Hvad vil jeg sige noget om? Miljøordningerne Landmændenes tilgang til ordningerne Barrierer Mål med ordningerne Kan målene opfyldes? Mere fokuseret rådgivning.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
OM AT STOPPE TABET AF BIOLOGISK MANGFOLDIGHED
Advertisements

# Ejendomsmæssig forundersøgelse Termestrup Enge dec Ejendomsmæssig forundersøgelse – Termestrup Enge.
Midtvejsevaluering af Landdistriktsprogrammet
mellem Miljøministeriet og KL
Tilskud til naturpleje. - 1-årig eller 5-årig ordning
Denne præsentation indeholder 9 mulige forside layouts
Denne præsentation indeholder 9 mulige forside layouts
Ordninger under Landdistriktsprogrammet
Tilskud til økologisk jordbrugsproduktion Det samlede tilskud ved omlægning til økologi ud over enkeltbetaling År fra omlægning år3.-5. årEfterfølgende.
Størrelsesøkonomi i et nyt lys
Fuglene i Landdistrikt programmet
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Udvikling og Centerservice Nyt Landdistriktsprogram – nye muligheder Jan Kjær Madsen Dansk Landbrugsrådgivning,
Fra jord til bord Lidt om Jersore Galloway:
Konsulent Heidi Buur Holbeck Afd. for Plan & Miljø.
VERSITET RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI UNI GENERELLE BETRAGTNINGER OG KRAV TIL DEN ”TØRRE NATUR”
1 Mere biodiversitet for pengene – muligheder indenfor EU Thyge Nygaard Danmarks Naturfredningsforening.
Økonomien i natur- og miljøtilskud Konsulent Jan Kjær Madsen Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Natur og Vildtpleje – ”Så svært kan det være”
Fremtidens Landskaber på Nordfjends
VANDMILJØPLAN II - Økonomisk slutevaluering
Oplæg d Ved Peter Kjøngerskov og Rune Carlsen.
Anvendelse af systemet i konkrete afgørelser
Nymindegab 23. okt Afgræsning og planlægning af denne m.v.
Hvordan nås målene i Vandrammedirektivet ? - Hovedkonklusioner fra Gotfredsenudvalget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet.
Regler om drift af naturarealer
Et samlet overblik over landdistriktsordningerne
Landskabsforskningens betydning for landbruget Ole Hjorth Caspersen.
Indtryk fra studietur til Holland og Tyskland Natura 2000 i andre EU-lande Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter.
Naturbeskyttelseslovens § 3 – naturplejeordninger mv.
De største barrierer sidder mellem ørerne Anne Gravsholt Busck Institut for Geografi og Geologi, KU.
Projekt: Effektive afgræsningsstrategier med skiftevis forskellige dyrearter Kan afgræsning med forskellige dyrearter få effektivitet ind i naturplejen?
Hvad bringer fremtiden ?. Det er svært at spå om Skørring Å.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Hvilke rammer giver lovgivningen i dag? Tirsdag den 9. januar 2007 v/ juridisk konsulent Morten Haahr Jensen.
Gevinster ved multifunktionelt jordbrug v. Jesper S. Schou Cand agro, Ph.D. DMU - afdeling for Systemanalyse Hvad er multifunktionelt jordbrug? Gevinster.
Driftsøkonomiske Muligheder for en Reduceret Pesticidanvendelse Indlæg på 1. Danske Planteavlskongres 2004 Jens Erik Ørum FØDEVAREMINISTERIET FØDEVAREØKONOMISK.
P ATRIOTISK S ELSKAB Natura 2000 Hvordan kan vi i landbruget håndtere opgaven? v. Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab.
Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab
Omkostningsstyring og valg af mekanisering?
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Plan og Miljø.
Er randzoner og naturpleje attraktivt? Konsulent Heidi Buur Holbeck.
Hvad betyder Natura 2000 for landbruget? Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økonomi og Jura Grovfoderseminar 2005 Grovfodersystemer efter EU-reformen Erik Bendix Jensen Landscentret, Driftsøkonomi.
Management og naturpleje (Kvæg)
Nationalparker i Danmark Hvad betyder det for landbruget i Thy? Ved gdr. Niels Jørgen Toft Pedersen Formand for LandboThy.
Status i 2005 for 188 lysåbne naturarealer i Vejle Amt De 188 lysåbne naturtyper er udvalgt ud fra eksisterende viden om naturkvalitet,
Hvilken betydning får habitatdirektivet for den fremtidige arealforvaltning? Lars Rudfeld Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 12. Januar 2005.
MVJ - Mål og forventninger
NATURSYN HVAD ER NATUR? Afhænger af hvem man er Når man er Kurt Due Johansen er naturen: Alt hvad der omgiver os – land, hav, luft og dyr og planter i.
Grundkursus i § 3 sagsbehandling Naturbeskyttelse historisk Formålsparagraffen § 1 Øvrigt indhold.
Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion samt afledte forurening Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøg.
Virkemidler og omkostninger for landbruget ? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag.
Fleksible krav ved ændret vandløbsvedligeholdelse kan reducere omkostningerne Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet IDA.
Biodiversitet er jordens naturlige kapital
Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne ?
Management og naturpleje (Kvæg)
Status og udvikling for MVJ-ordningerne
Justering af Natura 2000-områdegrænser
Bekymringer og faldgruber i tilskudsreglerne
Smag på landskabet Landskonsulent Heidi Buur Holbeck
”Landmanden som naturforvalter”
Minivådområder En frivillig kollektiv indsats Landbrugsseminar 2018
Ny målrettet regulering
Den direkte landbrugsstøtte Landbrugsreformen
Af Per Faurholt Ahle Miljøordninger 2014, 2015 og 2016
Ny målrettet arealregulering af landbruget
Kørsel på kryds og tværs i landskabet – mere end et transportproblem ?
God landbrugsmæssig og Miljømæssig stand (GLM)
Natura 2000-områder Sammensat af :
Hvad betyder det for vores økonomi? Hvad er det og kan vi påvirke det? HNV-score Hvad betyder det for vores økonomi? Hvad er det og kan vi påvirke.
Natur i Odense Kommune.
Præsentationens transcript:

Hvad vil jeg sige noget om? Miljøordningerne Landmændenes tilgang til ordningerne Barrierer Mål med ordningerne Kan målene opfyldes? Mere fokuseret rådgivning

Miljøordninger Pleje af græs- og naturarealer Formålet med ordningen er at sikre, at prioriterede græs- og naturarealer drives med årlig afgræsning eller slæt med henblik på at beskytte og forbedre landskabs- og biotopforholdene og biodiversiteten. Øvrige natur- og miljøordninger Tilskud til vådområder, braklagte randzoner og projektordninger i Natura 2000 områder, natur- og miljøprojekter, samt 1 årige (artikel 68) ordninger.

Dårlig økonomi i naturpleje Konklusion fra ny rapport fra Fødevareøkonomisk institut: Væsentlige driftsøkonomiske underskud ved afgræsning af naturarealer. Afgræsning af ferske eng på 15 ha: Med får: underskud på ca kr./ha (uden tilskud) Med ammekvæg af hårdfør race: underskud på kr./ha (uden tilskud) Kapacitetsomkostninger, samt staldfoder, udgør % af de samlede omkostninger for ammekvæg Naturtypen er afgørende for økonomien: lavere græsproduktion kræver et mindre græsningstryk og dermed færre (underskudsgivende) dyr pr. ha. Helårsgræsning giver et lille overskud, da kapacitetsomkostningerne er reducerede Kilde: ØKONOMISKE ANALYSER AF NATURPLEJEMETODER I BESKYTTEDE OMRÅDER; Alex Dubgaard m.fl Kommer som en FOI-rapport

Anmeldelsesordningen i Natura 2000 Visse driftsændringer i Natura 2000 skal anmeldes til kommunen - f.eks. ved ophør af en miljøordning Kommunen skal vurdere, om driftsændringen skader udpegningsgrundlaget Mange landmænd har oplevet, at afgørelserne er trukket ud Landmændene føler sig bondefanget ved indgåelse af frivillige aftaler – ikke fremmende for lysten til at indgå i fremtidige tilsagn

Udfordring i Landdistriktsprogrammet for Natura 2000-områderne Miljøordningerne: Kommunerne har ingen indflydelse på betingelserne i ordningerne, herunder plejen af arealerne Projektordningen: Der er ikke afsat midler til projektkoordinering Konsekvens: Kommunerne har ansvaret for, at målene nås, men har ikke indflydelse på landmændenes valg 4. august |