Folkeuniversitetet i Odense, lokale 153 12. maj 2015 1. Verdenskrig, Osmannerriget og det moderne Tyrkiets opståen Lektor phd Peter Seeberg Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet 150512 PS

150512 PS

Krisetid i 1800-årene og sammenbrud i 1918 Allerede i 1600-tallet begynder en udvikling, der på sigt bringer Osmannerriget markant bagefter i konkurrencen med europæerne Kravene til at holde sammen på riget og forsvare ydergrænserne betyder voksende udgifter til militæret Den blomstrende europæiske industrialisering og konkurrencen mellem de europæiske stater gør det umuligt for osmannerne at følge med: Osmannerriget bliver gradvist til periferi kendetegnet ved lav produktion Især i 1800-årene går det tilbage for osmannerne, primært pga: indre opløsningstendenser, administrativ ineffektivitet, korruption, nepotisme, voksende økonomiske problemer, overbelåning, militære tab, løsrivelse af arabiske områder, tab af oversøiske handelsinteresser… Den reformorienterede sultan Abdül Mejid lancerer med Gülhane-dekretet af 1839 et europæisk inspireret forsøg på modernisering, der skal sikre sultanens undersåtter retten til at disponere over deres ejendom, foretage investeringer og handle frit. Som det hedder i teksten: ’Fuld af fortrøstning til den Højestes hjælp og overbevist om profetens støtte bedømmer vi det som nødvendigt fra nu af at indføre en ny lovgivning, så vi kan opnå en effektiv administration af Osmannerriget og provinserne’ 150512 PS

Krisetid i 1800-årene og sammenbrud i 1918 Med Tanzimat (betyder reorganisation)-reformerne bliver der indført en række administrative forbedringer: I 1834 etableredes et postvæsen, i 1855 et telegrafsystem, i 1860’erne indførtes dampskibe og jernbanebyggerier blev påbegyndt. I 1840’erne blev et nyt skolesystem indført og i 1870’erne etableres et universitetssystem Tanzimat medfører imidlertid ikke større samfundsmæssige ændringer og skaber ikke bedre forhold for den brede befolkning, men bringer en ny elite til magten, en ny klasse af vestligt orienterede bureaukrater Sultan Abdül Hamid, der bliver opfattet som en inkompetent og tyrannisk hersker, genindfører autokratiets værste træk I 1889 opstår ny politisk opposition, ungtyrkerne, med udgangspunkt i en hemmelig komité, oprettet i Paris, som tyrkisk-nationalistisk bevægelse Ungtyrkerne styrkes gradvist inden for hæren og en dramatisk efterfølgende udvikling resulterer i, at sultanen må gå af og erstattes af et nationalistisk militærdiktatur med baggrund i ungtyrkerne I efteråret 1914 kommer Osmannerriget med i 1. Verdenskrig i alliance med Tyskland og Østrig-Ungarn og lider dermed nederlag i 1918. Med den hemmelige Sykes-Picot-aftale af 1916 deler England og Frankrig de arabiske provinser mellem sig og lægger grunden til sammenbruddet… 150512 PS

1. Verdenskrig og Osmannerriget Intens stormagtskonkurrence op til 1. Verdenskrig: Middelhavet, Mellemøsten og Asien… Jernbanebyggerier bliver en strategisk faktor – Tyskland dominerende i Osmannerriget Med mordet i Sarajevo erklærer Habsburgerne krig mod Serbien… Rusland støtter Serbien og truer Østrig-Ungarn med krig England bryder aftale med osmannerne om levering af krigsskibe – national ydmygelse… Hemmelig aftale mellem Tyskland og osmannerne – osmannerne opruster og er i praksis på tysk side, da krigen indledes i august 1914 Den nye form for krig viser sin karakter: enorme tabstal Centralmagterne lægger pres på osmannerne for at gå i krig – mod russerne …og håber på at vinde muslimerne over på deres side ved sultanens erklæring om jihad En vis succes med tilfangetagne muslimer, måske for at slippe væk fra fangelejrene… 150512 PS

150512 PS

150512 PS

1. Verdenskrig og Osmannerriget Tysk sejr ved Tannenberg anvendt som forbillede for osmannisk angreb på russerne i Anatolien, men under andre betingelser… …slutter med tab af over 80.000 soldater, forøgede spændinger mellem tyrkere, kurdere og armenere og udelukker islamisk oprejsning Osmannisk forsøg på at skabe opbakning i Nordafrika, lykkes i en vis udstrækning i Libyen Kampen mod italienerne føres med lokal alliance og det lykkes at holde Misrata indtil krigens afslutning I Mesopotamien lokale opstande mod osmannisk dominans, men også med militær sejr over englænderne ved Basra Shiamuslimerne deserterer i stort omfang og skaber gradvist decideret modstandskamp… Russisk angreb på Bagdad skaber mulighed for engelsk offensiv…i marts 1918 falder Bagdad Militært sammenbrud for osmannerne i det meste af de tidligere arabiske dele af Osmannerriget… Nederlaget forstærket af den arabiske revolte… 150512 PS

150512 PS

150512 PS

1. Verdenskrig og Osmannerriget Fra krigens start forsøger begge sider at knytte kontakt til emiren af Mekka, Hussein England vil styrke forbindelse til beduinerne på den arabiske halvø, osmannerne vil skabe opbakning til jihad mod entente-magterne I brev til Hussein lover England anerkendelse af arabisk selvstændighed og hjælp til skabelse af lokale regeringer… Hussein under dobbeltpres, men vælger side til fordel for englænderne… Spørgsmål om karakteren af revolten: a) arabisk nationalisme? b) militært betydningsfuld? c) symbolsk betydning på sigt – op mod vor tid Med amerikanernes involvering i krigen i Europa (især), nederlaget i det centrale Mellemøsten (Jerusalems, Damaskus’ og Aleppos fald) Våbenstilstandsaftale underskrevet 30. oktober 118, 10 dage før endelig afslutning på 1. Verdenskrig Deling af arabiske områder og opdeling af Anatolien fører til endeligt sammenbrud – men også til Mustafa Kemals ”modangreb” og sultanens exit 150512 PS

Atatürks reformer efter 1923 Navnereform (påbudt efternavn) Indførelse af latinske bogstaver Lovgivning europæiseret efter italiensk/schweizisk forbillede Europæisk kalender (bl.a. søndag som fridag) Afskaffelse af fez Forbud mod slør og tørklæde i offentlige bygninger Lov om oprettelse af orden (politisk reform, sikring af etparti-systemet)                                                              150512 PS

1. Det republikanske (aldrig genindførelse af sultanatet) De seks pile 1. Det republikanske (aldrig genindførelse af sultanatet) 2. Det nationale (en udelt stat med fastlagte grænser og tyrkisk som officielt sprog) 3. Det populistiske (staten står over særinteresser) 4. Det etatistiske (staten styrer centrale dele af økonomien) 5. Det sekulære (opdeling mellem det religiøse og det politiske) 6. Det revolutionære (det tyrkiske samfund er dynamisk, under stadig forandring)                                                              150512 PS

150512 PS

150512 PS

150512 PS

150512 PS

150512 PS

150512 PS