Aulum-foredrag 4. okt. 2015: at være pårørende til psykisk sårbare

Leder af Sinds psykologiske rådgivning på Nørrebro i København - psykologisk rådgivning (rådgivning, samtaler og grupper) - en del af SINDS landsdækkende telefonrådgivning - bisidderne øst for Storebælt Privat praktiserende psykolog på Diakosissestiftelsen, Frederiksberg - Forfatter af bogen ”Pårørende til psykisk sårbare” Dansk Psykologisk Forlag 2014 Hvem er jeg?

Sind bladet oktober

Hvad vil det sige at være pårørende? Forskellige typer af pårørende (forældre, voksne børn, søskende og partnere) At passe på sig selv (og andre) Emner for mit foredrag i dag

1. Som pårørende er du et ganske almindeligt menneske, der samtidig også er pårørende. 2. Som pårørende er du både helt unik, samtidig med du også har meget til fælles med andre pårørende. 3. Din måde at være pårørende på bestemmes af flere vigtige forhold, ikke mindst relationen til den, du er pårørende til, dig selv og din livssituation. 4. Det er vigtigt, at du tager vare på dig selv. Fire vigtige pointer

Foredragets 1. del Hvad vil det sige at være pårørende til en, der er psykisk sårbar?

-Konkret, personligt og samtidig ofte typisk generelt og genkendeligt fra pårørende til pårørende (fx relationer, roller, temaer) -Eksistentielt grundvilkår -Pårørende pga. relationen til en psykisk sårbar person -Forældre, voksne børn, søskende, partnere, mv. -Belastninger og belastningsreaktioner Hvad kendetegner pårørende?

Helt overordnet: Hvordan har den, jeg er pårørende til, det? Temaer herudover: Dårlig samvittighed Nærhed og afstand (grænser) Selv blive psykisk syg eller sårbar Ansvar Medfølende, medlevende og medlidende At tage vare på sig selv Helligdage, fødselsdage, ferier, mv. Konkrete emner, der ofte optager pårørende

” Min dårlige samvittighed følger mig, som månen følger jorden (sagt af en pårørende i en pårørendegruppe) Eks.: dårlig samvittighed

(For) tæt Ambivalent Distanceret Fraværende Afbalanceret Relationsformer

Relationsformer, fortsat Dig selv Den du er pårørende til

Medlevende Medfølende Medlidende Omvendte roller Andre roller Forskellige roller

en selv (køn, alder, egen sårbarhed/ robusthed, mv.) den, man er pårørende til (hvordan har vedkommende det?) familien i øvrigt; rollefordelingen i familien netværk, venner, kolleger, kæreste/ ægtefælle behandlingsmuligheder, mv. for den, man er pårørende til hjælp, rådgivning, støtte, samtaler til en selv som pårørende samfundet, kulturen, forståelse af psykisk sygdom/sundhed Forhold, der har indflydelse på, hvordan det er for den enkelte at være pårørende

Vigtig pointe: Pårørende er mennesker, som alle andre, der derfor også ”slås” med Livet, ligesom alle andre, men er derudover også pårørende. at være et at være menneske pårørende Som pårørende er man derfor ekstraordinært belastet. De ekstraordinære belastninger ved at være pårørende

Foredragets 2. del Forældre, voksne børn, søskende og partnere

Forældre er ramt på deres forældreskab og på det allermest sårbare som forældre: forholdet til deres børn. Forældre bærer rundt på mange blandede følelser, bla. ensomhed, skyld og skam. Forældre Partnere Partnere er midlertidige pårørende, der rammes på selve kæresteforholdet.

Voksne børn har ofte haft en anderledes barndom og/eller ungdom som følge af at vokse op i en anderledes familie.. Voksne børn Søskende Søskende har også haft en anderledes barndom/ ungdom. Andre familiemedlemmer, venner, mv. Nært knyttet til en person, der er psykisk sårbar.

Foredragets 3. del At tage vare på sig selv og andre

Skippe hjælperbehovet (sorry to say) Hvordan hjælpe uden at (over)tage ansvaret?

Det er altafgørende vigtigt at (gen)etablere egne grænser, samtidig med at man står fast på, at jeg gerne vil hjælpe dig (også selvom jeg markerer grænser for denne hjælp). Hvordan passe på sig selv i relationen?

den psykisk sårbare har selv egne ressourcer og ”sygdommen” må ses som et mestringsforsøg i en kompliceret verden vigtigt at acceptere begrænsningerne i selve det at hjælpe – lade den anden være vi hjælper ofte for vores egen skyld give slip (på den anden; på forventninger og ønsker, mv.) acceptere, at den anden er psykisk sårbar En recoveryorienteret tilgang

Det er vigtigt at gøre sig klart: - hvilke særlige roller man påtager sig som pårørende - således at man bevidst kan arbejde med dem. Hvordan tage vare på sig selv ift. de forskellige roller?

Da man som pårørende er ekstraordinært belastet, er det vigtigt, at man tager vare på sig selv. For ens egen skyld. I øvrigt også for den, man er pårørende til: kun når man tager vare på sig selv, kan man også selv være der mest hensigtsmæssigt for andre. Hvorfor tage vare på sig selv?

- hvordan ser dit liv ud lige nu? - hvordan har du det? -hvad stresser og belaster dig? - hvad har DU lyst til? behov for? brug for? Det aller-første spørgsmål: - hvor vil være et godt sted at starte? ” Selv den længste rejse begynder med et skridt Indledende spørgsmål til at kick-starte processen