(Natur)Historien om Hanstholmknuden og omegn. Eller: ca. 300 millioner år på 50 minutter.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Energiforbrug og energikilder såsom Olie, Gas
Advertisements

Olie- og naturgasdannelse
En lille historie om VAND
Mønstre i livets udvikling. Tilfældig, forklarlig, forudsigelig?
Honninghøsten.
Honninghøsten.
Forskellige traditioner
Vejret Vandet i luften.
Vand 2 Nedbør.
Spilleregler. Du sidder til bords med to modstandere og spiller for dit hold.
Klima.
Danmarks geologiske historie
Globale økosystemer.
Landskabet fra rindende vand: Ådalen (flodsletten)
Isen, vandet og vinden formede Danmark
Misvisning og deviation
Klima De store sammenhæng
Klimaforandringer.
Ændringer i vejr og klima
Jordvand, grundvand og overfladevand + Vandets bevægelser i jorden
KUL.
Tørke og sult på Afrikas Horn
Evolution.
Vind og vejr - klima Klimaet er et gennemsnit af temperatur, vind og nedbør målt over 30 år.
Kort over området. Den røde ramme viser Frilandsmuseets område.
Knudsgaard – lav selv dine trækul Maj 2007 Mikkel & Ole
Energiforbrug og energikilder såsom Olie, Gas
Drivhuseffekten og Jordens klima.
Istidslandskabet 1.Randmoræne 2.Bundmoræne 3.Dødislandskab
Nordsjællands landskab
Energi 4 Klimaændringer Naturlige variationer Menneskets bidrag
Dannelse af fossile energikilder
Mors’ geologi set med 3000 TEM-sonderinger
Sådan energitjekkes indeklimaet
Orkaner.
Jeopardy Istids-landskaber Verdens flag Island
Landskabsdannende faktor: Vind
Made by RoboGenius. Mette Mie ChristiansenClaus Davidsen Morten S. Jensen Susanne Andersen Jesper N. Jensen Robin K. Asmussen Nana S. Jensen Søren Melchior.
Dødishullerne ved flyndersø
Spilleregler. Del spillerne op i hold. Holdene konkurrerer om at finde de rigtige svar i materialet.
Made by RoboGenius. Mette Mie ChristiansenClaus Davidsen Morten S. Jensen Susanne Andersen Jesper N. Jensen Robin K. Asmussen Nana S. Jensen Søren Melchior.
Mette Mie ChristiansenClaus Davidsen Morten S. Jensen Susanne Andersen Jesper N. Jensen Robin K. Asmussen Nana S. Jensen Søren Melchior.
Isolering.
Sprogbaseret læring i naturfag Kursus i Greve Anette Vestergaard Nielsen.
Jellingestenen.
Honninghøsten. Hvornår tager man honning fra? Når tavlen er 2/3 forseglet … Og/eller ved ’sjaske’-test … Og/eller ’tændstik’-testen…
Landskabsdannelsen i Thy Syd for linien: Isen Havet Vinden mennesket Nord for linien: Undergrundens bevægelser Isen Havet Vinden mennesket Med udgangspunkt.
Gejsere Et geotermisk fænomen. Gejsere En gejser eller springkilde er en speciel form for varm kilde, som periodisk kommer i udbrud og sender en søjle.
Stjernerne Fødsel, liv og død.
Dette er en kort præsentation af den opgave vi opgiver til eksamen
Forskellige traditioner
Introduktion til geologi på Hf
Anne Mette, Chan, Phillip
Introduktion til geologi på Hf
Kolonisering  af Mars Anna Rosa, Laura, Linda.
Polarklima.
Rystesammentur for alle 7 klasser
Byggetilladelse - Pippi Langstrømpe
Historien om Ib Madsen er skrevet af: Mette Eike Neerlin
Vejr, vind og luft.. Hvordan opstår vejret? Hvor kommer vinden fra?
Livet langs floden Floden skærer sig ned i landskabet
Om energiomdannelser, energikilder og energibehov
Klima under forandring
Fremstillingen af salt.
Danmark på overfladen Hvad har formet de danske landskaber?
Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder.
Landskabsdannelse - natur og kultur
Bestemmelse af afvandingstilstand ud fra temperaturmålinger
Pladetektonik Bjergsnæs Efterskole.
Præsentationens transcript:

(Natur)Historien om Hanstholmknuden og omegn. Eller: ca. 300 millioner år på 50 minutter.

Vi starter nu lidt før… Tektonik Baltica Klimazone

Perm! (299 millioner år siden – 251 millioner år siden eller. Pænt længe siden vi snakker før de der nymodens dinosaurer.)

Danmark i Perm? an 30 grader nord Sahara Stor fordampning Lav havbund Middelhavet! Hvad betyder det?

Dannelse af saltaflejringer! Skiftende perioder med hhv. oversvømmelse og fordampning Svarende til middelhavet nu om dage Resultat: Flere 100 meter tykke saltaflejringer på det der senere bliver DK!

Nu springer vi lidt frem…

år frem Trias Jura og Kridt Danmark var havbund Lækkert klima! grader højere end nu Ingen is ved polerne Aflejringer: Sand, ler og ikke mindst Organisk stof  godt for Norge! (og os..)

For ca. 99 millioner år siden. Yngre kridt Danmark var relativt dybt hav Klimaet var roligt Der var langt til nærmeste kontinent Hvad blev der aflejret i denne periode?

Kridt! Op til meter!

Lidt om kalk og kridt Skeletter af enten plankton eller koraller I denne periode især Coccolitter Store opblomstringer i visse perioder Der er ikke aflejret andet (langt til land) Består af CaCO 3 Gennem resten af kridttiden og de næste 5 millioner år dannedes meget tykke lag

Elektronmikroskopi af skrivekridt

Moderne opblomstring

Tykke lag Med variationer Og ikke mindst.. Kridt – Tertiær grænsen!

BANG!

Hvad skete der her!!! Ikke noget videre… Danien (60 mil.) En lidt anden type organisme Stadig kalkaflejringer Men vi kan se Kridt-Tertiær grænsen! (Ny Kløv)

Nu springer vi igen.. Det næste lange stykke tid er DK stadig havbund Det betyder at der aflejres materiale Men vi finder det bare ikke her Det var lige godt grov. Hvorfor ikke?

Tilbage til perm! Husk saltaflejringerne. De er stille og roligt blevet presset dybere og dybere ned i undergrunden Når salt bliver presset nok bliver det til stensalt Og yderligere pres gør stensalt plastisk Stensalt har en massefylde på ca. 2,2 g/cm3 Andre lag typisk omkring 2,5 g/cm3

Næste lag! Istiderne! (2,5 millioner – år siden) Lav vandstand grundet iskapper ved polerne Danmark flyttes oven vande! Skiftende istider og mellemistider Landet slibes godt og grundigt Sidste istidsperiode, Weichsel år og sluttede for år siden

Næste lag! Istiderne! (2,5 millioner – år siden) Lav vandstand grundet iskapper ved polerne Danmark flyttes oven vande! Skiftende istider og mellemistider Landet slibes godt og grundigt Sidste istidsperiode, Weichsel år og sluttede for år siden En lørdag eftermiddag

Diverse isfremstød Vandstand og ismængder ændrer sig cyklisk o9s o9s Sidste store isfremstød når til midten af Jylland Alt det is slider på toppen af den bunke salthorsten har skubbet op Der opstår sprækker og midten kollapser

Efter istiden? Stenalder Koldt til for ca år siden Derefter varmere Vandstandsstigning Bunden var lavt hav! Kysten var skrænten

Nyere tid Landskabshævning Havbunden tørlægges Klit og tangedannelse

Klitdannelser set fra oven

Gode kilder! Tak… Nu går vi ud og kigger på det ”live” David Jessen