En undersøgelse om Trivsel, rygning, alkohol og stoffer

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Myter om den valgfrie sundhed
Advertisements

Thomas. B. Pedersen Lærer: Martin Glud
Hvordan har du det? 2010 | Unge Disposition • Datagrundlag for HHDD2010 – unge • Fysisk helbred/trivsel - Selvvurderet helbred • Psykisk.
Seksuelle overgreb mod børn i Danmark
Center for Selvmordsforskning Travellers I de gymnasiale uddannelser på Fyn (Støttet af Velfærdsministeriet)
Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed
Peter Ege Symposium Rigshospitalet 5. oktober 2011 Mads Uffe Pedersen professor Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet Hvad kan den sociale misbrugsbehandling.
Forebyggelse af tobaksrygning - Politiske målsætninger og tiltag.
Profil af Olivias læsere Marts 2007 Media. 2 Hvor mange læser Olivia  Olivia har læsere  Kernelæserne skal findes blandt de 8-12 årige piger.
Velkommen til 10. klasse Center Nord 2014/2015. Præsentation Årets gang En dag på center Nord Fælles rammer i centeret Kontaktlærer / forældresamarbejde.
Hjælpemidler og adgang til læring blandt børn og unge med ordblindhed / svære læsevanskeligheder NOTA Præsentation d. 28. februar 2011.
Sundhedspro fil LAVET AF: ALBERTE MARCUS SEBASTIAN TIM.
Hvem kommer på Perron 3 Hvilken profil har de? Hvad har fået dem til at komme?
Sund alderdom – kan vi forebygge os ud af problemerne?
Hvilke rusmidler appellerer til de unge?
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
- støttet af Egmont Fonden
Sandheden Den statistiske sandhed Den oplevede sandhed
Mental sundhed I skolen trivsel, selvværd og robusthed
Rusmiddelundersøgelsen Ordrup Skole 9. klassetrin Skoleåret 2011 – 2012.
Sundhedsprofil. Hvor gammel er du? Hvilket køn er du?
LGBT i Kommunalt Regi?.
SOLRØD KOMMUNE | Sund By Netværket Alkohol – temagruppe børn og unge.
Himmelev gymnasium & Ungeprojektet Uge
Hvad bestemmer sundhed og trivsel hos teenagere Anette Johansen, Søren Rasmussen, Thomas Hansen & Mette Madsen.
Forældredialog om alkohol
Projekt X:IT -Støtter dit barn til et liv uden tobak Forældremøde 7. klasse – Projekt X:IT.
Et computerbaseret projekt. Udgangspunkt  Formål og præmis Hurtig adgang til hjælp Oplyse om faren ved og bag rygning Informere og rådgive brugeren Applikationen.
Unges brug af stoffer i et multi-dimensionelt perspektiv
Unge, alkohol og stoffer. Organisering – samspil på tværs Det Frie Gymnasium Niels Brock, EUD Hotel- og restaurantskolen Københavns Kommunes Ungdomsskole.
Skærpelse af aftalen om arbejdsdelingen på forebyggelsesområdet Mere fokus på børne- og svangre området Aftaler om fællesinformation og rådgivning Fokusområder.
- forbrug og holdninger
Projekt X:IT - Støtter dit barn til et liv uden tobak Forældremøde 7, 8 og 9. klasse – Projekt X:IT.
marts 2011 Unge og Rusmidler Trine Ry, leder af Stofrådgivningen i København.
Forældremøde om klassens forhold til alkohol, rygning og hash!
Unge der bruger cannabis
Hvordan udnytte rammerne bedre for at forebygge og behandle medfødte rusmiddelskader hos børn? 16. marts 2015 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen.
Kærestevold ’Vold er ikke løsningen’, Nuuk 26. November, Nina Schütt.
NQMV 2006 LOKK  LOKKs børnestatistik 2005 En undersøgelse om 1681 voldsramte børn på danske krisecentre.
Velkommen til SSP-aften om unge, alkohol og festmiljø i Allerød.
Den gode overlevering og samarbejde på tværs
KØBENHAVNS KOMMUNE Center for Unge og Misbrug, Socialforvaltningen Model U-turn Konference den 27. april 2015 Unge & Rusmidler –
Tabel 1.6 Hyppighed af alkoholforbrug i % i ESPAD-undersøgelser 1995, 1999 og 2003 Drukket alkohol sidste måned DrengePiger Antal gange
Sociale konsekvenser af hashmisbrug – er legalisering vejen frem eller…? Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Mads Uffe Pedersen Center for.
Data om sygdom, risikofaktorer og levevilkår Middelfart, 26. november 2008 Knud Juel.
Lilian Zøllner, Ph.D. Centre for Suicide Research UNGES SÅRBARHED, TANKER OM SELVSKADE OG SELVSKADENDE ADFÆRD Kolding 13. oktober 2011.
SSP Køge 1 Aftens program Intro om SSP, samt formålet med i aften Opdeling i grupper (dilemmakort) ej være sammen med egen familie) Find 3 ting, som gruppen.
Andel, der ryger dagligt SUSY UDSAT 2012 Alkohol- misbrugere SindslidendeHjemløseStofmisbrugereFattige Øvrige SUSY UDSAT SUSY Total78.
Ungdomsliv.
Rygning.
Køn og social marginalisering
Hvad er AKADEMIET for Talentfulde Unge?
-Hvad er det for en historie vi fortæller?
Middelfart Kommune: Rygning
Personlig stof- og alkoholpolitik
Assens Kommune: Rygning
Unge og problemet med misbrug.
Drøftelse af fremadrettet politisk arbejde på sundhedsområdet
Sundhedsprofil for Aarhus Kommune
Elevtrivselsundersøgelsen 2017 For erhvervsuddannelserne
Elevtrivselsundersøgelsen 2017 For erhvervsuddannelserne
Elevtrivselsundersøgelsen 2017 For erhvervsuddannelserne
Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune
Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For erhvervsuddannelserne
Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For gymnasiale uddannelser
Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For gymnasiale uddannelser
Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For gymnasiale uddannelser
Rygning Oplæg ved Lotte Juul Mortensen.
Unge & Rygning: Forældres rolle
Præsentationens transcript:

En undersøgelse om Trivsel, rygning, alkohol og stoffer Ungeprofilen 2015 En undersøgelse om Trivsel, rygning, alkohol og stoffer

Om undersøgelsen Det er svært at få de unge til at svare på sundheds-undersøgelser. Her har vi en meget bred population. 11 skoler - gymnasier, erhvervsskoler og produktionsskoler Over 5500 elever 3239 elever har besvaret undersøgelsen – primært i skoletiden. Ungeprofil fra 2013 – som vi sammenligner med.

Hvordan har du det fordelt på uddannelse og kommuner

Egne forventninger

Selvtillid og selvværd Sammenligning med tal fra den nyeste skolebørns undersøgelse fra SIF 2014 der er et stort mindretal af eleverne, der ikke trives fysisk eller mentalt. Mange oplever ofte at være ked af det, nervøs eller have ondt i maven, ligesom mange lider af lavt selvværd. Hvor mange af pigerne har højt selvværd 11 årige 65 % 13 årige 47 % 15 årige 44 %

Selvskade 58 % har i denne forbindelse ikke været i kontakt med sundhedsvæsnet

Overvejelser om selvmord Samlet har 18 % overvejet af begå selvmord, - her ses variationen på tværs af uddannelser og kommuner

Selvmord forsøgt Vi kan se at det i langt højere grad er de unge, der beskriver, at de har det dårligt, der har forsøgt 45 % har i denne forbindelse ikke været i kontakt med sundhedsvæsnet.

Selvmord fordelt på køn og uddannelse

Hvem går de unge til?

Hvad er vigtigt for de unge?

Har de unge fået hjælp, når de har haft behov for det?

Rygning 43 % af de unge ryger dagligt eller lejlighedsvist

Alder ved rygedebut 62 % af de unge rygere har debut før de fylder 16 år. 94 % før de fylder 18 år. undersøgelser viser, at jo tidligere man begynder at ryge, jo større risiko er der for, at ende som storryger. Derudover ved man, at de, der begynder at ryge tidligt, har sværere ved at holde op igen som voksne. For børn og unge er det også afgørende, at de i løbet af ganske kort tid bliver afhængige af nikotinen i tobakken, hvilket også gør det vanskeligt at stoppe. Det er 3 % færre end ved sidste undersøgelse.

Uddannelsesretning og kommune Andelen af unge, som aldrig har røget, er på alle uddannelsesretningerne blevet større Samlet set betyder det, at unges forhold til og forbrug af tobak er meget forskelligt afhængig af personlige sociale tilhørsforhold, men også uddannelsesretning og formentlig også hvilke regler, der er gældende på skolen spiller en rolle. Forebyggelsesindsatsen er derfor nødt til at være differentieret og tilpasset den gruppe af unge, som går på skolen.

Storrygere 37 % af de unge ryger over 15 cigaretter om dagen Andelen af storrygere ud af den samlede population i Ungeprofilen er 9 %. Sammenligner man med den nationale sundhedsprofil 2013, kan man se, at Nordvestsjællands unge ligger højt sammenlignet med gennemsnittet i Region Sjælland, hvor der er 6,5 % storrygere af de unge i alderen 16 – 24 år.

Hvorfor ryger de unge?

Ønsker de unge rygestop? Samlet ønsker 62 % at stoppe

Rygning og alkoholforbrug

Alkoholforbrug

Sammenligning med nationale tal På nationalt plan har man over de seneste år set, at der er sket en ændring i antallet af unge mellem 16-24 år, der drikker 0 genstande på en typisk uge. Andelen er steget fra 11,7 % til 17,5 % blandt mænd og fra 13,3 % til 17,0 % blandt kvinder. I perioden 2010 til 2013 er der endvidere sket et fald i andelen, der drikker over lavrisikogrænsen, og andelen, der drikker over højrisikogrænsen. Faldet ses hos både mænd og kvinder og i alle aldersgrupper (Sundhedsstyrelsen 2014).

Mere end 5

Alkoholdebut

Tilladelse fra forældre 58 % af de unge venter med at drikke til de har fået lov af forældrene

Alkoholens negative konsekvenser

Illegale rusmidler Det nationale gennemsnit for hash er 41 % Det nationale gennemsnit for hårde stoffer er 9 %

Hvilke stoffer bruger de unge?

Frekvens hash

Frekvens hårde stoffer

Det aktuelle forbrug

Sammenligning med nationale tal   Hårde stoffer Ungeprofilen 2015 (n:3239) Hårde stoffer SUSY 2013 (n: 1619) Hash Ungeprofilen 2015 (n:3239) Hash Seneste måned 5,4 % 1,6 % 12,5 % 8,5 % Seneste år (inkl. Seneste måned) 11,9 % 3,9 % 28 % 23,9 % Tidligere 7,2 %  5,2 12,3 % 17,6 % Nogensinde 19 % 9,1 40,4 % 41,5 %

Debutalder

Sammenhæng mellem risikofaktorer Det er langt hen ad vejen de samme unge, som udsætter sig for de forskellige former for risikoadfærd. Undersøgelser dokumenterer, at det ofte er de samme unge, som har et stort alkoholforbrug, et dagligt brug af tobak, og som ryger hash. Ligeledes ses en signifikant samvariation mellem at have brugt hash og have brugt et eller flere andre illegale stoffer (SST 2014).