Psykoedukation skizofreni

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Behandling Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Advertisements

Oversigt over emner Første aften:
Tema: Hvordan kan jeg forebygge
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Psykoedukation til unge i OPUS
Tema: Pårørendeundervisning 2 Psykoedukation til patienter med depression Version oktober 2012.
Pårørendeundervisning 2 Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
De sidste undervisningstimer
Middellevetid Tab i middellevetid i forhold til forskellige risici
Behandling Tema i psykoedukation til patienter med skizofreni
Psykose og skizofreni Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Hvem kommer på Perron 3 Hvilken profil har de? Hvad har fået dem til at komme?
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til patienter med skizofreni
Problemløsningsheuristik I.1 Hvordan besvarer man sin problemstilling? I.Forstå problemstillingen 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved.
Pårørendeundervisning 1 Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Bipolar affektiv sindslidelse
Session 13: Advarselssignaler på depression og blandingstilstand Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Psykoedukation til patienter med skizofreni
Session 14: Struktur og risikosituationer Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Session 8: Medicinsk behandling - hvad skal jeg selv gøre Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv lidelse.
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Session 16: Hvad forstår vi ved sundhed Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Hverdagsliv med en kræftsygdom v. psykolog Ditte Tang Johansen
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Mestring af symptomer Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Tegning; ”Frihedens allegori”, F. M
Psykoterapeutisk Center Stolpegård Klinik for Spiseforstyrrelser Flerfamilieeftermiddage II PC Stolpegård 1.
Sårbarhed hos børn og unge
Workshop Motivation og fokus på målet
Travlhed eller stress? Anspændthed Stress Travlhed Lyst Ulyst.
Psykoedukation til patienter med skizofreni
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Problemløsningsheuristik I.1 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved endnu? Dvs. hvad leder jeg efter (og hvorfor er det vigtigt/interessant.
Problemløsningsheuristik A.1 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved endnu? Dvs. hvad leder jeg efter (og hvorfor er det vigtigt/interessant.
Stress En folkesygdom?.
Undervisning for pårørende Bipolar affektiv sindslidelse
Patientundervisning 7. Session Bipolar lidelse
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende
Psykoedukation skizofreni
Patientundervisning 8. Session Bipolar lidelse Forebyggelsesplan ved depression.
Session 4 – Stress og tidlige advarselstegn, hygiejne Undervisere:
Psykoedukation skizofreni Session 4 – Skizofreni, diagnose og fremtidsudsigter Undervisere:
Behandling af depression, angst og OCD. Velkomst og præsentation af: Undervisere: Sonja Thuen, sygeplejerske Hilda Jacobsen, socialrådgiver Dorte Linde-Bech,
Godmorgen - og velkommen til alle de nye. Kulhuse-sangen Melodi: I en kælder sort som kul Nu vi samlet er igen og et år er gået Karlslunde vi sidst tog.
Patientundervisning 1. session Bipolar lidelse Generelt om Bipolar Affektiv sindslidelse.
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende 1. session – Introduktion til psykoedukationsforløbet Undervisere:
Psykoedukation skizofreni Session 4 – Hvad er skizofreni Del 2. Undervisere:
Mestring af symptomer Tema i psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose.
"Stigma betyder ’miskrediterende særtræk’. Stigmatisering rammer mange grupper i samfundet, der på en eller anden måde skiller sig ud fra normen eller.
Patientundervisning 3. Session Bipolar lidelse Symptomer ved depressive episode.
Patientundervisning 1. Session Unipolar depression Symptomer og stemningsregistrering.
Unipolar depression - Patienter og pårørende 1. Session - Introduktion til undervisningsforløbet.
Psykoedukation skizofreni Session 1. – introduktion til psykoedukationsforløbet Undervisere:
Forandringskompasset. Program 9:00- 9:15Velkommen og formål med dagen 9:15- 10:00Introduktion til kompassets forandringsfaser + mini øvelse 10:00-10:15Pause.
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 1 Psykoedukation i Bipolar affektiv lidelse ~ Manio-depressiv sygdom :
Psykoedukation skizofreni Session 1 – introduktion Undervisere:
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
Psykoedukation skizofreni
Personlig stof- og alkoholpolitik
ÅRSAGER TIL DEPRESSION:
Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni eller anden psykose - II Version oktober 2015.
Præsentationens transcript:

Psykoedukation skizofreni Session 9 – Tilbagefaldsforebyggelse og Recovery Undervisere:

Dagens Program Tilbagefaldsforebyggelse Tidlige advarselstegn Mestrings- og kriseplan Recovery

Hvem har styringen i dit liv - Dig selv eller sygdommen? Dialog ”Hvem har styringen i dit liv” dig selv/sygdommen? Kan man selv komme til at ”overtage” rattet/styringen?

Tilbageskridt og tilbagefald Kortvarig opblussen af advarsels-tegn (jf. forebyggelsesplan). Tilbagefald Længerevarende periode med symptomer, som ligner dem fra akut fasen. Hvorfor får man tilbagefald? Mange forskellige faktorer kan forårsage tilbagefald. Risikoen for tilbagefald er højest i sygdommens tidlige fase Man finder ikke altid de nøjagtige årsager til tilbagefald, men ofte kan man i efterforløbet pege på udløsende faktorer. Obs: Filteret i session 2 – og stress sårbarhed

Tilbageskridt og tilbagefald Eksempler på udløsende faktorer for tilbagefald: Stopper man med at tage sin medicin, vil 75% i løbet af et til to år opleve et psykotisk tilbagefald Øget indtagelse af alkohol. stoffer og hash Større ændringer i dagligdagen f.eks. skift af kontaktperson eller behandler, brud med kæreste, dødsfald i den nære familie, eksamen, ændringer i arbejdslivet og flytning. Konsekvenser Det tager i gennemsnit et år at komme sig efter et tilbagefald. Efter hvert tilbagefald vil de fleste opleve, at de kun delvist genvinder deres tidligere funktionsniveau.

Tidlige advarselstegn på tilbageskridt/tilbagefald Er forskellige fra person til person. Kommer oftest én til flere uger inden et tilbagefald. Viser sig typisk som: - tilbagevenden af symptomer der ellers var forsvundet. - en forværring af allerede tilstedeværende symptomer. Opmærksomhed på egne advarselstegn kan forhindre eller mildne tilbageskridt/tilbagefald.

Eksempler på tidlige advarselstegn Søvnløshed Irritabilitet Større tilbøjelighed til isolation Føler sig deprimeret Mere anspændt og nervøs Føler sig rastløs Koncentrationsbesvær Manglende appetit Hukommelsesbesvær Føler sig forfulgt Føler andre taler om én Manglende interesse for ting Føler sig dårligt tilpas uden grund Hører stemmer, ser ting Føler sig mindre værd Tankemylder

Symptomer, som kan minde om advarselstegn kan også skyldes Vedvarende symptomer Medicin kan ikke altid helt fjerne vrangforestillinger og hallucinationer. Måske kan man ikke tage afstand fra tankerne og stemmerene, men man handler ikke efter dem. Bivirkninger Bivirkninger er symptomer, som forårsages af medicin, nogle gange ligner de sygdomssymptomer Humørsvingninger Personer, som har skizofreni er mere sårbare overfor humørsvingninger end andre. Især i stress situationer, eller hvis de indtager alkohol eller stoffer. Symptomerne forsvinder, i modsætning til advarselstegn, af sig selv Vedvarende symptomer, som behandlingen endnu ikke har virket på Bivirkninger fra medicin Humørsvingninger Alkohol, hash og stoffer Tal med din behandler!!!

Hvad kan man selv gøre for at forebygge tilbagefald Undgå misbrug Regelmæssig og tilstrækkelig søvn / god døgnrytme Holde sig aktiv ved sport eller gå- og cykelture Godt samarbejde med behandlerne (medicin og psykosocial behandling) Lær så meget om sygdommen som muligt Ta´ en pause, hvis det bliver for sejt. Nogle gange kan det også være nødvendigt at kravle lidt ned igen for at hvile og måske finde en anden vej op ad bjerget. Obs: Bilag: Filteret i session 2 og Trappen

Mestrings- og kriseplan Er et hjælperedskab som tages i brug ved risikosituationer Indeholder: liste over dine udløsende faktorer liste over dine vigtigste advarselssignaler liste over dine mestringsstrategier telefonnumre på nøglepersoner, primærbehandler og vagtlæge handlingsforslag til mennesker i dine omgivelser Skal gennemgås, underskrives og gerne udleveres i kopi til den/de udvalgte nøglepersoner og evt. pårørende. Bilaq til Udlevering: TIDLIGE ADVARSELSSIGNALER Bilag til udlevering: Mestrings- og kriseplan (Kontrakt) Bilag til udlevering: Gode råd til personer med skizofreni

Forebyggelsesplan ved mine tidlige advarselstegn Navn: Mine risikosituationer er: _________________________________________________________________ Mine advarselstegn er: Når der dukker advarselstegn op, skal jeg: Hvad kan andre gøre, hvis de oplever, at jeg får advarselstegnene: Min kontaktperson hedder:……………………………………………….. tlf.: ................. Andet personale, jeg kan kontakte er: ……………………………………………… tlf.: …………… Et familiemedlem (eller en ven), som kan hjælpe til er: ……..…………………… tlf.: ……………

Recovery - hvad menes med det? Ordet er svært at oversætte til dansk - det der måske kommer tættest er: "at komme sig" men kan også oversættes med: Helbredelse Der skelnes mellem to former: "Social kommen sig" og "total kommen sig ” Se session vedr.

Det menneske der kommer sig socialt Hører muligvis stadigvæk stemmer og/eller oplever andre ikke- almindelige tilstande Har fundet sine egne mestringsstrategier samtidig med at vedkommende kan: have kontakt til psykiatrien få en lille dosis medicin få en eller anden form for støtte fra socialpsykiatrien Lever et meningsfuldt liv!

Det menneske der kommer sig totalt Har ingen symptomer Modtager ikke behandling mere Lever et almindeligt liv Kender egne advarselssignaler og ved, hvad de skal gøre Intet kan stoppe en udvikling, når tiden er inde !!!

Faktorer der fremmer Recovery At du har en eller flere ved din side over længere tid, der indgyder håb/forventninger om fremgang. At du passer på dit netværk - at du ikke isolerer dig. At der tages udgangspunkt i dine oplevelser dvs., at de personer, der hjælper dig, tager dine oplevelser alvorligt og arbejder sammen med dig. At finde sammenhæng mellem dit liv og dine symptomer. Anerkendt Svensk Psykolog Alain Topor

Faktorer der fremmer Recovery, fortsat At du og andre ikke identificerer dig med diagnosen. Beskæftigelse er vigtigt, fordi vores selvforståelse og identitet er meget knyttet til, at vi har en funktion i forhold til andre. Mennesker, som er kommet sig, beskriver ofte et betydningsfuldt og personligt vendepunkt, der har fået dem til at tage en beslutning.

Det er godt at få hjælp eller kunne bede om hjælp en gang i mellem

Menneskelig udvikling - samarbejdet Al udvikling sker, når man er parat, og når man i omgivelserne ser muligheder og støtte.

Næste gang Hvad har du lært på kurset? Hvad kan du bruge? Hvordan har det været at deltage i kurset?