TTIP “Transatlantic Trade and Investment Partnership” Käthe Munk Ryom, International chefkonsulent, Akademikerne,

GATS Fra GATT til GATS - december 1994 underskrev WTO-landene en generel aftale om handel med tjenesteydelser ”GATS”. WTO – mellemstatslig organisation med 160 medlemslande (117 udviklingslande). Formål med GATS: Øge fri handel, dvs. at fjerne indenlandske restriktioner på tjenesteydelsesområdet, der kan betragtes som »handelshindringer«. GATS forpligter WTO’s medlemmer til gradvist at liberalisere deres tjenesteydelsessektorer for at skabe vækst og udvikling. Forhandlingerne brød sammen i 2008 og har reelt ligget stille siden foråret 2011.

To hovedprincipper i WTO “Most-favoured-nation”-princippet -alle medlemslande skal behandles ens (såfremt et WTO-medlem opnår en begunstigende behandling i et andet WTO-land, så har de øvrige lande ret til den samme begunstigede behandling) Nationalbehandlingsprincippet -Man må ikke favorisere egne indbyggere (medlemsland skal behandle andre medlemslandes personer, varer,

Forhandlinger mellem EU og WTO om frihandel EU forhandler på vegne af alle EU-medlemslande i WTO, dvs. EU har enekompetence på handelspolitikken. Mål med EU’s fælles handelspolitik: Gennem frihandel at skabe økonomisk vækst. Processen i Danmark: a)Handelspolitisk specialudvalg med repræsentanter fra ministerier og styrelser – mødes en gang månedligt b)Folketingets EU-udvalg c)Beach-club, uformelt konsultationsforum (AC) – to gange årligt

TTIP forhandlinger mellem USA og EU Frihandels- og investeringsaftale mellem EU og USA. TTIP-forhandlingerne startede i Mål: Fjerne handelshindringer, lettere at købe, sælge varer og tjenesteydelser samt foretage investeringer mellem EU og USA. Det skal ske gennem: 1)Bedre adgang til hinandens markeder 2)Samarbejde om, hvordan visse varer skal reguleres, bl.a. om godkendelsesprocedurer for medicin eller mærkningsordninger, standarder og forbud. 3)Fælles spilleregler om bl.a. statsstøtte og ophavsrettigheder.

TTIP omfatter Blandt andet: Farmaceutiske produkter, fødevarer, drikkevarer, kemiske stoffer, CO2-udledning, biler, forsvarsmateriel, finansielle produkter, energi, forsikring, intellektuelle ejendomsrettigheder, databeskyttelse, offentlige indkøb m.m.

Hvorfor TTIP er vigtig for Danmark Exports from Denmark to countries outside the EU support almost 390,000 jobs in Denmark. Another 55,000 Danes are in jobs linked to exports from other EU countries to countries outside the EU. This means 1 in 6 jobs in Denmark depends on EU exports. Danish exports to countries outside the EU also support 188,000 jobs in the rest of the EU.

Kritikken af TTIP har været massiv

To måder hvorpå offentlig service kan undtages Positivlisten Hvert EU-land kan præcisere hvilke services udenlandske udbydere skal kunne byde på. Negativlisten EU-land kan beslutte at åbne for alle serviceydelser, undtagen særlige ydelser, som oplistes i et bilag til aftalen.

Offentlige serviceydelser og TTIP Offentlig service er undtaget TTIP-forhandlingerne, men….. -hvad er en offentlig ydelse? Der er stor forskel på, hvad de enkelte EU-lande anser for at være en offentlig serviceydelse. -hvad med semi-offentlige ydelser og institutioner (fx. selvejende uddannelsesinstitutioner)?

EU-kommissionens notat om offentlig ydelser og TTIP EU-Kommissionens 4 garantier: 1.Monopoler kan opretholdes, hvis regeringer træffer beslutning herom (offentligt ejet eller at en privat virksomhed har eksklusive rettigheder til at levere en særlig offentlig ydelse). 2. Social og sundhedsydelser og uddannelse med offentlig finansiering eller støtte samt drikkevand – op til den enkelte regering, om den ønsker at åbne markedet over for ikke EU- lande.

EU-kommissionens notat om offentlig ydelser og TTIP EU-Kommissionens 4 garantier: 3. Offentlig støtte kan opretholdes – og der er ingen forpligtelse til at behandle virksomheder fra ikke EU-lande på samme måde (udelukke ikke EU-virksomheder for den offentlige støtte. 4. Regulering den enkelte regerings ansvar og ret – frihandelsaftaler overlader det til den enkelte regering at regulere den offentlige sektor ”however they choose”, dvs. regeringen kan. opretholde en universel serviceforpligtelse (postlevering til alle) definere ”kvalitetsstandarder”, som udbydere af offentlig service skal respektere, fx. akkrediteringsstandarder på universitetsområdet foretage regulering både på det nationale, regionale og lokale niveau. Link til Kommisisonens notat fra juli 2015:

Striden om ISDS ”Investor-State Dispute Settlement” Den mest kontroversielle del af aftalen. ISDS-udspil: Håndtering af investeringstvister, konfliktløsning mellem stat og investor, dvs. en voldgift (investorer kan sagsøge myndigheder og kræve erstatning for at indføre lovgivning, der truer deres investeringer). Sagerne rejses ved private voldgifter, dvs. uden om de nationale domstole. Tre erhvervsadvokater skal afgøre tvisterne. Ingen appelmulighed.

Fra ISDS til ICS ”Investment Court System” Massiv kritik af ISDS -> ICS ICS Dommere ansat af det offentlige (EU og USA), dvs. uden interessekonflikter i form af bånd til sagens parter. Indførelse af en appelinstans. Alle dokumenter vil blive tilgængelige online, og høringer vil være åbne for offentligheden. ICS-instansen skal tage stilling til, om en investor skal have erstatning eller ej, men derimod ikke forholde sig til, om en ny lov eller regel, indført af en regering, skal omstødes.

Status for TTIP-forhandlinger Forhandlinger foregår bag hermetisk lukkede døre. 11. forhandlingsrunde 19. oktober 2015 i Miami ”alt samarbejde er muligt, hvis forbrugerbeskyttelsen bliver den samme eller forbedres”, ”enhver form for regulering vil ikke ændre eller påvirke EU’s regulative eller demokratiske proces”. EU-Kommissionen har præsenteret USA for oplæg til nyt ISDS-system - ICS den 15. november 2015 ( oc_ pdf) oc_ pdf 12. forhandlingsrunde februar 2016