Håndtering af lægemiddelbivirkninger i Lægemiddelstyrelsen Helle Harder Sektionsleder for Overvågning af Bivirkninger og Lægemiddelsikkerhed.

Præsentationer af emnet: "Håndtering af lægemiddelbivirkninger i Lægemiddelstyrelsen Helle Harder Sektionsleder for Overvågning af Bivirkninger og Lægemiddelsikkerhed."— Præsentationens transcript:

1 Håndtering af lægemiddelbivirkninger i Lægemiddelstyrelsen Helle Harder Sektionsleder for Overvågning af Bivirkninger og Lægemiddelsikkerhed

2 Helle Harder 2 Hvad siger loven? BEK nr. 1237 December 2005  BEK nr. 800 August 2009 Læger har pligt til at indberette ALLE formodede bivirkninger de første 2 år efter et lægemiddel er kommet på markedet –For alvorlige bivirkninger inden 15 dage Efter de 2 år har læger pligt til at indberette alle alvorlige og / eller uventede bivirkninger –For generiske lægemidler gælder denne indberetningspligt fra faktisk markedsføring af lægemidlet er påbegyndt

3 Helle Harder 3 Hvad siger loven? BEK 800 Adgang til indberetning af bivirkninger ved lægemidler § 4. Andre sundhedspersoner end de i § 3 nævnte, patienter, pårørende og dyreejere kan til Lægemiddelstyrelsen indberette alle bivirkninger og eksponeringsreaktioner ved lægemidler, de får formodning om.

4 Helle Harder 4 Spontanrapporter postmarketing Ingen systematisk data indsamling Underrapportering Rapporteringsrate influeres af mange eksterne faktorer Produktets alder Eksterne interesser: forbrugere, medier etc. Expectedness of event Incident/frequency kan ikke bestemme da nominator og denominator er ukendt

5 Helle Harder 5 Hvad kan spontane data bruges til? Genererer signaler: –Sjældne bivirkninger –Bivirkninger som opstår efter langtidsbrug –Identificere lægemiddelinteraktioner –Bivirkninger ved off-label brug –Identificere safety issues ved nye indikationer

6 Helle Harder 6 Spontane bivirkningsrapporter – en ud af mange måder at identificere risici på Der er mange forskellige måde at samle information inden for lægemiddelsikkerhed: –Kliniske og epidemiologiske studier –Publiceret medicinsk litteratur –Information fra farmaceutiske virksomheder –Morbiditets- og mortalitets-databaser –Longitudinal patientdatabaser –Spontane bivirkningsindberetninger

7 Helle Harder 7 Hvordan indberetter man? E-blanket www.laegemiddelstyrelsen.dk; www.meldenbivirkning.dk; http://dpsd.dkwww.laegemiddelstyrelsen.dkwww.meldenbivirkning.dk http://dpsd.dk Separat blanket til lægemidler og vacciner Separat blanket til sundhedsprofessionelle og borgere

8 Helle Harder 8 Indtastning af bivirkninger i LMS (1) Modtagelse Kvalitets kontrol Registrering i database Indehaveren af markedsførings- tilladelse Den europæiske database Eudravigilance WHO´s database For alvorlige bivirkninger skal videresendelse ske senest 15 dage efter modtagelsen

9 Helle Harder 9 Indtastning af bivirkninger i LMS (2) Indtastning i databasen –Mistænkt lægemiddel / aktiv substans (ATC-kode) –Formodet bivirkning –Patient-ID (fødselsdato, køn, alder, initialer) –Indberetter-ID –Andre lægemidler, dosering, sygehistorie –Kodning af bivirkningen i MedDRA –Alvorlig eller ikke-alvorlig?

10 Helle Harder 10 Indtastning af bivirkninger i LMS (3) Follow-up: –Foregår via LMS –Kan initieres af både MAH og LMS –Spørgsmål sendes til lægen via Edifact –Svaret fra lægen indtastes i databasen og sendes til MAH og evt. EudraVigilance, hvis alvorlig

11 Helle Harder 11 Analyse af bivirkningsdata i LMS Kausalitetsvurdering Signalgenerering Evaluering af periodiske sikkerhedsopdateringsrapporter (PSUR) Evaluering af risk management planer Monitorering af bivirkninger i forhold til forbrug

12 Helle Harder 12 Kausalitetsvurdering Kausalitetsvurdering – hvornår relevant? –Nyt signal? –Bivirkning af særlig alvorlig karakter ( alert terms, fx: agranulocytosis, torsade de pointes, rhabdomyolysis, hepatic failure… ) –Visse lægemidler ( fx vacciner, biologiske lægemidler ) –Off-label brug ( fx Cytotec® på gynækologisk indikation ) –Medieomtale ( fx Yasmin® ) –Forbrugstal ( fx SSRI )

13 Helle Harder 13 Kausalitetsvurdering Kausalitetsvurdering – faktorer i fokus –Tidsmæssig sammenhæng –Sygehistorie, objektive fund,…. –Andre konkurrerende faktorer (confounding) ▫Fx Andre sygdomme og lægemidler –Farmakologisk effekt / biologisk mekanisme ▫Klasseeffekt? –Baggrundsincidens

14 Helle Harder 14 Signalgenerering Den danske database (opstart 2010) –Udvalgte risikoprodukter –Produkter hvor Danmark har ansvaret i EU (P-RMS) Den europæiske database (ongoing) –EMEA laver signaler på centraltgodkendte produkter –Pilotprojekt i EU på decentraltgodkendte produkter –Worksharing på signalgenerering på vej i EU

15 Helle Harder 15 Periodiske sikkerhedsopdaterings- rapporter (PSUR) Tidsperpektiv: Bagudskuende Udarbejdes af MAH, indsendes til myndighederne (lovkrav) og indeholder: –Alle bivirkningsindberetninger med kausalitetsvurdering for en given periode og fra alle markeder (globale data) –Oplysninger om forbrug –Litteraturfund –Studier –Information om myndighedskrav m.m. fra alle lande

16 Helle Harder 16 Periodiske sikkerhedsopdaterings- rapporter (PSUR) Danner baggrund for løbende vurdering af et lægemiddels risikoprofil LMS vurderer PSUR for de lægemidler, hvor DK er referenceland

17 Helle Harder 17 Risikostyringsprogrammer Risk Management Planer Tidsperspektiv: Bagud- og fremadskuende Safety Specification –Identificerede potentielle risici, sygdommens epidemiologi, potentiale for overdosing, off-label brug, misuse etc. –Afrapportering fra studier Pharmacovigilance Plan Risk Minimization Plan – ved behov for yderligere (non-rutine) risk minimization aktiviteter –Fx teratogent lægemiddel, behov for effektiv contraception og negativ graviditetstest før udskrivelse af recept –Uddannelsesmateriale til lægerne

18 Helle Harder 18 Regulatorisk handling Hvis der skønnes at være et potentielt sikkerhedsproblem er der følgende muligheder: –Involvering af LMS Sikkerhedskomité –Udsendelse af rapid alert i EU –Indsamling af yderligere information (NUI) i EU –Meddelelse til rapporteur-land –Diskussion i EU’s Lægemiddelkomité (PhVWP) –Ekstraordinær PSUR (fx Eltroxin®) –Opdatering af produktinformationen –Opdatering af risk management plan –Ændringer i markedsføringstilladelsen

19 Helle Harder 19 Regulatorisk handling Kommunikation af sikkerhedsproblem –Publicering på LMS netsted –”Dear doctor letter” til relevante sundhedsprofessionelle –Direkte brev til relevante faglige selskaber og organisationer –Pressemeddelelser –Nyhedsbrev ”Nyt om Bivirkninger” –Årsrapport

20 Helle Harder 20 Eks.: Overvågning under influenza A (H1N1) pandemi Internationalt –Strategipapirer opdateret (fra H5N1 til H1N1 scenarie) –Risikostyringsprogram for pandemivacciner –Simplificeret PSUR en gang om måneden –Ugentlige databaseudtræk af bivirkninger fra EudraVigilance

21 Helle Harder 21 Eks.: Overvågning under influenza A (H1N1) pandemi (2) Nationalt –Ugentlige møder i et panel bestående af repræsentanter fra Lægemiddelstyrelsen, SSI og SST ▫Gennemgang af bivirkningsrapporter –Scalering / oplæring af organisationen –Afklare baggrundsincidens for forskellige sygdomme, fx immunologiske og allergiske sygdomme –Løbende kausalitetsvurderinger –Ugentlig offentliggørelse af bivirkningsdata på netstedet

22 Helle Harder 22 Hvor er vi på vej hen? (1) Risikobaseret overvågning af lægemiddelsikkerhed –Opprioritering af gennemgående analyse af potentielle signaler –Nedprioritering af rutine sagsbehandling af alt Internationalisering –Perspektivering: hvad er erfaringen fra andre lande –Globale data Informationssamfundet –Øget gennemsigtighed

23 Helle Harder 23 Hvor er vi på vej hen? (2) Empowerment af patienter / borgere –Direkte patientindberetninger til myndighederne fra 2003 –Repræsentanter fra patient- og forbrugerorganisationer i Bivirkningsrådet fra 2003 –I 2005 blev bivirkningsområdet omdøbt til forbrugersikkerhed i LMS –Handlingsplan fra 2009 involverer en lang række interessenter herunder patienter –Patientorganisationer repræsenteret ved møder i EU’s Bivirkningskomité