Indberetning af medicinbivirkninger Praksis i Lægemiddelstyrelsen Doris I. Stenver, MPA Overlæge i Forbrugersikkerhed.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Elektronisk bivirkningsrapportering. Lovgrundlag EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks.
Advertisements

Fortsat kvalitetsudvikling indenfor sundhedsvæsenet
Forsyningssikkerhed Formål:
Lægemiddelstyrelsens nationale indsats 2010
Indikatorer for depression
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto SIDE 1 Kemikalierne.
Arbejdsmiljøcertificering
Leveranceforhold - og lidt om generisk ordination ALKE-møde den 19. maj 2006 Hotel Munkebjerg.
Palliativ DMCG Formål og opgaver. DMCG. Organisering af et fagligt område.
Date :31 1.
Overset fraktur Fejldiagnostik.
Doris Irene Stenver Overlæge, MPA Medlem af EU´s Bivirkningskomité
Hvordan påvirker NemKonto din hverdag…?. NemKonto, hvornår?
1 Ambulant genoptræning i Region Midtjylland: 2007 Sundhedskoordinationsudvalgsmøde 18. maj 2009 v/ senior projektleder Susanne Reindahl Rasmussen, Ph.d.,
Blodfortyndende medicin i for høj dosis Medicineringsfejl
Forveksling af insulin
Medicinering af beboere på botilbud
Lægemiddelstyrelsen Institut for Rationel Farmakoterapi Kvalitetsudvikling i almen praksis 2. – 3. maj 2003 PERSONLIGE ELEKTRONISKE MEDICINPROFILER Kontorchef.
Indsæt – Billede – Fra fil… her En fælles national satsning - den generiske model og forløbsprogrammerne Adm. direktør Else Smith 28. september 2011.
© Rationel Farmakoterapi set med forbrugerøjne præsenteret ved IRFs ALKe-møde Kolding 29/
Overdosering med blodtryksmedicin i forbindelse med dosisdispensering
Usystematisk patientinformation ved overflytning
Kontrol af kosttilskud – indhold og anprisninger
Den Kompetente Myndigheds Rolle Med Fokus På Overvågning
Patienten i centrum for den bedste europæiske behandling Morten Freil Direktør
1 © Copyright AK-Samvirke – 2014 Diverse nye regler fra 2015.
ERFARING MED IMPLENTERING AF REKOMMANDATIONER PÅ HOSPITALER
IRF - møde Medicinforsøg med børn
Introduction to consent: ethical and legal issues
Hospitalsenheden VEST Medicingennemgang – det skal vi have styr på.
Rationelle besparelser Møde for Regionale Lægemiddelkonsulenter 6. Oktober 2009.
Ny teknologi og samarbejde med praksissektoren
Status og perspektiv for Jens Peter Kampmann. Institut for Rationel Farmakoterapi Kriterier for rationelt valg af lægemidler. April-maj 2004 Den Nationale.
Apotek-Højskoleprojekt,Fane 2 morgenmødemateriale APOTEK-HØJSKOLE PROJEKT 2001 ASTMA PATIENTEN OG APOTEKET Et forsker-praktiker-samarbejde om udvikling.
Håndtering af lægemiddelbivirkninger i Lægemiddelstyrelsen Helle Harder Sektionsleder for Overvågning af Bivirkninger og Lægemiddelsikkerhed.
Reagér på bivirkninger ved medicin - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Lægemiddelstyrelsens nationale indsats over for plejepersonale
Medicintilskudsnævnet
Fælles akutmodtagelser og kvalitet i behandlingen af ældre medicinske patienter. Hanne Jørsboe Ledende overlæge Akutafdelingen Nykøbing Falster + Bestyrelsesmedlem.
Sidste nyt ved Patientombuddet 20. september 2016 slide 1 Netværk for Forebyggelse af Medicineringsfejl torsdag d. 15. november 2012 Pia Knudsen, Patientombuddets.
DEN DANSKE KVALITETSMODEL AKKREDITERINGSSTANDARDER FOR ALMEN PRAKSIS.
Hvordan inddrages praksissektoren bedst, og hvorfor er det vigtigt? Patientsikkerhed i speciallægepraksis Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon.
Rationalet bag databasen og præsentation af indikatorer i BIOIBD Michael Dam Jensen 1. reservelæge, ph.d. BIOIBD implementeringskonference
Hvad er Tobs og hvorfor TOBS ? Implementering og evaluering af TOBS.
FMK på apoteket Anvendelse af data - udfordringer Danmarks Apotekerforening Kredskonsulent Lena Skov Andersen.
SAM:BO Samarbejde om borgerforløb Den regionale samarbejdsaftale om tværsektorielle borger/patientforløb.
ADHD indsatsen i Region Sjælland Den 18.september 2012.
Forløbsbeskrivelse for helhedsorienteret udredning Kontakt til borger Nej Figur forklaring » Ja Nej Hvem har del i borgerens forløb?
Sikkerhedskrav til lægemiddelemballage 1)Velkomst - overordnet orientering om nye krav til begrænsning af forfalskede lægemidler 2)Gennemgang af sikkerhedskrav.
Vurdering af kommunernes implementeringen af ”National handlingsplan til forebyggelse af hepatitis C blandt stofmisbrugere” Afdelingslæge, Ph d Jan Fouchard.
Rapportering, afslutning og opfølgning Indhold: Evaluering af det objektive bevis Afslutningsmødet Rapportering og opfølgning Lektion 8.
UTH i almen praksis Baggrund: Loven om patientsikkerhed 2010 Formål: Lære af fejl og risikosituationer og mindske risikoen for at de sker igen Rapporteres.
Nyt fra Sundhedsstyrelsen Netværk for forebyggelse af medicineringsfejl 15. November 2012 Marianne Søborg.
Organisationsændring, lægefagligt bivirkningsnetværk og strategi Afdeling for Forbrugersikkerhed En afdeling i Lægemiddelstyrelsen.
5. marts 2008 Tiltag på bivirkningsområdet i 2008 Eva Astrup, Kommunikationsmedarbejder Nina Vucina Pedersen, Kommunikationsmedarbejder.
22. November 2013 DANBIO kursus for Speciallægepraksis i reumatologi.
Overskrift 40/42 pkt, Maks 2 linjer Underoverskrift, 14/16 pkt For at vise hjælpelinjer: 1.Højreklik på slidet og vælg “Gitter og hjælpelinjer” 2.Kryds.
MTV af Demens: Patient og pårørende Britta Bjerrum Mortensen Sundhedsstyrelsen Monitorering og MTV.
Kvalitetsudvikling og forskningsmæssig forankring
Aftale format – Use cases
Seksualitet.
Kvalitetsudvikling hvordan
Kvalitetsudvikling hvordan?
MTV af Demens: Organisation
Meld bivirkninger i psykiatrien - en del af behandlingen
Thomas Senderovitz, direktør
Indberetning af bivirkninger
Håndtering af bivirkningsindberetninger i Sundhedsstyrelsen
Ny kvalitetsdagsorden og pakkeforløb
DE NYE VIDENSKABSETISKE LÆGEMIDDELKOMITEER
Drug Device Erfagruppemøde Industri Farmaceut Foreningen Symbion 26 januar 2017 Thorsten Jørgensen, Lægemiddelinspektør
Præsentationens transcript:

Indberetning af medicinbivirkninger Praksis i Lægemiddelstyrelsen Doris I. Stenver, MPA Overlæge i Forbrugersikkerhed

Doris I. Stenver 2 Oversigt  Afdelingen Forbrugersikkerhed  Milepæle  Indberetninger af medicinbivirkninger i Danmark  Hvorfra? Hvor mange?  Håndtering i Lægemiddelstyrelsen  Hvad kommer der ud af det?

Doris I. Stenver 3 Afdelingen Forbrugersikkerhed Forbrugersikkerhed Medicinsk udstyr Kliniske forsøgBivirkninger Sikkerheds- opdateringer

Doris I. Stenver 4 Milepæle  1961  Thalidomid og teratogenicitet  1968  Etablering af bivirkningsregistrering i Danmark  1995  Etablering af det europæiske lægemiddelagentur  2003  Etablering af Bivirkningsråd og indberetning fra forbrugere

Doris I. Stenver 5 Indberetninger Hvor kommer de fra?  Sundhedsprofessionelle  Læger, tandlæger, sygeplejersker, jordemødre  Apoteker  Borgere  Patienter, pårørende  Firmaer  Andre

Doris I. Stenver 6 Indberetninger modtaget i perioden Samtlige indberetninger inklusive indberetninger fra firmaer og kliniske forsøg

Doris I. Stenver 7 Indberetninger i 2007 fra sundhedsprofessionelle og borgere I alt 2710 indberetninger

Doris I. Stenver 8 Håndtering i Lægemiddelstyrelsen (1) ‏ Efter modtagelse af indberetninger elektronisk eller i papirformat håndtering i Bivirkningssektionen:  Kvalitetskontrol af oplysninger  Indtastning i database  Kvitteringsbrev til indberetter  Videresendelse  Opfølgning  Opdatering med nye oplysninger  Undersøgelse for nye signaler

Doris I. Stenver 9 Håndtering i Lægemiddelstyrelsen (2) ‏ Kvalitetskontrol af hvorvidt alle relevante oplysninger foreligger  mistænkt lægemiddel / aktiv substans (ATC-kode) ‏  formodet bivirkning  patient-ID (fødselsdato, køn, alder, initialer) ‏  indberetter-ID

Doris I. Stenver 10 Håndtering i Lægemiddelstyrelsen (3) ‏ Indtastning i databasen  mistænkt lægemiddel / aktiv substans (ATC-kode) ‏  formodet bivirkning  patient-ID (fødselsdato, køn, alder, initialer) ‏  indberetter-ID  andre lægemidler, dosering, sygehistorie  kodning af bivirkningen i MedDRA  alvorlig eller ikke-alvorlig?

Doris I. Stenver 11 Håndtering i Lægemiddelstyrelsen (4) ‏ Modtagelse Kvalitets kontrol Registrering i database Indehaveren af markedsførings- tilladelse Den europæiske database Eudravigilance WHO´s database For alvorlige bivirkninger skal videresendelse ske senest 15 dage efter modtagelsen

Doris I. Stenver 12 Håndtering i Lægemiddelstyrelsen (5) ‏ Opfølgning - Bivirkningssektionen  Opdatering af databasen  Søgning efter signaler  Dysproportionalitet?  Monitorering af bivirkninger sammenholdt med forbrug  Kommunikation om bivirkninger Opfølgning – Sikkerhedsopdateringssektionen  Gennemgang af sikkerhedsopdateringer

Doris I. Stenver 13 Håndtering i Lægemiddelstyrelsen (6) ‏ Periodiske sikkerhedsopdateringsrapporter (PSUR) ‏  Udarbejdes af indehaveren af markedsføringstilladelsen og indsendes løbende til Lægemiddelstyrelsen  Indeholder alle indberetninger med kausalitetsvurdering for en given periode og fra alle markeder, samt oplysninger om forbrug, litteraturfund, forskning, myndighedskrav m.m.  Danner baggrund for løbende vurdering af et lægemiddels risikoprofil

Doris I. Stenver 14 Hvad kommer der ud af det? (1) ‏  Registrering af bivirkningsrapporten i databaserne og kausalitetsvurdering, inkludering i PSUR  Nyt signal?  Udredning nationalt / internationalt regi  Samarbejde mellem myndighed(er) og industri  Yderligere undersøgelser på baggrund af hypotese(r) ‏  Ændret risikoprofil?  Risikominimering  Opdatering af produktresumé, udsendelse af lægebrev  Implementering af risikostyringsprogram  Suspension af markedsføringen, tilbagekaldelse af markedsføringstilladelsen

Doris I. Stenver 15 Hvad kommer der ud af det? (2) Case eksempel : Omniscan og nefrogen systemisk fibrose  Registrering af bivirkningsrapporterne i databaserne  Nyt signal? JA!  Udredning nationalt / internationalt regi  Samarbejde mellem myndighed(er) og industri  Yderligere undersøgelser på baggrund af hypotese(r) ‏  Ændret risikoprofil? JA!  Risikominimering  Opdatering af produktresumé, udsendelse af lægebrev  Inddeling af gadolinium-produkterne i 3 risikogrupper i relation til brug hos nyrepatienter

Doris I. Stenver 16 Sammenfatning (1) ‏  Bivirkningsindberetninger  har i 40 år været en hjørnesten i overvågningen af medicinbivirkninger  udgør signaler om mulige sikkerhedsproblemer og skal ideelt set bekræftes ved videnskabelige undersøgelser  er ofte grundlag for opdatering af produktinformation – også selv om kausal sammenhæng ikke er dokumenteret

Doris I. Stenver 17 Sammenfatning (2) ‏  Bivirkningsindberetninger fra danske læger  indgår i den samlede internationale viden om lægemidlers bivirkninger  kan være de første af sin art – eksempel Omniscan  kan føre til betydende ændringer på lægemiddelområdet, ikke kun i Danmark men også internationalt  er uhyre vigtige af hensyn til patienterne

Spørgsmål?