Kalaallit Nunaanni atuarfeqarfiit / Folkeskolen i Grønland September 2013

Organisering af skolen  Landstingsforordning nr.8 af 21 maj 2002  Inatsisartutlov nr.15 af 3.december 2012  Folkeskoleforordningentager udgangspunkt i forordningens formål med klare læringsmål, evaluering og dokumentation og med elevens læring i centrum. Bestemmelserne og undervisningsvirksomheden bygger på et kulturelt, socialt meningsfyldt og bæredygtigt grundlag  Efteruddannelse af lærere  Institut for uddannelsesvidenskab ved Ilisimatusarfik ved Inerisaavik  Trintest of de afsluttende prøver Institut for Læring

Folkeskolen i dag  10 årig folkskole og opdelt i 3 trin som 3 årigt yngstetrin, et 4årigt mellemtrin og et 3årig ældtetrin  Skoleåret er der 869 underviserer hvor der er 85 % grønlandsksprogede. Herudover er der 221 timelærer ( som svarer til 197 lærerstillinger)  62 ledere ( 71% grønlandsksprogede)  8108 elever fordelt på 674 klasser Institut for Læring

Resultater fra prøver Grønlandsk 2012 GGS SkalaAntal eleverI procentProcent i grupper A304,2 17% B9012,6 C19026,6 58% D22231,1 E13418,819% Fx456,3 7% F20,3 Ialt713100

Resultater fra prøver Dansk 2012 GGS SkalaAntal eleverI procentProcent i grupper A426% 17% B8011% C12417% 33% D11316% E15521% Fx18125% 29% F294% Ialt724100%

Engelsk 2012 Resultater fra prøver GGS SkalaAntal eleverI procentProcent i grupper A324% 11% B497% C10018% 32% D13018% E16423% Fx20629% 35% F406% Ialt719100%

Matematik 2012 Resultater fra prøver GGS SkalaAntal eleverI procentProcent i grupper A162% 6% B264% C11817% 47% D21430% E19527% Fx14520% F10% Ialt715100%

Evaluering af elevens faglige standpunkt på 3 måder:  Skriflige trintest i 3.klasse og i 7.klasse  Fremlæggelse af eget arbejde i 3.klasse  Udarbejdelse og fremlæggelse af en emneorienteret opgaver i 7.klasse Trintestene i 3.klasse omfatter følgende 3fag  Grønlandsk  Dansk  Matematik Trintestene i 7.klasse omfatter følgende 4 fag:  Grønlandsk  Dansk  Engelsk  Matematik Testene er lavet af Inerisaaik og er ens for alle elever over hele landet. Institut for Læring

Udvikling af skolen  Skolens udvikling har mange generationer har forskellige udviklinger i skoleforordning  Efter kolonitiden omkring 1950 skoleudvikling har fået fart på.  Der udarbejdes langsigtede planer for en udbygning og modernisering af det grønlands samfund  Skoleloven af 1967 lagde op til en skole så lig den danske folkeskole som muligt.  Debat efter om en ny skoleordning  Skolen efter Hjemmetstyret ( Landstingsforordning nr. 6 af 16. Oktober 1979 om folkeskolen)  Skolen bestod herefter af en forskole ( skoleår), grundskole ( Skoleår), en fortsættelsesskole ( skoleår) samt enkursusskole ( 12. Og evt.13. skoleår)  Ønskes en styrkelse af det grønlandske sprogs placering i folkeskolen, sålendes bliver undervisningssproget og dansk 1.fremmedsprog  Forordningen af 1990  Forordningen af 1997  Forordningen af 2002  Folkeskolens opbygning  Skolens indhold  Lærerplaner  Evaluering og dokumentation  Den afsluttende evaluering efter 10.klasse  Den afsluttende evaluering beståar af  Vidnesbyrd og standpunktskarakterer  Elevens egen vurdering  Prøver  Skriftlige prøver  Muntlige prøver  3.fremmedsprog  Prøverformer  Projektopgaven  Midtvejsevalueringer  Atuarfitsialak ( Den gode skole) Institut for Læring

I efterår 2013 skal vælges forældrerepræsentanter til folkeskolenes bestyrelser. Der skal til hver byskole vælges 5 forældrerepræsentanter og 5 suppleanter. Til bygdeskolerne skal der vælges 3 forældrerepræsentanter og 3 suppleanter. Institut for Læring

Nuussuup Atuarfia  Nuussuup atuarfia er bygget i 1985  Nuussuup Atuarfia har 369 elever  58 lærere  Heldagskole (er for sig selv)  Heldagskolen har nogle lærere som er kvalificeret i arbejdet  Trinopdeling (3 trin /heldagskolen)  Videreudvikling af skolen ( Pædagogisk råd /- eftermiddag)  Samarbejdsudvalg  Skolebestyrelsen