Forbedring af næringsværdien af kassava

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Historien om Jørgen Finke
Advertisements

Kært barn har mange navne -
Skovøkosystem Målgruppe: Elever i folkeskolen Brugskontekst:
Biobact Tabs.
Kost og træning.
Styrk dit immunforsvar
Moderne genteknologi Celler som fabrikker.
Vestjysk Landboforening Henrik Bach, Ny Vraa Bioenergi I/S
Bioenergi som integreret del af jordbrugsproduktionen
Hvad er mikroorganismer?
Med hovedet under armen
Udvikling af genmodificeret rajgræs med højt indhold af fruktaner Thomas Didion, DLF TRIFOLIUM.
Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin
Plantekongres 9. januar 2007 – © Henrik Vibe Scheller Plant Biochemistry UNIVERSITY OF COPENHAGEN Sundhedsfremmende kostfibre i korn Henrik Vibe Scheller.
RNA editering.
Slide No. 1 Biologiske løsninger Fra Novozymes August 2006.
Enzymer.
Energiforsyningen i dag Olieforbruget stiger hurtigere end nye fund af olie, hvilket vil føre til høje oliepriser. Der er derfor behov for at finde en.
Tirsdag den 28. oktober fandt legatoverrækkelsen af ’For Kvinder i Naturvidenskab’ sted på Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. I år blev der uddelt.
Homeostase / Regulering af kroppens indre miljø
Selengødskning Bent T. Christensen & Peter Sørensen DJF
Hvilke muligheder har du som økologisk landmand?
Nitrogen kredsløbet.
Kartofler til Medicinproduktion
Fra aminosyrer til enzymer
Nye resultater forklarer, hvorfor gener for sygdomsresistens ofte kun er virksomme i kort tid Hans Thordal-Christensen Inst. for Jordbrugsvidenskab Det.
Gødskning af kartofler
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kvalitet af læggekartofler Jørgen Christiansen og Poul Erik Lærke Afdeling for.
Sundhedsfremmende stoffer i frugt og grønt
Fedt, protein og kulhydrater
Chefkonsulent Leif Knudsen DLBR, Landscentret, Planteproduktion
Enzymer KHPHH! Aminosyrer Proteiner Enzymer. Enzymer KHPHH! Aminosyrer Proteiner Enzymer.
Er marken til produktion af foder, fødevarer, energi eller miljø? Kathrine Hauge Madsen, AgroTech
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard.
Hvad kan vi med bioteknologi, som vi ikke kunne før? Søren A. Mikkelsen Danmarks JordbrugsForskning Plantekongres 2006.
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
4 th January 2007 – © Søren Bak Plantebiokemisk laboratorium Naturlig variation og risikovurdering af planter. Søren Bak
Demonstration af efterafgrøder med dybt rodnet
Optimal udnyttelse af vandingsvandet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Mathias N. Andersen.
Traditionel forædling og anvendt bioteknologi
Plantekongres 2008 Dias 1 Forbedret fotosyntese – en vej til øget udbytte Poul Erik Jensen Laboratorium for Molekylær Plantebiologi.
Status for GM-afgrøderne i Danmark og internationalt Preben Bach Holm Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Inst. for Genetik og Bioteknologi.
Planteavlskongressen - Planteproduktion Session 1,4 Planteavlskongressen - Planteproduktion Session 1,4 DJF DJF Plantebiologi Bernd Wollenweber.
DJF Flakkebjerg Mogens St. Hovmøller Den danske virulensovervågning af meldug og rust – hvad har vi lært? Mogens S Hovmøller Afd. for Planebeskyttelse.
Kvalitet, variation mellem sorter, marker og i marker Landskonsulent Jon Birger Pedersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion 2004.
Evolution af komplekse organismer -baseret på: ’RNA regulation: a new genetics?’ John S. Mattick.
Podning af lupin – hvor meget betyder det?
Plantekongres 11. januar 2006 Bioteknologisk forskningsstrategi for nonfood og foder V/ chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Landbrugsraadet Plantekongres.
Fordele og ulemper ved at dyrke GMO-afgrøder
Mindsket respiration – En vej til formindsket tab af udbytte?
Proteiner og massespektrometri
Biodiesel and bioethanol
Ernærings- og sundhedsanprisninger Definitioner: Ernæringsanprisninger giver oplysning om indhold af specifikke næringsstoffer / angiver, at en fødevare.
Innovative elever løser virksomhedsproblemer Brødr. Ewers A/S.
Hormonsystemet/Indokrine kirtler
Bælgfrugter og proteiner
Atlantis® - ganske enkelt stærk
Typer af stiklinger Stikkemetoder Vækstmedier Dækning
Avlermøde AKS -Produktion af egen opformering
Planteavlskongressen - Planteproduktion Session 1,4
Kolonisering  af Mars Anna Rosa, Laura, Linda.
Valg af græssorter og dæksæd for nyt udlæg
Demonstration af efterafgrøder med dybt rodnet
TEMA projekt: Plantebiologi og bioteknologi
Landmænds forurening af drikkevand
PROTEINSYNTESEN I genetikken
PROTEINSYNTESEN I genetikken
Sameksistens mellem GM-
Byg Latinske artsnavn: Hordeum vulgare Slægt: Hordeum (bygslægten)
Mink Fodring. Mink Fodring Fordøjelse Organer og processer.
Præsentationens transcript:

Forbedring af næringsværdien af kassava Kirsten Jørgensen, Susanne Jensen, Evy Olsen, Charlotte Sørensen, Rubini Kannangara and Birger Lindberg Møller.

Kassava er den tredie vigtigste afgrøde i troperne Højt udbytte Let at dyrke fra stængelstykker Skal ikke købe frø Tørkeresistent Kan gro på næringsfatteige jorde Kræver ikke gødning Kan dog øge udbyttet Knoldene kan holdes i jorden op til 3 år

Øget fokus på dyrkning af kassava Stivelsesproduktion Bio-energi http://www.fao.org/NEWS/FACTFILE/FF0001-e.htm

Kassava Allopolyploid Forædling langsommelig Lavt protein indhold To vildtypers genomer er ”smeltet” sammen Nogle af disse gener er efterfølgende tabt Forædling langsommelig Blomstrer ikke altid hvert år Sætter få frø Lavt protein indhold Knoldene rådner et par dage efter de er høstet Indeholder cyanogene glucosider Er nødt til at blive behandlet inden de spises Protein og vitaminer mistes gennem processen

Vitaminer i kassava knolde sammenlignet med andre fødevarer   Vitamin A Vitamin B Vitamin C I.U./100 g mg/100 g Cassava knolde (skrællet) 10 20 Gaplek Kartofler 40 30-80 13- 15 Poleret ris 100-150 FAO – Cassava processing

Protein indhold i kassava knolde sammenlignet med lignende fødevarer Bradbury and Holloway, 1994  Næringsindholdet af kassava bør øges

KASSAVA Blad Stængel Rod knold Rig på protein, vitamin A&C Bruges I nogle områder Foder Stængel Nyt plante materiale Rod knold Stivelsesrig Lavt protein/vitamin/mineraler indhold Fødevare og foder Alle dele indeholder cyanogene glucosider

Cyanogene glucosider Gammel forsvarsstof Primært som et phyto-anticipin Har en rolle i primær metabolisme Nitrogen lager Afledt fra amino syrer: valine, isoleucine, leucine, tyrosin, phenylalanin Fundet i mere end 2000 plante arter, f.eks.: Kassava, mandler, eucalyptus, byg, hvede, ris, sorghum, kirsebær and æble.

Cyanogene glucosider som et forsvarsstof Plante celle Vacuole Linamarin/Lotaustralin (Cyanogene glucosider) Cyanide (giftig gas) Linamarase (b-glucosidase) Hydroxynitrile lyase Apoplast,Laticifers Glucose Cyanohydrin pH>5, T>35°C Ketone

Forædling af kassava Traditionel forædling Tager lang tid – uregelmæssig blomstring og kun få frø kompleks genetik Eks. Vitamin A, Høst udbytte Molekylær forædling Kan overføre enkelt-egenskaber Eks. Virus resistens, Forhindre bladfald

Molekylær forædling – vores projekter Fjerne de cyanogene glucosider Nedregulering af cyanogene glucosider ved RNAi teknologi Næringsindhold Øge protein indhold i knoldene Bruger patatin fra kartoffel Arbejder på at identificere en egnet kandidat fra vilde kassavalinier Bruger stammateriale med øget karotenoid indhold/vitamin A til transformation af ovenstående egenskaber

BIOSYNTHESIS Bioynthesis af cyanogene glucosider - linamarin and lotaustralin respektiv fra valine and isoleucine Hele syntesevejen sker i et metabolon bestående af to P450 enzyme og det sidste trin aktiveres af en glycosyl transferase

1.Generation RNAi construkt Nedregulering af indholdet af cyanogene glacosider ved hjælp af RNAinterference CYP79D1 CYP79D2 1.Generation RNAi construkt RNA interference teknologi nedregulerer ekspression af CYP79D1 and CYP79D2. 300 bp fra den distale og proximale ende af EXON2,respektivt, bruges I antisense og sense retning. Intron isoleret fra CYP79D1. 35S D2 D1 intron D1 D1 D2 exon1 exon2 intron Generel CYP79 struktur Putative CYP71E ortholog Putative UGT85B ortholog acetone cyanohydrin 2-hydroxy-2-methylbutyronitrile

Kassava Transformation Transformationsstart Induktion af skud selektion, 2 uger 3 uger Skud 4 uger 1 week

Promotoren effektivitet i knolden E35S meget variable Regulering Linamarin indhold af drivhus dyrkede transgene Mcol22 i % af linamarin indholdet i tilsvarende vildtype planter. 4 17 38 6 25 34 23 26 1 37 3 5 16 13 14 29 8 31 22 33 10 24 32 27 9 18 21 30 39 11 2 20 12 40 19 36 28 35 7 Plant number 4 17 38 6 25 34 23 26 1 37 3 5 16 13 14 29 8 31 22 33 10 24 32 27 9 18 21 30 39 11 2 20 12 40 19 36 28 35 7 Knold Blad Forskel skyldes? Transport Promotoren effektivitet i knolden E35S meget variable Regulering

Acyanogene kassavas udseende – kun i in vitro planter kan de ”genkendes” T54 CEO nr. 11 4% T58 3 MD CEO nr. 7A 21% T54 CEO nr. 11 Gus neg T58 3 MD CEOnr. 7A 4% 21%

Normal udseende i drivhuset De acyanogene kassavas udseende er som vildtypernes når de dyrkes i drivhuset Både når de dyrkes i sand og jord uden tilførsel af næringsstoffer Udfra ca 300 transgene linier er der 3-4 linier der kan bruges videre Linier klar i drivhuset til forsøg ved IITA, Nigria

Hvad er vores videre planer Acyanogene kassavalinier klar til markforsøg Skal til at ansøge om at udsætte de transgene linier i Nigeria, IITA Fortsætte arbejdet med afrikanske elite linier Linier med højt indhold af karotenoider Fjerne de cyanogene glucosider Øge protein indholdet i knolde

Det Biovidenskabelige fakultet Institut for Plantebiologi og bioteknologi Birger Lindberg Møller Susanne Jensen Evy Olsen Charlotte Sørensen Søren Bak Steen Malmmose Carl Erik Olesen CIAT Martin Fregene IITA Alfred Dixon Ivan Ingelbrecht DSMZ Stephan Winther Støttet af Danida, Forskningsrådet for teknik og produktion og IITA