournaler De faktiske driftsforhold kendes, hvilket giver en mere præcis beregning. Overholdes myndighedskrav, f.eks. afkøling af fjernvarmen Brugernes opmærksomhed på forbrug skærpes. Mere præcise besparelsesforslag, da forbrugsmønstre er kendte. Mere præcise forslag til udskiftning af pumper, ventilatorer og automatik Anvendelse af vedvarende energi – er solvarme en god ide, skal det være rent brugsvand eller kombi? Vurdere om manglende fjernvarmeafkøling skyldes varmt brugsvandssystemet eller centralvarmeanlægget. drdriftjournaler6

Eksempel Driftsjournal fjernvarme ddriftjournaler7

Vi skal arbejde med dette etagehus drdriftjjorunaler8

Driftjournal Fjernvarme Håndbog FjernvarmestikBlandeanlæg 1Blandeanlæg 2VarmtvandsbeholderMåleraflæsninger °CTryksekundær primærSekundærVarmt vandKoldt vandFjernvarmeel FFFRFFFR Udetempera turVFVRVFVR°CBV °C datofremreturfremretur°C Returfremcirkulationm³ MWhm³kWh graddage dec ,239,94,84,010,071,043,054,0 19,059,042, , , jan ,344,24,54,0 69,043,051,052,045,060,038, ,04838,0491 feb ,140,34,74,0 69,043,051,052,017,058,039, , , mar ,423,84,03,512,063,030,051,052,019,055,035, , , apr ,422,14,03,711,064,035,057,058,011,056,039, , , maj ,025,25,34,723,031,030,059,060,029,055,035, , , jun ,832,95,34,522,027,025,0--28,056,046, , , jul ,331,35,14,723,031,030,0-- 59,038, , aug ,323,05,04,019,050,033,0--29,058,038, , , sep ,128,94,93,812,056,035,060,059,025,058,041, , , okt ,840,24,53,68,060,039,056,057,019,059,040, , , nov ,641,54,53,7-4,069,043,060,057,016,053,040, , , dec ,738,95,44,3-2,070,043,064,063,014,058,041, , ,

Tegn varmekurven for blandeanlæg 1 og bestem det dimensionerende temperatursæt Håndbog10 Dimensionerende fremløsbtemperatur °C Aflæst til 92°C Dimensionerende returtemperatur °C Aflæst til 50°C

Hvad gør man så når der er flere blandekredse? Driftjurnaler11 Blandeanlæg 1Blandeanlæg 2teoretisk anlæg udetem p. 540 m² VFVRVFVRVFVR °C 10,071,043,054,0 62,448,5 4,069,043,051,052,059,947,5 4,069,043,051,052,059,947,5 12,063,030,051,052,056,941,0 11,064,035,057,058,060,446,5 23,031,030,059,060,045,0 22,027,025,0--13,512,5 23,031,030,0--15,515,0 19,050,033,0--25,016,5 12,056,035,060,059,057,947,0 8,060,039,056,057,057,948,0 -4,069,043,060,057,064,450,0 -2,070,043,064,063,066,953,0 Dimensionerende fremløsbtemperatur °C Aflæst til 88°C Dimensionerende returtemperatur °C Aflæst til 66°C 71°/1081* °/1081*540

Så er det jer igen Beregn fjernvarmeafkølingen pr måned Beregn fjernvarmeafkølingen over året Beregn GAF (det graddage afhængige forbrug) Beregn GUF (det graddage uafhængige forbrug) Beregn GUF i % Håndbog12

Hvorfor al den snak om afkøling og GUF? Guf (basisforbruget) består af Varmtvandsforbrug Varmetab fra cirkulationsledninger for varmt brugsvand Varmetab fra rørsinstallationer Komfortgulvvarme i f.eks. badeværelser Tomgangstab fra kedler og varmtvandsbeholder Tomgangstab fra tilslutningsanlæg fra fjernvarme Opvarmning af åbne ekspansionsbeholdere til f.eks. biobrændselskedler. Håndbog13 Alle disse punkter giver ofte mulighed for rentable besparelser! Men mange er også tidskrævende ved registreringen.

GUF – kan derfor bruges som planlægningsværktøj! driftjournaler14 Hvor stor en andel af GUF er opvarmning af brugsvand? Formel: m³ vand der opvarmes * Δt*1, m³*(57-10)*1,163 = kWh = 21,9 MWh GUF = 79,4 MWh Forventet forbrug til tab i systemerne er derfor 79,4-21,9 MWh = 57,5 MWh I dette eksempel skal konsulenten registrere Varmetab fra cirkulationsledninger for varmt brugsvand Varmetab fra rørsinstallationer Tomgangstab fra varmtvandsbeholder Tomgangstab fra tilslutningsanlæg fra fjernvarme Så der i rapporten findes besparelsesforslag – HUSK at GUF ændres når besparelsesforslagene indføres. Omregningsfaktor fra Mcal til kWh

Hvorfor regner jeg alt om til kWh? Håndbog15

Hvad sker der med beregningen hvis samme hus med samme forbrug har oliekedel? Håndbog16

Kedel 1VVBBlandeanlæg 1 Blandeanl æg 2 bereg n Olie Måleraflæsninger Drifttimetæll erKedel Røgtemp ̊C ForbrændingSekundær udetemp. vind VFVRsekundær Varm t vand Koldt vandel lillestortemp flam me sod-CO2 Røgt abBV °CfremreturVFVR dato flam me °Clillestortal%fremcirkl.°C1-2-3°C literm³ kWh gradd age dec ,010,072,0275,0230,0010,5 56,042,010,01,071,043,054, jan ,510,072,0216,0185,0-- 56,038,04,01,069,043,051,052,03035, ,0491 feb ,510,072,0230,0165,0111,0 56,039,04,01,069,043,051,052,02996, ma r ,010,072,0238,0185,019,0 56,035,012,01,063,030,051,052,02423, apr ,510,072,0200, ,5 56,039,011,01,064,035,057,058,02367, maj ,010,070,0220,0205,0210,0 56,035,023,02,031,030,059,060,01710, jun ,011,069,0200,0205,0213,5 56,046,022,0-27,025,0--891, jul ,511,070,0-185,0-- 57,038,023,0-31,030,0--885, au g ,011,069,0-185,0-- 58,038,019,0-50,033,0--417, sep ,011,070,0200,0230,02-313,0 55,041,012,02,056,035,060,059,01058, okt ,011,070,0210,0190,0413,0 55,040,08,01,060,039,056,057,01782, nov ,013,060,0185,0210,055,5 51,040,0-4,01,069,043,060,057,03130, dec ,022,067,0200,0230,0712,5 54,041,0-2,01,070,043,064,063,03386, Eksempel oliekedel driftjournal17 Kan enten beregnes eller aflæses på nomogram Beregningformel for røggastab % Gasolie: ((50/CO 2 %)+0,7)*(t røg -t luft /100) Fuelolie: ((53/CO 2 %)+0,7)*(t røg -t luft /100) Naturgas: ((38/CO 2 %)+1,0)*(t røg -t luft /100) T luft = 20 °C i velisolerede kedelrum T luft = 25 °C i dårligt isolerede kedelrum

Sodtal og CO 2 % Sodtal måles med en sodpumpe i røgrøret og giver et mål for hvor rent olien forbrænder. Sod dannes når blandingen olie/luft er forkert. CO 2 % måles med en CO 2 -måler i rørrøret og giver et udtryk for luftoverskuddet ved forbrændingen. Jo højere CO 2 %, jo bedre udnyttelse af olien. En CO 2 % på ca. 15 er den øvre grænse for den fuldstændige forbrænding. Af hensyn til foren for tilsodning bør CO 2 % være højere end 10 og ikke større end 14. Håndbog18

Måleinstrumenter Håndbog19 Sodpumpe Elektronisk sodpumpe Instrumentkasse til røgtabsmålinger CO 2 -måler

Røgtabsprocenten Når man kender CO2% og røggastemperaturen kan man bestemme røgtabsprocenten. Røgtabsprocenten konstatere hvor stor en procentdel af den indfyrede varme der går til spilde gennem skorstenen. For et velfungerende anlæg er røgtabsprocenten < 10. Håndbog20

Beregn røggastabet i % i jeres driftjournal Beregn GUF og GUF%: Hvor mange MWh tabes i systemet incl kedeltab Hvordan fordeles tabene? (varmtvand, kedel, system) Håndbog21

GUF Blandeanlæg beregn Olie udete mp. vind VFVR Varmt vand fremretur dato°C1-2-3°C literm³graddage dec ,01,054,0 3606,5 jan ,01,051,052,03035,73636,3491 feb ,01,051,052,02996,73669,0454 mar ,01,051,052,02423,03705,1401 apr ,01,057,058,02367,33735,0224 maj ,02,059,060,01710,03767,6159 jun ,23795,279 jul ,63801,05 aug ,83828,04 sep ,02,060,059,01058,33839,353 okt ,01,056,057,01782,43868,9260 nov ,01,060,057,03130,33904,3278 dec ,01,064,063,03386,63946, ,7340,02880 Håndbog22 GUF=(891,2+885,6+417,8)liter*10,1/92 dage*365 dage = kWh = 87,9 MWh Opvarmning af vand = 401 m³*(57-10)*1,163 = kWh = 21,9 MWh Røgtabsprocent 7,7% = 0,077*24084,7 liter*10,1=18730 kWh = 18,7 MWh

Kort pause Håndbog23