Anerkendelse og Ressourceorientering

Præsentationer af emnet: "Anerkendelse og Ressourceorientering"— Præsentationens transcript:

1 Anerkendelse og Ressourceorientering
v. Gabriella Nagy

2 Hvad er anerkendelse? Anerkendende Eksperimenterende
-SE Prøv de snoede stier -HØRE -FORSTÅ ANE J: Alle taler om det, men hvad ER egentlig anerkendelse? I dagligdagstale bruger vi begrebet anerkendelse i form af dets effekt – Ros. Men anerkendelse er meget mere end det. Tegn platformen på flipover Anerkendelse handler om at se, høre og forstå den anden (jf. platforme). Og når vi ikke forstår hinandens synspunkter, handler det om at tro på, at modparten har reelle hensigter. Tit og ofte viser det sig, at når man spørge ind til hensigterne med et givent udsagn, har parterne i realiteten de samme ønsker! Og på den måde undgår vi: Nysgerrig -Spørg -Og spørg igen

3 Anerkendende kommunikation
Anerkendelse er ikke ros! Ros handler om bedømmelse Anerkendelse handler om forståelse Anerkendelse er at blive Set Hørt Forstået

4 Hvad er ressourceorientering?
J: Psykologisk set ved vi, at vi udvikler os i de retninger, som folk stiller forventninger til – hvad enten det er os selv eller vores kollega eller chef. Derfor bliver det utroligt vigtigt at stille positive forventninger til vores kolleger og chefer. Det er ikke en lalleglad tilgang, hvor koppen altid er halvt fuld, men en måde at tale sammen på og se verden på, der skaber bedre resultater og mere trivsel end fejlfinderkulturen, som vi alle sammen er opvokset med. Hvem kan ikke huske stilehæftet, der kom tilbage med en masse røde streger? De røde streger gav os ingen handlingsanvisninger, de viste os blot, hvad vi ikke skal gøre igen. Cooperrider: Hospitalsinterventionen: Den dårligst placerede afdeling på kæmpehospital i USA. De havde højest sygefravær, klager og dårligst trivsel. De 2 herrer gik ind og arbejdede med den sproglige vending. Jeg mener, de var der i et år. BAM! Afdelingen vendte til at være den bedste og mest søgte på hospitalet med det laveste sygefravær. Bowlingforsøget: På et amerikansk colleage/texas. To sportshold. Universitetets 2 bedst placerede bowlinghold blev trænet på 2 forskellige måder. Fra starten havde de lige høje scores. Det ene hold blev trænet traditionelt, hvor træneren gennemså deres dårlige skud med dem, og de talte om alt det, der ikke fungerede. Det andet hold så sekvenser, hvor de lavede strikes, og de fik den positive feedback und so weiter. Resultatet blev, at efter en måned præsterede det hold med den ressourceorienterede feedback 50% bedre end det andet. Tallet er jeg helt sikker på. Det er sgu’ da lidt af en præstation, når de var lige gode i udgangspunktet? Ressourceorientering handler om at fokusere på det, der virker, og gøre mere af det K: APV – er normalt problemorienteret – vi finder fejl – det kan også være en god ide – for at forhindre ulykker, at vi får fingerne i maskinen – men når vi taler om relationer og psykisk arbejdsmiljø – er at finde fejl og placere skyld måske ikke en farbar vej – der er det måske bedre at fokusere på det vi allerede gør godt – og så forsøge at få mere af det. Heliotropi: Vi strækker os som blomster mod solen

5 Mangelsprog: Ressourcesprog vælger vi at:
Taler om det, vi ikke vil have Tale om det, der ikke virker Eller ”Vi kan ikke..” Lære alene af vores fejl Se uenighed som konflikt Se forandringer som noget, der kommer senere Tale om det, vi gerne vil have Og det, der virker godt Ressourcesprog: ”Vi kan..” Lære af vores ressourcer Anerkende forskelle i holdninger og synspunkter Se forandringer, som noget, der sker i selve samtalen.

6 Prøv det og mærk det Prøv at beskrive kommunikationen på din arbejdsplads Mangelsprog Ressourcesprog

7 8 antagelser fra A.I. I ethvert system, organisation eller gruppe er der noget, der fungerer. 2. Dét, vi fokuserer på, bliver vores virkelighed. 3. Virkelighed bliver skabt i nuet, og der er derfor mange virkeligheder. 4. I en proces, hvor der stilles spørgsmål til et system, organisation eller gruppe, vil der ske en påvirkning. 5. Folk har mere selvtillid, når de forsker i fremtiden, hvis de tager udgangspunkt i en virkelighed, de kender, og som fungerer. J: A.I.= Appraciative Inquiry betyder værdsættende udforskning. Grundlæggende kan man sige, at hvis vi fokuserer på fejl og mangler (som mange organisationer desværre gør), ja så bliver vi eksperter på fejl og mangler. Hvis vi omvendt vender blikket mod det, der allerede virker, kan vi nogle gange genanvende succeserne i andre sammenhænge og andre gange videreudvikle og forfine dem til brug i andre situationer. 1-4 = antagelserne 5+6: fx Eskimohistorien (tager de redskaber med der virker) 8: Mangelsprog (destruktivt – skyld ”det har vi prøvet”) vs ressourcesprog (konstruktivt). Mangelsprog adskiller, isolerer og giver en følelse af utilstrækkelighed og af at være misforstået. Ressourcesprog samler, giver fællesskab og en følelse af at være kompetente og af at være blevet forstået. I hvert fald anerkendt. Kilde: Kenneth Gergen. Når nu vi taler om anerkendelse og ressourceorientering, er det selvfølgelig også vigtigt for os, at det er sådan, vi er sammen her. For vi har en ret fast idé om, hvordan man lærer bedst. 6. De ting, som vi tager med fra fortiden, bør være de bedste. Det er vigtigt at værdsætte forskellighed. 8. Sproget, vi bruger, skaber vores virkelighed. Sue Hammond: The Thin Book on Appreciative Inquiry

8 Effekten af anerkendelse og ressourceorientering
Øget ansvarlighed og ejerskab Øget engagement Større mening ved arbejdet Øget forståelse af sammenhænge Mindre modstand mod forandringer Mere viden om og forståelse for hinanden Færre konflikter Større spredning af viden J: Hvad er så effekten, kunne man spørge. Der er lavet mange undersøgelser af den anerkendende og ressourceorienterede tilgang til arbejdslivet, men denne her rammer bredt ned i mange af de positive sider, vi gerne vil fremhæve. Erfaringer viser bl.a., at den kan føre til: XXX Det er selvfølgelig forskelligt, hvordan den virker i forskellige organisationer. Tegn: Platform - rygsækmetafor Øget udvikling/læring/refleksion Øget samarbejde Øget bevidsthed om kompetencer og potentialer

9 Anerkendende eller Problemtænkende

10 Værdsættende kommunikation
Den værdsættende kommunikation har mange betegnelser: AI, Appreciative Inquiry, anerkendende metode) tager udgangspunkt i det positive, i det der virker. Undervejs i den undersøgelse kommer spørgsmålet, hvad man drømmer om. Bag hver drøm er der (ofte) et problem, men drømmen udtrykker hvad der skal til for at løse problemet, og opnå noget andet. Drømmen angiver en udviklingsretning.

11 Værdsættende kommunikation
Anerkendende tilgang Problemtænkende tilgang Hvad skal vi fastholde, fordi det virker? Hvad skal vi forandre? Hvad drømmer vi om? Hvor går det galt? Hvilke problemer er der? Hvad skal vi undgå?

12 Værdsættende kommunikation
Selvom kritik indimellem kan være berettiget og nødvendig, er formen på kritikken ikke ligegyldig. Den værdsættende kommunikation lægger vægt på dialog og spørgsmål ved f.eks. at stille undersøgende spørgsmål:

13 Værdsættende kommunikation
Hvad er grunden til den nuværende situation – frem for at der bliver givet kritik Hvad er det, der nu sker i arbejdssituationen? Hvad giver gode resultater og fremmer en forståelse af arbejdet? Hvad kan den, eller de, der arbejder med opgaverne, foreslå at kunne gøre bedre? Hvad drømmer du eller de om?