Sundhedsdataprogrammet Præsentation DRG-konferencen 2015 Ved Malene Højsted Kristensen, sekretariatschef Sundhedsdataprogrammet Sundheds- og Ældreministeriet.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Den Danske Kvalitetsmodel
Advertisements

Fortsat kvalitetsudvikling indenfor sundhedsvæsenet
Tværsektoriel ledelse – hvorfor, hvordan, hvorhen?? Volume II
Oplæg ved Claus Graversen, chefsygeplejerske 3. April 2013
Evaluering af forløbsprogrammer og patientuddannelser
Date :31 1.
Tillid Temadag for AMIR
Almen praksis rolle i det nære sundhedsvæsen
Sundhedsaftale om det regionale samarbejde om infektionshygiejne, herunder MRSA Regionssundhedsplejerske Anita Fogh, og formand for arbejdsgruppen.
Fælles EPJ til hospitalerne i Region Midtjylland
Hvordan opnår vi succes? Vision og fællesskab om EPJ i regionen EPJ messedag, den 9. april 2013 Cheflæge, dr. med. Jørgen Schøler Kristensen, Hospitalsenheden.
BEHANDLING I HJEMMET? - Seminar om patientinvolvering inden for hjemmedialyse ONSDAG D. 6. JUNI 2012 KL – Hele forhistorien til hvorfor.
Sundhedsstyrelsen - specialeplanlægning
Sundhedsaftaler De endelig rammer for arbejdet med den kommende sundhedsaftale kendes endnu ikke Udkast til ny bekendtgørelse og vejledning er sendt i.
INNOVATION i DANMARK Er vi på vej mod en 3. generations innovationspolitik? Innovationspolitikken i dag: –Formål, virkemidler og arbejdsdeling Fremtidens.
Specialeplanlægning – status og udfordringer Forårsmøde i Dansk Selskab for Medicinsk Prioritering 6. maj 2009 Adm. direktør Jesper Fisker, Sundhedsstyrelsen.
Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen
15. september DASYS Charlotte Rahbek Omsætning af viden – Elektronisk patientdokumentation.
Patienten i centrum for den bedste europæiske behandling Morten Freil Direktør
Elementer i ”Forebyggelsespakken om Tobak”, der i særlig grad kan løfte kommunernes indsats Tobakstemagruppemøde i Sund By Netværket 17. juni 2013 Chefkonsulent.
Sundhedsstyrelsens opgaver Det Medicinske Patientforløb Konference – Christiansborg, 18. Januar 2006 Jens Kr. Gøtrik Medicinaldirektør.
Et godt liv for alle borgere Christina Krog, tlf. Om Sund By Netværkets strategiske satsninger og arbejdsmetode.
Forskningsenheden for Almen Praksis Århus Universitet Kvalitetsudvikling i almen praksis Marianne Rosendal & Peter Vedsted.
6. maj Henning Nilausen, vicekommunaldirektør, Gribskov Kommune Kommunernes rolle og udfordringer i forhold til sygehus- og specialeplanlægning.
Den nye overenskomst for praktiserende læger. Nye muligheder og udfordringer Regionsældreråd. Hovedstaden.
De første erfaringer – og udfordringer?. De første erfaringer – og udfordringer?
DSKB’s Generalforsamling Vision og strategi 24. Maj 2011.
OPI EFFEKTMÅLINGSVÆRKTØJ
Den nye sundhedsaftale 2015 – 2018
Hovedpunkterne i en ny strategi
Indhold, indsatser, implementering
Pakkeforløb i psykiatrien
Hvordan sikrer kommunerne kvaliteten? - hvilken rolle kan kompetencecentrene for kliniske kvalitetsdatabaser spille? Cand. polyt., MPH, Helle Hilding-Nørkjær.
UNIK 16. maj 2011 Shared care-platform for kronisk syge Chefkonsulent Tove Lehrmann, Region Syddanmark.
KL´s visioner for kroniske patienter
DSIM 4. årsmøde Patientforløb – tværsektorielt samarbejde
Grundaftale for hjælpemidler i et overordnet perspektiv
Strategier, udfordringer og udvikling Visitatorernes årsmøde 2011.
Ældre- og Handicapforvaltningen Seminar for tillidsrepræsentanter og Kredsbestyrelse i DSR Kreds Nordjylland Mandag den 3. juni 2013 Sundhedsaftaler i.
1 Sigtelinjer for arbejdet På baggrund af budgetmaterialet (inkl. bagvedliggende notater og viden i øvrigt): Udarbejde formuleringer til sigtelinjer for.
”Det Nære Sundhedsvæsen” Jan Trøjborg KKR Syddanmark, Januar 2012.
Navn (Sidehoved/fod)Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Patientoplevet Kvalitet - Fra måling til konkret handling i ambulatoriet Afdelingschef Morten Freil.
Ledelses- og Styringsgrundlag. Oplæg v. Bo Johansen – 20. aug
Ida Sofie Nygaard Næstformand, SFSP Sygeplejerske, VIA Aarhus Sabina Bay Hermansen Formand, SFSP Medicin m. Industriel Specialisering, AAU.
Velkommen til et nyt kvalitetsprogram…
Skal lægerne prioritere? Mads Koch Hansen, Formand Lægeforeningen.
C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y FRONT PAGE FUNCTIONAL GUIDE INSERT/CHANGE PICTURE: Right click the background, click Format Background.
Projekt Ny styring i et patientperspektiv Mette Jensen, Koncernøkonomi Region Midtjylland.
TOBS og Triple Aim Lotte Maarslet, Sundhedsfaglig konsulent Sundhed og Omsorg, Norddjurs Kommune.
Sundhedsaftalernes betydning for bedre sektorovergange Det sammenhængende sundhedsvæsen – set fra regionernes perspektiv Kontorchef Janet.
Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering Karen Nielsen Breidahl Peter Kragh Jespersen Heidi Houlberg Salomonsen Institut for Økonomi, Politik.
FAS Årsmøde Politiske prioriteringer i sundhedsvæsenet v/ Sophie Hæstorp Andersen Sundhedsordfører for Socialdemokratiet Oktober 2011.
Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund T F Temadrøftelse SUS Sundhedsaftale.
Aktuel forskning om fremmende og hæmmende faktorer i forbindelse med implementeringen af evidensbaseret praksis Temamøde Implementering af ergoterapeutiske.
Velkommen Helene Westring Hvidman Lægeforeningen Hovedstaden Medlemsmøde Onsdag den 3. februar 2016 kl – Hotel Scandic, København V.
Fremtidens sundhedsvæsen - Fra patientens perspektiv Lars Engberg Formand
Ulla Breth Knudsen Professor, overlæge, ph.d. Fertilitetsklinikken
HL7-FHIR DK profilering – governance?
Sammenhæng i hjerterehabilitering
Temamøde om social ulighed i sundhed
Orienteringsmøde om kronisk sygdom den 5. oktober 2007 i Kolding.
Kvalitet i plejen.
det nationale kvalitetsprogram på sundhedsområdet
Optakt til samarbejdet om sundhedsaftaler og praksisplan 2014
Ny kvalitetsdagsorden og pakkeforløb
Sundhedsaftale
Hvorfor en Sundhedsplatform?
Det nationale PRO-arbejde Fagligt Selskab for Lunge- og Allergi sygeplejersker d. 15. marts 2018 Sanne Jensen.
AKUTTEAMET I SILKEBORG KOMMUNE
Administrativ organisering
Præsentationens transcript:

Sundhedsdataprogrammet Præsentation DRG-konferencen 2015 Ved Malene Højsted Kristensen, sekretariatschef Sundhedsdataprogrammet Sundheds- og Ældreministeriet

2 Indhold Præsentation af Sundhedsdataprogrammet Hvorfor Sundhedsdataprogrammet? Hvad er Sundhedsdataprogrammet? Hvordan er Sundhedsdataprogrammet forankret?

3 Hvorfor et Sundhedsdataprogram (1:6) Gode internationale erfaringer med systematisk brug af data OECD, 2013: OECD Reviews of Health Care Quality – Denmark ”Denmark has very good data-bases on quality of care but the goldmine is only partly exploited”. Politisk fokus på øget synlighed og åbenhed om sundhedsvæsnets resultater – fx i økonomiaftaleregi

4 Hvorfor et sundhedsdataprogram (2:6) Men vi har jo data…. Og gode nationale erfaringer God tilgængelighed og brug af sundhedsdata i Danmark

5 Sundhedsvæsenet (3:6) ”Risikoen for fejl stiger, når patienter ikke kan behandles ét sted, men skal gennemgå forskellige undersøgelser og behandlinger hos f.eks. egen læge, praktiserende speciallæge og sygehusafdelinger. Der opstår nemmere misforståelser, og risikoen for at overse vigtig information som f.eks. prøvesvar vokser”, siger Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen. 4. Kilde: Siemens, IMD (2011) Patientovergange. Et eksplorativt studie af faktorer der påvirker sikkerheden af patientovergange. Ph.d.- afhandling. DTU Management, Institut for Planlægning, Innovation og Ledel-se, DTU.

6 Sundhedsvæsenet (4:6) Faglig gennemgang af akutmodtagelserne, 2014 (SST, DR og SUM) Akutmodtagelserne understøtter den generelle udvikling i retning af, at patienter i stigende grad bliver diagnosticeret og behandlet uden indlæggelse. De korte forløb på sygehuset indebærer et øget behov for samarbejde og koordination på tværs Kort over akutsygehuse 2020

7 Sundhedsvæsenet (5:6) Effektiv udredning…. Et patientforløb ….

8 Sundhedsvæsenet (6:6)

9 Hvad er Sundhedsdataprogrammet (1:4) Bedre sundhed gennem bedre brug af data Systematisk brug af sundhedsdata skal drive kvalitet og styring i fremtidens sundhedsvæsen. Øget brug af data om kvalitet, aktivitet og økonomi skal understøtte udvikling og forbedring af den samlede indsats for borgerne. Det skal bl.a. bidrage til en bedre tilrettelæggelse af sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer.

10 Hvad er Sundhedsdataprogrammet (3:4) Foranalyse om ”Muligheder for bedre brug af sundhedsdata” (august 2014) Bedre brug af sundhedsdata på tværs af sundhedsvæsnet kræver Bedre tilgængelighed til relevante sundhedsdata En moderniseret IT-infrastruktur for sundhedsdata Styrket tværgående samarbejde om brug og deling af sundhedsdata

11 Hvad er sundhedsdataprogrammet (3:4) Bedre anvendelse af data Fastslå de mest effektive behandlinger. Sprede bedste praksis og udligne variation Drive og fremme kvalitetsudvikling Være beslutningsstøtte i diagnostik og behandling Give borgere bedre adgang til viden om sundhedsvæsnet

12 Hvordan er Sundhedsdataprogrammet forankret (4:4) Programejer Programledelse Styregruppe STARS* Programbestyrelse Programsekretariat Daglig styring af program Programorganisering følger den fællesstatslige programmodel Statens IT-råd Leverancegruppe Projekter Referencegruppe Danske Regioner Regionerne KL Finansministeriet Social- og Indenrigsministeriet Sundhedsstyrelsen Sundhedsdatastyrelsen Sundheds- og Ældreministeriet Regionale klinkere Kommunale repræsentanter Faglige selskaber PROCRIN Regioner Kommuner Faglige selskaber Patientforeninger Brancheforeninger Universiteterne Sundheds- og Ældreministeriet M.fl. Styregruppen har ansvar for: realisering af programmets strategiske mål vurdering og prioritering af projekterne i programmet

13 Hvordan er Sundhedsdataprogrammet forankret (1:6) Sundhedsdataprogrammet 2015 – 2018 Realiseringen af visionen om bedre brug af data Ny datamodel og brugerflade Bedre datakvalitet og –grundlag Styrket tværsektorielt samarbejde Moderniseret it-infrastruktur i Sundhedsdatastyrelsen Nyt Landspatientregister ”LPR3”

14 Sundhedsdataprogrammet 2015 – 2018 (2:6) Fundament: Moderniseret IT-infrastruktur i Sundhedsdatastyrelsen Bedre datakvalitet og –grundlag Styrket tværsektorielt samarbejde Nyt Landspatientregister ”LPR3” Dataformidling: Ny og let tilgængelig brugerflade og datamodel rettet mod klinikere, administratorer, forskere og borgere

15 Samarbejde med sundhedssektorens parter i programmet (3:6) Strategi- projekt med parterne Operationali- sering af samarbejdet

16 Målarkitektur for sundhedsdata i sektorperspektiv (4:6) EPJ- systemer og kliniske systemer Historiske, ikke-personhenførbare oplysninger Grundlag for forskning og lokal styring Præsentation af data

17 Hvornår leverer Sundhedsdataprogrammet data? (5:6) Sundhedsdataprogrammets løsninger skal være langtidsholdbare ”Det lange seje træk” - programmet leverer ikke her og nu Sundhedsdataprogrammets datamodel og brugerflade opbygges og offentliggøres løbende

18 Efterspørgselsdrevet (6:&) Indholdet i Sundhedsdataprogrammets brugerflade skal være efterspurgt på tværs af sundhedsvæsnet Styregruppen, referencegrupper mv. er med til at prioritere, hvilke dataområder programmet arbejder med

19 Tak for opmærksomheden