Efterskolerne tilbage til samfundet Charlotte Rønhof 31.okt. 12 Efterskolerne tilbage til samfundet

31.okt. 12 Charlotte Rønhof 2 Organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver- og erhvervsorganisation, der repræsenterer virksomheder. DI arbejder for at skabe de bedst mulige vilkår for erhvervslivet. DI beskæftiger sig med emner som arbejdskraft, skat, klima og uddannelse. DI forhandler de største kollektive overenskomster på det danske arbejdsmarked.

Efterskolerne tilbage til samfundet 31.okt. 12 Charlotte Rønhof 3 Medlemmerne fordelt efter lønsum

Efterskolerne tilbage til samfundet 31.okt. 12 Charlotte Rønhof 4 Små og store med meget til fælles Virksomheder i pct.

Efterskolerne tilbage til samfundet 31.okt. 12 Charlotte Rønhof Nogle af de største blandt de … 5

Efterskolerne tilbage til samfundet 31.okt. 12 Charlotte Rønhof Og nogle af de mindre … 6

Efterskolerne tilbage til samfundet 31.okt. 12 Charlotte Rønhof DI's formål Danmark skal være det land i verden, hvor det er bedst at drive virksomhed i - og ud fra Er vi så det? Hvad er den aktuelle situation for Danmark? 7

Efterskolerne tilbage til samfundet 31.okt. 12 Charlotte Rønhof Danmark rasler ned af velstandslisten 8

Efterskolerne tilbage til samfundet 31.okt. 12 Charlotte Rønhof Hvad gør DI ved det? Vi forhandler overenskomster for vores medlemmer Vi lobbyer på alle områder, der er afgørende for at drive virksomhed i og ud fra Danmark - såsom skat, arbejdsmarked, uddannelse, forskning osv. 9

Efterskolerne tilbage til samfundet 31.okt. 12 Charlotte Rønhof Uddannelse er afgørende 1.Internationale virksomheder betragter uddannelsesniveauet som et konkurrenceparameter 2.Uddannelse er én af de vigtigste langsigtede vækstinvesteringer 3.Der er behov for en særlig indsats i forhold til naturfagene, som får afgørende betydning for virksomhedernes fremtidige vækstmuligheder. 10

Efterskolerne tilbage til samfundet 31.okt. 12 Charlotte Rønhof Vidensamfundet begynder i skolen Men: pct. af de unge forlader folkeskolen uden funktionelle evner i matematik, naturfag og læsning. Danmark har også langt færre af de dygtigste end i andre lande. Hver femte ung under 30 år har ingen uddannelse ud over folkeskolen. I en DI-undersøgelse svarer syv ud af ti virksomheder, at kravene til de faglærte er steget gennem de seneste ti år, og næsten ni ud af ti forventer, at kravene vil stige fremover. 11

Efterskolerne tilbage til samfundet 31.okt. 12 Charlotte Rønhof Pris pr. elev for det offentlige (2009) 12

Efterskolerne tilbage til samfundet 31.okt. 12 Charlotte Rønhof Karaktersnit fra 9. kl. i matematik 13

Efterskolerne tilbage til samfundet 31.okt. 12 Charlotte Rønhof Karaktersnit fra 9. kl. i dansk 14

Efterskolerne tilbage til samfundet 31.okt. 12 Charlotte Rønhof Andel med uddannelsesstærk baggrund (10. kl.) 15

Efterskolerne tilbage til samfundet 31.okt. 12 Charlotte Rønhof Andel med anden etnisk herkomst end dansk i 10. kl. 16

Efterskolerne tilbage til samfundet 31.okt. 12 Charlotte Rønhof Andel uden funktionelle læseevner (PISA 2006) 17

Efterskolerne tilbage til samfundet 31.okt. 12 Charlotte Rønhof Andel fremragende læsere (PISA 2006) 18

Efterskolerne tilbage til samfundet 31.okt. 12 Charlotte Rønhof Andel, som ønsker at bruge skoleåret til faglig opkvalificering 19

Efterskolerne tilbage til samfundet 31.okt. 12 Charlotte Rønhof AE-Rådet Kun de elever, der har karakterer under middel, får noget ud af at tage 10. klasse, når man ser på, hvordan eleverne klarer sig fremover med hensyn til beskæftigelse, indkomst og uddannelse 20

Efterskolerne tilbage til samfundet 31.okt. 12 Charlotte Rønhof Effekt af 10. klasse på beskæftigelsesgraden målt 7 år efter 9. klasse 21

Efterskolerne tilbage til samfundet 31.okt. 12 Charlotte Rønhof Effekt af 10. kl. på risikoen for ikke at få en erhvervskompetencegivende uddannelse 22

Efterskolerne tilbage til samfundet 31.okt. 12 Charlotte Rønhof Effekt af 10. kl. på årlig erhvervsindkomst målt 7 år efter 9. kl. 23

Efterskolerne tilbage til samfundet 31.okt. 12 Charlotte Rønhof Ny 10. klasseslov I 2007 besluttede Folketinget, at 10. klasse skulle målrettes elever med behov for; ”yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.” 24

Efterskolerne tilbage til samfundet 31.okt. 12 Charlotte Rønhof Efterskole i 9. klasse 25 Hvis halvdelen af efterskoleeleverne tog deres efterskoleophold i 9. i stedet for 10. klasse, vil det være en årlig besparelse på ca. 450 mio. kr. Det beløb svarer eksempelvis til årslønnen for ca nyuddannede lærer

Efterskolerne tilbage til samfundet 31.okt. 12 Charlotte Rønhof Hvem er den typiske 10. klasses folkeskoleelev? Lad os kalde ham Emil Han kommer fra et hjem 'uden bogreoler' Han har klaret sig dårligt i skolen Han er skoletræt og ved ikke, hvilken uddannelse han vil tage Emil går i 10. klasse for at blive fagligt dygtigere 26

Efterskolerne tilbage til samfundet 31.okt. 12 Charlotte Rønhof Hvem er den typiske 10. klasses efterskoleelev? Lad os kalde hende Emilie Hun kommer fra et hjem med forældre med en videregående uddannelse. Hun har klaret sig rigtig godt i folkeskolen og har fået gode karakterer Hun vil på gymnasiet - og vidste det inden hun startede på efterskolen Emilie går i 10. klasse for at møde nye kammerater 27

Efterskolerne tilbage til samfundet 31.okt. 12 Charlotte Rønhof Spørgsmål til debat Kunne Emilie ikke lige så godt tage sit efterskoleophold i 9. klasse? Hvordan kan 10. klasse på en efterskole løfte flere som Emil? Kunne efterskolen løfte en større integrationsopgave? Hvorfor er der mange efterskoler, der fokuserer på idræt, teater, musik og friluftsliv, men kun få der fokuserer på naturfag? Kunne efterskolerne motivere flere unge til erhvervsuddannelser og naturvidenskabelige uddannelser? 28